{"id":1475,"date":"1999-07-07T00:00:35","date_gmt":"1999-07-06T23:00:35","guid":{"rendered":"http:\/\/localhost\/?page_id=1475"},"modified":"2020-09-09T15:20:36","modified_gmt":"2020-09-09T14:20:36","slug":"1999-oestrig","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/anetteogjan.dk\/?p=1475","title":{"rendered":"1999 Kampingferie"},"content":{"rendered":"

Prolog<\/strong><\/p>\n

Efter 10 \u00e5rs mareridt til havs, skulle det sejlende sommerhus nu fors\u00f8ges byttet til et rullende ditto. Livet er jo “styret” af tilf\u00e6ldigheder, og vores fors\u00f8g med “kampingswugn” blev ligeledes “planlagt” helt tilf\u00e6ldigt. Et m\u00f8de i forretningsudvalget i RevisorGruppen Danmark udviklede sig pludselig til campingsnak med Jens Skovby (direkt\u00f8r i butikken), og inden frokost var aftalen om et \u00e5rs leje med fork\u00f8bsret af en p\u00e6n, velholdt, 10 \u00e5r gammel, Knaus S\u00fcdwind (ja, nu skal man s\u00e5 l\u00e6re m\u00e6rker og st\u00f8rrelser p\u00e5 campingvogne, men mon ikke det modsvarer en Dehler 35) indg\u00e5et.<\/p>\n

Det seneste halve \u00e5r har s\u00e5 st\u00e5et p\u00e5 planl\u00e6gning – vel sammenlagt godt en time – s\u00e5 vi var godt forberedte, da vi s\u00f8ndag den 4. juli hentede “vores” campingvogn, som havde st\u00e5et for\u00e5rsparkeret hos Ballon-Kirsten (det kalder vi alts\u00e5 Kirsten Thorbj\u00f8rn, ikke fordi hun ligner en s\u00e5dan, men fordi hun flyver en s\u00e5dan) i Borup.<\/p>\n

Oprindeligt havde vi hentet campingvognen hos Jette og Jens i Silkeborg i slutningen af april, da vi vel havde haft et naivt h\u00e5b om en eller flere testweekends, men efter en times testk\u00f8rsel med bagl\u00e6nsparkeringer (mens Christopher og Anette tr\u00e6nede p\u00e5 rullesk\u00f8jter) blev sommerhuset parkeret, og herefter tog arbejdet alt for meget af fritiden frem til sommerferien.<\/p>\n

Som n\u00e6vnt blev det rullende sommerhus hentet hos Kirsten den 4. juli – og p\u00e5 vej ud af g\u00e5rdspladsen skete f\u00f8rste (og forh\u00e5bentlig sidste) skade. Vi var advaret – pas p\u00e5 n\u00e5r du svinger – bagvognen forts\u00e6tter svingningen – men koncentrationen var fokuseret p\u00e5 om campingvognen kunne komme fri p\u00e5 venstre side i svinget venstre ud af g\u00e5rdspladsen, mens h\u00f8jre bagende fortsatte ind i en tr\u00e6stub. Surt show – kofanger og h\u00f8jre bagl\u00f8gte lignende en tom colad\u00e5se – efter du har tr\u00e5dt p\u00e5 den.<\/p>\n

S\u00e5 noget br\u00f8dbetynget m\u00e5tte Jens Skovby kontaktes – hvorledes er “dyret” forsikret ? St\u00f8rste problem – alts\u00e5 hvis man s\u00e5dan lige ser bort fra det rent \u00f8konomiske – var selvf\u00f8lgelig, at vi havde planlagt at starte ferien onsdag middag, og det var ikke til at opdrive et reperationsv\u00e6rksted, som s\u00e5dan lige stod med en ny kofanger, og i \u00f8vrigt havde ledige arbejdstimer i disse f\u00f8r-ferie-dage. Med utroligt held, lettere fingerf\u00e6rdighed og \u00bd liters krobssved lykkedes det dels at erhverve et nyt lygteglas, dels at reparere kofangeren s\u00e5 meget, at vi ans\u00e5 det forsvarligt at p\u00e5begynde eventyret. Eneste problem : h\u00f8jre afviser fungerer ikke – s\u00e5 vi m\u00e5 n\u00f8jes med at dreje til venstre.<\/p>\n

 <\/p>\n

07.07.1999<\/strong><\/p>\n

Sidste \u00e5r r\u00f8g Elvis-frisuren p\u00e5 f\u00f8rste feriedag (det er jo rart at vende sig til sig selv – inden ens kolleger kommer med dumme kommentarer) og i det forgangne \u00e5r har jeg mange gange truet med, at n\u00e6ste sommer skulle Preben Elkj\u00e6r-look’et strammes op. Det m\u00e5 s\u00e5 v\u00e6re sidste gang der spildes penge p\u00e5 en fris\u00f8r – fremover kan det klares med en h\u00e5rtrimmer – 5 mm – alts\u00e5 p\u00e5n\u00e6r issen, som tages med barbermaskinen.<\/p>\n

Og s\u00e5 kunne ferieplanl\u00e6gningen rigtigt begynde – hvor skal vi hen, hvilket t\u00f8j skal vi have med (udover campingshabitten) og mon ikke det er rart at medbringe cykler. 1\u00bd times fors\u00f8g p\u00e5 at tilpasse et cykelstativ fra en Volvo til en Jeep resulterede i skoldede skuldre, modificerede tagb\u00f8jler, kraftige eder, men ingen cykler p\u00e5 taget. S\u00e5 cyklerne kom tilbage i skuret, og campingvognen blev fyldt med alskins overlevelsesudstyr til de kommende godt 3 ugers udfordring.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Klar til afgang<\/figcaption><\/figure>\n

Afgang kl. 15:56 Bregnevej – retning : syd – bestemmelsessted : sydp\u00e5 – dog med en forventning om, at Wien (\u00d8strig) kunne n\u00e5es inden for et par d\u00f8gn. (S\u00e5dan her et par d\u00f8gn efter, med godt 60 timers n\u00e6sten uafbrudt regnvejr – t\u00e6nker vi tilbage p\u00e5, at det faktisk var rigtigt dejligt solskinsvejr, da vi k\u00f8rte fra Bregnevej).<\/p>\n

Har en campingvogn et navn ? – Et skib kan f.eks. hedde Anderstina, en flyvemaskine kan hedde Netair One, men skal en campingvogn navngives ? Vi kender heldigvis ikke svaret, for s\u00e5 ville nogen m\u00e5ske falde om af grin, da vi undervejs seri\u00f8st dr\u00f8ftede navn til vores rullende sommerhus. Valget faldt p\u00e5 “RulleKnaus” (den opm\u00e6rksomme l\u00e6ser husker at m\u00e6rket p\u00e5 campingvognen er Knaus), men vi har indtil videre undladt at overmale agterspejlet med vores originale p\u00e5fund.<\/p>\n

R\u00f8dby – Puttgarden besejles fortsat, men nu m\u00e5 det kun v\u00e6re sp\u00f8rgsm\u00e5l om statstilskuddets st\u00f8rrelse hvorl\u00e6nge overfarten opretholdes. En tom Taxfree-shop (dog kan der k\u00f8bes tyske \u00f8l  \u00bd time efter afrejse) og flere bes\u00e6tningsmedlemmer end passagerer en onsdag kl. 18:30 lover ikke godt for den fremtidige f\u00e6rgedrift, men med RulleKnaus’ danske fartgr\u00e6nse og ca. 6 km. pr. liter Super-benzin er der jo fortsat et forretningsgrundlag.<\/p>\n

I Tyskland er den officielle hastighedsgr\u00e6nse vist nok 80 km\/t, men efter n\u00e6sten at v\u00e6re blevet skubbet fremad flere gange af 40 tons tunge lastvognstog, sneg hastigheden sig efterh\u00e5nden op til i underkanten af de 100 km\/t. Og Tyskland er jo rent slaraffenland for danskere med campingvogn – du m\u00e5 k\u00f8re lidt st\u00e6rkere, og du m\u00e5 overnatte p\u00e5 alle rastepladser. Jamen hvilken luksus – t\u00e6nk sig : ingen tidspilde med at finde campingpladser !<\/p>\n

Til geng\u00e6ld skal man nok ikke vente til kl. 01:00 med at finde en velegnet parkeringsplads p\u00e5 en rasteplads, for p\u00e5 det tidspunkt er der kun selvopfundne l\u00e6ngdeparkeringer i “fodenden” af nogle velvoksne k\u00f8levogne. Arbejdsmilj\u00f8loven ville forbyde arbejde i varighed over 1 minut uden brug af h\u00f8rev\u00e6rn, men alligevel lykkedes det os n\u00e6rmest at besvime til en ouverture af k\u00f8legeneratorer og autostradadiscolarm. Sted : Seesen, en-eller-anden-rasteplads i Tyskland, tid : 01:00.<\/p>\n

 <\/p>\n

08.07.1999<\/strong><\/p>\n

Da vi onsdag aften p\u00e5 Fehmern havde forladt det TeleDanmark-d\u00e6kkede mobilnet forsvandt kontakten med den civiliserede verden. T\u00e6nk sig, mobiltelefonen virkede ikke ! – og dermed det allerv\u00e6rste : s\u00e5 ville mobilopkoblingen til Internettet ej heller fungere. Pr\u00e6cis da receptionen i verdensfirmaet Andersen H\u00fcbertz Kirkhoff \u00e5bnede klokken 08:00 ringede vi og bad om \u00f8jeblikkelig n\u00f8dhj\u00e6lp : indkald alle n\u00f8dvendige ekstraressourcer i den tekniske afdeling af TeleDanmark Mobil, og f\u00e5 s\u00e5 den radiokontakt til teleoperat\u00f8rer i Tyskland til at fungere.<\/p>\n

Men ak – ikke alene kontakten til D1 og D2-Privat i Tyskland var mistet – hele TeleDanmark Mobil var “nede”. Overbelastet var forklaringen, jamen vi havde endnu ikke startet Internetopkoblingen ! Vi skulle t\u00e6t ved Passau (gr\u00e6nsen til \u00d8strig) f\u00f8r vi fik kontakt – og det med en teleoperat\u00f8r i \u00d8strig (det var aldrig g\u00e5et den gang Kohl bestyrede butikken). S\u00e5 endelig kunne vi ringe hjem til mor, og h\u00f8re om den frygtelige hedeb\u00f8lge, der var under opsejling i Danmark. Det var vi da heldigvis blevet sk\u00e5net for, og taget p\u00e5 RulleKnaus var siden middagstid blevet godt og grundigt vasket af kraftige regnbyger.<\/p>\n

Campingbogen (ja, det hedder Havnelodsen alts\u00e5 i vores nye liv) var blevet tygget godt og grundigt undervejs, og kursen var l\u00f8bende blevet justeret til en plads 15 KM nord for Wien. Men efter 13 timers k\u00f8rsel var b\u00e5de Jeep og chauff\u00f8r godt tr\u00e6t, s\u00e5 vi fandt en ganske nydelig plads midt ude i ingenting (vi fandt i hvert fald aldrig ud af, hvilke omgivelser eller lignende denne plads skulle friste med) kastede vi s\u00e5 RulleKnaus med en perfekt bagl\u00e6ns-sidespejls-man\u00f8vreret-sidevejs-parkering ind p\u00e5 et dertilindrettet 12 x 6 meter frim\u00e6rkegr\u00e6st\u00e6ppe.<\/p>\n

\"\"<\/a>
RulleKnaus beh\u00f8rigt parkeret.<\/figcaption><\/figure>\n

Som p\u00e5 bedste sejlerman\u00e9r blev RulleKnaus fort\u00f8jret (alts\u00e5 det kalder vi det, n\u00e5r de 4 st\u00f8tteben i hvert hj\u00f8rne rulles ned) og landgangsbroen (s\u00e5dan en nydelig, lille fodskammel – s\u00e5 Anette kan komme op i huset) placeret. Mange roser til chauff\u00f8ren – og de \u00f8vrige campister m\u00e5tte sluk\u00f8ret vende tilbage til deres respektive gemakker – ingen paniske frem og tilbage rokeringer, med Mutti h\u00f8jtr\u00e5bende og med store armbev\u00e6gelser, signalerende, at idioten skulle have drejet modsat for flere meter siden.<\/p>\n

Campinghabitten blev taget ud af skabet (dog kun overdelen, man skulle jo n\u00f8digt vise sig fra starten) og h\u00f8flig konversation blev indledt med naboen. “Vi er p\u00e5 campingtur for f\u00f8rste gang, og det er f\u00f8rste sted vi overhovedet camperer”, annoncerede vi – s\u00e5dan i h\u00e5bet om en vis forst\u00e5else, s\u00e5fremt vi skulle misse etiketten. De var nu meget venlige, og vi forstod liges\u00e5 meget af deres tyske, som de forstod af vores engelske. Og d\u00e5rligt havde vi sat os i t\u00f8rvejr i campingvognen (det regnede fortsat) og knappet et par d\u00e5sebajere op, f\u00f8r de listede deres VW-campingsbus rundt til en anden plads. Vi checkede, dobbeltcheckede og krydscheckede, men mente fortsat, at vores parkering var i overensstemmelse med landm\u00e5lerens tildeling af kvadratmetre.<\/p>\n

Med alskins elektronisk udstyr – ikke mindst str\u00f8mforsyning til “fjenden” (det kalder Anette’s min nye Compaq Armada 7800 – 366 MHz Pentium Pro, 13,1″ TFT-sk\u00e6rm, 64 MB ram (yderligere 64 MB er bestilt), 8 GB disk, DVD og GSM-modem – er jeg ikke bare heldig ?) – men ogs\u00e5 godt med elektrisk lys, k\u00f8beskab og emh\u00e6tte, kr\u00e6ver efter en vis tid “landstr\u00f8m”. Jeg havde f\u00e5et instruktioner i diverse stikkombinationer, og if\u00f8lge Jens Skovby skulle RulleKnaus v\u00e6re i stand til at tappe str\u00f8m fra alle autoriserede campingpladser i Europa. Men hvad var nu det – et stik der absolut ikke passede i en eneste af det utal af stik-til-stik-omstillings-stik-d\u00e5se jeg var udstyret med ! Dybt frustreret fors\u00f8gte jeg flere gange at parre en struds med en elefant – indtil naboen venligt informerede mig om, at jeg nok ikke fik 220 V ud af TV-antennestikket.<\/p>\n

Hvem fanden ku’  vide, at der ved hver plads var et f\u00e6llesantenne-stik ?<\/p>\n

“Anmeldung” viste sig at v\u00e6re et – efter omst\u00e6ndighederne – hyggeligt \u00f8strigsk madsted (ordet restaurant faldt mig ikke rigtig for) s\u00e5 aftensmaden stod p\u00e5 alt-muligt-svinek\u00f8d-p\u00e5-en-panne-med-sauerkraut og gem\u00fcse (eller p\u00e5 \u00d8strigsk : Wiener Pfanne) og bag os sad familien Jensen og familien Petersen fra Vejle. Jamen, er verden da ikke lille. T\u00e6nk sig, at vi danskere skulle m\u00f8des her, midt ude i ingenmandsland. Og de var s\u00e5 lykkelige over at det regnede, for \u00d8strig og Ungarn havde de seneste par uger v\u00e6ret “h\u00e6rget” af h\u00f8jtryk, klar solskin og 30 – 35 grader, s\u00e5 som i led i deres afklimatisering til danske forhold (de skulle bare vide) var de glade for regnvejr. Gl\u00e6den blev nu hurtigt d\u00e6mpet gevaldigt, da de begyndte at t\u00e6nke p\u00e5 deres miniaturetelte, som nu ikke l\u00e6ngere var i gr\u00e6sh\u00f8jde, men n\u00e6rmere under vandoverfladen.<\/p>\n

Og det regnede, og regnede og regnede ………..<\/p>\n

 <\/p>\n

09.07.1999<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/a>
Familien Jensen og familien Petersen fra Vejle.<\/figcaption><\/figure>\n

Hj\u00e6lpsomheden er stor, n\u00e5r n\u00f8den er st\u00f8rst. T\u00e6nk sig, “supermarkedet” lukkede kl. 09:00, s\u00e5 her stod vi med RulleKnaus og al hendes\/hans (vi kan ikke blive enige om en campingvogn er hank\u00f8n eller hunk\u00f8n) fancy udstyr, og s\u00e5 mangler man en t\u00e6ndstik ! Ikke mindre end en stor husholdnings\u00e6ske blev gavmildt bragt af vores nye venner, s\u00e5 jeg m\u00e5tte jo lige tage et billede – s\u00e5 de jo ogs\u00e5 kunne se hvordan s\u00e5dan et digital-kamera virker !<\/p>\n

Afrejsen foregik i yderst adstadigt tempo – men i forkert retning – blind vej ! Og Mutti Schwartz, som havde omkranset sin campingswugn med minihegn og urtepotter, s\u00e5 lettere forvildet ud, da RulleKnaus og Jeep’sen masede sig ind p\u00e5 hendes vej. Som om at det sku’ v\u00e6r’ et problem, at bakke og vende p\u00e5 en campingsplads miniature-veje ! Vi kom rundt og tilbage, og de rigtige campister (vores nye venner) vinkede med et let overb\u00e6rende smil. Ja, ja, de ku’ jo sagtens – bare s\u00e5dan et par sm\u00e5telte.<\/p>\n

\"\"<\/a>
\u00d6lspur<\/figcaption><\/figure>\n

Vi fortsatte med at k\u00f8re den forkerte vej – m\u00e5ske inspireret af et – p\u00e5 dansk – morsomt vejskilt : \u00d6lspur. Her gennemf\u00f8rte vi s\u00e5 verdens hurtigste kursus i betjening af digital-kamera, idet Anette i l\u00f8bet af 10 sekunder fik l\u00e6rt at t\u00e6nde kameraet, anvende zoom og tage op til 3 billeder.<\/p>\n

Endelig fandt vi rette vej mod Wien. Det var nok p\u00e5 grund af mit “Tigerblik” (Anette’s udtryk – jeg mener det hedder Falkeblik), og foran os l\u00e5 alene en mindre k\u00f8retur p\u00e5 ca. 200 KM til Wien. Men hvilke 200 KM – \u00e9et stort vejarbejde (hvilket ogs\u00e5 er tiltr\u00e6ngt, for det er en elendig vej). Og vejret var fortsat yderst konstant – det sjaks-\u00f8s-regnede.<\/p>\n

“On the road again” – vi mener at kunne melodien og f\u00f8rste linie – er blevet denne sommers “slagsang” – h\u00f8rtes igen i Jeep’sen, og stemningen var n\u00e6rmest euforisk.<\/p>\n

Uden problemer fandt vi frem til det planlagte m\u00e5l : Donaupark Camping Klosterneuburg, og til Anette’s store fryd (I skal se hende trone, n\u00e5r far her bakker RulleKnaus ind med milimeters n\u00f8jagtighed) fik vi p\u00e5ny parkeret sommerhuset. Vi er endnu ikke begyndt at t\u00e6nke p\u00e5 husets placering p\u00e5 grunden i forhold til solen – men s\u00e5 l\u00e6nge det fortsat bare regner, s\u00e5 er det jo ogs\u00e5 ligemeget.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Hvordan ‘pakker’ man en campingvogn.<\/figcaption><\/figure>\n

Til geng\u00e6ld m\u00e5 vi nok hellere begynde at t\u00e6nke p\u00e5 vognens indretning – specielt under k\u00f8rsel. Trods yderst hensynfuld k\u00f8rsel, med adstadig k\u00f8rsel p\u00e5 d\u00e5rlig vej og i skarpe sving, kan det efter et par timers k\u00f8rsel v\u00e6re sv\u00e6rt at genfinde orden blandt service, sukker og salt m.v.<\/p>\n

Vi besluttede at resten af dagen skulle v\u00e6re “sumpedag” (et udtryk Tina benyttede p\u00e5 sejlerferie – hvilket betyder, at man absolut intet fornuftigt (l\u00e6s planlagt) foretager sig, men blot drikker et par \u00f8ller, l\u00e6ser en bog eller eksperimenterer med sin nye computer. Rigtigt – jeg valgte f\u00f8rste og sidste mulighed. Ikke alt fungerede efter hensigten p\u00e5 den nye “fjende”, s\u00e5 klokken blev mere end mange, f\u00f8r Power-knappen blev drejet p\u00e5 Off.<\/p>\n

 <\/p>\n

10.07.1999<\/strong><\/p>\n

De fleste kender lyden af haglvejr p\u00e5 et biltag (som min farbror sagde – det er det jeg elsker mest ved at have f\u00e5et bil – t\u00e6nk sig, tidligere cyklede jeg i s\u00e5dan et forf\u00e6rdeligt regnvejr), og forst\u00e6rket med quatrofoni og surround sound s\u00e5 har man lyden i RulleKnaus. Selv en megen sen aftens anstrengelser foran computersk\u00e6rmen og 3 – 4 go’nat’bajere kunne ikke d\u00e6mpe h\u00f8reapparatet tilstr\u00e6kkeligt til at vi kunne sove hele natten. Det ikke bare regnede – det lynede, tordnede og haglede. (T\u00e6nk sig hvis vi nu havde f\u00e5et den id\u00e9 at vi ville pr\u00f8ve at campere i et 2-mands-telt.)<\/p>\n

\"\"<\/a>
Rundturssporvogn<\/figcaption><\/figure>\n

Dagen var planlagt (I guder hvor vi planl\u00e6gger – flere gange op til 3 – 4 timer ud i fremtiden) til sightseeing i Wien. Wien er en smuk by, siger mange, s\u00e5 da en rundturs-sporvogn holdt lige foran S-togs-stationen Karlsplatz, mente jeg, at denne kunne spotte de vigtigste kultursteder for os. Og ganske rigtigt, vi fik i l\u00f8bet af en time vist Ringstrasse, Stadtpark, Urania, Donaukanal, Prater, Riesenrad, Universitetet, R\u00e5dhuset, Burgtheater, Parlamentet, Hofburg og Statsoperaen.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Obligatorisk shopping<\/figcaption><\/figure>\n

Ja, s\u00e5 var der jo kun at nyde Wien’s caf\u00e9liv (vi n\u00e5ede 3 forskellige p\u00e5 3 timer) og den obligatoriske shopping (jeg m\u00e5 alts\u00e5 k\u00f8be de bl\u00e5 bukser – det er s\u00e5dan nogen jeg har s\u00f8gt efter i \u00e5revis).<\/p>\n

Efter disse timers ukulturelle adf\u00e6rd mente Anette at hun m\u00e5tte gense Operaen, Parlamentet og R\u00e5dhuset, s\u00e5 vi gens\u00e5 sev\u00e6rdighederne til fods. M\u00e6rkv\u00e6rdigvis var vi forsk\u00e5net for regnvejr p\u00e5 hele byturen – nok fordi vi var heftigt udstyret med regnjakker og paraplyer.<\/p>\n

Tilbage p\u00e5 Donaupark Camping opsummerede vi dagens kulturelle (og mindre kulturelle) oplevelser (hvor er det smart med s\u00e5dan et digital-kamera – man kan gl\u00e6de sig over billederne s\u00e5snart man igen har f\u00e5et kontakt med “fjenden”) og den nye ferieform blev indg\u00e5ende dr\u00f8ftet. Som s\u00e5 mange gange f\u00f8r er vi meget t\u00e6ndte p\u00e5 eksperimentet – men hvorfor skal det absolut regne 20 timer i d\u00f8gnet, bare for at vi skal pr\u00f8ve gr\u00e6nser ? (vi t\u00e6nkte tilbage p\u00e5 f\u00f8rste \u00e5r i Anderstina, hvor Lene og Bjarne havde haft 2 uger i str\u00e5lende sol, mens vi fik 2 uger i regn og bl\u00e6st – jo, sejlerliv var skam sk\u00f8nt).<\/p>\n

\"\"<\/a>
Kampingmajls<\/figcaption><\/figure>\n

Sk\u00f8nt  regnen nu igen stod ned i l\u00e5rtykke str\u00e5ler, og vi efterh\u00e5nden s\u00f8gte efter en gummib\u00e5d for at kunne komme p\u00e5 toilettet, s\u00e5 sad vi faktisk og snakkede hyggeligt om hvor de kommende \u00e5rs campingture skulle f\u00f8re os hen.<\/p>\n

Aftenen skred frem – Anette forsvandt ind i sovev\u00e6relset – og jeg “fik lov” at s\u00e6tte str\u00f8m p\u00e5 “fjenden” og skrive Kampingsmajls.<\/p>\n

 <\/p>\n

11.07.1999<\/strong><\/p>\n

Egentlig havde vi “planlagt” at nyde kulturen i Wien i 2 dage, men p\u00e5 en eller anden m\u00e5de var vores temperament ikke til storsl\u00e5ede, gamle bygninger – og en historie, som vi m\u00e5 erkende, vi ikke er fuldt bevandret i. Derimod var havde vi begge stor lyst til at nyde naturen – s\u00e5dan set fra fors\u00e6derne i en Jeep. Kun udstyret med solen som kompas (t\u00e6nk sig, solens skinnede ind i mellem) og en id\u00e9 om hvor Klosterneuburg var placeret p\u00e5 \u00d8strigskortet, k\u00f8rte vi “ud i det bl\u00e5”.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Hyggelig bev\u00e6rtning – “ud i det bl\u00e5”<\/figcaption><\/figure>\n

……….. og pludselig dukkede en hyggelig bev\u00e6rtning op …………<\/p>\n

Ind i mellem kunne vi spejde \u00d8strig’s Gunden\u00e5.<\/p>\n

Hedder det ikke “Sch\u00f6nen Blauen Donua” ? – de m\u00e5 v\u00e6re farveblinde, de \u00d8strigere. I vores farveskala var den bl\u00e5 farve i hvert fald noget brun.<\/p>\n

Mit st\u00f8rste “problem” var imidlertid, at vandet l\u00f8b “den forkerte vej”. Glemt var geografitimerne, for Donau l\u00f8ber ikke som Rhinen og Elben mod vest og nord, men mod \u00f8st og syd – og l\u00f8ber ud i Sortehavet. Og her er s\u00e5 svaret p\u00e5 Danmarks vindm\u00f8ller – flodkraft. Enorme vandmasser er efterh\u00e5nden blevet styret igennem velarrangeret kanaler, og turbinerne summer af elektrisk str\u00f8m. P\u00e5 sin vis frygtindgydende kr\u00e6fter – p\u00e5 den anden side, noget mere naturrigtigt end et atomkraftv\u00e6rk.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Sch\u00f6nen ‘Blauen’ Donau<\/figcaption><\/figure>\n

Fra Donau’s breder n\u00f8d vi synet at Midalderborgen Greifenberg, og trods flere 25 %’s stigninger klattrede Jeep’en til tops, og dagens kulturelle indslag blev forest\u00e5et af en ganske uforst\u00e5elig \u00f8strigsk historiestuderende. Men vi forstod at borgen var “bossen’s” hoveds\u00e6de, og udsigten ud over Donau og dennes sletter vidnede om en vis magt over omr\u00e5det. Som s\u00e5 mange andre af den slags borge var der en ualmindeligt uhyggelig fangek\u00e6lder, og dennes aflivningsinstrumenter m\u00e5 have inspireret instrukt\u00f8ren af “En Hitlerl\u00e6ges torturkammer”.<\/p>\n

F\u00f8rste del af ferien – d.v.s. inden ferien s\u00e5dan rigtig begynder med mandag morgen i shorts og sundhedssandaler – sluttes med Take That’s Greatest Hits p\u00e5 DVD-spilleren, mens f\u00f8rste kampingsmajls bliver sendt ud i Cyberspace.<\/p>\n

 <\/p>\n

12.07.1999<\/strong><\/p>\n

Nok ikke alle vil kunne forst\u00e5, at min st\u00f8rste problem til dato p\u00e5 vores kamper-ferie er, at modem-hastigheden p\u00e5 Internet-forbindelsen er s\u00e5 langsom, at Cyberspace n\u00e6gter at transmitere mine kampermajls. Sammenlagt har jeg nok brugt 3 timers GSM-mobil-telefontid til TeleDanmark Mobil – og f\u00f8rste Kampermajls er endnu ikke g\u00e5et igennem. I morgen m\u00e5 jeg fors\u00f8ge at oprette et Internet-abonnement her i \u00d8strig – det er jo ikke til at leve uden.<\/p>\n

Mandag er s\u00e5 f\u00f8rste “rigtige” feriedag, og dog f\u00f8ler vi at vi snart har holdt en hel uge. Bortset fra majls-stressen har vi det helt supert, og minsandten om ikke solen ogs\u00e5 er begyndt at titte lidt frem.<\/p>\n

RulleKnaus blev igen h\u00e6gtet p\u00e5 Jeep’en og turen gik fra Wien til Bad Waldersdorf. Hvorfor s\u00e5 lige netop Bad Waldersdorf. Jo, ser du, her skal verdensmesterskabet i ballonflyvning foreg\u00e5 ultimo august \/ primo september, og danmarksmesteren (det var vist nok i 1996) skal naturligvis deltage (det er s\u00e5 sidste internationale mesterskab i en rum tid, da min ranglisteplacering nu ikke l\u00e6ngere giver adgang i det fine selskab). If\u00f8lge en informationsbrochure til VM skulle der juli m\u00e5ned \u00e5bne en ny campingplads netop i Bad Waldersdorf, s\u00e5 vi tog chanchen og k\u00f8rte dertil.<\/p>\n

Den var ny – helt ny – faktisk havde den kun v\u00e6ret \u00e5ben i 2 uger. Omgivelserne var OK, men selve pladsens indretning bar naturligvis pr\u00e6g af at v\u00e6re nyindrettet. P\u00e5 positivsiden skal dog n\u00e6vnes, at toilet- og badefaciliteterne var fuldt p\u00e5 h\u00f8jde med Bregnevej. A propos toiletfaciliteter s\u00e5 havde vi endnu en udfordring foran os – hvordan \/ hvorn\u00e5r \/ hvorhen t\u00f8mmer man Porta Potti ? Sene aftensstunder, \u00f8sende regnvejr og almindelig nattisseri har bragt v\u00e6skeoverfladen i faretruende n\u00e6rhed af helt og aldeles fuld, men trods ih\u00e6rdig spejdning efter “hvordan g\u00f8r naboen”, var det ikke lykkedes at f\u00e5 fiduser. Navnet Chemi-WC l\u00f8d tilstr\u00e6kkelig sanit\u00e6rt til at jeg afmonterede “gylletanken”, og var det fejlagtigt, det jeg gjorde, og der jeg gjorde det – ja, s\u00e5 var der ingen, der s\u00e5 mig. Nu h\u00e5ber jeg at se andre anvende s\u00e5danne steder til s\u00e5danne g\u00f8rem\u00e5l inden n\u00e6ste t\u00f8mning forest\u00e5r.<\/p>\n

Eftermiddagen blev brugt til rekognoscering i omr\u00e5det. Byen Bad Waldersdorf er p\u00e5 st\u00f8rrelse med B\u00f8vlingbjerg, og vejene i omr\u00e5det leder tankerne hen p\u00e5 Japan. Forskellen her er blot, at europ\u00e6erne tror vejene er brede, s\u00e5 derfor har de traditionelt ikke s\u00e5 smalle biler som i Japan. Det skal nok blive morsomt n\u00e5r ballonkortegerne skal passere hverandre, bakke og vende, og alting i et tempo, som n\u00e6rmest minder om starten p\u00e5 et formel 1 – l\u00f8b.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Teichhof Samwald<\/figcaption><\/figure>\n

Vi besigtigede Teichhof Samwald, som skal v\u00e6re base for Uniform-holdet under verdensmesterskabet. En nydelig – meget tynd – v\u00e6rtinde, en mindre nydelig – meget tyk – v\u00e6rt og en sund, kraftig Rotweiter.<\/p>\n

Nydeligt, nyere gasthof (vist kun 2 \u00e5r gammelt), som duftige mist\u00e6nkeligt friskt og rent. Ja, ganske rigtigt – rygning forbudt. Med 3 rygere p\u00e5 holdet skal vi nok se enkelte st\u00e5 p\u00e5 balkonerne og nyde den friske luft.<\/p>\n

 <\/p>\n

13.07.1999<\/strong><\/p>\n

Tirsdag formiddag brugte vi p\u00e5 lidt yderligere besigtigelse – Launchfield, briefing-center og gas-refuiling, samt hilst p\u00e5 Kindermann, som er leder af planl\u00e6gningskomit\u00e9en. Jeg havde netop inden afrejsen modtaget flyvekort til mesterskabet samt regels\u00e6t, men da jeg kun havde f\u00e5et \u00e9et flyvekort ville jeg se om jeg kunne erhverve \u00e9et mere, s\u00e5 f\u00f8lgebilen kan guides med de samme kortreferencer som bruges i ballonkurven. A propos regels\u00e6t, s\u00e5 kan jeg ikke undlade at bem\u00e6rke, at de internationale regler nu foreskriver en sikkerhedsafstand p\u00e5 200 meter fra selvvalgt m\u00e5l til h\u00f8jsp\u00e6ndingsledninger. Med de regler havde jeg ikke alene v\u00e6ret forhenv\u00e6rende danmarksmester – s\u00e5 havde jeg ogs\u00e5 v\u00e6ret regerende danmarksmester. Mon ikke lige jeg skulle eftersende en complaint !<\/p>\n

“Duften” af ballon fik hum\u00f8ret i top, og Anette m\u00e5tte p\u00e5 den videre f\u00e6rd mod Klagenfurt igen l\u00e6gge \u00f8re til mine ballonhistorier (og endnu engang historien om de fam\u00f8se 475 meter mellem et selvvalgt m\u00e5l og en h\u00f8jsp\u00e6ndingsledning).<\/p>\n

Frokosttid n\u00e6rmede sig, og med formiddagens testk\u00f8rsel i Bad Waldersdorf og h\u00f8jdeliggende tilgr\u00e6nsende omr\u00e5der, tr\u00e6ngte balancenerverne til en f\u00f8deindtagelse i motorvejsh\u00f8jde. Stedet hed Oldtimer (hvorfor fandt jeg aldrig ud af) og indretningen var originalt gennemf\u00f8rt med diverse udstyr fra motorcykler, racerbiler og trucks. Jeg var lidt facineret over fad\u00f8lsanl\u00e6gget, som var en ombygget 8 cylinders motor (nej, det var nok snyd, men det s\u00e5 ret sp\u00f8jst ud). Og menuen – en Trucker Turbo Power – s\u00e6’f\u00f8’li. Navnet var noget morsommere end selve menuen, men solen skinnede, s\u00e5 efter de efterh\u00e5nden mange – rigtig mange – timers regnvejr, ville nok selv en stykke 8 dage gammelt morgenbr\u00f8d have smagt os.<\/p>\n

I den n\u00e6sten totalt uplanlagte ferierute havde vi allerede hjemmefra spottet “Klagenfurt”, som ligger “i bunden” af \u00d8strig (t\u00e6t p\u00e5 Slovenien). \u00c5rsagen hertil ligger 8 \u00e5r tibage, hvor vi sammen med en del danske tablere deltog i et internationalt RT-m\u00f8de hernede. Udover en utrolig dejlig tableroplevelse (som blandt andet var starten p\u00e5 nye t\u00e6tte RT-venskaber) var det en meget smuk naturoplevelse, og vi havde begge meget lyst til at f\u00e5 disse minder genopfrisket.<\/p>\n

Campingbogen viste 4 alternative campingpladser, men specielt K\u00e4rnten – Eberndorf fristede. Var det nu “pladsen ligger op til skoven, afsk\u00e6rmet af tykke, h\u00f8je h\u00e6kke, lille dam med naturstrand, med muligheder for vandsport, borge, slotte, kirker, s\u00f8er, bjerge, museum eller drypstenshuler”, der fristede, eller var det : “pladsen er kun for naturister, enlige m\u00e6nd har ikke adgang”, der ligesom trak Jeep’en tilf\u00e6ldigt v\u00e6k fra motorvejen ca. 20 km f\u00f8r Klagenfurt ?<\/p>\n

Glemt var havets b\u00f8lger og stormlyde i masten, glemt var sorte l\u00f8jper og stormbriller, og glemt var ballonf\u00e6rd og -landing i 15 knob – n\u00e6h, nu gjaldt det FKK – See – Camping. FKK mente Anette stod for “fr\u00e6kke kvinders klub”. Jeg ved nu ikke (endnu) om de er s\u00e6rligt fr\u00e6kke, men de er nu ikke lige grimme allesammen (alts\u00e5 s\u00e5dan m\u00e5lt med camping-m\u00e5lestok).<\/p>\n

Vores n\u00f8gne kroppe blev straks angrebsm\u00e5l for overfede myg og endnu mere overfede hestebremser (eller hvad de nu hedder her i \u00d8strig). Enten er hele omr\u00e5dets myg og hestebremser blevet m\u00e6tte, eller ogs\u00e5 har den f\u00f8rste angrebsb\u00f8lge advaret de \u00f8vrige mod surt dansk blod, for efterf\u00f8lgende har vi v\u00e6ret forsk\u00e5net for de helt store angreb.<\/p>\n

For os f\u00f8rstegangs-naturister var det jo nemt at forholde sig til hvordan man solbader, og de f\u00f8rste tanker gik p\u00e5 adskillige vittigheder om “g\u00e6ste-naturister” (jeg troede det hed nudister – hvad er s\u00e5 det ?).<\/p>\n

Man solbader ogs\u00e5 n\u00f8gen i solarier, s\u00e5 umiddelbart var der ingen synlige tegn p\u00e5 at vi normalt ikke render rundt med numsen bar. Mere problematisk var sp\u00f8rgsm\u00e5let om indk\u00f8b i supermarkedet – “hvordan handler man kartofter”, sagde Anette pludselig, mens jeg med det ene \u00f8je halvt \u00e5bent fulgte de forbipasserende.<\/p>\n

 <\/p>\n

14.07.1999<\/strong><\/p>\n

I vores nye naturist-liv er det selvf\u00f8lgelig vigtigt, at solen skinner, og at det er dejligt varm. For selv naturister ikl\u00e6der sig t\u00f8j og tild\u00e6kker sig n\u00e5r temperaturen g\u00e5r under de 20 grader. S\u00e5 med sol fra morgenstunden s\u00e5 dagen ud til at tegne godt, men med tanke p\u00e5 g\u00e5rsdagens insektangreb om eftermiddagen, blev vi enige at lade solen beskinne vores n\u00f8gne kroppe om formiddagen og s\u00e5 tage p\u00e5 sightseeing om eftermiddagen.<\/p>\n

\"\"<\/a>
W\u00f6thersee<\/figcaption><\/figure>\n

W\u00f6rthersee – frit oversat : v\u00e6rd at se – var m\u00e5let for dagens udflugt. Imponerende smukt – mindre kan ikke g\u00f8re det. Den sydlige kyst var sp\u00e6kket med rigmandsvilaer lige ned til vandet – Strandvejen kan godt pakke sammen.<\/p>\n

Men ligesom Strandvejen er det jo lidt pudsigt at t\u00e6nke p\u00e5, at vandet ligger p\u00e5 den forkerte side af huset ! Jeg fatter ikke hvorfor vi overlod Sk\u00e5ne, Halland og Blekinge til svenskerne igen, for kysten fra Falsterbo til G\u00f8teborg ligger alts\u00e5 noget bedre for solen end str\u00e6kningen Gedser – Helsing\u00f8r (ja, alts\u00e5 med mindre man st\u00e5r op ved solopgang hver dag).<\/p>\n

Jeg t\u00e6nkte lidt det samme her ved W\u00f6rthersee, Klagenfurt, indtil jeg kom p\u00e5 den nordlige side. Her var kyststr\u00e6kningen “smykket” med en dobbeltsporet jernbane, s\u00e5 de f\u00e5 huse med grund ned til s\u00f8en, havde virkelig t\u00e6t til offentlige transportmidler. Hvordan i alverden har man kunnet \u00f8del\u00e6gge naturen p\u00e5 den m\u00e5de ?<\/p>\n

\"\"<\/a>
Minimundus<\/figcaption><\/figure>\n

Anette huskede fra sidste bes\u00f8g i Klagenfurt stedet “Minimundus” – jeg ville ogs\u00e5 have husket det, hvis jeg ikke har brugt tiden hernede sidste gang med “politiske” RT-m\u00f8der – med et utal af verdens smukke bygningsv\u00e6rker i miniformat. Vi indl\u00f8ste en adgangsbillet til en halv formue, begav os ind p\u00e5 omr\u00e5det, og fandt et spisested, hvor et par fad\u00f8l og en let anretning fandt vej til vores ganer.<\/p>\n

Og hvad skete s\u00e5 – ja, rigtigt – det begyndte at regne. Mine meteorologiske evner fortalte mig straks, at der var tale om passage af en koldfront, og at det formentlig ville klare op med et klart, solrigt, “bagsidevejr” i l\u00f8bet af 3 – 4 timer. S\u00e5 regningen blev betalt, og verdens smukkeste bygningsv\u00e6rker henstod ubeset i \u00f8sende regnvejr.<\/p>\n

Og hvad var s\u00e5 fruens st\u00f8rste problem ? Regn — havestole, liggestole, h\u00e5ndkl\u00e6der, som var efterladt i str\u00e5lende solskin p\u00e5 FKK-campingpladsen. Turen hjem (ca. 1 time) blev noget anstrengende, for selv forsigtige fors\u00f8g fra min side om, at det nok ikke havde regnet p\u00e5 campingpladsen, eller at naboerne nok havde bragt vores udstyr i t\u00f8rvejr, var ikke til at bringe fruens barometer fra Faretruende til Foranderligt.<\/p>\n

Men naturister er nogle rigtige gode campister. Selvf\u00f8lgelig har de bragt vores campingudstyr i sikkerhed inden det heftige regnvejr har forvandlet campingpladsen til nedfaldstedet for Krimmler-vandfaldet (Europas st\u00f8rste vandfald – tror jeg nok). Trods det fortsatte regnvejr steg hum\u00f8ret til “Smukt” og eftermiddagshyggen blev genoprettet indend\u00f8rs i RulleKnaus til tonerne af regndisco (n\u00e6rmest heavy-rock) p\u00e5 taget.<\/p>\n

Som tidligere n\u00e6vnt var det passage af en koldfront, s\u00e5 pludselig standsede regnen, og efter ca. et kvarter skinnede solen fra en skyfri himmel. Dog var temperaturen faldet betydeligt, s\u00e5 selv de garvede naturister var ikl\u00e6dt en T-shirt.<\/p>\n

“Netv\u00e6rkshandlingen blev ikke udf\u00f8rt p\u00e5 en rimelig tid, pr\u00f8v igen senere” – ret belastende melding fra Lotus Notes. Vel sammenlagt har jeg nu fors\u00f8gt i 4 – 5 timer at sende f\u00f8rste kampingsmajls til familie og venner (t\u00e6nk sig hvad 5 timers mobiltid koster fra \u00d8strig – uff) og sidst har jeg m\u00e5tte slette de ellers s\u00e5 flotte indlagte billeder af “rigtige campister”, “\u00f6lspur” m.m.m. Og senest her til aften har jeg i kamp med ca. 20 myg igen fors\u00f8gt med mobilkontakt til Cyberspace, denne gang med computeren st\u00e5ende p\u00e5 taget af Jeep’en. Tror I lige de aftenturs-vandrende campister har f\u00e5et n\u00e5et nyt at tale om ? – og vi som ellers griner lidt af deres parabolantenner. Nu m\u00e5 jeg vist finde en telefoni-butik i morgen i Klagenfurt, og se om jeg kan tegne et \u00d8strigsk internetabonnement – dette circus er s’gu for dyrt.<\/p>\n

 <\/strong> <\/strong><\/p>\n

15.07.1999<\/strong><\/p>\n

 <\/strong>“Regensch. ab Kopenhagen” – anviste vejrmeldingen i Kleine Zeitung. Betyder det mon ikke noget med regn derhjemme ? Alts\u00e5 en ting er at der pis-\u00f8s-regner i \u00d8strig, men at h\u00f8re p\u00e5 konstante beklagelser om hedeb\u00f8lge, hamstring af haveparasoller og totalt udsolgt at solcreme faktor 16 i Danmark – der er bare for meget. S\u00e5 lidt regnvejr i K\u00f8benhavn styrker jo alt andet lige hum\u00f8ret.<\/p>\n

Avisen blev egentlig k\u00f8bt p\u00e5 grund af overskriften : “Nu skal h\u00e6ren besigtige bjergene” (ja, s\u00e5dan overs\u00e6tter jeg “der Herr” – for hverken Vorherre eller \u00f8strigske herrer i Leberhosen vil eller kan vist stoppe risikoen for yderligere bjergskred). Betryggende at l\u00e6se, at enten cementerer de bjergsiderne – eller ogs\u00e5 spr\u00e6nges de mindre fastsiddende stykker bort.<\/p>\n

Vi drog som planlagt til Klagenfurt – og vigtigste mission var fors\u00f8get p\u00e5 at anskaffe et \u00d8strigsk internetabonnement. 3 forskellige butikker – og tre forskellige forklaringer p\u00e5 hvorvidt og i givet fald hvorledes et s\u00e5dant kunne anskaffes. Sidste butik virkede mest trov\u00e6rdig – og solgte mig et 500 \u00d8.sch. Netway Funtastic. Det skulle senere vise sig at v\u00e6re OK, blot man ikke fulgte den medf\u00f8lgende brugsanvisning. Men efter 4 opkald til deres Hotline fik jeg endelig kontakt til Cyberspace med lokaltelefonopkald fra via mit GSM-modem. Jamen, er det ikke ligesom livet igen er v\u00e6rd at leve ?<\/p>\n

\"\"<\/a>
Filmsoptagelse i Klagenfurt<\/figcaption><\/figure>\n

Inde i Klagenfurt “l\u00f8b” vi ind i en filmsoptagelse. Hovedpersonerne var vi ikke i tvivl om (alts\u00e5 hvem det var og ikke hvem de var – selvom vi klart mente at have set dem i flere “store” film), og et par enkelte mindre roller synes ogs\u00e5 ret tydelige, men vi havde klart p\u00e5 fornemmelsen, at hovedparten af statisterne var ganske almindelige – og ualmindelige – forbipasserende p\u00e5 torvet, hvor optagelserne foregik. Fakterne, lydene og handlingen (alts\u00e5 det vi nu g\u00e6ttede os til) bar pr\u00e6g af en italiensk mafia-film, s\u00e5 nu m\u00e5 vi se alle nye italienske film (og jeg som hader italienske film) for at kunne sige : “vi var der”. <\/strong><\/p>\n

 <\/strong><\/p>\n

16.07.1999<\/strong><\/p>\n

Solen var kommet til Klagenfurt og Eberndorf, s\u00e5 dagens program stod p\u00e5 solbadning, afbrudt af et dukkert i ny og n\u00e6 i svimmingpoolen.<\/p>\n

De mange vandringer frem og tilbage til toilet eller svimmingpool gav inspiration til ny besk\u00e6ftigelse – m\u00e5ske skulle jeg neds\u00e6tte mig som damefris\u00f8r ! De korth\u00e5rede var klart i overtal, og nogle var endog meget korth\u00e5rede, s\u00e5 inden l\u00e6nge var vi med h\u00e5rtrimmeren frisket op med en noget mere naturist-moderne frisure.<\/p>\n

Dagen blev i \u00f8vrigt brugt til kraftige indhug i den “d\u00e5rlige samvittighedsbunke”. T\u00e6nk sig alt det faglitteratur og lignende man modtager igennem en statuss\u00e6son ! Hvem i alverden l\u00e6ser det ?  Med ca. \u00bd meter i A4-format – og jeg overdriver desv\u00e6rre ikke – bliver det kun til l\u00e6sning af overskrifter, og s\u00e5 et par enkelte artikler, som synes at have interesse i en aktuel kunde- eller opgavesammenh\u00e6ng.<\/p>\n

Aftensmaden blev indtaget i den n\u00e6rmeste “st\u00f8rre” landsby : V\u00f6lkermarkt. Ved gennemk\u00f8rsel de sidste par dage havde der v\u00e6ret en vis form for “liv” p\u00e5 hovedgaden, med det var \u00e5benbart kun i forretningernes \u00e5bningstid, for da vi ankom l\u00e5 byen n\u00e6sten \u00f8de hen. Det viste sig at \u00e9en restaurant kunne servere mere end blot kaffe og is, og denne blev da ogs\u00e5 “varmt” anbefalet af de f\u00f8rste 2 caf\u00e9er vi indledningsvis forg\u00e6ves fors\u00f8gte f\u00e5 til at diske op med lidt f\u00f8de. Restauranten var n\u00e6sten klinisk ren, maden OK, men servitricen meget lidt OK.<\/p>\n

 <\/p>\n

17.07.1999<\/strong><\/p>\n

 <\/strong>L\u00f8rdag er jo traditionel ferie-skiftedag, og dette gjaldt ogs\u00e5 vores kampernaboer – og i \u00f8vrigt en del af pladsens g\u00e6ster. Efter hyppige bes\u00f8g ved svimmingpoolen – det var jo varmt – fik jeg hurtigt gjort status : nydelige frisurer – fra meget, meget kort til normalt langt – s\u00e5 der var ikke rigtig brug for min nye uddannelse.<\/p>\n

S\u00e5 med tanke p\u00e5 m\u00e5ske endnu et par \u00e5r indenfor revisionsbranchen fortsatte jeg l\u00e6sning af responsa, faglige artikler m.v., mens Anette udskiftede “En lykkelig kvinde” med “De sv\u00e6re \u00e5r” (Gu’ ved om det n\u00e6ste bliver : “19 \u00e5r med Kamper-Jan”).<\/p>\n

Mobiltelefonen bippede, og displayet fortalte, at det var Partner-Peter, der var p\u00e5 indg\u00e5ende linie. Peter, Yvonne og Otilia var p\u00e5 vej mod Danmark fra Norditalien, og havde valgt at passere Klagenfurt. Jeg inviterede dem straks p\u00e5 en Martini eller et glas r\u00f8dvin, men inden Peter havde f\u00e5et konfirmeret aftalen hos familien, bem\u00e6rkede Anette, at jeg nok hellere m\u00e5tte fort\u00e6lle hvilken slags campingplads vi befandt os p\u00e5.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Familien Nordahl i Maria Sall<\/figcaption><\/figure>\n

Det synes ikke at afskr\u00e6kke Peter – tv\u00e6rtimod synes gl\u00e6den over hans assistents p\u00e5kl\u00e6dning – eller mangel p\u00e5 samme – at forst\u00e6rke lysten til et hastigt gensyn, men pladsens – og omr\u00e5dets – mangel p\u00e5 hyggelige restauranter fik os til at forl\u00e6gge middagsindtagelsen til Maria Sall, som er en meget smuktliggende by nord for Klagenfurt.<\/p>\n

Vi hyggede os alle 5 med en dejlig middag og lidt r\u00f8verhistorier fra vores respektiver ferieoplevelser. Meget hyggeligt at m\u00f8des med sin “gamle” partner s\u00e5dan midt i ude “p\u00e5 landet” i \u00d8strig.<\/p>\n

 <\/p>\n

18.07.1999<\/strong><\/p>\n

 <\/strong>S\u00f8ndag blev rigtig sumpedag, og resten af den d\u00e5rlige samvittighedsbunke blev gennemg\u00e5et. Hvormeget jeg egentlig har f\u00e5et l\u00e6st, og hvorlidt jeg egentlig har forst\u00e5et vil fremtidens virke vise, men i hvert fald er det sk\u00f8nt, at den nu dels ligger i papiraffaldscontaineren, dels er lagt p\u00e6nt tilrette til arkivering n\u00e5r RulleKnaus igen finder Bregnevej.<\/p>\n

Anette blev endnu engang udsat for heftige angreb af hestebremser (eller lignende insekter, som bider eller stikker, med efterf\u00f8lgende h\u00e6velser og nederdr\u00e6gtig kl\u00f8e til f\u00f8lge). Pudsigt nok var det hver gang hun absolut skulle “f\u00f8lge mig” ned til svimmingpoolen – ja, jeg havde alts\u00e5 ikke udsat dus\u00f8r – at angrebene blev sat ind, og sidste gang m\u00e5 det f\u00e5 de omkringliggende have set ud som om jeg l\u00f8b efter hende og slog hende med et h\u00e5ndkl\u00e6de, for konstant var der 1 – 2 p\u00e5 arme eller ryg, s\u00e5 jeg slog og hun skreg ! De efterf\u00f8lgende timer ventede jeg hvert \u00f8jeblik p\u00e5 et par uniformskl\u00e6dte herrer, som ville bringe mig til den n\u00e6rmeste politistation og anklage mig for hustruvold.<\/p>\n

Aftensmaden bestod af Anette-special-pyt-i-pande og med tanke p\u00e5, at vi mandag ville drage videre – samt den tiltagende kl\u00f8e (alts\u00e5 p\u00e5 ryggen) – m\u00e5tte vi afslutte vores naturist-oplevelse med 2 flasker r\u00f8dvin.<\/p>\n

 <\/p>\n

19.07.1999<\/strong><\/p>\n

Afrejsen fra Rutar Lido FKK See-Camping var lidt vemodig, men vi kunne konstatere, at naturist-livet i h\u00f8j flot solskin – trods utal af insektbid og -stik – i hvert fald i de rolige omgivelser vi havde haft de forl\u00f8bne dage, havde v\u00e6ret sund for krop og sj\u00e6l. N\u00f8dde(lyse)brune – og s\u00e5 over det hele – og totalt nedgearet var ferien nu for alvor rigtig igang, og var vi blot lige begyndt p\u00e5 2. af i alt 3 ugers ferie.<\/p>\n

Ruten var planlagt mod nord, og med Tauern-tunellen midlertidig lukket (der er vist noget med en brand her i for\u00e5ret), samt \u00f8nsket om at pr\u00f8ve et rigtigt bjergpas, gik turen over Grossglockner Hochalpenstrasse.<\/p>\n

Med Live-billeder fra Mount Everest, egne flyvninger i Netair One t\u00e6t forbi Mount Blanc og en del skiferier i b\u00e5de \u00f8strigske, sveitsiske og franske alper, burde man m\u00e5ske ikke blive s\u00e5 imponeret, men alligevel var denne biltur over den 60 \u00e5r gamle pasovergang en storsl\u00e5et oplevelse. Jeg kan forestille mig, hvordan familien Larsen, far, mor og 2 b\u00f8rn, i 1960 i en Ford Anglia k\u00f8rte p\u00e5 campingferie ved Gardas\u00f8en – nu forst\u00e5r jeg bedre, hvorfor de havde sv\u00e6rt ved at “komme ned p\u00e5 jorden” igen.<\/p>\n

Efter at have passeret Heiligenbrut (if\u00f8lge “Turen g\u00e5r til \u00d8strig” er byen navngivet p.g.a. en dansker – Den Hellige Briccius i \u00e5ret 916) gik turen af den s\u00e5kaldte Gletcherstrasse, som giver en perfekt udsigt mod det 3.797 m. h\u00f8je Grossglockner. P\u00e5 vejen op – da temperaturm\u00e5leren f\u00f8rste gang n\u00e6rmede sig det faretruende r\u00f8de felt ved 125 grader – stoppede vi op ved en restaurant. “T\u00f8r I virkelig k\u00f8re denne vej med en campingvogn ?”, spurgte en af de utallige danske billister vi m\u00f8dte. Man har vel en Jeep – t\u00e6nkte jeg – so what’s the problem ?<\/p>\n

\"\"<\/a>
RulleKnaus p\u00e5 toppen<\/figcaption><\/figure>\n

En umiskendelig lugt af br\u00e6ndt gummi gav mig nok en fornemmelse af et mindre problem, med da ventilatoren havde f\u00e5et temperaturen ned p\u00e5 omkring 110 grader igen (s\u00e6’f\u00f8’li’ slog den automatisk til, da temperaturen blev for h\u00f8j), og jeg havde f\u00e5et sat den i laveste gearing (og dermed mindre filen p\u00e5 koblingen), ja s\u00e5 stred vi langsomt, men sikkert, med RulleKnaus op af de 14 % (hvordan m\u00e5ler man det – det f\u00f8les jo n\u00e6rmest som lodret) stigninger.<\/p>\n

F\u00f8rst p\u00e5 turen ned forstod jeg den forundrede dansker – en ting er at man kan bruge gearet til at bremse med (og det kan man faktisk ogs\u00e5 med automatgear), men RulleKnaus er jo ikke udstyret med gear, n\u00e6h, s\u00e5dan i tingest har en p\u00e5l\u00f8bsbremse, og n\u00e5r nedstigningen bliver for kraftig (eller hastigheden reduceres for hurtigt), ja, s\u00e5 aktiveres denne snedige mekanisme. Mindre snedigt er det s\u00e5, n\u00e5r den igennem l\u00e6ngere tid aktiveres, s\u00e5 nedk\u00f8rslen blev over et skiftende tema : frit rullefald og lidt h\u00e5rd opbremsning (de garvede bjergryttere ryster nok lidt p\u00e5 hovedet – men s\u00e5 m\u00e5 jeg l\u00e6re noget nyt til n\u00e6ste gang).<\/p>\n

Udsigten var ikke ligesom Bregnevej, Gentoftegade og Lyngbyvejen, m\u00e5ske lige bortset fra nummerpladerne p\u00e5 det forbipasserende biler – hvad laver alle de danskere her ? “Imponerende” er det bedste ord jeg kan finde, og heldigvis fik Anette taget 20 – 30 billeder af sceneriet.<\/p>\n

Rejseplanen gik til Zell am See, og Sport Camp Woferlgut havde en fin annonce i Campingbogen. Herudover havde Anders h\u00f8rt pladsen fint omtalt, da han og Christopher her i juni havde v\u00e6ret p\u00e5 sommerski-camp i Kaprun (bob, bob, kn\u00e6gten er udtaget til talent-ski-landsholdet). Og faciliteterne – alts\u00e5 de sanit\u00e6re – var der ogs\u00e5 helt perfekte. Et nyt “badehus” udgjorde et nyt centrum for vel 100 campingvogne og -telte, og lige d\u00e9r ved siden af fik vi s\u00e5 anvist en plads.<\/p>\n

RulleKnaus blev “monteret” med st\u00f8tteben og str\u00f8mtilslutning, og badet\u00f8jet fundet frem. En n\u00e6rliggende s\u00f8 var nemlig i forbindelse med campingpladsen, og solbadningen m\u00e5tte genoptages. Ak, ak, dels snerrede det t\u00e6tsiddende badet\u00f8j, dels var vi absolut ikke alene. Jensen, Hansen, Petersen, Andersen og Rasmussen (ja, s\u00e5 har vi vel 50 % af os danskere repr\u00e6senteret) var der – og med alle deres unger. Jamen, var det ikke forn\u00f8jeligt, s\u00e5dan at ligge p\u00e5 et badeh\u00e5ndkl\u00e6de ned mod s\u00f8en, men 2 – 300 danskere hujende omkring. Det blev til en enkelt dukkert i s\u00f8en, ca. \u00bd times sol, og s\u00e5 ellers tilbage til RulleKnaus.<\/p>\n

Forventningen til en smuk aften ved s\u00f8en (ja, korrekt, heraf navnet Zell am See) fik tankerne om eftermiddagens strabadser i baggrunden, og efter en tur halvvejs rundt om s\u00f8en fandt en en smuktliggende s\u00f8-restaurant. Menuen – B\u00f8f Bearnaise (man skulle jo n\u00f8dig helt glemme dansk madkultur) – blev nydt med en Pinot Noir (det var vist kun navnet p\u00e5 druen – vinen var produceret i \u00d8strig, men smagen var OK). Lidt sp\u00f8jse g\u00e6ster, som tydeligt bar pr\u00e6g af, at penge var noget man havde – og noget man talte om.<\/p>\n

Tilbage i lejren gik der n\u00e6rmest panik i RulleKnaus. K\u00f8 ved aftentoilette, skrigende unger og stort set kun dansktalende, overfrodige campister, var mere end fruen kunne kapere. “Jeg vil hjem”, annoncerede Anette (uden at jeg dog fandt ud af om hjem var Danmark eller naturist-campingpladsen i Eberndorf). Vi var meget enige – den form for camping-plads-liv var nok ikke lige noget for os. Vi gjorde en forel\u00f8big status over campist-typer :<\/p>\n