{"id":137,"date":"2010-05-05T00:00:54","date_gmt":"2010-05-04T23:00:54","guid":{"rendered":"http:\/\/localhost\/?page_id=137"},"modified":"2020-09-09T14:49:01","modified_gmt":"2020-09-09T13:49:01","slug":"to-be-or-not-to-be","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/anetteogjan.dk\/?p=137","title":{"rendered":"To be or not to be"},"content":{"rendered":"
\n
\n

05.05.10<\/h2>\n<\/div>\n

Det \u00e5rligt tilbagevendende l\u00e6getjek p\u00e5 Flymedicinsk afdeling p\u00e5 Rigshospitalet gik forholdsvist hurtigt. Jeg havde en \u2019morgentid\u2019, s\u00e5 her st\u00e5r de forskellige speciall\u00e6ger klar til at kaste sig over f\u00f8rste patient. \u00d8re-, hals- og n\u00e6sel\u00e6gen gjorde fortsat et fors\u00f8g p\u00e5 at indrette sig. Flymedicinsk afdeling var flyttet fra Rigshospitalet p\u00e5 Blegdamsvej til egne lokaler i Aldersrogade, og det var tydeligt, at der var problemer med at f\u00e5 det eksisterende udstyr til at matche ind i de nye faciliteter. Apropos udstyr s\u00e5 undrer det mig fortsat, at en h\u00f8repr\u00f8ve gennemf\u00f8res ved, at testpersonen st\u00e5r og kikker ud af vinduet, s\u00e6tter en pegefinger i det ene \u00f8re og gentager tilf\u00e6ldige tal, som speciall\u00e6gen n\u00e6rmest r\u00e5ber ud i lokalet fra sin arbejdspult. Det kan vist ikke v\u00e6re s\u00e5 vigtigt, om man kan h\u00f8re 2 eller 20 decibel. Noget mere \u2019professionelt\u2019 foreg\u00e5r synstesten \u2013 her er det sv\u00e6rt at snyde sig fra, at bogstaverne p\u00e5 lystavlen bliver mere og mere utydelige. \u201dDet er s\u00e5 sidste gang\u201d, fik jeg formanende at vide. \u201dBliver det d\u00e5rligere \u2013 og det g\u00f8r det \u2013 s\u00e5 skal du flyve med briller\u201d. Og s\u00e5 var der den \u2019almindelige\u2019 l\u00e6geunders\u00f8gelse, hvor det prim\u00e6rt g\u00e5r ud p\u00e5 at bekr\u00e6fte, at man efter ens egen overbevisning ikke fejler noget som helst. Jeg skal ikke g\u00f8re mig klog p\u00e5, hvilke sygdomme l\u00e6gen kan spore ved den fysiske unders\u00f8gelse, men efterf\u00f8lgende kan jeg \u2013 og det er uden nogen form for bitterhed \u2013 konstatere, at de ikke er uddannet i at f\u00f8le en forst\u00f8rret prostata. S\u00e5 fingeren i endetarmen b\u00f8r enten uddannes bedre eller droppes.<\/p>\n

Flymedicinsk afdeling p\u00e5 Rigshospitalet drives som en almindelig forretning, s\u00e5 p\u00e5 bedste McDonald-man\u00e9r fors\u00f8ger l\u00e6gen med lidt mersalg. \u201dSkal du ikke have kontrolleret dit kolesteroltal og din PSA?\u201d, l\u00f8d det lettere henkastet. (PSA: Prostata Specifikt Antigen) Og hvem siger nej til at f\u00e5 bekr\u00e6ftet, at man lever sundt og ikke har prostatakr\u00e6ft?<\/p>\n

Kolesteroltallet var lidt i overkanten \u2013 i hvert fald if\u00f8lge Vibeke (l\u00e6gen), s\u00e5 l\u00e6getjekket blev afsluttet med en recept p\u00e5 kolesterols\u00e6nkende medicin \u2013 og en helbredsgodkendelse. \u201dJeg ringer lige resultat p\u00e5 din PSA i n\u00e6ste uge \u2013 ha\u2019 en god ballonsommer\u201d, og s\u00e5 var det p\u00e5 kontoret og fors\u00f8g p\u00e5 at komme p\u00e5 omgangsh\u00f8jde med medarbejderne.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

11.05.10<\/h2>\n<\/div>\n

Jeg t\u00e6nkte ikke meget p\u00e5 den kommende telefonopringning i de efterf\u00f8lgende dage. Det var jo ren rutine, og selv om tallene de forgangne \u00e5r havde v\u00e6ret henholdsvis 3,2 og 3,9 \u2013 hvor en v\u00e6rdi mellem 4,0 og 10 indikerer forhold, som b\u00f8r unders\u00f8ges n\u00e6rmere, s\u00e5 havde jeg egentlig nok forestillet mig selv at skulle ringe for et svar, da jeg jo p\u00e5 ingen m\u00e5de var \u2019interessant\u2019.<\/p>\n

Jeg var helt uforberedt \u2013 og i et dybt engagement i en opgavel\u00f8sning \u2013 da Vibeke ringede. \u201dDit PSA-tal er for h\u00f8jt, ja, det er 7,2, s\u00e5 du b\u00f8r s\u00f8ge egen l\u00e6ge.\u201d \u201dHar du v\u00e6ret ud og cykle?\u201d. Desv\u00e6rre nej, min almindelige cykel st\u00e5r med fladt forhjul og kondicyklen er bare en af de t\u00e5belige investeringer, man ind i mellem foretager.<\/p>\n

Den sad lige i solar plexus. Jeg m\u00e5tte s\u00e6tte mig og tage et par dybe ind\u00e5ndinger. Hvad fanden var det hun sagde? Nej det sagde hun ikke, men det mente hun. Jan, der er desv\u00e6rre en stor risiko for, at du har prostatakr\u00e6ft.<\/p>\n

Jeg kunne ikke koncentrere mig om arbejdet, men fors\u00f8gte alligevel at l\u00f8se den igangv\u00e6rende opgave f\u00e6rdigt. \u201dDu fejler ikke en skid, din hypokonder\u201d, sagde jeg flere gange til mig selv. \u201dPr\u00f8ver du bare at g\u00f8re dig interessant?\u201d Jeg blev faktisk sur p\u00e5 mig selv. Og s\u00e5 tr\u00e6f jeg beslutningen om, at ingen \u2013 med undtagelse af Anette \u2013 skulle h\u00f8re om min formodede sygdom, f\u00f8r diagnosen var sikker. En beslutning som de fleste har haft forst\u00e5else for \u2013 og som Tina har v\u00e6ret ked af men efterf\u00f8lgende respekteret.<\/p>\n

Aftenen stod p\u00e5 middag med tennisdrengene hjemme hos Thyge, s\u00e5 det var lige hjem forbi, et tyrkisk bad og en ren skjorte.<\/p>\n

Jeg tog Anette i h\u00e5nden og trak hende hen til sofaen. Vi satte os, og hun havde n\u00e6sten t\u00e5rer i \u00f8jnene inden jeg begyndte. Hun var godt klar over, at jeg havde noget vigtigt p\u00e5 sinde. \u201dVibeke fra Flymedicinsk har ringet. Min PSA er for h\u00f8j og der er stor risiko for at jeg har prostatakr\u00e6ft. Jeg \u00f8nsker ikke at tale om det \u2013 i hvert fald kun n\u00e5r jeg selv begynder en samtale herom. V\u00e6r rar at respektere dette. Du er den eneste, jeg \u00f8nsker at fort\u00e6lle det. Og det er kun forbi, du givet vil kunne m\u00e6rke, at jeg vil v\u00e6re enormt p\u00e5virket i den kommende tid. Du m\u00e5 ikke fort\u00e6lle det til nogen \u2013 heller ikke til Tina. Der er ingen grund til at g\u00f8re hende bekymret, hvis det alligevel er falsk alarm.\u201d<\/p>\n

2 minutter \u2013 og s\u00e5 var den snak forbi. Vi havde begge t\u00e5rer i \u00f8jnene. Heldigvis dyttede Inge ude p\u00e5 Bregnevej \u2013 hun skulle k\u00f8re Marius og mig hjem til Thyge.<\/p>\n

Jeg ved ikke om jeg var s\u00e6rligt n\u00e6rv\u00e6rende den aften \u2013 men i hvert fald heller ikke s\u00e5 frav\u00e6rende, at der kom bem\u00e6rkninger. Gang p\u00e5 gang forklarede jeg mig selv, at blot en enkelt uopm\u00e6rksom bem\u00e6rkning fra min side kunne f\u00e5 emnet p\u00e5 middagsbordet \u2013 og det havde jeg absolut ikke lyst til. Jeg elsker at v\u00e6re centrum \u2013 men ikke hvis det er omkring noget \u2019negativt\u2019.<\/p>\n

Inge havde bestemt tidspunktet for hjemtransporten, s\u00e5 det blev ikke s\u00e5 sent. I hvert ikke senere end jeg fik et par timers surf p\u00e5 internettet. Jeg var nu i fuld gang med at uddanne mig inden for urologi og s\u00e6rligt prostatakr\u00e6ft.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

12.05.10<\/h2>\n<\/div>\n

Tidsbestilling hos egen l\u00e6ge \u2013 ja, nu var det jo onsdag f\u00f8r Kristi Himmelfartsferie, hvor familierne Stampe, M\u00f8rchholdt og 2 * Andersen skulle nyde hinandens selskab i det nordjyske. Ugen efter havde min egen l\u00e6ge ferie, men kollegaen Gorm Thusgaard havde en tid onsdag eftermiddag (19.05.10). Nu fejlede jeg jo ikke noget, s\u00e5 om der gik en uge fra eller til var jo ligegyldigt.<\/p>\n

Aktivitets- og lydniveau holdt tankerne besk\u00e6ftiget det meste af tiden i den forl\u00e6ngede weekend, og jeg fors\u00f8gte koncentreret har \u2019forbyde\u2019 tanker om kr\u00e6ft. Det lykkedes vist meget godt \u2013 ej heller her fik jeg \u2019klager\u2019 for min manglende tilstedev\u00e6relse.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

19.05.10<\/h2>\n<\/div>\n

Gorm l\u00e6ste laboratoriesvaret fra Flymedicinsk \u2013 som Vibeke havde v\u00e6ret venlig at tilsende mig \u2013 og s\u00e5 var den unders\u00f8gelse f\u00e6rdig. \u201dJeg vil under alle omst\u00e6ndigheder henvise dig til urologisk afdeling p\u00e5 Herlev Hospital, s\u00e5 der er ingen grund til at jeg generer dig med en finger i endetarmen og en blodpr\u00f8ve.\u201d Jeg kunne ikke rigtigt blive enig med mig selv, om jeg var glad eller ked af meldingen. Jeg havde jo nok set frem til, at han ikke kunne f\u00f8le noget unormalt, og at han ville tage en blodpr\u00f8ve, der fortalte, at min PSA var igen helt normal.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

24.05.10<\/h2>\n<\/div>\n

Vi kom hjem fra den \u00e5rlige \u2019eksklusiv-weekend\u2019 (i \u00e5r afholdt i pinsedagene) med vennerne fra hovedbestyrelsen i Round Table Danmark. I \u00e5r var destinationen Bog\u00f8. Efter 17 gange i Sk\u00e6lsk\u00f8r synes vi alle ligesom at vi kendte Sk\u00e6lsk\u00f8r og omegn, s\u00e5 vi havde lyst til at pr\u00f8ve noget nyt. Kimer og Pedersen havde fundet et luksussommerhus p\u00e5 Bog\u00f8, og det blev til en forrygende weekend i gode venners lag. Glemt var ikke sommerens \u2019udfordring\u2019, men den var parkeret langt tilbage i bevidstheden. S\u00e5 det gav jo en klump i halsen \u2013 og fremprovokerede ogs\u00e5 hurtigt en t\u00e5re i \u00f8jet \u2013 at der i posten da vi kom hjem l\u00e5 en \u2019hilsen\u2019 fra urologisk afdeling, Herlev hospital.<\/p>\n

Din l\u00e6ge har indstillet dig til en unders\u00f8gelse \u2013 mistanke cancer prostatae. 02.06.10 kl. 8:25. Jeg var fundet egnet til \u2019udredning i deres \u2019hurtigspor\u2019\u2019 D.v.s. at jeg ideelt set senest ved 2. bes\u00f8g skulle kunne f\u00e5 lagt en plan for behandling. Jo tak, nu blev der sgu serveret fra det rigtige spisekort.<\/p>\n

Det var jo ikke lige i morgen, men heller ikke langt ude i fremtiden. Det fyldte enormt meget i mine tanker, men jeg havde fortsat ikke lyst til at tale om det. En psykolog vil sikkert kunne udlede, at jeg bare er vild egoistisk og selv \u00f8nsker at styre hele samtalen. Det er jo alene muligt, n\u00e5r jeg holder mig til at tale med Jan \ud83d\ude42 F\u00e5 gange lod jeg Anette komme med i dr\u00f8ftelserne, men n\u00e6sten hver gang endte det med, at vi begge blev meget kede af det. Ja, s\u00e5 kunne jeg alts\u00e5 bedre tale med Jan. Her kunne vi blive enige om, at var jeg syg, s\u00e5 var jeg syg \u2013 punktum. S\u00e5 kunne jeg lade tankerne l\u00f8be videre om hvordan livet for mine n\u00e6rmeste ville g\u00e5 videre uden mig \u2013 og rent faktisk gav det mig faktisk ro i sindet. Jeg var \u2013 ja, og er \u2013 helt overbevist om, at de ogs\u00e5 uden mig fortsat vil have et dejligt liv. Men alligevel selvf\u00f8lgelig m\u00e6rkeligt at t\u00e6nke p\u00e5, hvordan man fra at v\u00e6re livets centrum alene bliver et minde, der skal graves frem i hukommelsen.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

02.06.10<\/h2>\n<\/div>\n

Hele dagen var i min kalender \u2019blokeret\u2019 med en \u2019privat aftale\u2019. Jeg kan ikke umiddelbart mindes, at jeg tidligere har brugt denne funktion, men jeg tror egentlig ikke, at min kollegiale omverden studsede s\u00e6rligt over det, da funktionen bruges af mange. At det m\u00e5ske s\u00e5 var lidt underligt at holde en afspadseringsdag i begyndelsen af juni m\u00e5ned, var s\u00e5 en anden sag. Hvis nogen anede ur\u00e5d, s\u00e5 beholdt de det i hvert fald for sig selv.<\/p>\n

Jeg har v\u00e6ret p\u00e5 Herlev Hospital f\u00f8r \u2013 og jo k\u00f8rt forbi \u2019en million gange\u2019 \u2013 men jeg har aldrig f\u00f8r k\u00f8rt dertil med mig selv som patienten. Jeg forestillede mig nu heller ikke et s\u00e6rligt l\u00e6ngerevarende bes\u00f8g, s\u00e5 g\u00e6steparkeringen p\u00e5 3 timer passede mit temperament ganske udm\u00e6rket.<\/p>\n

Hurtigt fandt jeg Urologisk Ambulatorium og straks l\u00e5 jeg p\u00e5 briksen hos l\u00e6gen, Henrik Jakobsen. Af med bukserne og op med fingeren. Det var sgu ikke behageligt. Han \u2019masserede\u2019 prostataen godt og grundigt \u2013 og det gjorde faktisk decideret ondt. \u201dDen er kun lettere forst\u00f8rret, men jeg f\u00f8ler noget \u2013 s\u00e6rligt i venstre side – som ikke b\u00f8r v\u00e6re der.\u201d P\u00e5 journalen blev det til: \u201dProstata moderat forst\u00f8rret, suspekt konsistens i begge lapper, mest udtalt i h\u00f8jre lap og mod venstre tcj-basis f\u00f8les vingedannelse. Sandsynligt at pt. har prostatacancer stadium T3b\u201d. Han fortalte det med s\u00e5dan i ro i stemmen, at jeg faktisk ikke blev rigtig bange. Men stemmen var ogs\u00e5 s\u00e5 forklarende og overbevisende, at jeg ikke blev efterladt med h\u00e5bet om, at jeg bare skulle sl\u00e5 en ordentlig prut og s\u00e5 var det overst\u00e5et.<\/p>\n

Efterf\u00f8lgende bev\u00e6gede jeg mig til afdelingen for blodpr\u00f8vetagning. Jeg var blevet udstyret med en seddel p\u00e5trykt \u2019fast track\u2019, s\u00e5 jeg t\u00e6nkte, at jeg ville springe k\u00f8en over. N\u00e6, n\u00e6. det var bare \u2019tr\u00e6k et nummer og vent p\u00e5, at det bliver din tur\u2019. OK \u2013 fair, hvorfor skulle jeg komme f\u00f8r alle de andre. Jeg skulle sgu nok holde de kr\u00e6ftceller i ro et stykke tid endnu. Jeg kunne s\u00e5 senere konstatere, at \u2019fast track\u2019 var m\u00f8ntet p\u00e5 analyserne af mine blodpr\u00f8ver, s\u00e5ledes at jeg kunne f\u00e5 svar p\u00e5 disse allerede efterf\u00f8lgende uge.<\/p>\n

Ventetiden for blodpr\u00f8vetagning var lige ved at give \u2019overl\u00f8b\u2019. Jeg skulle have m\u00e5lt urinstr\u00e5lens hastighed, s\u00e5 derfor havde jeg ikke m\u00e5tte lade vandet tidligere. Jeg n\u00e6rmest l\u00f8b tilbage til Urologisk Ambulatorium, og heldigvis stod de faktisk og ventede p\u00e5 mig. F\u00f8rst fik jeg stor ros \u2013 det kom jo med en fin hastighed \u2013 som fik jeg \u2019ris\u2019 \u2013 der stod over 1 dl. tilbage i urinbl\u00e6ren. Jeg tror selv det skyldes, at jeg skulle \u2019levere\u2019 de sidste dr\u00e5ber i et b\u00e6ger, da urinen skulle analyseres. Det fik mig til at stoppe i utide, og s\u00e5 var det ikke s\u00e5dan lige til at komme i gang igen.<\/p>\n

S\u00e5 skulle prostata ultralydsscannes og der skulle tages v\u00e6vspr\u00f8ver. En ualmindelig venlig sygeplejerske, Tina hentede mig i ventev\u00e6relset og fik lagt mig til rette p\u00e5 briksen. Hun vidste tydeligt hvor ubehageligt v\u00e6vspr\u00f8vetagningen ville v\u00e6re, s\u00e5 hun var venligheden selv. L\u00e6gen Nis N\u00f8rgaard, som jeg p\u00e5 gangen havde spottet en del gange, sad afventende med diverse apparater og hilste da ogs\u00e5 p\u00e6nt p\u00e5, at jeg stak rumpen op i hovedet p\u00e5 ham, \u201dJeg skal scanne prostata, og s\u00e5 skal jeg tage 10 v\u00e6vspr\u00f8ver\u201d, sagde han i et tonefald, som vist skulle v\u00e6re beroligende. \u201dOg jeg formoder, at du mener min prostata\u201d svarede jeg i et fors\u00f8g p\u00e5 at vise, at jeg havde styr p\u00e5 det hele. Tina holdt mig i h\u00e5nden mens Nis demonstrerede \u2019pistolen\u2019, der skulle bruges til v\u00e6vspr\u00f8verne. \u201dDer lyder et \u2019skud\u2019\u201d, proklamerede han, men \u2019op i r\u00f8ven med lyden\u2019, t\u00e6nkte jeg, idet jeg klart havde en fornemmelse af, at selve v\u00e6vspr\u00f8vetagningen var mere end almindeligt ubehageligt. Min forventning holdt stik \u2013 og dog, det kunne jo have v\u00e6ret meget v\u00e6rre. Men jeg holdt godt nok tal p\u00e5 de 10 pr\u00f8ver.<\/p>\n

Med \u00e9t var jeg nu blevet syg. Det havde jeg en ganske klar fornemmelse af. Sp\u00f8rgsm\u00e5let var reelt \u00e6ndret til i hvilket omfang jeg var syg. Tabuemnet: Har det bredt sig? blinkede p\u00e5 lystavlen. Morgen, middag, aften \u2013 ja ogs\u00e5 om natten. Heldigvis ikke i onde dr\u00f8mme, men n\u00e5r jeg v\u00e5gnede op i nogle mega svedeture.<\/p>\n

Den fysiske vold mod min prostata gav ogs\u00e5 sine synlige spor. Blod i urinen \u2013 og senere da lysten til sex vendte tilbage \u2013 blod i s\u00e6dv\u00e6sken.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

04.06.10<\/h2>\n<\/div>\n

Endnu en \u2019privat\u2019 aftale \u2013 men denne gang kombineret med \u2019morfardag\u2019. S\u00e5 fortsat ikke behov for en l\u00e6ngere forklaring p\u00e5 arbejdet. \u2019Morfardag\u2019 m\u00e5tte dog udskydes til om eftermiddagen, da formiddagen skulle g\u00e5 med knogleskintigrafi. P\u00e5 dansk: se om der er dannet metastaser p\u00e5 knoglerne \u2013 \u00e5benbart en ikke ualmindelig udvikling af prostatakr\u00e6ften.<\/p>\n

Jeg m\u00f8dte op kl. 8:30 og fik spr\u00f8jtet noget radioaktivt sporstof i en blod\u00e5re i albueb\u00f8jningen. Herefter udstyret med 1 liter dansk vand og s\u00e5 komme tilbage efter 2 timer. Blev lagt p\u00e5 en briks og \u2019k\u00f8rt igennem maskinen\u2019. Helt udramatisk og aldeles smertefrit. Dog \u00f8nskede jeg p\u00e5 ingen m\u00e5de at komme tilbage til s\u00e5danne \u2019maskiner\u2019, da jeg vidste, at det i s\u00e5 fald ville v\u00e6re en str\u00e5lebehandling. Jeg havde jo efterh\u00e5nden uddannet mig til speciall\u00e6ge i prostatakr\u00e6ft, s\u00e5 str\u00e5lebehandlingen m\u00e5tte godt vente mange \u00e5r endnu.<\/p>\n

Igen venlige sygeplejersker \u2013 selv om min allergi mod hvide kitler stadig gav mig svedige h\u00e6nder og behov for \u2019Karl Smart \u2013 bem\u00e6rkninger\u2019. \u201dJeg skal lige have fat i en l\u00e6ge\u201d, sagde den venlige sygeplejerske, og det synes jeg jo ikke lige frem var positivt. L\u00e6gen s\u00e5 n\u00f8je p\u00e5 billedet af mine knogler og spurgte forsigtigt, om jeg havde problemer med min venstre skulder. \u00c5h hvor befriende \u2013 var det bare det. \u201dJa, jeg har mega problemer med venstre skulder, jeg har knust \u2019kuglen\u2019 i skulderleddet og jeg er faktisk 20 % invalid\u201d, fik jeg n\u00e6sten triumferende annonceret. \u201dFint, s\u00e5 skal vi bare lige have taget et ekstra billede af dine kn\u00e6\u201d, sagde l\u00e6gen og forsvandt uden at jeg p\u00e5 noget tidspunkt havde f\u00e5et ansigt p\u00e5.<\/p>\n

Trods toiletbes\u00f8g inden scanningen var der igen h\u00f8jvande i urinbl\u00e6ren, s\u00e5 vi m\u00e5tte afbryde skanningen af mine kn\u00e6, s\u00e5 jeg kunne f\u00e5 t\u00f8mt bl\u00e6ren. \u201dGodt det ikke var mens vi k\u00f8rte f\u00f8r\u201d, oplyste den venlige sygeplejerske, \u201ds\u00e5 skulle vi have taget det hele forfra\u201d. Jeg pr\u00f8vede at finde gode forklaringer p\u00e5, hvorfor der skulle v\u00e6re s\u00e6rlige \u2019tegn\u2019 i mine kn\u00e6, og hurtigt fandt jeg ud af, at jeg tilbage i RT-tiden var udsat for en \u2019praktical joke\u2019, hvor jeg fra bordh\u00f8jde faldt ned p\u00e5 venstre kn\u00e6. Siden da har jeg haft stort ubehag ved at ligge p\u00e5 venstre kn\u00e6. Hun noterede min \u2019lille historie\u2019, men senere \u2013 da jeg \u2019sn\u00f8d\u2019 mig ind til at l\u00e6se journalerne \u2013 fandt jeg ud af, at det faktisk var h\u00f8jre kn\u00e6, de havde fokuseret mest p\u00e5.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

08.06.10<\/h2>\n<\/div>\n

Og mig som i den grad HADER at g\u00e5 til tandl\u00e6gen. Et af mine slogans: \u201dAlt er relativt, sagde Einstein\u201d fyldte morgenen. Hvordan kunne jeg pludselig f\u00f8le, at det var en lettelse, \u2019kun\u2019 at skulle til tandl\u00e6gen? Hvordan fik det indvirkning p\u00e5 min smertet\u00e6rskel? For den k\u00e6re tandplejer kunne sgu da ikke vide, at jeg dagen efter skulle til unders\u00f8gelse for prostatakr\u00e6ft. Men faktum var, at jeg ikke fandt tandrensningen s\u00e6rligt smertefuld. Og tidligere har jeg kun r\u00f8rt tandl\u00e6gestolen med mine skulderblade og mine h\u00e6le.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

09.06.10<\/h2>\n<\/div>\n

S\u00e5 oprandt dagen hvor jeg skulle have \u2019dommen\u2019. Jeg f\u00f8lte mig rimeligt afklaret. Det var helt slut med optimistisk at tro p\u00e5, at jeg ikke havde prostatakr\u00e6ft, men jeg ville heller ikke v\u00e6re pessimist og frygte, at det havde bredt sig til knoglerne. Jeg insisterede p\u00e5 at tage til Herlev alene. Det var fortsat kun Anette, der kendte til \u2019udfordringerne\u2019, og jeg f\u00f8lte, at jeg alene havde lyst til at tale med l\u00e6gen og med Jan herom.<\/p>\n

Tina ringede faktisk mens jeg sad og ventede p\u00e5 at blive kaldt ind. Hun havde v\u00e6ret til kontrol p\u00e5 Flymedicinsk p\u00e5 Rigshospitalet, og hun kunne gl\u00e6destr\u00e5lende fort\u00e6lle, at jeg ikke fik lov at have ballonen for mig selv. Hendes helbredsgodkendelse var fornyet uden bem\u00e6rkninger. Hvorfor skulle jeg \u00f8del\u00e6gge hendes gode hum\u00f8r? Og det gl\u00e6dede mig endnu en gang, at hun havde interesse for ballonsporten og ville holde NOA i luften, hvis jeg nu permanent skulle blive forhindret heri.<\/p>\n

Der var b\u00e5de gode og d\u00e5rlige nyheder. Shit \u2013 ligesom jeg hele tiden har haft det i tankerne om denne sygdom. Nogle \u00f8jeblikke hvor man har armene oppe og andre hvor men ikke en gang kan l\u00f8fte pegefingeren.<\/p>\n

\u201d2 af de 10 v\u00e6vspr\u00f8ver viser cancer\u201d, sagde l\u00e6gen Henrik Jakobsen med en samme rolige og behagelige stemme som ugen f\u00f8r. T\u00e5rerne stod vist rest klart i mine \u00f8jne. \u201dMen knogleskintigrafien viser ingen tegn p\u00e5, at kr\u00e6ften har bredt sig\u201d, kom det straks beroligende. Ja, s\u00e5 var det endnu mere v\u00e5de \u00f8jne men denne gang af gl\u00e6de. Han kunne l\u00e6se, at de \u2019grimme tegn\u2019 i venstre skulder havde sin helt egen forklaring, og \u2019knoglel\u00e6gen\u2019 mente at de mindre \u2019grimme tegn\u2019 i mine kn\u00e6 var almindelig slidgigt.<\/p>\n

Han ville endnu en gang f\u00f8le sig frem, og endnu en gang ubehagelig prostatamassage m\u00e5tte jeg igennem. \u201dVi m\u00e5 have taget en yderligere ultralydsskanning og nogle supplerende v\u00e6vspr\u00f8ver af venstre s\u00e6dbl\u00e6re\u201d. \u00c5h nej, ikke \u2019pistolen\u2019 igen. Og mon det nu g\u00f8r mere ondt end skuddene i prostata?<\/p>\n

Henrik konsulterede Nis, og m\u00e5ske havde Nis overset Henriks \u00f8nske om pr\u00f8ver fra s\u00e6dbl\u00e6ren, for jeg fik i hvert fald lov til at springe k\u00f8en over og komme p\u00e5 briksen som en \u2019ekstra\u2019. Igen f\u00f8rte sygeplejersken Tina mig frem til briksen mens Nis ladede pistolen. Hun fors\u00f8gte at berolige mig \u2013 \u201ddet g\u00f8r vist ikke s\u00e5 ondt som sidst \u2013 og s\u00e5 er det kun 2 pr\u00f8ver\u201d. Faktisk havde hun ret, men jeg tror nok den st\u00f8rste forskel var, at det kun var 2 skud.<\/p>\n

Jeg holdt fri resten af dagen. Jeg var optimist, men for helvede noget lort. Der var ingen vej tilbage. Det var kun et sp\u00f8rgsm\u00e5l om vejens l\u00e6ngde og stigningerne undervejs. Vi m\u00e5tte igen g\u00e5 over til \u2019Beautyboksen\u2019, for ellers kunne man se, at vi drak mere end 1 flaske vin til middagen og timerne derefter. Det var jo blot at leve videre, som om intet var h\u00e6ndt, og s\u00e5 vente p\u00e5 den endelige dom ugen efter. Jeg havde fortsat ikke lyst til at \u2019involvere\u2019 andre end Jan \u2013 og i meget begr\u00e6nset omfang Anette.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

11.06.10<\/h2>\n<\/div>\n

“Susanne fik kr\u00e6ft f\u00f8rste gang for 7 \u00e5r siden. Kr\u00e6ft i endetarmen. Fik str\u00e5lebehandling og blev efter et langt forl\u00f8b erkl\u00e6ret rask. Sidste \u00e5r i juni fik hun kr\u00e6ft igen, blev opereret og fik mange f\u00f8lge sygdomme. Hun d\u00f8de den 3. og blev begravet i dag. Jeg har v\u00e6ret sammen med Jens hele dagen. Jeg er helt smadret.” Ta’ den. Lige midt p\u00e5 J\u00e6gersborg All\u00e9. Jeg stod for aftensmaden, og var hos The Kitchen for at k\u00f8be 2 baconburgere. Gitte kom mens jeg ventede p\u00e5 burgerne, og straks efter hejknuset fik jeg ‘historien’. Jeg n\u00e5ede slet ikke at f\u00e5 armene op. Jeg tror jeg stod med \u00e5ben mund og polypper – og t\u00e5rer i \u00f8jnene. Jeg kendte kun perifert Susanne, men hold b\u00f8tte hvor var ‘historien’ aktuel. Genfort\u00e6llingen af episoden til Anette gav noget af en tudetur.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

12.06.10<\/h2>\n<\/div>\n

Dagen stod p\u00e5 at flyve F16 i Skomagergade i Roskilde. En f\u00f8dselsdagsgave til Christopher som jeg jo ogs\u00e5 selv m\u00e5tte pr\u00f8ve. En helt fantastisk simulering \u2013 men naturligvis manglede G-p\u00e5virkningen. Ellers var vi sgu nok ogs\u00e5 faldet d\u00f8de om begge to, for med fuld efterbr\u00e6nder og lodret stig er der ikke meget blod tilbage i den \u00f8verste etage. Vi r\u00e5hyggede en lille time, hvorefter vi fik os en \u2019kigger\u2019 fra en af str\u00f8gets mange cafeer. Der var b\u00e5de sol og regn \u2013 men \u2019udsigten\u2019 indend\u00f8rs viste sig hurtigt at v\u00e6re i topklasse. Det er sgu da noget m\u00e6rkv\u00e6rdigt, n\u00e5r pigerne giver en et blik, der tydeligt siger: \u201dHva\u2019 glor du p\u00e5\u201d, n\u00e5r de samtidig har lagt varerne frem p\u00e5 hylden og fjernet forh\u00e6nget.<\/p>\n

Vi talte gamle minder, verdenssituationen og fremtiden og det var naturligvis flere gange i mine tanker, at jeg fortalte Christopher om den igangv\u00e6rende \u2019proces\u2019. Men nej, jeg kendte fortsat ikke sygdommens faktiske omfang og behandlingen heraf, s\u00e5 en snak herom ville give flere sp\u00f8rgsm\u00e5l end svar.<\/p>\n

Jeg var dog tydeligt p\u00e5virket af vores helt specielle forhold til hinanden, s\u00e5 et eller andet s\u00e6rligt m\u00e5tte n\u00f8dvendigvis ske. Vi gik forbi en B&O-forretning \u2013 skulle jeg for\u00e6re ham en fladsk\u00e6rm? Christina havde jo taget B&O-anl\u00e6gget med, da hun flyttede. Nej, det kunne jeg nok ikke forklare andre end mig selv. S\u00e5 gik snakken p\u00e5 vores mange skioplevelser og pludselig fandt jeg det helt naturligt, at jeg inviterede p\u00e5 en skitur i den kommende s\u00e6son. \u201dDu bestemmer, hvor i verden vi skal l\u00f8be p\u00e5 ski \u2013 jeg betaler\u201d. Det var selvf\u00f8lgelig sk\u00f8rt og uvant \u2013 men ikke mere end han i hvert fald undlod at sp\u00f8rge \u2019hvorfor\u2019.<\/p>\n

Vi r\u00e5hyggede resten af dagen \u2013 Christopher fik indhentet lidt s\u00f8vnmangel \u2013 England og USA spillede 1-1 og Christopher overnattede p\u00e5 Rasmus\u2019 hems.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

13.06.10<\/h2>\n<\/div>\n

Anette havde igennem l\u00e6ngere tid opfordret mig til at involvere Tina i \u2019processen\u2019, men jeg havde st\u00e6digt holdt fast i, at det kun ville g\u00f8re det endnu sv\u00e6rere for mig selv at h\u00e5ndtere situationen. Nu var det jo heller ikke s\u00e5dan, at jeg kunne fort\u00e6lle 10 \u2013 20 \u2013 eller 50 %. Hvis jeg f\u00f8rst begyndte, s\u00e5 var det hele historien.<\/p>\n

Efterf\u00f8lgende weekend havde vi tilmeldt os BP Gas Egeskov Tr\u00e6f (ballonst\u00e6vne) og jeg var blevet mere og mere usikker p\u00e5, om jeg dels havde mentalt overskud til at deltage, dels m\u00e5ske havde behov for \u2019at tr\u00e6kke stikket ud\u2019 og rejse lidt v\u00e6k fra de vante omgivelser.<\/p>\n

Tina har \u2019krav\u2019 p\u00e5 information, mente Anette, men mest tror jeg, at Anette havde behov for, at hun kunne snakke med Tina. Jeg havde det fortsat s\u00e5dan, at jeg helst kun talte med Jan om udfordringen, men egoismen m\u00e5tte jo have en gr\u00e6nse, og jeg accepterede at orientere Tina.<\/p>\n

Det blev absolut lige s\u00e5 sv\u00e6rt, som jeg havde forestillet mig. Scenen m\u00e5tte jo s\u00e6ttes. Bo skulle v\u00e6re hjemme og tage sig af Rasmus, og jeg skulle i enrum med Tina. Ja, hun var jo godt klar over, at jeg ikke kom med et gl\u00e6deligt budskab. \u201dJeg har f\u00e5et konstateret prostatakr\u00e6ft. Jeg f\u00e5r f\u00f8rst at vide p\u00e5 onsdag, om de tror, at det har bredt sig, men umiddelbart tyder ultralydsscanning og knogleskintigrafien ikke p\u00e5 det.\u201d L\u00e6ngere var den jo ikke, men selvf\u00f8lgelig skulle hun s\u00e5 have \u2019historien\u2019 fra dens begyndelse 05.05.10. Vel egentlig ogs\u00e5 for p\u00e5 den m\u00e5de at afdramatisere. Vi m\u00e5tte begge f\u00e6lde en t\u00e5re \u2013 alt i mens vi kyssede og krammede. \u201dDu m\u00e5 love mig, at besse altid m\u00e5 v\u00e6re besse\u201d, var det eneste, jeg kunne f\u00e5 sagt. \u201dDet lover jeg\u201d, l\u00f8d det gr\u00e5dkvalt men oprigtigt. S\u00e5 var budskabet leveret og jeg havde mest af alt lyst til igen alene at tale med Jan.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

16.06.10<\/h2>\n<\/div>\n

Endnu en \u2019privat aftale\u2019 i kalenderen \u2013 og denne gang formentlig sidste gang. Nu skulle l\u00e6gerne vide besked om min sygdom og om behandling. Endnu en gang havde jeg haft diskussion med Anette om hendes eventuelle deltagelse i en samtale med l\u00e6gen \u2013 og denne gang udvidet med et \u00f8nske fra Tina om at v\u00e6re med. Men endnu en gang fik jeg min vilje. Det skulle kun v\u00e6re Jan og mig og l\u00e6gen.<\/p>\n

Det f\u00f8ltes p\u00e5 forh\u00e5nd trygt, at samtalen skulle foreg\u00e5 med Henrik Jakobsen. Vi ligesom kendte hinanden nu. Jeg var helt med p\u00e5, at jeg blot var en ud af en masse patienter med prostatakr\u00e6ft \u2013 b\u00e5de denne onsdag og i al almindelighed. Men ikke desto mindre f\u00f8lte jeg mig som den eneste i hans verden, da vi sad i unders\u00f8gelsesrummet og han resumerede fra journalerne.<\/p>\n

\u201dDer er ingen tegn p\u00e5 cancer i dine s\u00e6dbl\u00e6rer. Din prostata ser p\u00e5 ultralydsscanneren helt normal og velafgr\u00e6nset ud. Vi m\u00e5 g\u00e5 ud fra, at det er sandheden. Du har cancer 2 steder i din prostata, og ud fra den skala, vi m\u00e5ler i, s\u00e5 er cancercellerne aktive i skalatrin 6. 5 er det bedste og 10 det v\u00e6rste, s\u00e5 det vil jeg betegne som et positivt tegn.\u201d Stemmen var igen rolig, fattet og meget tillidsfuld. T\u00e5rerne stod i mine \u00f8jne og endnu en gang t\u00e6nkte jeg: \u201dAlt er relativt, sagde Einstein\u201d.<\/p>\n

Jeg h\u00f8rte ogs\u00e5 efter de n\u00e6ste mange ting, han fortalte mig. Men min egen bevidsthed gentog igen og igen. Det har ikke bredt sig. Det har ikke bredt sig. Det har ikke bredt sig. Du bliver sgu helt rask igen, Jan.<\/p>\n

Henrik fortalte, at han, som f\u00f8lge af forskellen mellem hvad han f\u00f8lte med fingeren og hvad ultralydscanningen viste, ville tilbyde mig en ‘\u00e5ben radikal prostatektomi\u2019. P\u00e5 dansk: du laver et 10 \u2013 12 cm. snit fra skambenet og op, fritl\u00e6gger s\u00e6dbl\u00e6rer og prostata og fjerner det fritlagte, fikserer urinbl\u00e6ren ned til urinr\u00f8ret (nu mangler der jo de 5 cm, som sidder inde i prostata) og lukker sammen igen. Begrebet \u2019tilbud\u2019 l\u00f8d lidt m\u00e6rkeligt i mine \u00f8rer, men efter at have \u2019smagt lidt\u2019 p\u00e5 risici og bivirkninger kunne jeg m\u00e5ske alligevel godt forst\u00e5, at jeg som patient skulle have serveret det som et \u2019tilbud\u2019.<\/p>\n

Det var selvf\u00f8lgelig et \u2019tilbud\u2019 jeg ikke kunne sige nej til. Hvorfor skulle jeg blive en af de f\u00e5 procenter, hvor operationen gik tyretosset, og vandladnings- og rejsningsproblemer syntes ret s\u00e5 ligegyldige i denne sammenh\u00e6ng. Hva\u2019 sagde Einstein?<\/p>\n

\u201dDu virker helt afklaret\u201d, sagde Henrik. \u201dOgs\u00e5 helt og aldeles\u201d, svarede jeg i et fors\u00f8g p\u00e5 b\u00e5de at v\u00e6re fattet, modig og beslutsom. \u201dS\u00e5 kan vi jo lige s\u00e5 godt finde en tid\u201d, l\u00f8d det. Hold da k\u00e6ft mand, hvem sagde at det offentlige system arbejder langsomt? Straks greb han den tr\u00e5dl\u00f8se, interne telefon og kontaktede \u2019hans\u2019 afdeling. \u201dJeg har en patient, som skal have en \u00e5ben radikal prostatektomi. Hvorn\u00e5r er f\u00f8rste ledige tid?\u201d. Der blev tydeligt arbejdet p\u00e5 h\u00f8jtryk hos en l\u00e6gesekret\u00e6r. \u201d30. juni \u2013 er det hos Per?\u201d \u201dHvorn\u00e5r er min f\u00f8rste ledige tid?\u201d. Under 2 minutter efter opkaldet fik jeg s\u00e5 valget: \u201dDu kan v\u00e6lge mellem Per den 7. juli eller hos mig den 13. juli.\u201d S\u00e5dan \u2013 og hvordan skulle jeg s\u00e5dan lige kunne v\u00e6lge? \u201dJeg er ikke umiddelbart overtroisk, men skulle jeg ikke bare tage den n\u00e6stbedste og s\u00e5 f\u00e5 det overst\u00e5et den 7.\u201d, sagde jeg, igen med et fors\u00f8g p\u00e5 at virke som om, at den slags beslutninger var en helt naturlig del af min hverdag.<\/p>\n

\u201dHer hos os taler vi ikke om den bedste og den n\u00e6stbedste. Per er meget kompetent \u2013 jeg har selv opl\u00e6rt ham.\u201d Ja, s\u00e5 var den beslutning jo truffet. Den 7. juli skulle operationen foreg\u00e5. Der var 3 uger til. Jeg m\u00e5tte jo fatte mig til sp\u00f8rgsm\u00e5let om hvorvidt jeg skulle v\u00e6lge privathospital og f\u00e5 det klaret inden ugen var omme. Spild af penge, mente Henrik \u2013 og jo s\u00e5 ikke de rigtige kirurger. Jo, han solgte varen. Alts\u00e5 den umiddelbare vederlagsfrie. Som da jeg i 1994 skulle tr\u00e6ffe beslutning omkring min knuste skulder blev denne beslutning ogs\u00e5 truffet uden konsultation af alternativer eller indhentning af second opinion.<\/p>\n

Jeg kan simpelthen ikke forholde mig til alternativer. Hvad skulle jeg s\u00e5 v\u00e6lge efter? P\u00e5 Herlev gennemf\u00f8rer de kikkertoperation, robotstyret kikkertoperation og \u2019\u00e5ben radikal prostatektomi\u201d. S\u00e5 enten havde jeg tillid til Henrik, eller ogs\u00e5 havde jeg ikke. Det havde jeg.<\/p>\n

Informationerne var mangfoldige \u2013 og skulle jeg glemme nogen af dem, s\u00e5 fik jeg udleveret en DVD-film om sygdommen, dens behandling og bivirkninger. \u201dLev sundt de n\u00e6ste 3 uger \u2013 desto bedre form, du er i, desto lettere kommer du dig over operationen\u201d, l\u00f8d det bestemt \u2013 uden at v\u00e6re alt for bel\u00e6rende. Ja, ja t\u00e6nkte jeg \u2013 i aften skal jeg sgu have en hel flaske r\u00f8dvin.<\/p>\n

Tina var hjemme hos Anette og sammen ventede de p\u00e5 min opringning og tilbagekomst. Det gode budskab \u2013 som jeg jo syntes, jeg kunne give \u2013 skulle kommunikeres hurtigst muligt, s\u00e5 jeg ringede p\u00e5 vej ud til bilen. \u201dDet har ikke bredt sig\u201d, var den korte besked, inden jeg lod f\u00f8lelserne f\u00e5 frit l\u00f8b. Jeg lignede dem fra reklamefilmene med lottovindere. Og de kunne bare sp\u00f8rge alle sammen. \u201dJeg har prostatakr\u00e6ft, men det har ikke bredt sig\u201d. Jeg var klar til at kommunikere \u2013 med alt og alle. Jeg f\u00f8lte det lidt p\u00e5 samme m\u00e5de, som da jeg i 1975 holdt op med at ryge. Desto flere jeg fortalte, at jeg var holdt op med at ryge, desto mere sikker var jeg p\u00e5, at jeg kunne stoppe. Alternativet ville jo have v\u00e6ret mere end pinligt. Og her \u2013 desto flere jeg fortalte, at jeg havde prostatakr\u00e6ft, men at det ikke havde bredt sig, desto mere var jeg forpligtet p\u00e5, at det ogs\u00e5 skulle v\u00e6re s\u00e5dan. Ja, ja, s\u00e5dan en \u2019privat\u2019 logik m\u00e5 man vel have lov at have.<\/p>\n

Det var som et gensyn efter 3 m\u00e5neders frav\u00e6r, da jeg tr\u00e5dte ind i haven. Vi kyssede og omfavnede hinanden. T\u00e6nk sig at v\u00e6re s\u00e5 lykkelig for s\u00e5dan noget lort. Begravelsen var udsat p\u00e5 ubestemt tid, og fremtiden synes ikke l\u00e6ngere s\u00e5 tidsbegr\u00e6nset. Tina fortalte, at hende og Bo havde talt om at hvis det havde bredt sig ville de tage orlov igen, for s\u00e5 skulle vi opleve New Zealand sammen inden jeg blev for syg hertil, og at hun havde tjekket mulighederne for at hende og jeg kunne komme til Sydafrika og se fodbold. Heller ingen tvivl om, at hun og Anette havde talt om \u2019hvis\u2019. Ja, s\u00e5 var det jo ogs\u00e5, jeg t\u00e6nkte, at det jo lige n\u00f8jagtigt var derfor, at jeg ikke ville have involveret dem i sygdommen, f\u00f8r jeg kendte dens omfang og dens behandling. Men fra s\u00f8ndag eftermiddag til onsdag middag havde de f\u00e5et deres vilje og deres \u2019negative\u2019 tanker havde \u00f8delagt hum\u00f8ret. \u201dHva\u2019 sagde jeg\u201d poppede op igen og igen, men jeg holdt det for mig selv.<\/p>\n

Mails \u201dTo be or not to be\u201d blev sendt til medarbejdere, partnere, familie, venner og bekendte, jeg ringede til storebror Bjarne og jeg k\u00f8rte forbi min gamle mor. \u2019Historien\u2019 skulle fort\u00e6lles, og jeg ville helst fort\u00e6lle den selv. S\u00e5 fik alle samme oplysninger og \u2019ingen fjer blev til en hel h\u00f8ne\u2019. Der kom rigtig mange positive tilbagemeldinger \u2013 ja, det var jo helt opl\u00f8ftende s\u00e5 mange s\u00f8de mails, der poppede op i indbakken.<\/p>\n

En af de s\u00e6dvanlige ‘telefons\u00e6lgere’ slap igennem Anettes normale forsvarsmekanisme, n\u00e5r der sp\u00f8rges til ‘manden’ i hjemmet eller Jan Andersen. \u00c5rsagen var givet, at p\u00e5g\u00e6ldende ringede fra Kr\u00e6ftens Bek\u00e6mpelse. Nej – jeg tror ikke at de f\u00e5r udleveret patientlister fra Herlev Hospital, men godt nok en dag at blive stillet sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvorvidt man vil st\u00f8tte Kr\u00e6ftens Bek\u00e6mpelse med en gave for livet til regional kemoterapi. Mit enkle svar “Ja, tak” var da heller ikke lige ventet, s\u00e5 jeg skulle jo lige have en lidt l\u00e6ngere forklaring p\u00e5 det s\u00e6rlige projekt. Det br\u00e6ndte inden i mig – skulle jeg lige give en 1-minuts information om min dag p\u00e5 Herlev Hospital? Jeg t\u00e6nkte en masse tanker, men pr\u00f8vede blot igen at afslutte samtalen med “Ja, tak”. 2. gang lykkedes det. Og s\u00e5 \u00f8nskede vi hinanden en fortsat god dag.<\/p>\n

Tina hentede Rasmus tidligt og han blev begavet i Toys\u2019R\u2019us. Bo indfandt sig og jeg kastede mig ud i at grille en steg med stegetermometer. En f\u00f8dselsdagsgave fra sidste \u00e5r, som jeg ikke havde f\u00e5et taget mig sammen til at indvie. Der var n\u00e6rmest feststemning og husets bedste flaske Amarone blev \u00e5bnet. Herefter gik vi over til beautyboksen \ud83d\ude42<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

17.06.10<\/h2>\n<\/div>\n

Jeg havde behov for at tr\u00e6kke stikket ud og filosofere lidt over verdenssituationen. Herudover en uimodst\u00e5elig lyst til at nyde en uges ferie i Anderstina, inden kirurgens indgreb forb\u00f8d mig at tr\u00e6kke i sk\u00f8der og springe fra borde.<\/p>\n

Sidstn\u00e6vnte l\u00e5 lige til h\u00f8jrebenet, da storebror Bjarne havde planlagt at efterlade Anderstina i Stockholm i tidsrummet 17.06 \u2013 01.07 p\u00e5 grund af private og forretningsm\u00e6ssige arrangementer.<\/p>\n

F\u00f8rstn\u00e6vnte l\u00f8d i f\u00f8rste omgang som en joke. Trods en reduceret oms\u00e6tning som f\u00f8lge af finanskrisen var der opgaver til fuld besk\u00e6ftigelse i de sidste uger i juni. Jeg har hermed opgivet troen p\u00e5, at jeg nogen sinde vil opleve, at vi blive \u2019f\u00e6rdige\u2019 i god tid f\u00f8r sidste frist. Det er simpelthen en naturlov for revisorer. Men jeg var fast besluttet p\u00e5, at det skulle kunne lade sig g\u00f8re \u2013 uden p\u00e5 nogen m\u00e5de at signalere, at \u2019firmaet ragede mig en h\u00f8stblomst\u2019. Selvf\u00f8lgelig gjorde det ikke det. Selvf\u00f8lgelig var det vigtigt \u2013 ogs\u00e5 for mit eget ego \u2013 at kunderne blev serviceret.<\/p>\n

Men en aflysning af deltagelse i en frokost med FSRs Responsumudvalg i Tivoli fredag (som udgangspunkt en \u2019velkommen og goddag frokost til det nye forenings\u00e5r\u2019 men samtidig en \u2019farvel og tak frokost til afg\u00e5ende medlemmer\u2019) samt afbud til efterf\u00f8lgende tirsdags bestyrelsesm\u00f8de i Aalborg, ryddede kalenderen frem til efterf\u00f8lgende onsdag. Der blev underskrevet et utal af \u2019blanke\u2019 erkl\u00e6ringer \u2013 s\u00e5 m\u00e5tte resten kunne h\u00e5ndteres fra min nye hjemmearbejdsplads p\u00e5 Anderstina.<\/p>\n

Planen var afrejse lige over frokost \u2013 men det virkede igen som om, at antal fundne fejl er omvendt proportional med den til r\u00e5dighed v\u00e6rende tid. Et helt almindeligt feriesyndrom. S\u00e5 den blev over 16 inden jeg kom fra kontoret. Fruen havde styr p\u00e5 alt andet end mit t\u00f8j \u2013 og s\u00e5dan en feriet\u00f8jspakning tager ca. 10 minutter \u2013 inkl. skift til shorts og t-shirt.<\/p>\n

Vi ankom til Anderstina ved 22:30-tiden og efter en hurtig udpakning og sengeredning kastede vi os over Bjarnes beautyboks og n\u00f8d hinandens varme selskab. Nogle ganske begivenhedsrige dage var tilendebragt, og nu skulle vi nyde Anderstina, Stockholm, kronprinsessebryllup, sk\u00e6rg\u00e5rd og allervigtigst \u2013 hinanden. Der var jo ogs\u00e5 n\u00e6sten 3 uger til jeg skulle opereres, s\u00e5 hvorfor bekymre sig om det. Vi kunne jo alligevel ikke g\u00f8re noget \u2013 beslutningen var truffet, og som tidligere n\u00e6vnt var den ikke til diskussion.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

29.06.10<\/h2>\n<\/div>\n

Jeg var \u2019indkaldt\u2019 til \u2019fysioterapeutisk engangsinstruktion i forbindelse med prostataoperation\u2019. Det var jo et af de bes\u00f8g p\u00e5 Herlev, hvor jeg ikke skulle uds\u00e6ttes for de store pr\u00f8velser \u2013 hverken fysisk eller psykisk. At smide bukserne foran en s\u00f8d sygeplejerske og lade hende f\u00f8rst med fingeren og efterf\u00f8lgende med en lille smart anordning i min endetarm m\u00e6rke min evne til at bruge b\u00e6kkenbundsmusklen var jo \u2019piece of cake\u2019. Jo, charm\u00f8rtrolden kunne sp\u00f8rge ind til om hun var glad for sit arbejde, men jeg indr\u00f8mmede dog ogs\u00e5, at jeg var godt skide nerv\u00f8s for den kommende operation. Enhver illusion om at unge piger i hvide kitler oser af sex forsvandt sammen med ord som penis, anus, og testikler. Dog undrede jeg mig over, at balder hedder balder \u2013 selv i \u2019l\u00e6gesprog\u2019.<\/p>\n

Jeg fik lidt ros \u2013 men \u2026\u2026\u2026. der var ogs\u00e5 noget at arbejde med. Og hvis jeg havde behov, s\u00e5 kunne jeg gratis f\u00e5 en supplerende kursus inden for 3 m\u00e5neder efter operationen. \u201dStyrke, Oxfordscore 3, udholdenhed, dynamisk 2-3 sekunder, statisk 5 sekunder. Biofeedback. Liggende som ovenst\u00e5ende ved modstand 8. Siddende nedsat kontrol.\u201d Jeg skal nu nok l\u00e6re at knibe ballerne sammen \u2013 igen \u2013 eller hvad der nu er man kniber sammen, for at holde p\u00e5 vandet.<\/p>\n

Pia (min helt personlige, private \u2019oversygeplejerske\u2019) kom forbi med et k\u00e6mpe udvalg af proteindrikke. \u201dDu skal g\u00f8res klar til operation\u201d, formanede hun, \u201dhvilket ogs\u00e5 betyder, at det fra fredag er slut med r\u00f8dvin\u201d. Hvor var hun s\u00f8d, Pia. I en af de mange brochurer, jeg havde f\u00e5et udleveret, oplyste man om et 4 ugers forbud mod \u00f8l og vin. Helt umenneskeligt. Fra fredag til onsdag – det l\u00f8d mere realistisk, og jeg lovede at adlyde \u2019ordren\u2019.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

05.07.10<\/h2>\n<\/div>\n

Der stod SEX p\u00e5 aftenmenuen – og ja, med store bogstaver. Jeg havde i min begr\u00e6nsede information til Anette fortalt om den kommende operations forventelige indvirkning p\u00e5 den del af vores samliv, men jeg var ogs\u00e5 helt sikker p\u00e5, at hun selv havde l\u00e6st sig frem til b\u00e5de prostataens funktion som operationens risiko for, at jeg ikke l\u00e6ngere ville kunne f\u00e5 rejsning.<\/p>\n

L\u00e6kker mad – super vin – hygge snak, holden i h\u00e5nd, kys og kram. Ja, s\u00e5dan en aften man burde indl\u00e6gge i ugeplanl\u00e6gningen. Dog skal jeg nok indr\u00f8mme, at intensiteten givet \u00f8ges en de s\u00e6rlige omst\u00e6ndigheder, s\u00e5 et 12+ er m\u00e5ske alligevel ikke at \u00f8nske.<\/p>\n

Min udl\u00f8sning blev ogs\u00e5 100% frit l\u00f8b for f\u00f8lelserne, s\u00e5 jeg gr\u00e6d som pisket i nogle minutter. Men Anettes enorme k\u00e6rlighed fik mig tilbage p\u00e5 banen, s\u00e5 min galgenhumor kunne afslutte ‘akten’: “S\u00e5 er vi da fri for de pletter p\u00e5 lagenet fremover”.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

06.07.10<\/h2>\n<\/div>\n

S\u00e5 begyndte det at blive alvor. \u201dDu indkaldes til indl\u00e6ggelse i Urologisk afdeling p\u00e5 Herlev Hospital. Du bedes m\u00f8de p\u00e5 18. etage, og vi har reserveret tid til dig tirsdag 06.07.2010 kl. 08:00. Du finder os ved at f\u00f8lge den r\u00f8de streg i gulvet fra svingd\u00f8ren og frem til modtageafsnittet.\u201d Selv om jeg p\u00e5 forh\u00e5nd vidste, at det kun var et formiddagsvisit og at det rigtige alvorlige f\u00f8rst var dagen efter, s\u00e5 sad nerverne rimeligt meget uden p\u00e5 t-shirten den morgen. Nu var det ikke mere ambulatoriet p\u00e5 4. sal, nu var det i \u2019senget\u00e5rnet\u2019 \u2013 nu var det nu \u2013 eller n\u00e6sten nu.<\/p>\n

Jeg var der bevidst i god tid, idet mine erfaringer med hospitalsv\u00e6senet havde overbevist mig om, at det hele gik meget hurtigere, hvis man var dagens f\u00f8rste patient. Ganske rigtigt \u2013 de havde truet med at opholdet dagen f\u00f8r operationen ville tage 4 \u2013 6 timer \u2013 det tog lige godt 2. Nu sparede jeg jo ogs\u00e5 lidt tid p\u00e5 \u2019raseringen\u2019, idet vi selv havde holdt \u2019fest\u2019 med Anette som \u2019baberen i Sevilla’. \u201dDen udl\u00e6gning kan jeg godt lide\u201d, sagde sygeplejersken, som dog alligevel s\u00e5 noget skuffet ud over ikke at f\u00e5 lov til at forvandle mit beh\u00e5rede understel til glat drengehud.<\/p>\n

For at spare b\u00e5de min og deres tid fik jeg min egen journal under armen og sendt til henholdsvis blodpr\u00f8vetagning og snak med narkosel\u00e6ge. Ventetiden ved blodpr\u00f8vetagningen brugte jeg til en hurtig genneml\u00e6sning af de mange papirer, der var i kuverten. Jeg syntes, at jeg forstod det meste \u2013 og vigtigst var der ingen informationer, som jeg undrede mig over. Henrik havde fortalt mig den fulde sandhed \u2013 han havde i hvert fald ikke i journalen skrevet noget, som han havde undladt at fort\u00e6lle. Hvor m\u00e6rkeligt det end lyder, s\u00e5 var det faktisk er positiv oplevelse for mig at l\u00e6se \u2013 i det omfang jeg forstod termerne \u2013 min egen \u2019sygejournal\u2019.<\/p>\n

For sidste gang fik jeg lov at bestemme, at det kun var Jan og mig, der tog p\u00e5 hospitalet. Onsdag \u2013 dagen for operationen \u2013 insisterede Anette p\u00e5 at ville f\u00f8lge mig om morgenen og aflevere mig p\u00e5 \u2019stuen\u2019. OK \u2013 t\u00e6nkte jeg, det er jo ogs\u00e5 praktisk, for en 3-timers parkering er nok lidt for optimistisk til en \u00e5ben radikal prostatektomi. Det var garanteret ogs\u00e5 fordi hun ville se kvaliteten p\u00e5 de hvidkitlede. N\u00e5, den holdte jeg for mig selv. Jeg fik dog overbevist Tina om, at hun gjorde mere gavn hos Anette p\u00e5 Bregnevej end i et cafeteria p\u00e5 Herlev Hospital, s\u00e5 under protest men respekt for mig og mine \u00f8nsker ville hun ikke stille op p\u00e5 Herlev f\u00f8r efter operationen.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

07.07.10<\/h2>\n<\/div>\n

En smuk morgen \u2013 men jeg undertrykte tanken: \u201dEn smuk dag at d\u00f8 p\u00e5\u201d. Gu\u2019 fanden skulle jeg ikke d\u00f8. Jeg var jo ikke nogen fors\u00f8gskanin, og alle involverede havde den dybeste respekt for deres arbejde i almindelig og med mig som person i s\u00e6rdeleshed. Hvorfor var der ingen trafik, hvorfor holdt vi ikke i k\u00f8 p\u00e5 motorring 3, hvorfor var vi p\u00e5 afdelingen allerede kl. 6:45? Fordi det bare var en helt almindelig dag med begr\u00e6nset sommertrafik og fordi vi k\u00f8rte hjemmefra kl. 6:30.<\/p>\n

Vi var vel 4 \u2013 5 patienter, som \u2019stemplede ind\u2019 i tiden frem til kl. 7:00. Denne gang var jeg ikke f\u00f8rst. Folk sad rimeligt uroligt p\u00e5 stolene, og det var helt befriende, at sidste ankomne kl. 7:00 spurgte om vi ikke skulle se nyhederne i TV. Der var kun en enkelt \u2019taskedame\u2019. De \u00f8vrige \u2013 alts\u00e5 ud over Anette \u2013 synes at v\u00e6re patienter til indl\u00e6ggelse. En \u2019taskedame\u2019 er en hustru til en mand, der har behov for behandling p\u00e5 en urologisk afdeling. Hvad fanden har de i de tasker? De vimser rundt og snakker med Gud og hver mand. \u201dN\u00e5h, hvad fejler din mand? Min mand har blod i urinen. Han render op hele natten. Nu h\u00e5ber jeg sandelig ikke, at han har kr\u00e6ft.\u201d S\u00e5 skrub dog hjem \u2013 f\u00e5 jer et liv.<\/p>\n

\u201dJan Andersen\u201d, l\u00f8d det fra en yngre sygeplejerske. Gl\u00e6den ved at slippe for \u2019taskedamen\u2019 oversteg i et kort \u00f8jeblik frygten for alternativet. \u201dHam har vi her\u201d, pr\u00f8vede jeg morsomt at replicere. Et minut efter stod jeg p\u00e5 stue 6 og blev instrueret i afkl\u00e6dning, st\u00f8ttestr\u00f8mper, operationsskjorte og s\u00e5 mit skab, hvor computeren kunne l\u00e5ses inde i. \u201dS\u00e6t n\u00f8glen under hovedpuden \u2013 vi har desv\u00e6rre oplevet tyverier\u201d, l\u00f8d det som det n\u00e6sten kom fra en talemaskine.<\/p>\n

Tiden var inde til at sende fruen hjem. Vi m\u00e5tte begge overlade min rystende krop til de professionelle, og hendes tilstedev\u00e6relse gjorde mig blot endnu mere nerv\u00f8s. Jeg ville gerne v\u00e6re alene med Jan. Af med klunset, p\u00e5 med operationsskjorte, underhylere og st\u00f8ttestr\u00f8mper og s\u00e5 gang i iPhonen. Der skulle sendes hilsner inden jeg gik i koma.<\/p>\n

“Hej skat. Jeg har nu f\u00e5et tildelt en seng og udleveret sexet undert\u00f8j \ud83d\ude42 Skal under kniven kl. 8:00. Jeg elsker dig. Knus, far”. “K\u00e6re far. Jeg elsker ogs\u00e5 dig. Og jeg skulle hilse fra Rasmus og sige at han elsker dig helt op til m\u00e5nen og tilbage igen. Og du skal love ham, ligesom oldemor har lovet ham, at du ikke tager herfra f\u00f8r han er voksen. S\u00e5 det har du bare at g\u00f8re \ud83d\ude42 P\u00f8j p\u00f8j. Tina.”, kom det meget hurtigt tilbage.<\/p>\n

“Det lover jeg”. Jeg havde faktisk lige trykket Send, da port\u00f8ren stod i d\u00f8ren. \u201dOp i sengen med dig, s\u00e5 k\u00f8rer jeg dig ned til operationsgangen\u201d. Ja, tak for kaffe. \u201dKan jeg ikke bare g\u00e5 selv\u201d, fors\u00f8gte jeg \u2013 vel mest for at skabe en vis form for dialog. \u201dNej, det t\u00f8r jeg ikke. T\u00e6nk sig hvis du falder og br\u00e6kker benet. S\u00e5 bliver de skide sure nede p\u00e5 4.\u201d. Jo, humoren er ogs\u00e5 syg p\u00e5 Herlev Hospital.<\/p>\n

Temperaturen var givet nogle grader mindre p\u00e5 operationsgangen end p\u00e5 sengeafsnittene. Og jeg var givet noget mere nerv\u00f8s, desto t\u00e6ttere jeg kom p\u00e5 rummet med den enkeltst\u00e5ende briks og de mange lamper. S\u00e5 selv med to s\u00f8de piger, der hver holdt en h\u00e5nd, rystede jeg som et epsel\u00f8v. Mentalt f\u00f8lte jeg mig egentlig ikke nerv\u00f8s, men her havde kroppen givet en noget anden mening. Den var sgu bange.<\/p>\n

En efter en kom sygeplejersker, narkosel\u00e6ger (ja, der var 2) og kirurg Per med en assistent, Sadik og pr\u00e6senterede sig. \u201dBare roligt, det er ikke mig, der skal sk\u00e6re. Jeg skal se p\u00e5 og l\u00e6re.\u201d, sagde Sadik venligt. \u201dI m\u00e5 undskylde, at jeg ikke kan huske alle jeres navne, men bare I ved, at det er mig, der hedder Jan, s\u00e5 er jeg helt tryg.\u201d \u201dJeg skal sp\u00f8rge, om du ved, hvad vi skal g\u00f8re ved dig\u201d, sagde Per lidt sp\u00f8gefuldt. \u201dOg at du er indstillet p\u00e5 at modtage blod.\u201d \u201dJeg skal have foretaget en 1\u00bd Marianne Jelved\u201d, sagde jeg, \u201dog I giver mig bare alt det blod, jeg har behov for\u201d. \u201dMarianne Jelved, den har jeg ikke h\u00f8rt f\u00f8r\u201d. \u201dOK\u201d, sagde jeg, \u201ddet er noget med en \u00e5ben radikal et eller andet. Fjern nu bare den kr\u00e6ftrede.\u201d \u201dDu lyder som om vi har den rigtige patient\u201d, sagde Per smilende, \u201dg\u00f8r I ham bare klar til operation\u201d.<\/p>\n

P\u00e5 det helt praktiske plan havde sygeplejerskerne en udfordring med mit \u2019leje\u2019. P\u00e5 grund af den knuste venstre skulderkugle er det meget smertefuldt for mig at ligge fladt p\u00e5 ryggen \u2013 og helt umuligt bliver det, hvis venstre arm skal l\u00e6gge vinkelret ud fra kroppen. Ja, fysik er denne stilling ganske enkelt ikke mulig. Det var s\u00e5 en udfordring \u2013 for kirurgen skulle st\u00e5 p\u00e5 min venstre side og her m\u00e5tte armen ikke v\u00e6re i vejen. De fik fat i Per, men han s\u00e5 pladsen mellem min arm og min krop tilstr\u00e6kkelig til at han kunne \u2019rode og regere\u2019. Befriende holdning og udtryk. Hvad skulle jeg dog v\u00e6re bange for. \u201dNu giver jeg dig lidt at sove p\u00e5\u201d, sagde en rimelig good looking (jo, det observerede jeg) narkosel\u00e6ge.<\/p>\n

\u201dNu tror jeg, at jeg falder i s\u00f8vn lige om lidt\u201d, sagde jeg med noget, der var tilt\u00e6nkt at skulle v\u00e6re et smil. Min h\u00f8jre h\u00e5nd blev holdt af endnu en af de s\u00f8de hvidkitlede. \u201dNej, du er ved at v\u00e5gne\u201d, svarede hun med en rolig og venlig stemme. \u201dDu er f\u00e6rdig med operationen og du ligger nu p\u00e5 en opv\u00e5gningsstue, hvor jeg skal se efter dig de n\u00e6ste par timer.\u201d \u201dDet er l\u00f8gn\u201d, sagde jeg h\u00f8jlydt, og s\u00e5 faldt jeg i s\u00f8vn igen.<\/p>\n

Godt en time senere v\u00e5gnede jeg igen, og denne gang var jeg godt klar over, hvor jeg var og at det hele var overst\u00e5et. \u201dJeg har s\u00e5 forbandet ondt, at jeg n\u00e6sten ikke kan holde det ud\u201d, sagde jeg til den hvidkitlede, som virkede som om hun havde brugt den sidste time p\u00e5 at beundre mig \ud83d\ude42 \u201dS\u00e5 giver jeg dig noget mere smertestillende i slangen\u201d, sagde hun og hentydede til den \u2019tilslutning\u2019, jeg havde i h\u00f8jre h\u00e5nd. \u201dI slangen?\u201d, sagde jeg protesterende \u201dkan du ikke bare give mig en pude\u201d. \u201dDet er min venstre skulder, der g\u00f8r s\u00e5 forbandet ondt. Jeg kan ikke ligge fladt p\u00e5 ryggen uden en pude under venstre skulder.\u201d Jeg var ikke helt klar over, hvor ondt det gjorde at f\u00e5 fjernet prostata og s\u00e6dbl\u00e6rer, men lige med et vidste jeg, at der skulle en pude til at f\u00e5 mig ud af smertehelvede. \u201dEn pude \u2013 det kan jeg ikke klare.\u201d Og s\u00e5 skruede hun p\u00e5 et eller andet i h\u00e5nden, og jeg faldt i s\u00f8vn igen.<\/p>\n

Jeg m\u00e5tte v\u00e6re blevet helt lam i venstre skulder eller ogs\u00e5 var dosen af smertestillende skruet godt op, for 3. gang jeg v\u00e5gnede, havde jeg faktisk ingen smerter. \u201dHvorn\u00e5r kommer der en port\u00f8r og henter mig. Jeg tror min hustru og min datter gerne vil nusse lidt om mig\u201d. Jo, Karl Smart var v\u00e5gen og jeg s\u00e5 ingen grund til at stresse mere rundt med de hvidkitlede. De havde godt nok ogs\u00e5 travlt, og mit i deres g\u00f8ren med opv\u00e5gnende patienter var der en baby, som var meget ked af mors b\u00e5de fysiske og mentale frav\u00e6r. Det fl\u00f8j rundt med kommandoer i meget bestemte tonefald men p\u00e5 intet tidspunkt uvenlige. Det er sgu godt nok hardcore sygeplejersker, der h\u00e5ndterer s\u00e5dan en opv\u00e5gningsstue. \u201dHvem har ledelsen af denne sektion\u201d, l\u00f8d det sp\u00f8rgende fra en hvidkitlet, som virkede lidt \u00e6ldre end de andre. \u201dVi har f\u00e6lles ledelse lige nu\u201d, svarede en af de unge piger, \u201dvi har ikke tid til at ud\u00f8ve decideret ledelse\u201d. \u201dOK, det ser jo ogs\u00e5 ud til at fungere udm\u00e6rket\u201d, kom det s\u00e5 t\u00f8rt, \u201dog om 5 minutter kommer der yderligere 5 patienter\u201d. \u201dVi har kun to pladser\u201d, beklagede \u2019min\u2019 sygeplejerske sig. \u201dVed I hvad, jeg smutter bare\u201d. Jeg fors\u00f8gte igen at v\u00e6re morsom, men faktum var jo, at jeg faktisk havde det ganske udm\u00e6rket, og at jeg klart \u00f8nskede at g\u00f8re pladsen ledig til en, der havde st\u00f8rre behov. \u201dOK, du slipper ud nu\u201d, sagde \u2019min\u2019 sygeplejerske og ringede efter en port\u00f8r.<\/p>\n

5 minutter efter var til p\u00e5 vej op i elevatoren til 23. etage, hvor Tina og Anette sad og ventede. De manglede lige nogle dannebrogsflag, s\u00e5 havde det v\u00e6ret lige som i Olsen-bande-filmene \ud83d\ude42 Jeg m\u00e5tte berette om dagens oplevelser \u2013 og Tina skaffede en pude. Op med skulderen – endelig f\u00f8lte jeg mig helt smertefri. Jeg var helbredt \u2013 rask \u2013 \u201dHvorn\u00e5r skal du hente Rasmus\u201d. \u201dBo henter ham \u2013 og s\u00e5 skal han med til spinning\u201d, sagde Tina i et (mislykket) fors\u00f8g p\u00e5 at virke forn\u00f8jet ved situationen. Jeg spottede uret p\u00e5 v\u00e6ggen over for sengen. Ja, hvis de gik inden for 5 \u2013 10 minutter, s\u00e5 kunne de sikkert n\u00e5 at hente Rasmus. S\u00e5 slap han for at skulle opleve far prustende p\u00e5 en cykel sammen med en flok kondinarkomaner, bodybuildere og almindelige overv\u00e6gtige.<\/p>\n

Jeg var tr\u00e6t, men gav den ogs\u00e5 lidt ekstra. \u201dJeg vil gerne sove nu. Jeg ringer i aften, n\u00e5r jeg har sovet.\u201d 10 \u2013 4 \u2013 Jeg fik sovet, Rasmus blev hentet og familien Stampe hyggede sig med besse p\u00e5 Bregnevej med pizza.<\/p>\n

Aftenvagten m\u00f8dte omkring kl. 15:30, og mens Tina og Anette var der, kom Linda og b\u00f8d mig velkommen p\u00e5 afdelingen. Stue 6 var hendes ansvarsomr\u00e5de, s\u00e5 hun skulle passe godt p\u00e5 mig. En moden kvinde, der klart kunne sit h\u00e5ndv\u00e6rk. Jeg var helt tryg. Min allergi mod hvide kitler havde efterh\u00e5nden fortaget sig. Indtil nu havde jeg jo kun m\u00f8dt s\u00f8de sygeplejersker. De lignede godt nok ikke dem fra Cats, men mit understel var jo heller ikke John Holmes\u2019. Linda kom forbi flere gange og forh\u00f8rte sig, om der var noget, jeg \u00f8nskede. N\u00e6h, egentlig ikke. Jeg havde faktisk hverken lyst til v\u00e5dt eller t\u00f8rt. \u201dDu skal drikke noget\u201d, sagde hun rimeligt beordrene og satte en kande isvand. Det gjorde jeg s\u00e5 \u2013 man er vel autoritetstro. Og hun havde jo givet ret i, at der skulle \u2019gang i systemet\u2019.<\/p>\n

Mine naboer synes at have en konkurrence i, hvem af dem der kunne kalde p\u00e5 Linda flest gange. Ved et af hendes mange bes\u00f8g til en af dem, spurgte jeg forsigtigt om hun ikke igen kunne skrue ned for varmen. \u201dJeg har ikke skruet op \u2013 vi kan slet ikke regulere varmen heroppe\u201d, bedyrede hun. \u201dHvad var s\u00e5 du trykkede p\u00e5 f\u00f8r\u201d, spurgte jeg anklagende og pegede p\u00e5 en kontakt ved d\u00f8ren. \u201dDet er den afbryder, jeg klikker p\u00e5, hver gang dine stuekammerater har forstyrret mit arbejde med un\u00f8dvendige kald\u201d, svarede hun skarpt. Den forstod jeg \u2013 og den blev faktisk mere og mere tydelig de n\u00e6ste 24 timer jeg havde \u2019forn\u00f8jelsen\u2019 af deres selskab.<\/p>\n

Igen stod Linda i d\u00f8ren. \u201dJan, er der noget du gerne vil have. Saft, kaffe \u2013 en ostemad?\u201d. \u201dM\u00e5 jeg komme op\u201d, spurgte jeg forsigtigt, vel egentlig forventende at hun venligt men bestemt ville mods\u00e6tte sig s\u00e5dan et forehavende. \u201dJeg skal jo se fodbold her kl. 20:30\u201d. Svaret kom faktisk noget overraskende. \u201dJa, hvis du f\u00f8ler for det, s\u00e5 skal jeg nok f\u00e5 dig op og ind i opholdsstuen. S\u00e5 kommer jeg med en bolle med ost, noget saft og en kop kaffe. Vent lige 5 minutter, s\u00e5 henter jeg dig.\u201d Verdensklasse \u2013 det bekr\u00e6ftede mig jo ogs\u00e5 i, at jeg var sgu ikke syg \u2013 jeg skulle bare lige hj\u00e6lpes lidt i gang.<\/p>\n

Jeg kom p\u00e5 h\u00f8jkant og med diverse slanger fra dr\u00e6n og kateter f\u00f8rende ned til dertil indrettede poser h\u00e6ngende p\u00e5 en vogn blev jeg f\u00f8rt frem mod opholdsstuen. \u201dEr du OK\u201d, spurgte Linda, og jeg beh\u00f8vede ikke en gang at lyve. Jeg havde det helt fint, og jeg fik selv bakset mig videre til opholdsstuen. Her sad 3 gutter, der lige som jeg gerne ville se fodbold. En kort pr\u00e6sentation \u2013 navn, alder og \u2019hva\u2019 g\u00f8r de ved dig\u2019, s\u00e5 kunne vi koncentrere os om aftenens kamp mellem Tyskland og Spanien. De var 3 mod 1, men pyt, jeg vandt. 2 af dem overgav sig allerede i pausen, mens den sidste f\u00f8rst efter kampen indr\u00f8mmede, at det bedste hold vandt.<\/p>\n

iPhonen var naturligvis medbragt i opholdsstuen, s\u00e5 det blev til en del sms\u2019er. Hyggeligt \u2013 livet var jo helt normalt igen. Jeg sendte ogs\u00e5 et par stykker til Anette, og i pausen i fodboldkampen skrev jeg: \u201dHej skat, kommer du og henter mig, hvis jeg f\u00e5r lov at tage hjem?\u201d Det var lige f\u00f8r, at jeg indgik v\u00e6ddem\u00e5l med mine 3 \u2019fodboldvenner\u2019. Ville hun \u2019hoppe p\u00e5 den\u2019? Jeg skulle have v\u00e6ddet, for svaret kom hurtigt: \u201dJa, selvf\u00f8lgelig, men tror du virkelig, du f\u00e5r lov?\u201d Med en k\u00e6mpe smil m\u00e5tte jeg skynde mig og sms\u2019e, at jeg jokede \ud83d\ude42<\/p>\n

Linda \u2019nattede\u2019 mig inden hun gik. Jeg m\u00e5tte jo lige h\u00f8re \u2013 \u201dtror du jeg kommer hjem i morgen?\u201d. Svaret var igen uventet: \u201dJa, hvis du f\u00f8ler for det og der ikke kommer for meget ud gennem dit dr\u00e6n. Men s\u00e5 skal du ogs\u00e5 drikke en masse.\u201d Jeg t\u00f8mte kanden med isvand og lagde mig til at sove.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

08.07.10<\/h2>\n<\/div>\n

De mange uvante lyde og mine urolige stuekammerater gjorde det til en noget urolig nattes\u00f8vn. Jeg var vel v\u00e5gen med mellem \u00bd og 1 times mellemrum. Men jeg isolerede mig tankem\u00e6ssigt i min egen lille hule, s\u00e5 da nattevagten kom og sagde farvel ved 7:30-tiden, bem\u00e6rkede vi begge, at det ikke var mig, der havde holdt hende besk\u00e6ftiget. Til geng\u00e6ld vidste vi ogs\u00e5 begge, at de \u00f8vrige patienter p\u00e5 stue 6 havde kr\u00e6vet deres omsorg.<\/p>\n

Der var stuegang inden morgenmaden, og en yngre l\u00e6ge fors\u00f8gte venligt at s\u00e6tte sig ind i min journal. Han havde d\u00e5rligt nok pr\u00e6senteret sig, da jeg spurgte, om jeg kunne f\u00e5 lov til at komme hjem. \u201dNu skal vi lige have fjernet din dr\u00e6n f\u00f8rst\u201d, forklarede han, og henvendt til afdelingsplejersken Ida Marie, som fulgte ham rundt p\u00e5 stuegangen, spurgte han om det ikke var almindeligt, at patienterne skulle v\u00e6re 2 \u2013 3 dage efter en operation som min. Hun var heldigvis yderst pragmatisk. \u201dDet kommer helt an p\u00e5 patienten, men jo, de fleste er her 3 dage.\u201d De konkluderede, at jeg senere p\u00e5 dagen skulle have fjernet mit dr\u00e6n, og hvis jeg f\u00f8lte for det, s\u00e5 kunne jeg da godt komme hjem. Pia havde lovet at kigge forbi om eftermiddagen, s\u00e5 jeg f\u00f8lte mig tryg ved, at hun og \u2019min\u2019 aftensygeplejerske Linda kunne tr\u00e6ffe den for mig rigtige beslutning.<\/p>\n

Min \u2019stuekammerat\u2019 med vinduespladsen, Niels, havde en noget mere indg\u00e5ende snak med l\u00e6gen. \u201dDu skylder mig i \u00f8vrigt journalen for de sidste par dage\u201d, h\u00f8rte jeg ham sige. Hvad? \u2013 kunne jeg f\u00e5 en kopi af min journal? S\u00e5 kunne Pia jo \u2019overs\u00e6tte\u2019 den. S\u00e5 kunne de ikke skjule noget som helst. Og s\u00e5 skulle jeg m\u00e5ske slet ikke have d\u00e5rlig samvittighed over, at jeg dagen f\u00f8r operationen havde \u2019snydt\u2019 mig til at l\u00e6se den?<\/p>\n

\u201dH\u00f8rte jeg rigtigt \u2013 m\u00e5 jeg f\u00e5 en kopi af journalen\u201d, hastede jeg lige en bem\u00e6rkning igennem, da l\u00e6gen og Ida Marie var p\u00e5 vej ud af d\u00f8ren. \u201dJa, det m\u00e5 du da gerne\u201d, l\u00f8d det med en stemme, der indirekte sagde: \u201dMen det fatter du jo ikke en skid af.\u201d Han kunne t\u00e6nke, hvad han ville \u2013 jeg havde jo min private oversygeplejerske til at overs\u00e6tte, hvis der var noget, jeg ikke forstod.<\/p>\n

Jeg var faktisk lidt sm\u00e5sulten og s\u00e5 havde jeg stor lyst til en kop kaffe. Men hvordan var det s\u00e5 lige, at det foregik? Jeg kunne h\u00f8re en del snakken ude p\u00e5 gangen. Allan var som s\u00e6dvanligt kommet f\u00f8r kl. 8:00, og der l\u00f8d bebrejdende ord fra sygeplejersken, som skulle anrette morgenmaden. Jeg tror nu bare, at hun skulle g\u00f8re sig interessant \u2013 hvilket jeg lidt senere godt forstod, da jeg s\u00e5 hende \u2019live\u2019. Sig mig, er det de ekstremt overv\u00e6gtige, der f\u00e5r job med tilberedning og servering af mad, eller bliver de ekstremt overv\u00e6gtige af deres arbejde? Hun var mindst 80 kg for tung, eller ogs\u00e5 burde hun mindst have v\u00e6ret en meter h\u00f8jere.<\/p>\n

Hj\u00e6lp dig selv mand, t\u00e6nkte jeg, ud med benene og fat i stativet, s\u00e5 fikser du sgu selv morgenmad. I min iver var jeg lige ved at glemme at koble mig fra \u2019natpotten\u2019. Det kunne da godt nok have givet en fest for det netop m\u00f8dte daghold af sygeplejersker. Der var stort udvalg af b\u00e5de spise og drikke, men \u2019vandreturen\u2019 fra stuen med morgenmadsbuffeten gjorde lidt indtryk p\u00e5 kroppen, s\u00e5 jeg begr\u00e6nsede bestillingen til en yoghurt med jordb\u00e6r og en kop kaffe. Jeg anrettede til mig selv ved sengen. Op og sidde \u2013 ind over med bordet. Man var vel p\u00e5 hospitalet. Jeg var stjerne, kunne klare mig selv og sad triumferende med iPhonen og tjekkede mails og nyheder. Det hele var overst\u00e5et. S\u00e5 kunne de godt fjerne den slange. Der kom jo alligevel ikke noget ud.<\/p>\n

Anette kom p\u00e5 bes\u00f8g, og jeg inviterede straks p\u00e5 \u2019kaffe og kage\u2019. Jo, jeg var jo helt hjemmevant. Jeg var lidt usikker p\u00e5, om kirurgen ville \u2019hilse forbi\u2019. L\u00e6gen ved morgenstuegangen mente, at han havde meget travlt, men jeg syntes nu klart, at jeg kunne huske, at han \u2013 ved pr\u00e6sentationen f\u00f8r g\u00e5rsdagens operation – \u2019lovede\u2019 at komme forbi. Jeg huskede rigtigt, og Per holdt, hvad han havde lovet. Den gr\u00f8nne kittel var skiftet ud med en hvid, men jeg kunne straks genkende ansigtet. \u201dJan Andersen \u2013 du ser jo helt frisk ud \u2013 ret dig op mand\u201d, jo det var ham med kniven.<\/p>\n

Per berettede om operationen og forstod godt, at jeg var noget \u00f8m i de nedre regioner. \u201dJeg har ogs\u00e5 m\u00f8bleret en del rundt\u201d, kommenterede han. \u201dHvor var det godt at du i en hel m\u00e5ned holdt dig fra de 21 ugentlige genstande, du ellers indtog\u201d, fortsatte han med et lunt smil. Sidste del af oplysningen havde han fra journalen \u2013 og det pr\u00e6cise antal havde han alts\u00e5 bem\u00e6rket. F\u00f8rste del af oplysningen var givet for at v\u00e6re morsom. Han vidste udm\u00e6rket godt, at min afholdsperiode havde v\u00e6ret holdt p\u00e5 det absolut minimale. \u201dKalorius vejede 45 gram \u2013 det er ca. dobbelt normalst\u00f8rrelse, men for en mand i din alder m\u00e5ske kun ca. \u00bd gang for stor. Operationen gik helt efter planlagt, og jeg er sikker p\u00e5, at jeg sparede nervebanerne i venstre side.\u201d Han kunne sikkert have fortsat med en masse \u2019teknik\u2019, men jeg afbr\u00f8d. Reelt set havde jeg jo kun \u00e9t sp\u00f8rgsm\u00e5l. \u201dHar det bredt sig? Sp\u00f8rgsm\u00e5let ligesom hang i luften \u2013 vel ca. i 1 sekund, men det f\u00f8ltes som 1 minut. \u201dEfter min bedste overbevisning NEJ. Men jeg kan ikke give nogen garanti. Kalorius og noget omkringliggende v\u00e6v bliver sendt til laboratoriet og vi f\u00e5r f\u00f8rst svar om 3 uger.\u201d Han forklarede lidt uddybende om operationen, men jeg havde ligesom f\u00e5et det for mig vigtigste p\u00e5 plads. Og jeg besluttede mig straks for, at jeg under ingen omst\u00e6ndigheder ville g\u00e5 i 3 uger og frygte det v\u00e6rste. Jeg var helbredt. Slut, prut, finale.<\/p>\n

Anette m\u00e5tte p\u00e5 banen. Hun kunne ikke styre sig. \u201dM\u00e5 han drikke r\u00f8dvin?\u201d Hallo, tror hun jeg er alkoholiker. Som jeg forventede var Per en yderst fornuftig mand. \u201dSelvf\u00f8lgelig m\u00e5 han det. Men start nu lige med et enkelt glas \u2013 og se hvordan det virker sammen med pillerne. Han kan godt blive lidt bimmelim.\u201d Jeg skulle give ham \u2019bimmelim\u2019 \u2013 men tilladelsen var givet og jeg takkede ham for en ekstremt god behandling. \u201dHils dit team og sig tak fra mig for den m\u00e5de, I alle har v\u00e6ret p\u00e5.\u201d Jeg var helt h\u00f8j.<\/p>\n

Jeg fik sendt Anette hjem. Jeg skulle have frokost, hvile og s\u00e5 skulle de fjerne dr\u00e6net. Det var jo reelt set det, der fortsat var \u2019forbindelsen\u2019 til hospitalet. Den bedste \u2019morfar\u2019 i umindelige tider. Jeg tror jeg sov med et k\u00e6mpesmil over hele hovedet.<\/p>\n

Lidt over 13 kom en sygeplejerske med en elev h\u00e6ngende som en bedre b\u00e6ndelorm. Jeg havde flere gange spottet \u2019teamet\u2019, n\u00e5r mine \u2019stuekammerater\u2019 legede med klokkespillet. Belastende. De kendte udm\u00e6rket godt \u2019rytmen\u2019, men syntes konstant at have behov for s\u00e6rlig opm\u00e6rksomhed 10 minutter f\u00f8r den planlagte \u2019rundtur\u2019. Det virkede som om, at sygeplejerskerne brugte mere tid til at l\u00f8be rundt p\u00e5 stuerne og slukke for kaldeapparaterne end til at passe patienterne. Sikkert vildt overdrevet, men sikkert var det, at deres arbejdsrytme blev sl\u00e5et i stykker gang p\u00e5 gang. Men nu var det s\u00e5 min tur, og de lukkede \u00f8rerne for klokkespillet. \u201dJeg skal fjerne dit dr\u00e6n\u201d, sagde sygeplejersken og gav s\u00e5 eleven en l\u00e6ngere forklaring p\u00e5 de komplikationer, som den efterf\u00f8lgende opgave kunne medf\u00f8re. Hun havde dog l\u00f8sninger p\u00e5 alle varianter, s\u00e5 jeg blev egentlig ikke nerv\u00f8s. \u201dHar du pr\u00f8vet det f\u00f8r\u201d, spurgte hun, mens hun kiggede unders\u00f8gende p\u00e5 hele understellet. Jeg f\u00f8lte mig ikke p\u00e5 toppen til en halvsjofel, vittig bem\u00e6rkning, selvom min \u2019udstilling\u2019 og hendes observerende fingre have v\u00e6ret det perfekte afs\u00e6t. \u201dNej, jeg har aldrig v\u00e6ret indlagt p\u00e5 et hospital\u201d, fik jeg aldeles hum\u00f8rforladt fremstammet.<\/p>\n

Hun klippede og klippede rundt omkring dr\u00e6nr\u00f8ret og beordrede mig til at tr\u00e6kke vejret dybt og puste maven ud. Helt uanende gjorde jeg, hvad hun forklarede mig, og vupti, s\u00e5 trak hun en slange p\u00e5 ca. 25 cm ud af min mave. \u201dHold k\u00e6ft den var godt nok lang. Jeg troede den stak 2 \u2013 3 cm ind i maven\u201d, r\u00f8g det ud af mig. \u201dDet var derfor, jeg spurgte, om du havde pr\u00f8vet det f\u00f8r. Da du svarede nej, vidste jeg, at du ikke var bange. Derfor gik det ogs\u00e5 s\u00e5 nemt at f\u00e5 den ud.\u201d Ja, lykkelige er de uvidende, t\u00e6nkte jeg. Plaster p\u00e5 \u2019hullet\u2019 og s\u00e5 var jeg fikset. \u201dHvis du tager dig en blunder, s\u00e5 heler det hurtigt. S\u00e5 kan du sikkert godt komme hjem i aften\u201d. Jeg sov p\u00e5 kommando. Endnu et kapitel var overst\u00e5et. Hvor sv\u00e6rt kunne det v\u00e6re?<\/p>\n

Ved 3-tiden stod jeg op. Kun tisseposen siddende p\u00e5 venstre l\u00e5r fulgte med fra sengen. Ikke noget k\u00f8restativ \u2013 computeren under armen. Yes, man. Der skulle surfes. Og ikke p\u00e5 internetsider om prostatakr\u00e6ft. N\u00e6h, Sporten og B\u00f8rsen. Nu var det jo igen meningen med livet.<\/p>\n

Pia kom som lovet ved halv fem \u2013 tiden. Jeg havde netop f\u00e5et kopi af min journal, og Pia kastede et kyndigt blik ned over siderne. Jeg forklarede, hvad jeg havde opfattet af journalen og af de samtaler, jeg havde haft med l\u00e6gerne igennem forl\u00f8bet, og hun bekr\u00e6ftede, at det ogs\u00e5 var det, som fremgik af det skriftlige. \u201dKan jeg s\u00e5 godt komme hjem?\u201d, spurgte jeg, men jeg vidste selvf\u00f8lgelig godt, at hun ikke ville komme med et konkluderende svar. \u201dHvad f\u00f8ler du selv?\u201d. Svaret blev klogt givet som et sp\u00f8rgsm\u00e5l til mig selv. \u201dJeg skal ikke f\u00f8re mig frem som verdensmester, jeg skal ikke dupere nogen, heller ikke mig selv, men jeg har det alts\u00e5 ganske udm\u00e6rket. Og s\u00e5 bliver jeg idiot af den klokke\u201d, sagde jeg og pegede p\u00e5 et display, der viste, at mine sengekammerater fra stue 6 igen hev i \u2019klokkestrengen\u2019.<\/p>\n

I det samme kom Linda forbi. \u201dDu ser jo helt forrygende ud i dag\u201d, sagde hun, \u201dhar du det helt OK?\u201d Det kunne jeg jo kun bekr\u00e6fte \u2013 ogs\u00e5 uden nogen form for simulering. \u201dJeg vil gerne hjem. M\u00e5 jeg ringe til Anette og bede hende hente mig?\u201d \u201dHvis du f\u00f8ler dig frisk til det, s\u00e5 Ja\u201d, svarede hun \u2013 uden p\u00e5 nogen m\u00e5de at ligne en, der gerne ville have en patient mindre. S\u00e5 var der ingen tid at spilde. De skulle jo n\u00f8dig fortryde. Jeg f\u00f8lte reelt ikke, at jeg h\u00f8rte hjemme p\u00e5 et hospital. En kort opringning til Anette, jo denne gang var den god nok: \u201dKommer du og henter mig?\u201d<\/p>\n

Der gik vel kun \u00bd time, s\u00e5 stod fruen i d\u00f8ren. Hun havde det samme glade smil, som da jeg 24 timer senere var ankommet fra opv\u00e5gningsstuen. Men ogs\u00e5 denne gang manglede dannebrogsflagene. Vi fik sagt farvel til Pia og jeg m\u00e5tte fort\u00e6lle om mine oplevelser \u2013 s\u00e6rligt \u2019historien\u2019 om at f\u00e5 fjernet dr\u00e6net. Computeren blev igen pakket ned til de mange blade, jeg har medbragt. Der mangler ikke noget i historien \u2013 jeg fik ikke l\u00e6st et eneste af dem. Man har jo ikke tid, n\u00e5r man er p\u00e5 hospitalet \ud83d\ude42<\/p>\n

Det var blevet tid til aftensmad, s\u00e5 Linda undskyldte, at hun alts\u00e5 f\u00f8rst m\u00e5 give mad til de syge patienter, inden hun kunne give os \u2019udskrivningsinstruktion\u2019. Ingen problemer \u2013 vi havde jo tid nok. Og da fruen ikke umiddelbart lokkede med r\u00f8de b\u00f8ffer og r\u00f8dvin, kunne jeg jo lige s\u00e5 godt nyde aftenmenuen med kylling, brun sovs og kartofler. Linda s\u00e5 straks at jeg sad alene og spiste, s\u00e5 vupti, s\u00e5 havde hun serveret en portion til Anette. \u201dS\u00e5 er du fri for at t\u00e6nke p\u00e5 mad i aften\u201d, l\u00f8d det med kyndig kvindelig forst\u00e5else.<\/p>\n

Straks var aftensmaden ryddet af vejen, s\u00e5 blev vi instrueret i h\u00e5ndtering af de praktiske udfordringer hjemsendelsen ville medf\u00f8re. \u201dDu ringer bare \u2013 eller kommer forbi \u2013 hvis du har sp\u00f8rgsm\u00e5l\u201d, l\u00f8d det med den s\u00e6dvanlige omsorg. Jo, godt nok var hun ved at miste en kunde, men skulle der blive behov for supplerende salg, s\u00e5 ville hun garanteret st\u00e5 klar.<\/p>\n

Af med st\u00f8ttestr\u00f8mper og undertr\u00f8je og p\u00e5 med shorts og t-shirt. P\u00e6nt farvel og god bedring til mine \u2019stuekammerater\u2019, \u2019fodboldvenner\u2019 og \u00f8vrige patienter i opholdsstuen. Jeg kunne g\u00e5 p\u00e5 vandet. Skulle jeg tage trappen? N\u00e5, OK lad os tage elevatoren, vi var jo trods alt p\u00e5 23. Jeg ventede uden for ved indgangspartiet, mens Anette hentede Aygo\u2019en. Jeg var ude, det hele var overst\u00e5et. Ja, s\u00e5dan lige med undtagelse af kateteret og s\u00e5 udfordringen til up\u00e5virket at skulle s\u00e6tte sig \u2019ned\u2019 i en bil. Alle kiggede \u2013 alle smilede \u2013 alle vinkede \u2013 eller ogs\u00e5 s\u00e5 jeg bare syner i min egen gl\u00e6desrus. Solen og jeg str\u00e5lede om kap. Jeg vandt.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

05.05.10 Det \u00e5rligt tilbagevendende l\u00e6getjek p\u00e5 Flymedicinsk afdeling p\u00e5 Rigshospitalet gik forholdsvist hurtigt. Jeg havde en \u2019morgentid\u2019, s\u00e5 her st\u00e5r de forskellige speciall\u00e6ger klar til at kaste sig over f\u00f8rste patient. \u00d8re-, hals- og n\u00e6sel\u00e6gen gjorde fortsat et fors\u00f8g p\u00e5 at indrette sig. Flymedicinsk afdeling var flyttet fra Rigshospitalet p\u00e5 Blegdamsvej til egne lokaler i … <\/p>\n

L\u00e6s videre “To be or not to be”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":5,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[4],"tags":[],"class_list":["post-137","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-cancer-prostatae"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/137","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/5"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=137"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/137\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":138,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/137\/revisions\/138"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=137"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=137"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=137"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}