Historien skulle jo have v\u00e6ret slut, men …………………<\/p>\n
En blinkende lygte med en PSA-v\u00e6rdi p\u00e5 0,1 i maj 2015 i forbindelse med fornyelse af helbredsgodkendelse til mit balloncertifikat blev bevidst overset. Jeg var jo helbredt. Det m\u00e5tte tilskrives m\u00e5leusikkerhed.<\/p>\n
Kalenderen viste “Blodpr\u00f8ver” kl. 9:30. For at v\u00e6re i god tid inden n\u00e6ste fornyelse af helbredsgodkendelsen hos flyl\u00e6gen den 31.05 havde jeg bestilt tid til endnu en gang at f\u00e5 bekr\u00e6ftet, at jeg var helbredt for prostatakr\u00e6ft.<\/p>\n
Faktum er, at prostataceller – som de eneste – producerer et enzym, hvis m\u00e6ngde man kan m\u00e5le i blodet med den s\u00e5kaldte PSA-v\u00e6rdi. Og n\u00e5r prostata er fjernet – helt og aldeles – ja, s\u00e5 burde der ikke kunne m\u00e5les en PSA-v\u00e6rdi.<\/p>\n
For fuldst\u00e6ndighedens skyld skal n\u00e6vnes, at tilstedev\u00e6relsen af prostataceller ikke n\u00f8dvendigvis betyder ‘syge’ celler. Hvis der i forbindelse med den radikale prostatektomi blev efterladt ‘raske’ celler, vil disse ogs\u00e5 dele sig og efterh\u00e5nden kunne producere m\u00e5lbart PSA. Men efterf\u00f8lgende ‘historie’ viser, at urologerne p\u00e5 Herlev Hospital anser risikoen for ‘syge’ s\u00e5 v\u00e6sentlig, at disse fors\u00f8ges ‘aflivet’.<\/p>\n
Desv\u00e6rre \u00e5bnede egen l\u00e6ge, Tina Sv\u00e6rke de gamle journaler op igen. “Jan, din PSA er m\u00e5lt til 0,2, hvilket betyder, at du bliver ‘genindskrevet’ p\u00e5 Urologisk afdeling p\u00e5 Herlev Hospital”.<\/p>\n
Gik jeg lige i sort? Helt og aldeles. Flyl\u00e6gen blev aflyst – og tankerne blev igen koncentreret om kr\u00e6ft. Shit. Hvad nu? Hvor lang tid har jeg igen?<\/p>\n
e-Boks viste ny post fra Region Hovedstaden. Jeg var sgu blevet ‘genindkaldt’.<\/p>\n
Urologisk afdeling, Herlev Hospital udviste igen hurtig og effektiv h\u00e5ndtering, og som ‘gammel kunde’ gik jeg hastigt frem og tilbage mellem afdelingen og blodpr\u00f8vetagning. Ja, selv om jeg rent faktisk havde overset, at jeg skulle f\u00e5 taget blodpr\u00f8ve 2 – 3 dage f\u00f8r l\u00e6gesamtale, s\u00e5 ‘fiksede’ de mig hastigt gennem systemet.<\/p>\n
Pludselig blev der igen ‘lys’. “Din PSA-v\u00e6rdi er ‘kun’ 0,1, s\u00e5 vi bliver n\u00f8d til at se tiden an”, l\u00f8d ‘dommen’ fra urologen. Skulle jeg le eller gr\u00e6de? Kunne jeg igen sl\u00e5 problemet hen til, at der alene var tale om m\u00e5leusikkerhed?<\/p>\n
“Lad os ses igen om 3 m\u00e5neder”, sluttede urologen s\u00e5 af med. Det lurede jo nok i baghovedet p\u00e5 os begge, at vi var ved begyndelsen og ikke slutningen af ‘genindkaldelsen’.<\/p>\n
Jeg valgte at le – og bestilte straks tid hos flyl\u00e6gen.<\/p>\n
Tilbage fra 4 ugers efter\u00e5rsk\u00e6restetur i mobilhome stod der igen “Blodpr\u00f8vetagning” i kalenderen.<\/p>\n
Et forholdvis ‘afslappet’ bes\u00f8g p\u00e5 Herlev Hospital – der ventede jo ingen ‘dommer’ den dag. Og dog – en ‘medpatient’ ‘underholdte’ i ventetiden med hans syn p\u00e5 l\u00e6ger, hospitaler – og kr\u00e6ft. “Jeg kender personligt en urolog, som fort\u00e6ller, at det er de rene fors\u00f8g, de gennemf\u00f8rer. De ka’ s’gu ikke helbrede prostatakr\u00e6ft. De d\u00f8r alle sammen.”<\/p>\n
Min indledningsvis store overb\u00e6renhed for hans oratoriske udskejelser fik en br\u00e6t ende. H\u00f8jlydt og uden rysten i stemmen br\u00f8lte jeg, “Nu stopper du – jeg er her, fordi jeg har prostatakr\u00e6ft.” Han fors\u00f8gte lidt stammende – men jeg afbr\u00f8d, “Jeg sagde, nu stopper du.” Han forsvandt ned bagerst i ventelokalet.<\/p>\n
Resultatet af blodpr\u00f8ven viste desv\u00e6rre en PSA-v\u00e6rdi p\u00e5 0,2. Om det er syge eller ikke-syge celler, der producerer enzymet, vides ikke. Og hvor de befinder sig vides heller ikke. Lortedag. Hvad nu?<\/p>\n
Jeg var blevet indskrevet til “konference” blandt alle de kloge fra urologisk afdeling – men jeg blev stillet i udsigt, at man ville tilbyde at fjerne et vist antal lymfeknuder i b\u00e6kkenpartiet. En test af disse skulle s\u00e5 vise, om prostatakr\u00e6ftcellerne var blevet ‘opslugt’ af lymfesystemet – og om hvorvidt de i s\u00e5 fald havde tabt eller vundet over immunforsvaret.<\/p>\n
Om det var en enstemmig afg\u00f8relse – eller ‘split decision’ – ved jeg ikke. Men resultatet af konferencen var et ’tilbud’ om en kikkertoperation, hvor 17 lymfeknuder i b\u00e6kkenpartiet blev fjernet – og analyseret.<\/p>\n
Endnu en gang fik jeg oplyst og risici og mulige bivirkninger – og at der var tale om et ’tilbud’. Men endnu en gang m\u00e5tte jeg konkludere, at jeg ikke kunne sige “Nej” til et godt tilbud – og at jeg ikke kunne bruge en ‘second opinion’ til noget som helst.<\/p>\n
Hele processen m\u00e5 have v\u00e6ret ‘prebooket’, for allerede dagen efter konsultationen i urologisk afdeling l\u00e5 der brev i e-boks.<\/p>\n
Indkaldelse til forberedelse 17.11 og operation 18.11 – de har s’gu styr p\u00e5 logistikken i den afdeling.<\/p>\n
Ogs\u00e5 denne gang m\u00e5tte jeg skuffe sygeplejersken med, at fruen og jeg selv havde klaret glatbarbering af maveskind og de nedre regioner. N\u00e5, det var nok mere min egen fr\u00e6kke fantasi, der blev udstillet. For ALLE, jeg indtil nu har smidt bukserne overfor, har v\u00e6ret yderst professionelle og uden synlige tegn p\u00e5 s\u00e6rlig interesse for, om det var bukserne eller blusen, jeg smed.<\/p>\n
Jeg fik gennemg\u00e5et morgendagens forl\u00f8b – og sendt hjem til ekstra k\u00e6rlighed og omsorg.<\/p>\n
Som en gammel krigshelt indfandt jeg mig p\u00e5 23. etage kl. 7:00. Jeg havde jo helt styr p\u00e5 situationen. Jeg var ogs\u00e5 klar over, at jeg ikke var f\u00f8rste mand p\u00e5 skafottet, s\u00e5 der blev l\u00e6st aviser og surfet p\u00e5 nettet – mens jeg beroligede nye ‘kunder’ og hilste medlevende p\u00e5 dem, som kom tilbage fra operationsstuen.<\/p>\n
Jeg havde jo nok s\u00e5 ikke lige forudset, at jeg f\u00f8rst selv blev gjort operationsklar og k\u00f8rt ‘ned’ klokken godt 12. Uden mad og drikke i snart 18 timer var jeg efterh\u00e5nden godt sulten.<\/p>\n
“Er der noget, du gerne vil vide, inden vi l\u00e6gger dig til at sove?”, spurgte l\u00e6gen venligt. “Nej, jeg tror jeg har helt tjek p\u00e5 det”, svarede jeg – vist ret roligt og overbevisende – “men n\u00e5r du roder rundt derinde, kan du s\u00e5 ikke s\u00e6tte den ledning sammen, som din kollega fik sk\u00e5ret over for 6 \u00e5r siden?”. Efter en uddybende forklaring om min impotens efter den radikale prostatektomi i 2010, fik jeg smilet frem hos b\u00e5de l\u00e6ge, narkosel\u00e6ge og sygeplejersker. De er sgu bare s\u00e5 s\u00f8de alle sammen.<\/p>\n
Jeg husker, at narkosel\u00e6gen sagde “godnat, Jan” – og s\u00e5 v\u00e5gnede jeg til barnegr\u00e5d p\u00e5 opv\u00e5gningsstue. Overfor l\u00e5 en mor med barn – efter et vellykket kejsersnit.<\/p>\n
Der var ‘gang i den’ p\u00e5 opv\u00e5gningsstuen den eftermiddag. Et eller andet var g\u00e5et galt, og en sygeplejerske undskyldte og undskyldte telefonisk i et v\u00e6k – mens hun s\u00f8gte opbakning blandt kollegerne. Jeg var ret sikker p\u00e5, at det var en p\u00e5r\u00f8rende, der brokkede sig, s\u00e5 da jeg blev k\u00f8rt ud, kommenterede jeg oplevelsen til hende.<\/p>\n
“Nej, det var ikke en p\u00e5r\u00f8rende. De nemmeste er patienterne, s\u00e5 kommer de p\u00e5r\u00f8rende – men de v\u00e6rste er kollegerne”. Jeg fik sk\u00e6ld ud, fordi jeg havde sendt en patient op p\u00e5 afdelingen, f\u00f8r de var klar til modtagelsen.” “Ja, jeg lavede en fejl, men selv tre undskyldninger var ikke nok.”<\/p>\n
Velkomstkomiteen stod (igen) klar. Tina og Anette havde Dannebrogsflag i \u00f8jnene – og jeg blev venligt parkeret p\u00e5 en 3-mands-stue.<\/p>\n
Om det var fordi, jeg nu blev betragtet som ‘stamkunde’, ved jeg ikke, men denne gang var jeg ‘forfremmet’ til en plads ved vinduet. Bare ikke noget hit – for byggeriet er s\u00e5 smart indrettet, at aircon kommer op gennem en rist i gulvet ved vinduet – og for at skabe en rimelig acceptabel temperatur ind mod de centrale gangarealer og f\u00e6lles opholdsrum tr\u00e6kker der konstant en k\u00f8lig vind. Man bliver sgu syg af at ligge p\u00e5 hospitalet.<\/p>\n
Jeg fik sovet lidt, men jeg var meget opsat p\u00e5 at kunne blive udskrevet ved morgenstuegangen. S\u00e5 for at g\u00f8re mig ‘fit’ – efter r\u00e5d fra natsygeplejersken – ‘stormede’ jeg rundt fra tidlig morgen fra drop h\u00e6ngende i et stativ.<\/p>\n
Vi havde ikke f\u00f8rste prioritet i ‘hj\u00f8rnev\u00e6relset’, men endelig kom l\u00e6gen forbi. Min ‘makker’ i midtersengen og jeg blev ‘godkendt’, s\u00e5 det var ud med drop og af med det oversexede hospitalsundert\u00f8j. Fruen var blevet tilkaldt – og snart skulle jeg hjem og fork\u00e6les.<\/p>\n
“N\u00e5, Jensen, vi har s\u00e5 fjernet den venstre nyre. Operationen gik helt efter bogen. S\u00e5 m\u00e5 du se at komme til h\u00e6gterne igen.”, sagde l\u00e6gen til Jensen, som var min tredje ‘stuekammerat’. Jensen blev godt nok stille, stirrede lidt tomt ud i lokalet og udbr\u00f8d: “Det vil jeg s\u00e5 sandelig ikke h\u00e5be. Det var nu den h\u00f8jre, som jeg havde kr\u00e6ft i.” Er det det, man kalder ‘v\u00e6rkstedshumor’?<\/p>\n
Den ellers s\u00e5 hurtigtalende l\u00e6ge blev mundlam – kiggede ned p\u00e5 sin medbragte iPad – og undskyldte. Nej, de havde vist godt nok fjernet den syge nyre.<\/p>\n
Kikkertoperationen var i \u00f8vrigt foretaget gennem 4 huller i maveskindet – og disse huller var rent bogstaveligt lukket med h\u00e6fteklammer. Nu var det s\u00e5 bare at vente et par uger p\u00e5 at laboranterne kunne analyse de udtagne lymfeknuder. Lidt underligt – og efterf\u00f8lgende konstateret forkert logik – s\u00e5 \u00f8nskede jeg, at man fandt kr\u00e6ft i \u00e9n enkelt lymfeknude. S\u00e5 n\u00e5r nu den var fjernet, s\u00e5 var jeg (igen) helbredt.<\/p>\n
Indkaldelse til samtale 05.12.16 dumpede ind i min e-boks, s\u00e5 dagligt blev Sundhedsjournalen p\u00e5 sundhed.dk tjekket for at se om analyseresultaterne var tilg\u00e6ngelige. Det var de s\u00e5 bare ikke.<\/p>\n
Det l\u00f8d n\u00e6sten som “nul huller” hos tandl\u00e6gen, da urologen meddelte, at man ikke havde konstateret maniglitet (kr\u00e6ft) i en eneste af de 17 lymfeknuder, man havde taget ud.<\/p>\n
Min f\u00f8rn\u00e6vnte teori blev skudt totalt ned. For hvis der havde v\u00e6ret kr\u00e6ft i blot en af lymfeknuderne, s\u00e5 ville det if\u00f8lge urologen havde v\u00e6ret et d\u00e5rligt tegn. For s\u00e5 ville der have v\u00e6ret stor risiko for, at lymfesystemet rent faktisk havde transporteret kr\u00e6ftceller rundt i kroppen.<\/p>\n
S\u00e5 urologen havde et nyt ‘godt tilbud’ – salvage str\u00e5lebehandling – hvilket kan overs\u00e6ttes til helbredende str\u00e5lebehandling. Jeg overh\u00f8rte bevidst, at urologen n\u00e6vnte, at det vist nok var 35 behandlinger, men at det var noget, som man tog stilling til i onkologisk afdeling. Til geng\u00e6ld havde han helt tjek p\u00e5, at jeg skulle have ‘skudt 3 guldstifter’ op i prostatalejet (der hvor prostataen sad f\u00f8r den i 2010 blev fjernet), s\u00e5 str\u00e5lekanonen kunne indstilles pr\u00e6cis.<\/p>\n
Heldigvis – eller m\u00e5ske n\u00e6rmere desv\u00e6rre – s\u00e5 havde “John Wayne” f\u00f8rst tid til at skyde i morgen.<\/p>\n
Tankerne gik tilbage til 2010, hvor jeg fik taget 10 + 2 v\u00e6vspr\u00f8ver i prostataen. Mildest talt ubehageligt. Nu var det jo s\u00e5 ‘kun’ 3 guldstifter – og smerten pr. skud var vel kun det halve i forhold til v\u00e6vspr\u00f8verne.<\/p>\n
Det skulle s\u00e5 v\u00e6re farvel til urologisk afdeling og goddag til onkologisk afdeling. Jo, man l\u00e6rer begreberne.<\/p>\n
I min indkaldelse til en samtale med en l\u00e6ge fra onkologisk afdeling indeholdte dels en pr\u00e6cisering af, at ‘programmet’ indeholdte 35 behandlinger – hver hverdag i 7 uger i tr\u00e6k – dels at jeg skulle starte den 22.12.16.<\/p>\n
Jeg kunne s\u00e5ledes lige n\u00e5 far\/barn-skituren 18. – 21.12.16, men b\u00e5de SkiJanTour med Christopher og MorfarSkitur med Rasmus m\u00e5tte aflyses. No way. Vi taler om livskvalitet. Jeg m\u00e5tte kunne f\u00e5 forst\u00e5else for en uds\u00e6ttelse.<\/p>\n
Ordene blev lagt i munden p\u00e5 onkologen – og da hun ikke kunne\/ville tale mig fra min overbevisning, s\u00e5 fik jeg udsat startdatoen til 24.01.17 – lige efter MorfarSkituren.<\/p>\n
Vi fastholdte dog datoen for forberedelserne til str\u00e5lebehandlingerne, hvilket bestod i en CT-scanning og en MR-scanning. Jeg skulle fotograferes p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs og have tatoveret ‘sigtem\u00e6rker’, s\u00e5ledes at bestr\u00e5lingerne kunne foretages s\u00e5 pr\u00e6cist som overhovedet muligt.<\/p>\n
Lidt skr\u00e6mmende blev jeg m\u00f8dt med “n\u00e5, du har ikke tid til behandling f\u00f8r du har v\u00e6ret p\u00e5 MorfarSkitur” fra sygeplejersken – men jeg tror s\u00e5m\u00e6nd der var tale om misundelse p\u00e5 den gode m\u00e5de.<\/p>\n
S\u00e5 stod den p\u00e5 35 gange bar r\u00f8v og Vidar (navnet p\u00e5 str\u00e5leacceleratoren).<\/p>\n