{"id":141,"date":"2010-07-13T00:00:17","date_gmt":"2010-07-12T23:00:17","guid":{"rendered":"http:\/\/localhost\/?page_id=141"},"modified":"2020-09-09T14:49:29","modified_gmt":"2020-09-09T13:49:29","slug":"selvmedlidenhed","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/anetteogjan.dk\/?p=141","title":{"rendered":"Selvmedlidenhed"},"content":{"rendered":"
\n
\n

13.07.10<\/h2>\n<\/div>\n

Efter \u2019udskrivningen\u2019 torsdag aften den 08.07.10 havde jeg nogle \u2019forrygende\u2019 dage med \u2019historieskrivning\u2019 og et utal mails fra og til venner og bekendte. Linda havde udstyret mig med smertestillende piller til morgen, middag og aften i 3 d\u00f8gn, s\u00e5 reelt set var det vel alene \u2019tisseposen\u2019, der konstant mindede mig om, at jeg havde v\u00e6ret igennem en st\u00f8rre operation.<\/p>\n

Det var jo ren luksus. Servicen p\u00e5 Bregnevej har altid v\u00e6ret yderst tilfredsstillende, men alligevel kunne jeg m\u00e6rke en yderligere opm\u00e6rksomhed, ja vel enkelte lejligheder \u2019bare for meget\u2019. Jeg ville jo gerne selv.<\/p>\n

Vejret var dansk sommervejr, n\u00e5r det er bedst, og havestol med ekstra puder, havestol som fodskammel og anretterbord blev straks om formiddagen sat tilrette i en af havens skyggepladser. L\u00e6sestoffet, som havde fulgt mig frem og tilbage til Herlev Hospital, blev lagt i rette bunker, kaffe og vand fyldt op og s\u00e5 fik jeg lov at leve i min helt egen verden sammen med Jan og hans computer. Det var rigtigt dejligt at f\u00e5 forl\u00f8bet beskrevet, og jeg gl\u00e6dede mig over, at jeg faktisk selv syntes, at jeg havde h\u00e5ndteret processen tilfredsstillende.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

14.07.10<\/h2>\n<\/div>\n

Vel egentlig f\u00f8rste \u2019minusdag\u2019, men tydeligt at oph\u00f8r med smertestillende medicin havde sin indflydelse. Jeg kunne godt nok m\u00e6rke mig selv \u2013 og jeg skulle godt nok koncentrere mig om at t\u00e6nke p\u00e5 andet end smerter og sygdom. Selvmedlidenheden bankede kraftigt p\u00e5. Der var noget at arbejde med.<\/p>\n

Jeg var blevet godt og grundigt advaret om operationens bivirkninger med hensyn til inkonsistens og impotens. Men ingen havde fortalt mig, at \u2019forbindelsen\u2019 mellem hjerne og endetarm kunne blive sat ud af funktion. S\u00e5 havde jeg i hvert fald ikke h\u00f8rt godt efter. Men faktum var, at jeg simpelthen ikke evnede at styre aff\u00f8ringen \u2013 alts\u00e5 den udg\u00e5ende \u2019bev\u00e6gelse\u2019. Lukkemusklen fungerede udm\u00e6rket \u2013 ja, der var lukket. Men at s\u00e6tte t\u00f8mningen i gang var mig simpelthen ikke muligt. Jeg sad flere gange 15 \u2013 30 minutter forg\u00e6ves og pr\u00f8vede at skabe kontakt mellem hjerne og endetarm. Heldigvis var jeg af Linda blevet udstyret med noget lettere aff\u00f8ringsmiddel, s\u00e5 jeg r\u00f8g ikke ind i deciderede maveproblemer, men det var godt nok m\u00e6rkeligt ikke at kunne \u2019presse\u2019.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

15.07.10<\/h2>\n<\/div>\n

Det var meget generende med kateteret, men endnu mere generende n\u00e5r vandladningen f\u00e5 gange skete med en hastighed, som oversteg r\u00f8rets kapacitet. Der er alts\u00e5 ikke plads til urin ved siden af et 6 mm r\u00f8r. Hold k\u00e6ft det gjorde ondt.<\/p>\n

S\u00e5 ondt at jeg overbeviste mig selv om, at r\u00f8ret m\u00e5tte v\u00e6re stoppet, hvor efter jeg gik i gang med at ombytte diverse slanger og tissepose. Ja, som jeg ikke havde udfordringer nok i forvejen. Hvor dum kan man v\u00e6re? Rigtig dum og ogs\u00e5 rigtig st\u00e6dig og optimistisk. Selvf\u00f8lgelig lykkedes det \u2013 men selvf\u00f8lgelig var r\u00f8ret ikke stoppet og \u2019operation slangebytte\u2019 havde v\u00e6ret helt og aldeles ligegyldig.<\/p>\n

Rasmus havde sidste dag i b\u00f8rnehaven, og traditionen tro sluttede den om formiddagen med mor og far og \u2019afskedsparty\u2019. S\u00e5 kunne sommerferien starte, inden han medio august skal starte i 0\u2019te. Og den f\u00f8rste uge stod der \u2019besse og morfar sejlerferie\u2019 p\u00e5. Desv\u00e6rre var vi jo blevet i land, men heldigvis havde Rasmus forst\u00e5else for begr\u00e6nsningerne i mine fysiske udfoldelser, s\u00e5 han havde omstillet sig til, at dette \u00e5rs sommerferie med besse og morfar skulle foreg\u00e5 p\u00e5 Bregnevej.<\/p>\n

Det blev det helt store pizzaparty, da Carina, Inge og Marius havde sikret aftenens oms\u00e6tning hos Umuth\u2019s. Stemningen var s\u00e5dan rigtig \u201dnu er det ferie\u201d, og r\u00f8dvinen dulmede smerterne.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

16.07.10<\/h2>\n<\/div>\n

Bortset fra et hyggeligt bes\u00f8g af Knold, s\u00e5 var det en rigtig d\u00e5rlig dag, og der blev st\u00f8rre og st\u00f8rre grobund for selvmedlidenheden. Smerterne var operationsomr\u00e5det var kun begr\u00e6nsede og kortperiodiske, men til geng\u00e6ld generede kateteret mere og mere. Jeg kunne jo ogs\u00e5 godt p\u00e5 billeder af det mandlige understel se, at jeg jo reelt sad p\u00e5 slangen fra urinbl\u00e6ren og ud gennem dilleren og at siddestillingen ogs\u00e5 belastede sammensyningen af urinbl\u00e6re og urinr\u00f8r. Men hvad fanden skulle jeg g\u00f8re. St\u00e5 op? Jeg kunne selvf\u00f8lgelig ligge ned \u2013 hvilket jeg ogs\u00e5 gjorde flere gange om dagen \u2013 men ham den selvmedlidende Jan gad jeg alts\u00e5 ikke tale med.<\/p>\n

\n<\/div>\n

\n
\n

17.07.10<\/h2>\n<\/div>\n

Jeg havde inden operationen aftalt med min niece, Stine, at jeg skulle afhente Sille i Aarup p\u00e5 Fyn den 17.07. Sille, som er verdens dejligste, sorte labrador, skulle v\u00e6re p\u00e5 ferie hos os i 1\u00bd uge, mens familien skulle joine storebror ombord p\u00e5 Anderstina. Godt det var aftalt inden operationen \u2013 og inden den seneste uges eftervirkninger. S\u00e5 det var 2 tykke havepuder, 2 Panodil\u2019er og kop kaffe og s\u00e5 af sted i Landcruiseren. Jeg var godt nok ikke mange sure sild v\u00e6rd, da jeg p\u00e5 motorring 3 passerede Herlev Hospital.<\/p>\n

Om det var Panodil\u2019erne, kaffen eller gl\u00e6den over at k\u00f8re forbi Herlev Hospital ved jeg ikke, men efter 15 \u2013 20 minutter f\u00f8lte jeg mig faktisk rigtig godt k\u00f8rende. B\u00e5de fysisk og psykisk. Jeg m\u00e5tte lige give fruen et ring \u2013 og s\u00e5 var vi begge glade.<\/p>\n

Den 4 timers k\u00f8retur frem og tilbage til Aarup gik ganske forrygende, s\u00e5 jeg var helt h\u00f8j, da jeg vendte tilbage. Jeg havde dog ogs\u00e5 behov for at blive rettet ud og f\u00e5 et l\u00e6ngere hvil, men psyken syntes at have f\u00e5et en kraftig vitamininspr\u00f8jtning.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

18.07.10<\/h2>\n<\/div>\n

En d\u00e5rlig dag, men dog med en succesoplevelse, da jeg selv fjernede h\u00e6fteklammerne.<\/p>\n

Linda havde forklaret mig, at de 12 h\u00e6fteklammer, som ligesom var en ekstra, udvendig sammenf\u00f8jning af operationssnittet, skulle fjernes 10 dage efter operationen. Jeg havde i mit \u2019udskrivningskit\u2019 f\u00e5et en h\u00e6fteklammefjerner og instruktionen fra Linda l\u00f8d p\u00e5, at jeg skulle g\u00e5 til egen l\u00e6ge og f\u00e5 fjernet h\u00e6fteklammerne. Alts\u00e5 med mindre Anette, oversygeplejersken eller jeg selv kunne klare opgaven.<\/p>\n

Jeg vidste, at jeg ikke skulle sp\u00f8rge Anette. Hun ville g\u00f8re alt for mig \u2013 med mindre hun besvimede \u2013 og den risiko turde jeg ikke l\u00f8be. Og oversygeplejersken var i sommerhus, s\u00e5 det var jo bare p\u00e5 med brillerne og frem med h\u00e6fteklammefjerneren. Jeg var selvf\u00f8lgelig alt for forsigtig med den f\u00f8rste \u2013 og startede fejlagtigt nedefra, hvor skinnet alene holdes sammen af nervetr\u00e5de \u2013 s\u00e5 det var lige f\u00f8r, jeg opgav projektet, inden jeg reelt var kommet i gang. Jeg stoppede fors\u00f8get med den nederste og begyndte i stedet med den \u00f8verste. Snupti \u2013 keine problem \u2013 keine schmerz. 1-2-3-4 \u2026\u2026\u202611 og s\u00e5 var der kun der sidste, der igen lige skulle fort\u00e6lle mig, at det her var alts\u00e5 bare ubehageligt.<\/p>\n

Jeg blev lidt overrasket over, at skinnet ligesom delte sig, og det 6-7 mm stykke, som h\u00e6fteklammerne d\u00e6kkede blev til et par centimeter. Jeg bevarede dog roen, p\u00e5satte et mega plaster, s\u00e5 huden kunne \u2019genopst\u00e5\u2019 i fred og ro, og gik triumferende ud og viste Anette de 12 afmonterede h\u00e6fteklammer.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

20.07.10<\/h2>\n<\/div>\n

Dagene blev v\u00e6rre og v\u00e6rre. N\u00e6tterne blev v\u00e6rre og v\u00e6rre. Selvmedlidenheden voksede st\u00f8dt og skulle nu nedk\u00e6mpes flere gange om dagen. Belastende med kateter. Belastende med toiletbes\u00f8g, selv om jeg havde f\u00e5et oprettet \u2019presseforbindelsen\u2019 igen.<\/p>\n

\n<\/div>\n

\n
\n

21.07.10<\/h2>\n<\/div>\n

S\u00e5 oprandt endelig dagen, hvor jeg skulle have fjernet kateteret. \u2019Tryktesten\u2019 faldt ud til fordel for Herlev Hospital i forhold til, hvis jeg skulle have v\u00e6ret til tandl\u00e6gen for almindelig tandrensning. Det siger m\u00e5ske mest om min tandl\u00e6geskr\u00e6k, men ogs\u00e5 noget om min tillid til betjeningen p\u00e5 Herlev Hospital. Det har ganske enkelt v\u00e6ret Danmarks bedste privathospital. Jeg tror fuldt og fast p\u00e5, at de besidder den allerst\u00f8rste kompetence. Og jeg har med min egen krop og sj\u00e6l erfaret, at medarbejderne er 100 % dedikeret til deres respektive opgaver. Verdensklasse.<\/p>\n

\u201dHar du noget, du gerne vil af med?\u201d, blev jeg m\u00f8dt med p\u00e5 Urologisk afdeling p\u00e5 18. etage. Igen en af de hvidkitlede, igen af med bukserne og op p\u00e5 briksen. Og igen fors\u00f8gte jeg mig med Karl Smart \u2013 bem\u00e6rkninger samtidig med at jeg erkendte, at jeg var noget nerv\u00f8s ved situationen. \u201dHar du pr\u00f8vet det f\u00f8r?\u201d, l\u00f8d sp\u00f8rgsm\u00e5let \u2013 ja, ligesom det var jo ogs\u00e5 \u2019igen\u2019. Jeg n\u00e5ede at t\u00e6nke, at det jo ogs\u00e5 \u2013 igen \u2013 var et afledningssp\u00f8rgsm\u00e5l, men jeg fulgte instruktionerne og vupti, s\u00e5 var slangen ude. Jeg fik genopfrisket informationerne og opfordringen til at starte b\u00e6kkenbundstr\u00e6ningen. Ja, ja, t\u00e6nkte jeg, lige nu skal det bare v\u00e6re dejligt at tisse i bukserne.<\/p>\n

Jeg var dog alligevel noget uforberedt p\u00e5 de blodrester, der fulgte de f\u00f8rste par tisset\u00e5rer den dag. Nuvel \u2013 jeg \u00f8nskede ikke kateteret tilbage, men der skulle godt nok renses lidt ud. Som Knold skrev: \u201dGodt at h\u00f8re, at vandv\u00e6rket fungerer. Gamle r\u00f8r, hvor vandet var v\u00e6ret afbrudt, har det med at f\u00e5 rust og skidt i systemet. Og pakningerne kan ogs\u00e5 godt t\u00f8rre lidt ud. Helt normalt. Det skal bare skyldes godt igennem. Held og lykke med det.\u201d Ja, dejligt med kl\u00f8gtig indsigt og gode r\u00e5d.<\/p>\n

Vi tog p\u00e5 Bakken \u2013 Rasmus og Anette skulle have deres livret: Stegt fl\u00e6sk og persillesovs. Super hyggeligt og besse blev rigtig sat p\u00e5 nye udfordringer, da jeg jo rimelighedsvis godt kunne melde afbud til M\/S Hurlumhej. Efter middagen med den dejlige k\u00f8lige fad\u00f8l skulle Rasmus og besse p\u00e5 Safari, mens jeg blev ude som taskeholder. Jeg konkluderede hurtigt, at et fors\u00f8g p\u00e5 rettidigt at finde et toilet ville v\u00e6re helt h\u00e5bl\u00f8st, s\u00e5 med stort smil og beskuende de forbipasserende m\u00e5tte jeg \u2019lade vandet g\u00e5\u2019. \u201dDejligt at tisse i bukserne, bare bleen er stor nok\u201d, t\u00e6nkte jeg.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

22.07.10<\/h2>\n<\/div>\n

Natten havde v\u00e6ret noget af en udfordring. Adrenalinen i blodet holdt mig v\u00e5gen til over 2, og jeg syntes naturligvis at Anette skulle deltage i alle mine gode minder, tanker og ideer. Da jeg s\u00e5 endelig faldt i s\u00f8vn startede den indre varmepumpe totalt ukontrolleret og det eneste sted, min seng ikke var v\u00e5d, var det omr\u00e5de, hvor jeg havde udlagt et decideret tisselagen. Det var som om kroppen sagde: \u201dNu kan det fandme v\u00e6re nok. Nu skal du svede dig rask.\u201d<\/p>\n

Lykken var et brusebad \u2013 n\u00e5r man igen kunne st\u00e5 oprejst og lade det lunkne vand bruse over hele sin krop. Ingen slanger. Ingen plastre. Ren lykke. Fuck cancer. Fuck selvmedlidenhed.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

13.07.10 Efter \u2019udskrivningen\u2019 torsdag aften den 08.07.10 havde jeg nogle \u2019forrygende\u2019 dage med \u2019historieskrivning\u2019 og et utal mails fra og til venner og bekendte. Linda havde udstyret mig med smertestillende piller til morgen, middag og aften i 3 d\u00f8gn, s\u00e5 reelt set var det vel alene \u2019tisseposen\u2019, der konstant mindede mig om, at jeg havde … <\/p>\n

L\u00e6s videre “Selvmedlidenhed”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":5,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[4],"tags":[],"class_list":["post-141","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-cancer-prostatae"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/141","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/5"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=141"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/141\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":142,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/141\/revisions\/142"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=141"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=141"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=141"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}