{"id":1681,"date":"2000-07-08T00:00:40","date_gmt":"2000-07-07T23:00:40","guid":{"rendered":"http:\/\/localhost\/?page_id=1681"},"modified":"2020-09-09T15:24:50","modified_gmt":"2020-09-09T14:24:50","slug":"on-the-road-again","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/anetteogjan.dk\/?p=1681","title":{"rendered":"2000 On the road again"},"content":{"rendered":"
\n
\n

Forord<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Kampingvirus: en f\u00f8jleton fra Anette og Jan, der p\u00e5 eget initiativ udbreder sig fra Jan’s “fjende” til din computer via datanet, f.eks. Internettet. Der findes antivirus-programmer (kaldes ofte vacciner) mod de mest g\u00e6ngse vira, men Anette og Jan’s Kampingvirus stoppes bedst ved en svar med historik – slet mig af listen – mail.<\/p>\n

Og hvorfor nu Kampingvirus ?<\/p>\n

Opfordringerne har v\u00e6ret utallige, og et tilbageblik p\u00e5 sidste \u00e5rs Kampingmails har opfrisket muntre minder om de f\u00f8rste oplevelser med vores nye ferieform med RulleKnaus. Det blev jo til en hel dagbog, og i den ikke-telekommunikerede del krydret med mange gode digital-ferie-billeder.<\/p>\n

Siddende her i begyndelsen af en 3 \u00bd ugers ny udfordring med RulleKnaus og “fjenden” vil jeg gerne takke Anette for hendes kommende overb\u00e6renhed i de sene aftentimer og tidlige nattertimer. Tak til Compaq for deres fortsatte udvikling af b\u00e6rbare computere, GSM-modems og DVD-afspillere. Tak til Tele Danmark Mobil og deres roaming-partnere i Europa. Og tak til mor, fordi hun opfordrede mig til at dyrke mit spirende intellekt.<\/p>\n

\n<\/div>\n

\n
\n

05.07.2000<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

I disse Winbledon-tider er det jo sjovt at huske, at Bj\u00f8rn Borg den 5. juli 1980 vandt sin 5. og sidste Wimbledon-sejr. T\u00e6nk sig hvis du de havde \u00e5bnet \u00d8resunds-broen i 1980 – s\u00e5 var vi s’gu nok draget til Sverige og fejret vores “national-helt”. Eller ogs\u00e5 t\u00e6nke p\u00e5, at det er Rembrandt’s f\u00f8dselsdag.<\/p>\n

Vi t\u00e6nkte nu mest p\u00e5 vejrudsigten for diverse steder i Europa – 7 grader i Amsterdam – det m\u00e5 s’gu da v\u00e6re en skrivefejl !<\/p>\n

Ferien begyndte efter en almindelig stresset formiddag, hvor frisurerne skulle tilpasses udsigten storm, RulleKnaus skulle ekviperes, og svigermor skulle neutraliseres. Det hele lykkedes uden bl\u00f8dende maves\u00e5r, men klokken sneg sig hastigt mod 16:30 inden karavanen rullede ud fra Bregnevej.<\/p>\n

“On the road again”, samstemmede vi da marchhastigheden var n\u00e5et p\u00e5 sydmotorvejen – jo stemningen var h\u00f8j ved takeoff.<\/p>\n

Blandt remedjerne var naturligvis Campingbogen, men ogs\u00e5 vores nyerhvervede World Handbook – Naturisme. Vi har tydeligt p\u00e5 reaktionerne fra sidste \u00e5rs kampingsmails forst\u00e5et, at vores visit i Edens Have i Klagenfurt var det mest interessante samtaleemne, s\u00e5 ambitionerne er naturligvis tirret, s\u00e5 \u00e5rets mere afkl\u00e6dte historier kan blive endnu bedre. S\u00e5vel aktuelt vejr som vejrudsigt lyder nu ikke p\u00e5 soldyrkning i eva-kustyme, vi talte faktisk om at det m\u00e5tte blive bar r\u00f8v og gummest\u00f8vler.<\/p>\n

Naturist-campingpladser er \u00e5benbart ikke noget man skilter vildt og voldsomt med, for i vores fors\u00f8g p\u00e5 at finde Naturistcamping p\u00e5 Svin\u00f8 ved Middelfart, dumpede vi lige ind i Ron\u00e6s Strand Camping. Ikke s\u00e5 ringe endda – en venlig lejrchef anviste os en dobbeltplads – s\u00e5 kunne Jeep’sen og RulleKnaus overnatte i sammenkoblet stand, og vi kunne hurtig v\u00e6re “On the road again”. Egentlig lidt synd at vi ville haste videre n\u00e6ste morgen, for Ron\u00e6s Strand Camping ligger faktisk meget natursk\u00f8nt, direkte ned til Svin\u00f8 Bugt – som forts\u00e6tter direkte ud i Lilleb\u00e6lt. Vejret afholdt os dog fra en l\u00e6ngere aftentur – det blev i stedet til tidlig godnat-l\u00e6sning.<\/p>\n

\n<\/div>\n

\n
\n

06.07.2000<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Dalai Lama’s og Sylvester Stallone har f\u00f8dselsdag. F\u00f8rstn\u00e6vnte har haft en hel del af disse, men t\u00e6nk sig, at Stallone nu fejrer sin 54. f\u00f8dselsdag. Jamen, gamle mand, hvordan kan du da tro at du kan tilfredsstille Gitte Silicone-Nielsen ?<\/p>\n

Nu skulle ferien rigtig begynde. Det er ligesom ikke helt rigtig ferie, n\u00e5r man fortsat er i Danmark – alts\u00e5 nu n\u00e5r man ska’ til udlandet. Man f\u00f8ler sig lidt dum n\u00e5r man p\u00e5 engelsk ber om regningen, skal betale med DM og DK-skiltet lyser p\u00e5 bagsm\u00e6kken af RulleKnaus. Og s\u00e5 m\u00e5 temperaturen da ogs\u00e5 v\u00e6re h\u00f8jere desto l\u00e6ngere man kommer sydp\u00e5 – ellers har vi nok medbragt den forkerte garderobe.<\/p>\n

Padborg blev krydset til tonerne af Br\u00f8drene Olsen – jo vi skulle jo lige bem\u00e6rke overfor ham gr\u00e6nsevagten, at Tyskland hverken havde vundet EM i fodbold eller Melodi Grand Prix. Nu vandt vi jo heller ikke EM, men vi tabte trods alt kun til Europamestrene Frankrig og semifinalisterne Holland (som var bedst – alts\u00e5 bare ikke til at skyde straffespark) og s\u00e5 en ganske ligegyldig kamp mod nogle vildt k\u00e6mpende tjekere, som havde f\u00e5et lovet en weekendtur til Wonderful Copenhagen hvis de vandt – og s\u00e5 alts\u00e5 taber i den kommende VM-kvalifikationspulje.<\/p>\n

Vi havde ellers gl\u00e6det os til at Holland (som alts\u00e5 slet ikke hedder Holland, men Nederland. Holland eksisterer ikke, men derimod 2 provinser – NordHolland og SydHolland) skulle v\u00e6re blevet Europamestre. S\u00e5 havde gamle effekter fra gode tider med hollandske (nu var den der igen) tablere kommet til \u00e6re og v\u00e6rdighed igen.<\/p>\n

Nederland blev tilk\u00f8rt fra det nord\u00f8stlige hj\u00f8rne – omkring Groningen. M\u00e5let var at beskue Ijsselmeer fra det 30 km lange dige, som skiller s\u00f8en fra havet. N\u00e5r man k\u00f8rer p\u00e5 de egne forst\u00e5r man godt hvordan denne d\u00e6mning, som forel\u00f8big blev afsluttet i 1980, har indvundet 2000 kvardratkilometre landbrugsjord. Tilbage er blevet en ferskvandss\u00f8 p\u00e5 1250 kvardratkilometre, som man fortsat p\u00e5t\u00e6nker at indd\u00e6mme yderligere. Hold op hvor her fladt – 1 meter vand, og Nederland bliver Nords\u00f8ens vadehav.<\/p>\n

P\u00e5 den anden side af d\u00e6mningen – alts\u00e5 ud mod Nords\u00f8en – finder man som den sydligste af en r\u00e6kke \u00f8er – Texel. World Handbook viste en naturist-campingplads ud over det s\u00e6dvanlige (det betyder, at den p\u00e5 papiret virkede helt avanceret med en m\u00e6ngde faciliteter og op til flere toiletter), og der var jo lidt ekstra meget ferie over at skulle sejle. T\u00e6nk sig n\u00e5r vi skal fort\u00e6lle b\u00f8rneb\u00f8rnene, at vi sejlede med Vikingb\u00e5dene til Sverige og Kronprins Fredrik til Fyn. Pladsbestiling var anbefalet, s\u00e5 campingpladsen blev kontaktet sidst p\u00e5 eftermiddagen. Jo, der var skam plads et par enkelte dage, og sidste f\u00e6rge sejlede fra Den Helder kl. 21:30. Hvilken service – og lejrchef-inden (som eller havde fyraften kl. 21:00) ventede p\u00e5 os.<\/p>\n

Nu havde vi nu ikke t\u00e6nkt os at smide t\u00f8jet udend\u00f8rs – s\u00e5 havde vi f\u00e5et forfrysninger – men der var ikke meget naturist over campingpladsen. Til geng\u00e6ld var der en masse lyng og sandgyder, og her var der n\u00e6sten frit valg p\u00e5 alle hylder, hvor vi m\u00e5tte \u00f8nske at parkere RulleKnaus. Med en 4-hjuls-trukket Jeep var det jo n\u00e6sten en udfordring at finde den dybeste sandgyde, og smut – s\u00e5 “l\u00e5” RulleKnaus n\u00e6sten som sunket i sandet. H\u00e5ndbremset blev taget og vognen koblet fra, s\u00e5 Jeep’sen kunne ase sig – n\u00e6sten lodret – op ad gyden igen. Men ak – d\u00f8ren sad i den forkerte side – eller rettere, jeg havde i parkeringsman\u00f8vreringen glemt den lille tekniske detalje, at indgangen til RulleKnaus sidder i h\u00f8jre side (set i k\u00f8rselsretningen). S\u00e5 p\u00e5 med dyret igen – og op med RulleKnaus. Ja, s\u00e5 let skulle det jo ikke g\u00e5, men r\u00e5dvild er man jo ikke, s\u00e5 p\u00e5 med 4-hjuls tr\u00e6k – efterfulgt af 4-hjuls-tr\u00e6k med differentiale-sp\u00e6ring. Jo, alle 4 hjul k\u00f8rte skam rundt – men RulleKnaus forblev hvor den var. Da jeg havde gravet os ca. 30 cm. ned slog det mig pludseligt – synstesten af RulleKnaus’es h\u00e5ndbremsecheck var OK. Let diskret (Anette opdagede det vist ikke) slap jeg h\u00e5ndbremsen p\u00e5 RulleKnaus – og ganske ubesv\u00e6ret – alts\u00e5 for en Jeep – trak jeg vogntoget op af sandhullet. 180 grader rundt, og snart var alting fryd og gammen – og r\u00f8dvinen \u00e5bnet.<\/p>\n

Nu skal man jo lige v\u00e6nne sig til de nye medmennesker, men Anette viste mig provokerende en mandlig udseende person, g\u00e5ende med vaskebalje og -t\u00f8j op mod f\u00e6lleshuset. “Se hvordan MAN g\u00f8r”, pippede Anette. “B\u00f8sser\u00f8v” gryntede jeg – og s\u00e5 var det uddebateret.<\/p>\n

\n<\/div>\n

\n
\n

07.07.2000<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Jyske Bank blev etableret 7. juli 1967. Hvor gik jyderne hen f\u00f8r 1967 ? – de havde nok alle pengene i lommen. Og s\u00e5 h\u00f8rte jeg, at Tyskland skal v\u00e6re v\u00e6rter for VM i 2006 – heldigt, s\u00e5 slipper de for kvalifikationskampe, og f\u00e5r lov at v\u00e6re med alligevel. Hvem t\u00e6nker s\u00e5 p\u00e5, at de den 7. juli 1974 vandt VM med en sejr p\u00e5 2 – 1 over Holland (eller var det Nederland) ? – sikkert rigtig mange tyskere og holl\u00e6ndere. T\u00e6nker du p\u00e5 Winbledon ? – s\u00e5 er det i dag 15 \u00e5r siden Boris Becker som 17-\u00e5rig vandt sin f\u00f8rste Winbledon-turnering og 10 \u00e5r siden at Martina Navratilova satte rekord med sin 9. af samme slags. Og sku’ vi s\u00e5 lige synge for Ringo – han fylder 60 i dag – bare han nu f\u00e5r Just a little help from a friend.<\/p>\n

Hvad ska’ jeg sige ? – Sumpedag, sumpedag og atter sumpedag. Vejret var nu heller ikke til de store udfoldelser, og vi fik bekr\u00e6ftet vores “bange” anelser – helt naturistet var det s’gu ikke. Hvordan kunne denne tekstil-campingplads have indsneget sig i Vores World Handbook ? Sandheden var sydp\u00e5 – rettere pladsens sydligste omr\u00e5de – s\u00e5den lidt (eller meget) afsk\u00e6rmet fra resten af etablisementet. Nu var det ikke til solbadning, n\u00e6rmere bar r\u00f8v og gummist\u00f8vler, s\u00e5 vi blev hvor vi var (det havde jo ogs\u00e5 v\u00e6ret besv\u00e6rligt nok).<\/p>\n

F\u00f8rst henunder aften livede vi lidt op, s\u00e5 efter en l\u00e6ngere “bytur” (kald det by en gang til) til Den Hoorn kastede vi os over campingpladsens egen kulinariske udfordring – pandekager med lidt af hver. Anette blev s\u00e5 begejstret for maden, at hun v\u00e6ltede sit r\u00f8dvinsglas, s\u00e5 min pangekage havde nu – udover lidt af hvert – en hel del r\u00f8dvin.<\/p>\n

Et par telefonkald til Danmark tr\u00f8stede os – det var b\u00e5de regnfuldt og koldt i Danmarks land, ligesom familien Poulsen i Paris, Frankrig, m\u00e6rkede vejrgudernes ugunst. Men hvad h\u00f8rte vi – folk d\u00f8r af varme i Syd\u00f8steuropa. Janne og Steen, som ferierer i det Gr\u00e6ske \u00d8-hav med Susanne og Claus, blev kontaktet. Egentlig havde jeg ikke regnet med at f\u00e5 kontakt – jeg ville blot indtale en besked p\u00e5 mobiltelefonsvareren – men mod forventning var de indenfor mobiltelefon-d\u00e6kning. Det var vist ogs\u00e5 den eneste d\u00e6kning – for temperaturen var lige faldet til 37 grader (vandet var mellem 31,5 og 32,1) – hvor ul\u00e6kkert – og farligt.<\/p>\n

\n<\/div>\n

\n
\n

08.07.2000<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

\n
Den 8. juli 1966 p\u00e5begynder Dansk Undergrunds Consortium deres f\u00f8rste olieboringer i Nords\u00f8en. Hvem kunne have forestillet sig, at Danmark 30 \u00e5r efter ville have en nettoeksport af energi (olie, el og gas) ?<\/div>\n
<\/div>\n
\n

Vi smuttede en tur til Amsterdam (det var nu ikke for at fejre Rembrandt) – s\u00e5 kunne vi jo lige sige hej til Hr. Shell og fort\u00e6lle om Hr. M\u00f8ller. Amsterdam er 90 \u00f8er, som er forbundet med 300 broer – hva’ fanden har det med Red Light Distict at g\u00f8re. Vi s\u00e5 en masse r\u00f8de lys – og jeg skulle tisse. S\u00e5dan en 800.000 kr.s Jeep kan man jo ikke parkere hvor som helst (heller ikke n\u00e5r den er 12 \u00e5r gammel), s\u00e5 da vi endelig fandt en parkeringsk\u00e6lder, der ville lukke os ind (det ville den f\u00f8rste nemlig ikke) l\u00f8b jeg op ad trappen og ind p\u00e5 n\u00e6rmeste v\u00e6rtshus. Anette halsede bagefter, og selv om hun faktisk havde samme \u00e6rinde, m\u00e5tte hun h\u00f8fligst f\u00f8rst bestille 2 \u00f8l og vente p\u00e5 mig, inden hendes nummer blev kaldt op.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Den s\u00f8deste af pigerne<\/figcaption><\/figure>\n

Det lignede til forveksling sidste \u00e5rs ferie. 1 \u00bd d\u00f8gn sydp\u00e5 – d\u00e5rligt vejr – og s\u00e5 en storby (sidste \u00e5r Wien). Amsterdam 7 grader – nok en skrivefejl, men 17 grader i bl\u00e6st og regn er ikke bedre. Og historien gentog sig da ogs\u00e5. Hva’ fanden sku’ vi egentlig der ? Vi skulle jo ikke p\u00e5 storbys ferie, og da slet ikke i korte bukser, sandaler og regnvejr. To oplivende punkter dog : en hyggelig bar med en masse s\u00f8der piger (de havde allesammen samme t\u00f8j p\u00e5 – s\u00e5 Anette mente ikke hun var helt velkommen), hvoraf den absolut k\u00f8nneste sprang op p\u00e5 et dertil indrettet bord og svajede let i musikkens rytmer. N\u00e5h, der m\u00e5tte jeg ikke v\u00e6re, s\u00e5 naboen El Toredo forn\u00f8jede sig med 2 sultne danskere. N\u00e6ste oplivende var en SMS-besked fra Knold (t\u00e6nk sig – hvordan levede vi f\u00f8r SMS og E-mails ?), der nu n\u00f8d 27 graders varme i Sydfrankrig med en liter k\u00f8lig rosevin.<\/p>\n

Vi vidste begge at vi var det forkerte sted – s\u00e5 hjemad (alts\u00e5 mod Texel) det hurtigt skulle g\u00e5. Alts\u00e5 bare ikke hurtigere end efter endnu et toiletbes\u00f8g – ja, rigtig g\u00e6ttet – samme v\u00e6rtshus som f\u00f8r – og igen 2 sm\u00e5 fad\u00f8l. Er der noget at sige til at man skal tisse hele tiden.<\/p>\n

Aftenmenuen bestod af makrel-madder, spegep\u00f8lse med remoulade og leverpostej. Dertil en flaske Bordeuax Superieur og den grimme smag skyllet ned med kofein-fri Nescaf\u00e9 (ellers kan fruen ikke sove). Jo, man er vel Dansker.<\/p>\n

\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

09.07.2000<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

9. juli 1922 sv\u00f8mmer den 18-\u00e5rige Johnny Weissmuller som den f\u00f8rste i verden 100 meter p\u00e5 under 1 minut. T\u00e6nk sig, at Tarzan havde vundet 5 guldmedaljer og sat 25 verdensrekorder inden han begyndte at svinge sig i tr\u00e6erne.<\/p>\n

Efter en morgenstund – ikke med guld i mund – men n\u00e6rmere Weissmuller’s sv\u00f8mmebasin t\u00f8mt ovenfra nedover RulleKnaus, lettede vi st\u00f8tteben og drog fra Texel. (Skal vi lige genopfriske – Texel er en lille \u00f8, ca. 15 minutters sejlads fra Den Helder, som ligger ca. 60 KM nord for Amsterdam) Bestemmelsessted: Dunkerque. Ca. 2 timer tog det os at komme til Amsterdam, og ca. 2 timer tog det os at beslutte en “mindre” \u00e6ndring af bestemmelsessted. Vi allierede os med diverse meteorologer og lokale udsendinge i Gr\u00e6kenland og Sydfrankrig, og da de n\u00e6vnte samstemmende havde bekr\u00e6ftet b\u00e5de aktuel vejrsituation og 5-d\u00f8gns-prognose, valgte vi af bekvemmelighedshensyn at droppe Gr\u00e6kenland og “smutte” til Sydfrankrig.<\/p>\n

Det blev s\u00e5 ikke synet af Dunkerque (hvor 340.000 franske og engelske soldater blev evakueret i 1940), men derimod af Ardennerne, hvor tyskerne i december 1944 fors\u00f8gte en sidste desperat modoffensiv, der gav det historiske isl\u00e6t fra 2. verdenskrig (som jo var – og vel tildels fortsat er) “m\u00e5let” for dette \u00e5rs ferierejse.<\/p>\n

Forinden havde vi passeret Arnhem, og jeg havde udvidet Anette’s historiekundskab med Mongomery’s forg\u00e6ves fors\u00f8g med 10.000 faldsk\u00e6rmstropper i september 1944 at erobre byen for at sikre en bro over Rhinen, f\u00f8r tyskerne \u00f8delagde den. Mongomery er vel erkl\u00e6ret “helt”, men familierne til de 8.000 faldne britiske faldsk\u00e6rmstropper havde nok en anden mening.<\/p>\n

At franskm\u00e6ndede kalder ruten fra Baune (den starter reelt i Paris, men vi tilst\u00f8dte fra Luxembourg) til Aix-en-Provence for Autoroute de Soleil blev n\u00e6rmest opfattet som en s\u00e6dvanlig fransk, overlegen provokation. Oven over alting skinner moders sol – men det var godt nok over et massivt skyd\u00e6kke, der konstant havde \u00e5bent for alle sluser. Fantastiske smukke omr\u00e5der – jamen, var det ikke b\u00e5de Alsace, Champagne og Bourgogne-distrikterne vi passerede? Bedste sigtbarhed var 3 s\u00e6t forank\u00f8rende baglygter og en konstant lyd af en vinduesvisker, som f\u00f8rst skiftede retning, n\u00e5r vinduesrammen var ramt.<\/p>\n

Men konstante SMS-beskedder fra familien Poulsen i Bommes des Mimosas (Cote d’Azur) holdt hum\u00f8ret oppe. “Solen skinner – ros\u00e9vinen holdes p\u00e5 k\u00f8l” bippede det ind p\u00e5 mobiltelefonen. Vi M\u00c5TTE tro p\u00e5 det – alts\u00e5 specielt det med vejret – for eneste anden afveksling til regn og defekt vinduesvisker var tanke-op-og-t\u00f8mme-af stop p\u00e5 diverse totalt uinteressante tankstationer.<\/p>\n

\n<\/div>\n

\n
\n

10.07.2000<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Fruen “d\u00f8de” kl. 01:30 – nu m\u00e5tte hun alts\u00e5 sove (s\u00e5dan p\u00e5 langs alts\u00e5). Alle der har pr\u00f8vet en Red Bull kender effekten. Alle der har pr\u00f8vet 2 Red Bull straks efter hverandre ved, at man simpelthen ikke kan sove de f\u00f8rste par timer efter indtagelsen. S\u00e5 vel omkring kl. 04:30 faldt jeg i s\u00f8vn, for at blive v\u00e6kket af SMS-besked fra Anders kl. 05:45. “Jeg kan ikke sove mere – det er simpelthen for varmt”. “Det gode vejr begynder 100 KM nord for kysten”.<\/p>\n

Regnvejret havde ogs\u00e5 taget en mindre lur, men d\u00e5rligt var vi k\u00f8rt ind p\u00e5 motorvejen igen, f\u00f8rend regnen igen silede ned. Metereologerne var for en gangs skyld enige : det regner nord for Alperne.<\/p>\n

Vi burde nok ellers v\u00e6ret “smuttet” forbi Paris, for i dag kan de fejre 100-\u00e5rs-dagen for den parisiske undergrundsbane – Metroen. Ellers ogs\u00e5 kunne vi fejre 80 \u00e5rs-dagen for S\u00f8nderjyllands genforening, og t\u00e6nke p\u00e5 Christian den 10. og hans hvide hest. Mon ogs\u00e5 det regnede den dag.<\/p>\n

De opl\u00f8ftende morgenmeldinger skiftede karakter efterh\u00e5nden som vi n\u00e6rmede os. “I m\u00e5 snart v\u00e6re her”, bippede SMS-beskedden ind, “for nu er det blevet overskyet”. Jo, der var ingen tvivl om, at familien Poulsen mente vi medbragte det d\u00e5rlige vejr fra nord for Alperne. Og ganske rigtigt : da vi f\u00f8rste gang kunne se hvorfor kysten kaldes C\u00f4te d’Azur, \u00f8sregnede det igen, og regnen fortsatte ufortr\u00f8dent til langt ud p\u00e5 aftenen.<\/p>\n

Jeg fik en af mine sk\u00f8re ideer (citat Anette) og mente, at vi skulle overraske familien Poulsen med vores “uventede” ankomst. Og trods silende regn lokkede jeg Anette til en l\u00e6ngere spadsertur – med en rimelig sikker fornemmelse af retning (s\u00e5dan lidt op ad bjerget), men lidt et indebr\u00e6ndt \u00f8nske om pludselig at falde over Poulsen’s Passat. Efter 20 minutters mareridt m\u00e5tte jeg gribe n\u00f8dtelefonen og bede om evakuering, og 2 drukne mus blev langt om l\u00e6nge bragt i t\u00f8rvejr. Trods vejret havde vi en superhyggelig aften, og alle var enige om, at nu m\u00e5tte englene da have tisset af.<\/p>\n

\n<\/div>\n

\n
\n

11.07.2000<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Den 11. juli 1897 stiger den svenske polarforsker Andr\u00e9e sammen med 2 landsm\u00e6nd op i ballonen “\u00d8rnen” med kurs mod Nordpolen, men m\u00e5 kort efter n\u00f8dlande nord\u00f8st for Svalbard, og alle omkommer senere af sult og kulde. Havde Andr\u00e9e haft dagens vindretning og -hastighed (s\u00e5 var han aldrig startet) s\u00e5 var han s’gu fl\u00f8jet forbi inden luften gik ud af ballonen.<\/p>\n

Og er der noget v\u00e6rre end en sandstrand i stormvejr. Jeg hader sand, b\u00e5de mellem t\u00e6erne, p\u00e5 kroppen mix’et med solcreme og i d\u00e5se\u00f8llen. Det tog os dog op til flere timer inden vi “turde” beklage os, for nu havde vi endelig f\u00e5et sol. Og det var jo alts\u00e5 derfor vi havde tilbagelagt 1650 kilometre de forgangne dage.<\/p>\n

Christopher og jeg drog p\u00e5 “pr\u00f8v dine gr\u00e6nser”-tur ud over og op over de sydligste af de klipper, der indkransede den meget eftertragtede sandstrand (i vindstille kan den bruges til en hvilken som helst reklamefilm for solcreme, Bounty-chokolade og Bacardi-rom). Vi var rimelig seje bjergbestigere (i badesandaler), men mest sejt var det, da vi ca. 500 meter ude fra sandstranden sprang i vandet fra en klippespids. Vi blev nok begge overrasket over vandtemperaturen, men med b\u00f8lger p\u00e5 mindst 1 meter i h\u00f8jden (s\u00e5dan f\u00f8ltes det alts\u00e5) – naturligvis i indadg\u00e5ende retning – var ethvert fors\u00f8g p\u00e5 landgang p\u00e5 klippen urealistisk, s\u00e5 der var ikke andet end at fange badesandalerne i h\u00e6nderne og starte “overlevelses-sv\u00f8mme-turen”.<\/p>\n

Tilbage p\u00e5 stranden m\u00e5tte Christopher konstatere, at ingen havde tid til at h\u00f8re om hans oplevelser. Alle pigerne var igang med at shoppe nye bikinier med dertilh\u00f8rende “et-eller-andet-l\u00f8sh\u00e6ngende-lignende-en-nederdel”-agtigt noget, som en strands\u00e6lger (alts\u00e5 s\u00e5dan en gades\u00e6lger p\u00e5 stranden) n\u00e6rmest ville for\u00e6re v\u00e6k.<\/p>\n

Vi daffede hjem til familien Poulsen’s civiliserede svimmingpool (uden sand) og fik os lidt klogevand og “en god snak”. Philip agerede chauff\u00f8r, og drengene handlede ind til en l\u00e6kker aftensmenu. Conrad (Anders) og Axel (Anette) sikrede den kulinariske oplevelse, mens Pia og jeg klarede opvasken.<\/p>\n

En dejlig dag – dem m\u00e5 vi have nogle flere af.<\/p>\n

\n<\/div>\n

\n
\n

12.07.2000<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

“Ich bin ein Berliner”, udtalte Kennedy, da han demonstrerede, at Vestberlin kunne “holdes” med en amerikansk luftbro. Mindre historisk var det, at Bill Clinton 12. juli 1994 bes\u00f8gte det genforenede Berlin. Og s\u00e5 er det C\u00e6sar’s f\u00f8dselsdag – alts\u00e5 ham fra Romerriget. Han ville i dag v\u00e6re blevet 2100 \u00e5r, alts\u00e5 hvis han ikke var d\u00f8d for 2044 \u00e5r siden.<\/p>\n

A propos Romerriget og C\u00e6sar, s\u00e5 drog vi igennem Gallia Lugdunensis, som C\u00e6sar erobrede 50 f.Kr. Jeg har altid moret mig over Asterix-tegneserien – lidt synd at det faktisk var romerne, der vandt slaget til sidst. Og for dem som hverken har fulgt med i historietimerne eller i Asterix, s\u00e5 m\u00e5 jeg hellere fort\u00e6lle, at vi drog fra Bommes des Mimosas (s\u00e5dan lidt til h\u00f8jre fra St. Tropez) til Cap d’Agde (s\u00e5dan lidt til venstre for Marseille) – er du fortsat ikke med ? – OK – Sydfrankrig, C\u00f4te d’Azur.<\/p>\n

Efter en uge med bukser p\u00e5 – i indtil flere dage mest regnbukser – havde vi sat autopiloten p\u00e5 naturisternes “h\u00f8jborg” – Cap d’Agde. Motorvejsnettet – og de ulidelige stop med betalingsanl\u00e6g (de kunne da i det mindste have bygget en bro) – blev styret af overchefnavigat\u00f8r Anette, men det sidste stykke frem mod “edens have” (nogen vil nok n\u00e6rmere kalde det “syndens hule” – herom senere) blev guidet af store skilte med “Naturisme”. Cap d’Agde er ikke blot en naturist campingplads – det er en hel by-, land- og strandel, hvor folk alene kl\u00e6der sig afh\u00e6ngig af temperaturen. Og nu er der jo dejligt varmt i Sydfrankrig.<\/p>\n

Vi havde forg\u00e6ves fors\u00f8gt at reservere en plads til RulleKnaus, men ak, franskm\u00e6nd (man kan da ikke sige franskkvinder) og engelsk. Jeg havde forespurgt p\u00e5 en ledig plads til min campingvogn, og de svarede at der var ingen campingvogne med ledige pladser i. Vi var vist heldige – for senere p\u00e5 dagen var der opsat skilt “Camping complet” – og vi fik en meget fin plads, hvor vi med en fiks campingvogn-p\u00e5-rette-sol-l\u00e6-plads-man\u00f8vre – og fin hj\u00e6lp af vores kommende naboer – fik placeret RulleKnaus perfekt. Mindre perfekt var det, at der stod et tr\u00e6 i vejen for Jeep’sen, og den opm\u00e6rksomme campingvognsbakkende chauff\u00f8r blev den uopm\u00e6rksomme forkofanger chauff\u00f8r. N\u00e5 pyt, man har vel firmabil.<\/p>\n

Resten af dagen m\u00e5tte bruges koncentreret p\u00e5 soldyrkning, s\u00e5 der var ikke tid til indk\u00f8b. Der var d\u00f8mt restaurant til aftensmenuen, og allerede kl. 19:00 var vi godt sultne. Men hvor g\u00e5r man hen og spiser kl. 19:00 – i hvert fald ingen steder i Sydfrankrig – jeg tror s’gu ikke engang at kokken m\u00f8der p\u00e5 job f\u00f8r 20:00. Kontanterne var ogs\u00e5 sluppet op, s\u00e5 den venlige barservitrice blev overbragt det slidte Visa-kort. Heldigvis blev regningen mindre end deres minimumsbetaling med betalingskort, s\u00e5 vi t\u00f8mte lommerne for sm\u00e5penge, og med lidt rabat og megen smil – og naturligvis et l\u00f8fte om at komme igen i morgen – klarede vi frisag. En efterf\u00f8lgende elektronisk konversation med en pengemaskine fik dog \u00e6ndret kontantbeholdning til en mindre plus, s\u00e5 for at undg\u00e5 forpligtelsen til at komme igen (jeg kunne godt m\u00e6rke at Anette mente det var “un\u00f8dvendigt”) gik jeg tilbage og indl\u00f8ste min g\u00e6ld.<\/p>\n

Som de f\u00f8rste g\u00e6ster rykkede vi ind i en hyggelig, lille, franskpr\u00e6get restaurant, med ca. 20 borde, hvoraf de 18 var reserveret. Om de nu var helt reserverede blev vi noget i tvivl om, men for far, mor og 3 mindre\u00e5rige b\u00f8rn var der i hvert fald helt optaget. Lidt nemmere gik det, hvis der var tale om et yngre par, hvor kvindens p\u00e5kl\u00e6dning lignede noget der bare skulle ses, og manden startede med at overkysse den mandlige tjener. Maden var ualmindelig god (det sagde Anette – jeg har ikke tilladelse til at udtale mig om kokkekunst) og underholdningen – alts\u00e5 i form af de \u00f8vrige g\u00e6ster – var i s\u00e6rklasse.<\/p>\n

Nu havde jeg l\u00e6st, at Cap d’Adge var et kendt naturist-sted, men jeg skulle dog have seneste nyhedsbrev fra Aktuell Rapport (Sverige’s st\u00f8rste mandeblad – udgives af en af mine kunder) sidst p\u00e5 aftenen, for at kunne finde sammenh\u00e6ngen med dette og s\u00e5 g\u00e6sternes p\u00e5kl\u00e6dning.”V\u00e5r of\u00f6rtr\u00f6ttlige sexreporter Joe har gasat ner till Europs h\u00e4ftigaste resm\u00e5l, nakenstaden Cape D\u00b4Agde vid franska Atlantkusten. H\u00e4r \u00e4r det sol, bad och framf\u00f6r allt sexparty som g\u00e4ller tillsammans med helvilda swingers och l\u00e4ckra brudar fr\u00e5n hela Europa.” Hvorfor i alverden fik jeg afregnet min g\u00e6ld til servitricen ?<\/p>\n

Jeg har jo i flere \u00e5r n\u00e6gtet at tilh\u00f8re de handicappede, trods l\u00e6gernes og forsikringsselskabets dom efter et “skihop” i Lillehammer i 1994. Men franske toiletter – eller n\u00e6rmere dets manglende indretning – fik mig alvorligt til at overveje at benytte et handicap-toilet. Hvordan i alverden sidder man p\u00e5 toilettet uden at sidde ? Og hvordan t\u00f8rrer man sig uden at have noget at t\u00f8rre med ? Jo, man sidder p\u00e5 hug (og det har jeg aldrig v\u00e6ret god til) – husk forinden at aftage al bekl\u00e6dning af fra liv og nedefter – med f\u00f8dderne plantet p\u00e5 to afm\u00e6rkninger med ca. 50 cm. mellemrum, for – efter udt\u00f8mning – at \u00e5bne for en yderst kold hane, der via en slange p\u00e5 en meter penge kan afskylle b\u00e5de tarmudmundingen og nedfaldsstedet. Jeg tror det kr\u00e6ver en vis \u00f8velse, f\u00f8r jeg finder mine toiletbes\u00f8g i den tunge afdeling helt naturlige.<\/p>\n

\n<\/div>\n

\n
\n

13.07.2000<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Hip hurra for Anker J\u00f8rgensen og Harrison Ford. F\u00f8rstn\u00e6vnte burde alle sende en varm hilsen. Sj\u00e6ldent har s\u00e5 mange k\u00f8bt s\u00e5 meget i s\u00e5 lang tid, og s\u00e5 reelt betalt s\u00e5 lidt for det (dels stort betalingsbalanceunderskud – dels en \u00e5rlig inflation p\u00e5 over 15 % i perioder). Nogle l\u00e6sere vil m\u00e5ske mere studse over navnet Harrison Ford, men hvis jeg nu siger Indiana Jones, kan pigerne sikkert huske denne goodlooking, uforf\u00e6rdede helt, mens drengene griner lidt sm\u00f8ret over, at han faktisk spillede en ark\u00e6olog.<\/p>\n

N\u00e6h, lad os s\u00e5 helre fejre Tuborg’s 125 f\u00f8dselsdag – ogs\u00e5 selvom jeg fortsat p\u00e5st\u00e5r, at ingen kan smage forskel, n\u00e5r de testes med 5 kolde Tuborg og 5 kolde Hof.<\/p>\n

Vi sendte en rigtig varm hilsen til b\u00e5de Anker J\u00f8rgensen og Tuborg. Inflationen sidst i 70’erne gav os en “kick-start”, da Anette realiserede en mindre formue p\u00e5 huset i Glostrup, s\u00e5 i de f\u00f8rste “hede” \u00e5r levede vi vildt over evne. Tuborg kommer ind i billedet ikl\u00e6dt en Heineken-dragt, men ej heller her kan man smage forskel.<\/p>\n

Man kan alts\u00e5 ikke k\u00f8be kartofler uden bukser p\u00e5, men selv om jeg foreslog, at vi droppede kartofterne, s\u00e5 blev Eva-kostumet suppleret med et par short og en t-shirt. Jeg tog chanchen, og i Cap d’Agde’s “indk\u00f8bscenter” var jeg nok i den mest normale p\u00e5kl\u00e6dning. Vi fors\u00f8gte os ud i det franske, og med supplement af et par enkelte danske gloser og en hel del tegnsprog, lykkedes det os at k\u00f8be ind til en let frokost og en fed aftensmenu.<\/p>\n

Senere p\u00e5 dagen m\u00e5tte kroppen afk\u00f8les med en tur til stranden. P\u00e5 vejen ned m\u00f8dte vi et andet par, som netop ankom til deres egen plads, da vi passerede. Det fik deres medbragte papeg\u00f8je til at juble vildt og voldsomt, og i min interesse for at se kr\u00e6et, st\u00f8dte jeg min i forvejen d\u00e5rlige storet\u00e5 (Anette kalder det nedgroede negle – jeg kalder det job i et skofirma – for de uindviede : pr\u00f8vest\u00f8rrelsen for herresko er 41 og jeg bruger 42, men i 2 \u00e5r, hvor jeg arbejde i et skoimportfirma, brugte jeg kun 41) mod en betonsten. Mit hyl fik papeg\u00f8jen til at forstumme, og Anette begyndte at tale om skadestue, da hun s\u00e5 fars storest\u00e5. Nerverne i storet\u00e5en var d\u00f8de, s\u00e5 nu var det kun et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at undg\u00e5 koldbrand, s\u00e5 jeg satsede p\u00e5, at Middelhavets salte dr\u00e5ber ville rense s\u00e5ret og dermed redde storet\u00e5en.<\/p>\n

Det tog naturligvis lidt af forn\u00f8jelsen ved strandpromenaden, men synet af de mange, der meget gerne ville ses, og de f\u00e5, som helst ikke ville ses, fik hurtig tankerne v\u00e6k fra storet\u00e5en. Kroppen var varm, og selv om vandet f\u00f8ltes som Bellevue en tidlig for\u00e5rsdag, s\u00e5 m\u00e5tte jeg slutte strandpromenaden med en dukkert. “Var det koldt”, spurgte Anette provokerende, mens \u00f8jnene meget bestemt m\u00e5lte de tilbageblevne millimetre.<\/p>\n

Resten af eftermiddagen blev brugt til solbadning, inden Anette diskede op med den lovede supermenu. Endnu engang viste “fjenden” sig fra sin bedre side (som CD-afspiller), idet menuen blev krydret med stroferne af S\u00f8s Fenger og Olsen Br\u00f8drene.<\/p>\n

Kampingvirus blev opdateret til nyeste release inden fruen med stor beklagelse konstaterede, at hun ikke kan sove n\u00e5r jeg “leger med fjenden”.<\/p>\n

\n<\/div>\n

\n
\n

14.07.2000<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

14. juli 1789 : Parisernes storm p\u00e5 det berygtede statsf\u00e6ngsel Bastillen bliver den direkte anledning til udbruddet af den franske revolution.<\/p>\n

Franskm\u00e6ndene er feststemte, mens vejrguderne s\u00f8ger at g\u00f8re dagen s\u00e5 stormfuld som muligt. Der er planlagt levende musik og dans p\u00e5 stranden, og aftenen sluttes – if\u00f8lge programmet – med festfyrv\u00e6rkeri. Vi n\u00f8jes med lyden – af h\u00f8jtlydende franskm\u00e6nd, disco-rytmer, kanonslag og vindens kraftige sus i tr\u00e6erne. Heldigvis sidder vi godt i l\u00e6 af RulleKnaus’s brede skuldre, s\u00e5 fruens b\u00e5ndspagetti med skinkesovs bliver nydt med fars Saint Emillion Grand Cru.<\/p>\n

Dagens st\u00f8rste udfordring – toiletbes\u00f8g – bliver indg\u00e5ende dr\u00f8ftet. “Hvordan sidder du, n\u00e5r du g\u00f8r hvad ?” Jeg mindes Bernburg’s udtryk “at t\u00f8mme ryggen” – s\u00e5dan f\u00f8les det i hvert fald n\u00e5r man sidder den ene vej. Anette mindes en udt\u00f8mning, hvor hun vist ikke var n\u00e5et helt p\u00e5 hug. Og begge havde vi problemer, hvis vi nu skulle b\u00e5de det ene og det andet – skal man s\u00e5 hoppe rundt ? – i hvert fald passer vores anatomi \/ hugstilling ikke til omkredsen af de franske toiletter. Vi blev r\u00f8rende enige om, at danskere pr. definition var handicappede med hensyn til franske toiletter, og kunne som s\u00e5dan bruge de specielt (dansk-) indrettede.<\/p>\n

\n<\/div>\n

\n
\n

15.07.2000<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

For at blive i det franske m\u00e5 vi jo hellere fejre 205 \u00e5rs dagen for natianalsangen – Marseillaisen. Digtet og komponeret natten mellem 24. og 25. april 1792 af officeren Joseph Rouget de Lisle (1760-1836) som en revolutionshymne; anvendtes ved stormen p\u00e5 Tuilerierne 10. august. Fra 15. juli 1795 fransk nationalhymne.<\/p>\n

Ingen tvivl om at den blev sunget godt og inderligt i l\u00f8bet af natten, for l\u00f8rdag morgen synes franskm\u00e6ndene (ogs\u00e5 -kvinderne) slet ikke at ville v\u00e5gne igen. Flagene er dog stadig oppe – jo alle de afhuggede adelige hoveder blev fejret med man\u00e9r.<\/p>\n

Der blev gjort et effektivt indhug i “den d\u00e5rlige samvittighedsbunke”, og for at sikre opm\u00e6rksomheden fra de som jobber i disse dage, blev str\u00f8tanker, id\u00e9er, opfordringer og andet chat sendt i en lind e-mail-str\u00f8m. Jeg var jo klar over, at mange ville blive utrolig skuffede, hvis de ikke “h\u00f8rte” fra mig i 3 uger.<\/p>\n

\n<\/div>\n

\n
\n

16.07.2000<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

16. juli 1661 udstedes Europas f\u00f8rste pengesedler i Stockholm. Det m\u00e5 have v\u00e6ret lidt hyggeligere f\u00f8r, hvor en pose penge virkelig var en pose penge. Og 274 \u00e5r senere – n\u00e6rmere bestemt 1935 – f\u00e5r man noget helt specielt at bruge m\u00f8nterne til : de f\u00f8rste parkometre ops\u00e6ttes i Oklahoma City, USA.<\/p>\n

16. juli 1945 sad s\u00e5 Truman, Stalin og Churchill og spille Matador i Potsdam, uden for Berlin. Lidt underligt at de kun kunne finde ud af hvem der var den f\u00e6lles fjende, ikke hvordan de skulle blive venner. Samme dato 5 \u00e5r tidligere havde den tyske overkommando givet ordre til Operation Seel\u00f6we – invation af England. Det lykkedes som bekendt ikke, ligesom vel tabene p\u00e5 \u00f8stfronten havde en meget afg\u00f8rende indfyldelse p\u00e5 udviklingen i syd og vest. S\u00e5 her sad alts\u00e5 de virkelige sejrherrer, Stalin fra \u00f8st, Churchill fra Vest og Truman (som samme dag “testede” den f\u00f8rste atombombe i New Mexico’s \u00f8rken) fra “overthere” og blev enige om, hvordan Europa skulle se ud. Er de ikke s\u00e5dan sat lidt uden for d\u00f8ren igen ?<\/p>\n

Sommeren synes nu rigtig at v\u00e6re kommet til Danmark – i hvert fald praler Knold med 27 grader p\u00e5 terrassen og bl\u00e5 himmel i Solr\u00f8d. M\u00e5ske er det Fata Morgana – 23 \u00e5rs bryllupsdag og alle ungerne (b\u00f8rn og svigerb\u00f8rn) sendt til Gr\u00f8n Koncert.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Vores SANDstrand<\/figcaption><\/figure>\n

Efter en overhed formiddag lokker fruen mig med til stranden. Jamen I guder hvor jeg hader sand – is\u00e6r n\u00e5r det flyver gennem luften. Vi “nyder” stranden ca. 30 minutter, hvorefter fruen kaster h\u00e5ndkl\u00e6det – ikke i ringen, men ned i strandkufferten. Den sarte hud synes ikke om sandslibning, og man kan ikke engang nyde synet af de forbipassende uden at f\u00e5 sand i \u00f8jene. “Husk mig p\u00e5 i morgen, at hvis jeg siger Strand – s\u00e5 skal du sige Sand”, lyder ordren – s\u00e5 hellere svede tran i vores egen kampingshave.<\/p>\n<\/div>\n

<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n

Aftensmaden blev indtaget p\u00e5 vores “egen” restaurant i “udydens hule”. Jo, ham Joe fra Aktuell Rapport var s’gu kommet til det rigtige sted. Ved n\u00e6rmere p\u00e5syn af omkringliggende etablisementer, var det nok ikke “Olsen Banden” de viste p\u00e5 videosk\u00e6rmen. Og udvalget syntes mangfoldigt – der var vist b\u00e5de til herrer og damer med damer og herrer. Ind i mellem kunne det v\u00e6re lidt sv\u00e6rt at koncentrere sig om det rosastegte andebryst, n\u00e5r de festkl\u00e6dte swingerpar promenerede forbi. Pigerne var klart de mest festkl\u00e6dte – men det er jo ligesom n\u00e5r vi m\u00e6nd f\u00e5r den kedelige sorte smoking p\u00e5, mens pigernes tilsvarende festp\u00e5kl\u00e6dning er yderst varieret.<\/p>\n

Vi kunne naturligvis ikke styre vores nysgerrighed – hvor g\u00e5r de hen ? S\u00e5 efter en flaske r\u00f8dvin og Irish Coffee var modet oppe – eller frygten dulmet – og vi listede med p\u00e5 “Swinger-stien”. Det blev et syn for livet – her var alle Joe’s vilde billeder nok taget. “Swinger-stien” f\u00f8rte os igennem t\u00f8jforretninger, restauranter, barer og diskrete indgange til “festlokalerne”. Vildt festligt at se pigerne afpr\u00f8ve diverse nye t\u00f8j-, sko- eller smykkegenstande – og de stakkels m\u00e6nd stod blot om holdt krampagtigt p\u00e5 tegnepungen. For en gang skyld var fruen ikke s\u00e5 interesseret i skoudvalget, men stod n\u00e6rmest med \u00e5ben mund og betragtede meds\u00f8strenes balancegang p\u00e5 15 cm. h\u00f8je h\u00e6le og deres ufattelig mange smykker (jamen hvor m\u00e5 det blive dyrt, n\u00e5r man skal bruge smykker alle de “nye” steder).<\/p>\n

Nu havde vi jo heldigvis spist, men en enkelt \u00f8l kunne det jo blive til. Vi havde luret p\u00e5 indretningen af de enkelte barer, og det var lige f\u00f8r jeg havde valgt en af dem med telefon ved hvert bord. S\u00e5 kunne jeg jo enten havde ringet til mor og fortalt hende, at jeg havde det godt, eller til Knold og bedt ham om gode r\u00e5d i tilf\u00e6lde af u\u00f8nskede tiln\u00e6rmelser. Vi valgte af sikkerhedshensyn en mindre bes\u00f8gt bar, hvor vi kunne f\u00e5 vores helt eget bord, og s\u00e5 h\u00e5bede vi p\u00e5, at vi kunne beholde bordet for os selv indtil \u00f8llen var skyllet ned. Jeg tror vores p\u00e5kl\u00e6dning gjorde udslaget – jeg lignede ikke en der havde noget at bytte med, og Anette lignede ikke en der ville byttes eller deles. Sm\u00e5grinende forlod vi baren og fulgte “Swinger-stien” tilbage til de mere “sikre” omr\u00e5der. Og storgrinende n\u00e5ede vi RulleKnaus – jo vores verdensbillede var skam blevet noget udvidet.<\/p>\n

\n<\/div>\n

\n
\n

17.07.2000<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

Er der slet ikke sket noget sp\u00e6ndende den 17. juli ? – har en eller anden kendt ikke f\u00f8dselsdag. Alt er jo relativt (sagde Einstein), men i dag skal du v\u00e6lge mellem starten p\u00e5 den Spanske borgerkrig i 1936, et amerikansk Apollo-rumskib kobles sammen med et sovjetisk (det var den gang der var noget der hed Sovjetunionen) Sojus-rumskib i 1975, eller dagen i 1990, hvor Saddam Hussein truede med at bruge magt mod Kuwait og Forenede Arabiske Emirater, hvis de ikke s\u00e6nkede deres olieproduktion og dermed ville oph\u00f8re med at presse oliepriserne ned. Sig mig, fik han ikke bank, ham Hussien ? – jeg mener olie-(l\u00e6s benzin)-priserne er da alt for h\u00f8je.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Udend\u00f8rs-strand-restaurant<\/figcaption><\/figure>\n

Trods mine fortsatte n\u00f8dr\u00e5d om “Sand” insistere fruen p\u00e5 at vi skulle til stranden. Vinden var g\u00e5et i sydvest – s\u00e5 ingen sand – men lettere dis fra Nordspanien. Og det var nu ikke s\u00e5 ringe endda. Solen gik vel 80 – 90 % igennem og en let brise fra havet sikrede en acceptabel afk\u00f8ling. Vi blev endog s\u00e5 begejstrede for stranden at vi indtog frokosten – omelet med frites – i en udend\u00f8rs-strand-restaurant med absolut fri p\u00e5kl\u00e6dning.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n

Efter aftenbadet og after-sun-creme-ritualet kunne vi konstatere, at solen var tr\u00e6ngt meget godt igennem diset – for visse steder p\u00e5 kroppen (jeg ved godt hvorfor man f\u00e5r r\u00f8de baller – de er t\u00e6ttest p\u00e5 solen, n\u00e5r man ligger p\u00e5 maven) var fuldst\u00e6ndig selvlysende. N\u00e5, det gjorde jo ikke ater-sun-creme-ritualet mindre hyggeligt.<\/p>\n

Vi havde ikke overskud til at spise ude (g\u00e5rsdagens oplevelser stod fortsat p\u00e5 nethinden), men heller ikke overskud til at kreere den helt store menu hjemme. S\u00e5 det blev til k\u00f8b-mad-ude-spis-hjemme-retternes topscorer gennem mange \u00e5r – pizza. Jeg kan t\u00e6lle til 10 p\u00e5 fransk, sige goddav, farvel og tak, men ud over ost, skinke og roquefort havde jeg ikke helt check p\u00e5 bestillingen. Det meste blev overd\u00f8vet af roquefort-smagen, men en umiskendelig st\u00e6rk ged tr\u00e6ngte dog igennem. Selv ikke en god flaske r\u00f8dvin kunne neutralisere smagen – de sure opst\u00f8d m\u00e5tte dulmes med hele 2 glas Samarin.<\/p>\n

\n<\/div>\n

\n
\n

18.07.2000<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Nick Faldo fylder 43 \u00e5r i dag. Og hvem er s\u00e5 Nick Faldo – spiller du ikke golf ? . Nick er engelsk golfspiller. Blev professionel 1976 og har siden vundet talrige turneringer verden over. Englands bedste gennem tiderne; har ofte figureret som verdensranglistens nr. 1.<\/p>\n

18. juli 1889 beg\u00e5r circusartisten Elvira Madigan og hendes elskede, den svenske l\u00f8jtnant Sixten Sparre, selvmord p\u00e5 T\u00e5singe, hvor de s\u00e5 blev begravet p\u00e5 Landet kirkeg\u00e5rd. Jeg synes p\u00e5 en eller anden m\u00e5de at kende navnet, men at Elvira , som i \u00f8vrigt var kunstnernavn for Hedvig Jensen, var dansk cirkusartist og som barn turnerede med sin familie i Nordeuropa; i 1886 optr\u00e5dte i Tivoli med et linedansernummer, kunne jeg nok ikke helt huske. Ej heller at hun i 1887 m\u00f8dte den svenske l\u00f8jtnant, grev Sixten Sparre, som senere sk\u00f8d hende og sig selv. Men det er jo nok fordi jeg ikke har l\u00e6st Drachmann, Saxon og Widerberg.<\/p>\n

“Du skal slippe for at ligge ved stranden, hvis vi blot g\u00e5r en tur”, bedyrede fruen. At turen s\u00e5 skulle str\u00e6kke sig over 2 timer var jeg ikke helt forberedt p\u00e5. Mine ellers udm\u00e6rkede badesandaler, med s\u00e5kaldte “sundhedsknopper” er ikke lige velegnet til 2 timers strandwalk. Jeg havde f\u00e5et tilsvarende antal “sundhedshuller” i foden, og det tog flere timer inden de igen var blevet fyldt op.<\/p>\n

“Nej, se hende der den lysh\u00e5rede (p\u00e5 hovedet) med alle ringene (ikke p\u00e5 hovedet)”, “hun promenerede ogs\u00e5 frem og tilbage i g\u00e5r og i forg\u00e5rs”, udtrykte fruen lettere foraget. Vi m\u00e5tte jo n\u00f8dvendigvis have befundet os i en lignende situation for at kunne betragte f\u00e6nomenet !<\/p>\n

Strandpromeneringen \u00e5benbarede os en ny restaurant, der ikke s\u00e5 helt s\u00e5 “Swinger-agtig” ud, s\u00e5 der var d\u00f8mt “spis ude”. Klokken 20 kunne vores maver ikke vente l\u00e6ngere – men ja, ganske rigtigt, vi var de f\u00f8rste g\u00e6ster. Senere kom der da helt “almindelige” mennesker, men ved 22-tiden begyndte de meget lidt p\u00e6nt kl\u00e6dte herrer og deres meget lidt, p\u00e6nt kl\u00e6dte damer (l\u00e6g nu m\u00e6rke til kommaet – ellers er det jo ikke morsomt) at indfinde sig. Vi tog lige “Swinger-stien”, men i et tempo, der mere var “lad os komme hjem” end “lad os se hvad der sker”.<\/p>\n

\n<\/div>\n

\n
\n

19.07.2000<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
\"\"<\/a>
RulleKnaus i Edens Have<\/figcaption><\/figure>\n

Den 19. juli 1822 optager den franske fysiker og naturvidenskabsmand Joseph-Nic\u00e9phore Niepce verdens f\u00f8rste fotografi. Heldigvis for det – for ellers var der aldrig nogen, der ville tro p\u00e5 mine “historier”. Nu har jeg godt nok et firma-internet-GSM-mobil-abonnement, men af frygt for censur af mine kampingsvirus, hvis de indeholder billeder, m\u00e5 de nysgerrige vente med “beviserne” til vi kan vise dem frem p\u00e5 Bregnevej.<\/p>\n<\/div>\n

 Vi drager mod nord senere i eftermiddag, for erkendelsens time er endelig oprundet : vi fik vist bev\u00e6get os noget l\u00e6ngere sydp\u00e5 end f\u00f8rst planlagt. Og p\u00e5 l\u00f8rdag kommer Christopher ned til os – d.v.s. at vi skal hente ham i Bruselles. Vi har udset os en plads t\u00e6t ved Antverpen, som kan blive et godt udgangspunkt for de mere kulturelle og historiske oplevelser i den kommende – og sidste – ferieuge.<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n

Ja, den 19. juli var jo s\u00e5dan set et overst\u00e5et kapitel. Afrejsen var planlagt, og opholdet i Cap d’Agde blev afsluttet som planlagt – n\u00e6sten.<\/p>\n

Den skarpsinde l\u00e6ser har nok bem\u00e6rket fruens ydest standhaftige indstilling til p\u00e5kl\u00e6dning n\u00e5r der skulle k\u00f8bes kartofler. Nu var det rigtig nok ikke kartofler vi k\u00f8bte, men almindelig sund rejseproviant, men f\u00f8rst da vi igen var ude af supermarkedet – og efter en bem\u00e6rkning fra min side – bem\u00e6rkede fruen den manglende p\u00e5kl\u00e6dning. Lidt pudsigt at den seneste uges Eva-kostume nu var blevet en fuldst\u00e6ndig naturlighed.<\/p>\n

Men vi drog som n\u00e6vnt afsted kl. 18:30 – destination : Putte i Holland (ja, det hedder alts\u00e5 n\u00e6rmeste by til Camping Athena), distance ca. 1.300 kilometre.<\/p>\n

\n<\/div>\n

\n
\n

20.07.2000<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Vi s\u00e5 absolut mere af den smukke natur p\u00e5 opturen end p\u00e5 nedturen, sk\u00f8nt sidstn\u00e6vnte prim\u00e6rt foregik i dagtimerne. Forholdet var ganske enkelt, at naturen nydes betydeligt bedre i en m\u00e5ne- og stjerneklar nattehimmel-belysning end igennem sjask\u00f8splaskende regnvejr. Ved 3-tiden (hvor vi allerede var n\u00e5et n\u00e6sten 2\/3 af vejen) overvejede vi om vi skulle “k\u00f8re igennem”, eller tage en lur p\u00e5 3 – 4 timer. Da vi erkendte, at f\u00f8rstn\u00e6vnte ville betyde at vi skulle have en l\u00e6ngere lur n\u00e5r vi n\u00e5ede frem, besluttede vi at holde en sovepause p\u00e5 en rasteplads. Vi fik larmet s\u00e5 meget med bil- og campingd\u00f8re, st\u00f8tteben og vandpumpe, at vi fik v\u00e6kket naboen, s\u00e5 snart var vi g\u00e5et til ro f\u00f8r han begyndte afrejseforberedelserne. N\u00e5, batteriet var tilstr\u00e6kkeligt fladt til at vi lynhurtigt overgik til dr\u00f8mmeland.<\/p>\n

Troede du lige, at du skulle snydes for lidt historie : tro nej. Den 20. juli 1944 kunne faktisk v\u00e6re g\u00e5et hen og v\u00e6re blevet en endog meget historisk dag. Den dag fors\u00f8gte nemlig Claus Schenck von Stauffenberg et bombeattentat p\u00e5 Hitler. Claus S. v. Stauffenberg var i 1944, efter at han som stabschef for en panserdivision i 1943 var blevet h\u00e5rdt s\u00e5ret, blevet udn\u00e6vnt til stabschef for hjemmeh\u00e6ren. Hitler s\u00e5redes kun let, sammensv\u00e6rgelsen blev knust og Stauffenberg og hans familie henrettet.<\/p>\n

Over middag fandt vi s\u00e5 Camping Athena. Gemt godt af vejen, langt fra alfavej – de n\u00f8gne mennesker skulle jo n\u00f8dig genere den mere civiliserede del af befolkningen. Lidt komisk, at det sidste “billede”, der stod p\u00e5 nethinden inden vi drejede v\u00e6k fra alfavej, var 2 k\u00e6mpestore, dampende skorstene – ja, umiskendeligt et atomkraftv\u00e6rk. Det skal dog her n\u00e6vnes, at n\u00e5r man f\u00f8rst er kommet ind i lejren (og det er nu ikke s\u00e5 let endda, da omr\u00e5det en indhegnet og en k\u00e6mpe jernl\u00e5ge betjenes med “hemmelig” kode) har man glemt alt om atomkraft – Athena d\u00e6kker et smukt naturskovomr\u00e5de p\u00e5 14 hektar.<\/p>\n

Og her var s\u00e5 virkelig kontrasten til Cap d’Agde. Alts\u00e5 ikke med hensyn til p\u00e5kl\u00e6dningen, men naturen og de \u00f8vrige campingg\u00e6ster. Tydeligt at de flere var “fastliggere” – og dermed kendte hinanden – men ogs\u00e5 at de er Naturister – med stort N. Megen venlighed blev os vist, og straks blev vi “inviteret” til f\u00e6lleskomsammen i morgen aften – menuen st\u00e5r p\u00e5 muslinger. Vi fik en ganske udm\u00e6rket plads i en lysning i skoven – og nu er vi sp\u00e6ndte p\u00e5 antallet af mygstik de kommende dage.<\/p>\n

K\u00f8leskabet, \u00f8lskabet og vinreolen var tom, s\u00e5 straks var RulleKnaus fort\u00f8jret, og vi drog tilbage til Putte. En s\u00f8d lille landsby, men med to vigtige ting : en pengeautomat og en k\u00e6mpe SPAR, s\u00e5 de slunkne depoter blev fyldt op. Vi fork\u00e6lede os selv med en hyggelig, meget sen frokost i Putte, s\u00e5 aftensmaden blev til en enkelt stykke fl\u00fbtes og en flaske Fleurie, Cru du Beaujolais.<\/p>\n

\n<\/div>\n

\n
\n

21.07.2000<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

21. juli 1996 – ja, hvem husker ikke Bjarne Riis i Tour de France. Lidt pudsigt 2 artikler i dagens www.yahoo.dk-nyheder : L\u00f8bsdirekt\u00f8r, Jean-Marie Leblanc, kalder \u00e5rets l\u00f8b for Tour’ens ren\u00e6ssance, mens chefen for cykel-holdet Mapei, som er et af de st\u00f8rste i Tour de France, siger at det er umuligt at besidde en topplacering i de store etape-l\u00f8b uden brug af doping. Ja, s\u00e5dan kan den samme sag jo ses fra forskellig side. Doping eller ej (OK, ingen tror vel p\u00e5 “eller ej”), finessen er jo en h\u00e6matokritv\u00e6rdi under 50. S\u00e5 godt g\u00e5et Bjarne – du var verdens bedste cykelrytter med en h\u00e6matokritv\u00e6rdi under 50 under Tour de France i 1996 – og det er jeg nu stolt af p\u00e5 Bjarnes og egne vegne.<\/p>\n

I dag hedder helten Armstrong – sp\u00e6ndende om han ogs\u00e5 hedder Armstrong p\u00e5 s\u00f8ndag. Han hed faktisk ogs\u00e5 Armstrong i 1969. “Dette er et lille skridt for mennesket, men et k\u00e6mpespring for menneskeheden.” Rigtigt – Neil A. Armstrong – f\u00f8rste menneske p\u00e5 M\u00e5nen natten mellem 20. og 21. juli 1969.<\/p>\n

Den hidtil laveste temperatur m\u00e5ltes 21. juli 1983 til – 89,2 grader ved basen Vostok i Antarktis. S\u00e5 koldt var det godt nok ikke i Putte, men et temperaturfald p\u00e5 mindst 10 grader fra den solbeskinnede franske Middelhavskyst til Hollands vestkyst gjorde sit indtryk. Vi v\u00e5gnede op til et gammelkendt naturf\u00e6nomen – totalt overskyet – og der var d\u00f8mt campinghabit.<\/p>\n

Jeg fik lov at sove l\u00e6nge – rigtig l\u00e6nge – men havde jo ogs\u00e5 en del s\u00f8vn at skulle indhente, s\u00e5 “morgenmaden” blev f\u00f8rst serveret ved 10-tiden. Herefter blev det noget kedelige (og kolde, mente fruen) vejr brugt til en god del telefonopringerne (firmaet har jo ikke lukket i sommerferien) og intenst brug af “fjenden”. Det kan ikke udelukkes at vores naboer har f\u00f8lt vores naturist-camping-liv rimeligt alternativt, for dels deltog vi ikke i tidligere n\u00e6vnte f\u00e6lles-vi-kommer-hinanden-ved-muslinge-party, dels var der alts\u00e5 godt gang i mobiltelefonen. “Din telefon har ringet”, orienterede naboen “venligt” om, da vi vendte tilbage efter aftenbadet. Pudsigt, for normalt viser mobiltelefonen antal ubesvarede opkald, men displayet var helt normalt – alts\u00e5 umiddelbart ingen opkald.<\/p>\n

Jeg overvejede har fort\u00e6lle naboen n\u00e5r han kom hjem fra FVKHVM-party’et, at hans b\u00f8rneb\u00f8rn forg\u00e6ves havde v\u00e6ret p\u00e5 bes\u00f8g – de havde nemlig rimeligt st\u00f8jende forstyrret mit arbejde omkring middag – men lod muligheden for at han trods alt blot havde v\u00e6ret venlig st\u00e5 \u00e5ben. De kommende dage m\u00e5 vise om min “mistanke” var uberettiget.<\/p>\n

\n<\/div>\n

\n
\n

22.07.2000<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

\n
Den 22. juli 1933 gennemf\u00f8rer den amerikanske flyver, Wiley Post, den f\u00f8rste solo-jordomflyvning p\u00e5 186 timer og 46 minutter, hvoraf 115 timer og 36\u00bd minut er ren flyvetid.<\/div>\n
\n
\"\"<\/a>
Christopher ankommer til Bruselles<\/figcaption><\/figure>\n

67 \u00e5r senere flyver Christopher fra K\u00f8benhavn til Bruselles p\u00e5 1 time og 10 minutter med Virgin Airlines. P\u00e5 sin vis jo lidt imponerende, men dog alligevel begr\u00e6nset udvikling set i forhold til f.eks. edb. Her fordobles hastighed og diskst\u00f8rrelse – vel og m\u00e6rke til samme pris – for hver 18 m\u00e5neder. Derimod synes jeg egentlig prisen var imponerende – 523 kr. – og s\u00e5 var der personlig service fra check in til vi tog i mod i ankomsthallen i Bruxelles lufthavn. Ekstra fedt oplevede kn\u00e6gten det at blive hentet i en personbil ved gaten, mens resten af passagererne blev befordret det sidste stykke ind til ankomsthallen i bus. Heldigvis s\u00e5 han glad ud da han s\u00e5 os, for ellers havde vi nok haft udleveringsproblemer – jeg havde nemlig ikke medbragt pas. Det rakte med kn\u00e6gtens varme kram og mit k\u00f8rekort.<\/p>\n

Ingen tvivl om han var lidt sp\u00e6ndt p\u00e5 at se kampingpladsen og dens up\u00e5kl\u00e6dte beboere. Men faciliteterne (bordtennis, badminton, petan, volley og en p\u00e6n stor svimmingpool) var OK, og beboerne s\u00e5 jo alligevel ganske rare ud.<\/p>\n

Bordtennis’et blev hurtigt testet, men jeg ved ikke om det var fordi han blot skulle spille sig ind p\u00e5 banerne, eller om han taktisk lod mig vinde for at vi skulle spille rigtigt meget de kommende dage.<\/p>\n

Ved vores bes\u00f8g hos familien Poulsen i Sydfrankrig i forrige uge havde jeg p\u00e5talt Christophers negative holdning til forskellig dejlig aftensmad. “S\u00e5dan siger du ikke i n\u00e6ste uge, n\u00e5r du er hos os”, kommenterede jeg. “Jamen, hos jer f\u00e5r jeg altid noget jeg kan lide, for Anette giver mig altid forskellige valgmuligheder”, var svaret, og det var jo nok ik’ s\u00e5 dumt sagt. S\u00e5 da vi nu havde satset p\u00e5 indk\u00f8b inden vi hentede ham i lufthavnen, havde vi valgt en sikker vinder : store b\u00f8ffer. Jo, alt i alt en god start p\u00e5 sommerferien hos “tante og onkel”.<\/p>\n

\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

23.07.2000<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

23. juli 1995 vinder Miguel Indurain Tour de France for 5. gang. Ikke helt uv\u00e6sentligt bliver en dansker, Bjarne Riis, nr. 3 – det hidtil bedste danske resultat. Men Riis havde jo bedre ben i 1996, hvor han i \u00f8vrigt bar den gule f\u00f8rertr\u00f8je fra 10. etape. Lidt pudsigt, at Armstrong if\u00f8lge Ekstra Bladet (ja, det l\u00e6ste jeg alts\u00e5 p\u00e5 Internettet) reelt lukkede l\u00f8bet, da han satte alle konkurrenter p\u00e5 plads p\u00e5 10. etape til Hautacam.<\/p>\n

Efter g\u00e5rsdagens gode start p\u00e5 sommerferien havde Christopher sat v\u00e6kkeuret til kl. 07:30. Vi skulle tidligt op, for planerne for en udflugt til “invationskysten” var lagt. Der skulle en god del selv-overtagelse til at komme ud af fjerene – og s\u00e5 Anette’s lidt ut\u00e5lmodige protest over, at hun var st\u00e5et op da v\u00e6kkeuret ringede, havde gjort sig i stand til dagens strabadser, og nu havde serveret morgenmaden klar til syvsoverne. Det var koldt og gr\u00e5t – men p\u00e5 sin vis jo s\u00e5 udm\u00e6rket vejr til en udflugt.<\/p>\n

Jeg havde p\u00e5 forh\u00e5nd en id\u00e9 om, at det jeg s\u00f8gte l\u00e5 syd for Dunkerque, men jeg mente at kyststr\u00e6kningen fra Knokke-Heist (Belgiens nordvestligste by – op mod Holland) – og sydp\u00e5 ville v\u00e6re et smukt syn. Det er det muligvis ogs\u00e5 – men s\u00e5 skal man parkere bilen og g\u00e5r op over digerne. For vi oplevede alene synet af nogle meget betydelige diger – og s\u00e5 bilk\u00f8er. Det var som Strandvejen en h\u00f8jsommerdag i solskin – alts\u00e5 bortset fra det fra Belgien og regnvejr.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
\n
\n
\n
\"\"<\/a>
Oostende er en ‘rigtig’ by<\/figcaption><\/figure>\n

Vi var ikke n\u00e5et l\u00e6ngere end til Oostende f\u00f8r sulten overmandede de meget ut\u00e5lmodige passagerer, og efter en hurtigt sightseeing kastede vi os over 3 Luxus Menuer p\u00e5 den lokale McDonalds. Dejligt Christopher var kommet ned til os – det var faktisk f\u00f8rste gang i ferien vi “tillod” os en burger. Jeg ville nu checke hos Tina hvorhen mere pr\u00e6cist jeg skulle k\u00f8re, og lige f\u00f8r Dunkerque m\u00e5tte jeg sande min fejltagne strategi – Omaha Beach var godt nok syd for Dunkerque, men tiden skulle ikke v\u00e6re spildt p\u00e5 dige-kigge-k\u00f8-k\u00f8rsel.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n

Projektet m\u00e5tte opgives – ellers havde passagerne beg\u00e5et mytteri, og vi hastede tilbage af motorvejsnettet. Hum\u00f8ret (hos mig alts\u00e5) var i bund, og det blev ikke bedre da jeg, efter at have holdt i k\u00f8 ved et tankanl\u00e6g, m\u00e5tte konstatere, at p\u00e5g\u00e6ldende r\u00e6kke alene var til benzink\u00f8bere med specielt k\u00f8bekort. Jeg bl\u00e6ste h\u00f8jt og flot p\u00e5 den gule lampe (du k\u00f8rer p\u00e5 reservetanken, kammerat) og k\u00f8rte tilbage p\u00e5 motorvejen, uden at vide hvorn\u00e5r n\u00e6ste tank m\u00e5tte dukke op. Det blev (endnu) en af de gange, hvor jeg tankede mere end 70 liter (jeg fatter ikke hvor benzinen gemmer sig, for i instruktionsbogen st\u00e5r, at tankkapaciteten – inklusiv reservetank – er 70 liter).<\/p>\n

Den h\u00f8flige opf\u00f8rsel fra i g\u00e5r, hvor jeg fik lov at vinde en enkelt kamp i bordtennis, var nu helt og aldeles forduftet. Christopher lammet\u00e6vede mig, s\u00e5 efter voldsomme grineanfald, mens jeg fik krisehj\u00e6lp, blev kn\u00e6gten smidt i seng. Han hyggede sig med sin medbragte diskman – og favoritten “Fucking f\u00e6tter” blev spillet igen og igen.<\/p>\n

\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

24.07.2000<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

For 99 \u00e5r siden opgav partiet H\u00f8jre (senere Det konservative folkeparti) kampen med Folketingets flertal, hvorefter parlementarismen indf\u00f8res i praksis med dannelsen af Danmarks f\u00f8rste Venstre-regering. T\u00e6nk sig, at det alts\u00e5 er mindre en 100 \u00e5r siden man officielt indf\u00f8rte parlamentarisme, hvis ledende princip er, at regeringen altid skal v\u00e6re i overensstemmelse med flertallet i det folkevalgte kammer. If\u00f8lge parlamentarismen skal regeringen dannes af det parti eller den partikoalition, som har flertal i parlamentet. Nyder ministeriet ikke l\u00e6nger flertallets tillid, m\u00e5 det automatisk g\u00e5 af. Udvikledes i Storbritannien efter 1832, indf\u00f8rtes i Danmark 1901 og lovf\u00e6stedes 1953. Er der ikke et eller andet der er smuttet ?<\/p>\n

Oven p\u00e5 g\u00e5rsdagens udflugt var der d\u00f8mt hjemmehygge p\u00e5 Athena. Vi havde bedt guderne om godt vejr, og vores b\u00f8n var blevet h\u00f8rt – i hvert fald for s\u00e5vidt angik formiddagen. Solen tittede frem ind i mellem, og temperaturm\u00e5leren havde sneget sig op p\u00e5 25 grader. Vi havde f\u00e5et nye naboer, og de kunne berette, at vejret i dag var det bedste igennem meget lang tid, og vi kunne da ogs\u00e5 selv konstatere, at det var det bedste vejr vi havde haft – nord for Alperne.<\/p>\n

Det blev til lidt solbadning, udend\u00f8rs bordtennis og badminton og Christopher fik mig lokket med til den store swimmingpool.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
\n
\"\"<\/a>
Stemningsbillede fra RulleKnaus<\/figcaption><\/figure>\n

Og s\u00e5 regnede det. Nej, det ikke bare regnede – det styrtregnede. Minderne var tilbage til sidste \u00e5r i \u00d8strig, hvor lyden af regnen p\u00e5 taget af RulleKnaus overd\u00f8vede enhver konversation. F\u00f8rst fors\u00f8gte vi os udend\u00f8rs under taget af forteltet, men vandet stod til sidst ned s\u00e5 kraftigt, at vi m\u00e5tte krybe indend\u00f8rs. Her kunne vi s\u00e5 betragte vores Camp-Let-liggende naboer, der efterh\u00e5nden mest af alt lignede en pram p\u00e5 Seinen.<\/p>\n

\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

25.07.2000<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

25. juli 1979 f\u00f8des Louise Brown som verdens f\u00f8rste reagensglasbarn. Nu er det jo s\u00e5 som s\u00e5 med barnet i reagensglasset, det er jo kun det sjove der mangler, resten foreg\u00e5r vist nok helt normalt. Men ……………. Fagre Ny Verden blev lige pludselig lidt mere virkelighed.<\/p>\n

Vores virkelighed var gr\u00e5t i gr\u00e5t – helt og aldeles overskyet og sm\u00e5regnende. S\u00e5 hele familien var lettere irriteret fra morgenstunden, og morgenmadshyggen holdt sig i maks 5 minutter. Et varm bad og varme lange bukser (ja, jeg m\u00e5tte for f\u00f8rste gang siden ferien startede 5. juli hoppe i lange cowboybukser) fik dog hum\u00f8ret op p\u00e5 plusgrader, og vi besluttede os til at drage til Bruxelles. Storbyer er jo egentlig ganske udm\u00e6rket i ikke-solskins-vejr, og mon ikke en enkelt skobutik kunne f\u00e5 fruens tanker ud af de depresive baner.<\/p>\n

Bruxelles er som bekendt Belgiens hovedstad med ca. 954.000 indbyggere. Skiltningen mod centrum var s\u00e5 som s\u00e5, men hurtigt tegnede der sig et effektivt ringvejsnet, s\u00e5 der var jo ikke andet for p\u00e5 et tidspunkt blot at dreje ind mod midten. Ret s\u00e5 heldigt, for n\u00e6rmeste parkeringsk\u00e6lder l\u00e5 kun ca. 500 meter fra torvet Grand Place.<\/p>\n

Jeg underholdte Christopher og Anette med anekdoter fra dengang Tina og jeg var i Bruxelles for at se Danmark banke Belgien i en kvalifikationskamp (en af de kampe som man burde huske rigtig godt, ikke alene fordi vi vandt p\u00e5 udebane, men mere fordi det var ganske ualmindeligt uretf\u00e6rdigt – men det generede absolut ikke festen p\u00e5 Grand Place). Interessen var sporadisk – Christopher t\u00e6nkte mest p\u00e5 at f\u00e5 k\u00f8bt nye underbukser (mor havde kun udstyret ham med 3 par hjemmefra) og Anette spejdede forg\u00e6ves efter t\u00f8j- og skoforretninger.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
\n
\n
\"\"<\/a>
Manneken Pis<\/figcaption><\/figure>\n

Vi m\u00e5tte jo se Manneken Pis – men ellers stod den absolut ikke p\u00e5 kunst og kultur. Til geng\u00e6ld betragtede vi interesseret det utal af restauranter p\u00e5 og omkring Grand Place, og morede os lidt over tjenerne, som direkte “angreb” os uden for deres respektive restauranter. Som rigtige danskere faldt vi for en mindre, men absolut hyggelig restaurant, hvor de reklamerede med menukort p\u00e5 dansk. Ved n\u00e6rmere p\u00e5syn af deres vinduesreklamer kunne den skarpsindige konstatere, at de havde menukort p\u00e5 alverdens sprog, men vi var da blevet ramt af blikfanget. Det blev til 3 gange Chataubriand – og jeg skal love for vi fik k\u00f8d. Heldigvis bestilte vi well-done, for det var p\u00e5 dansk n\u00e6rmest medium. Men vi guffede og guffede – og frokosten blev dermed samtidig aftensmad.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n

P\u00e5 hjemturen fik jeg misset en afk\u00f8rsel nord for Antwerpen, hvorp\u00e5 vi sightsee’ede i et k\u00e6mpe industriomr\u00e5de (alverdens olie- og kemikaliefabrikker, krydret med et atomkraftv\u00e6rk).<\/p>\n

Tilbage i Athena betragtede vi naboens fors\u00f8g med ny “overd\u00e6kket terresse”. “Nu kan regnen bare komme”, udtalte naboen stolt, men jeg synes dog nok, at hans ingeni\u00f8rberegninger om fald, vandm\u00e6gder og afl\u00f8b var noget kikset. Lad os dog for alle parter ikke h\u00e5be, at beregningerne bliver udsat for et st\u00f8rre pr\u00f8ve de kommende par dage.<\/p>\n

Jeg fik mine efterh\u00e5nden s\u00e6dvanlige bank i bordtennis, hvorefter “fjenden” fik overtaget, og jeg dels fik jobbet lidt, dels fik opdateret kampingvirusprogrammet.<\/p>\n

– og s\u00e5 er vi vist klar til sol i resten af ferien.<\/p>\n

\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

26.07.2000<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

“Den g\u00e5r ikke, Granberg”, blev “opfundet” 26. juli 1857. \u00c5rsagen var den svenske ballonskipper, som efter tidligere mislykkede fors\u00f8g p\u00e5 ballonopstigninger fra K\u00f8benhavn, fors\u00f8gte en ballonopstigning fra Christiansborg Slotsplads. Men den gik alts\u00e5 ikke.<\/p>\n

Den gik lidt mere p\u00e5 G.G.G. Casanova, italiensk eventyrer og forfatter. Han optr\u00e5dte i mange \u00e5r som kvindeforf\u00f8rer og plattenslager i fornemme kredse i Europa; men 26. juli 1755 blev det for meget for statsinkvisitoren, s\u00e5 charm\u00f8rtrolden blev f\u00e6ngslet og indsat i de berygtede blykamre i Venezia. Han blev dog lukket ud igen og tilbragte sine sidste \u00e5r som bibliotekar i B\u00f6hmen og skrev sine memoirer. Et interessant tidsbillede med \u00e5benhjertige erotiske skildringer.<\/p>\n

Og endelig m\u00e5 vi jo ikke glemme at fejre evigunge Mick Jagger’s f\u00f8dselsdag. Den unge mand bliver s\u00e5men blot 57 \u00e5r i dag.<\/p>\n

Jeg v\u00e5gnede med ondt i hovedet. Ikke indvendig, men n\u00e6rmere udvendigt. En voldsom svien i h\u00f8jre tinding fik mig ud af dr\u00f8mmeland og ud p\u00e5 toilettet foran spejlet. Umiddelbart kunne jeg ikke f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 noget specielt, men da jeg kom tilbage, konstaterede jeg liget af en d\u00f8d hveps p\u00e5 min hovedpude. Det er nok ikke den smarteste m\u00e5de at bruge hovedet p\u00e5, men indtil videre synes jeg at have overlevet hvepsens sidste stik.<\/p>\n

Vejret var fortsat helt og aldeles overskyet, s\u00e5 for at give fruen lejlighed til at pleje egne nul-sol-frustrationer, k\u00f8rte Christopher og jeg til byen med henblik p\u00e5 bilvask og lettere indk\u00f8b. Det blev til Nederlands (nu har jeg snart l\u00e6rt det) svar p\u00e5 Harald Nyborg og et velassorteret supermarked, og pludselig gik der sport i indk\u00f8bet – vi skulle selv k\u00f8be ind til aftensmad og vi ville invitere Anette til middag. Dern\u00e6st blev Jeep’sen vasket og st\u00f8vsuget, ruderne pudset og diverse interi\u00f8r frisket op, s\u00e5 det bliver jo en helt ny bil at k\u00f8re hjemad i. Surt med den kofanger – ellers ser den nu ganske p\u00e6n ud – trods 192.000 kilometre og 12 \u00e5r p\u00e5 d\u00e6k.<\/p>\n

Hjemme igen og efter en st\u00f8rre frokost – samt praleri med vores vilde indk\u00f8b til aftensmenuen – m\u00e5tte jeg igen stille op til bank i bordtennis. Ved bordet ved siden af spillede en \u00e6ldre herre med sit barnebarn, og da han havde lyst til kvalifiseret modstand, udfordrede han vinderen af vores kamp. Ja, ja, det blev selvf\u00f8lgelig Christopher, men her fik kn\u00e6gten s’gu sin sag for. Den \u00e6ldre herre – som vi bagefter blev enige om var forhenv\u00e6rende landsholdsspiller, ja, m\u00e5ske endog Olympisk mester – skruede den lille bordtennisbold “helt syret vildt”, og Christopher m\u00e5tte erkende, at han havde fundet sin overmand.<\/p>\n

Inden vi skulle igang med aftensmaden lokkede Christopher mig med i poolen. Vandet var vist omkring 23 grader, men n\u00e5r luften kun er 20, f\u00f8les alting nu godt nok koldt. Men vi sluttede i saunaen, og s\u00e5 var vi ladet op til at kokkerere.<\/p>\n

Der blev hurtig aftalt arbejdsfordeling. Christopher stod for gr\u00f8n salat, stegning af hakkeb\u00f8ffer (fedtfattigt tatark\u00f8d) og bearnaisesauce, mens jeg fik forn\u00f8jelsen af at koge og pille kartofler. Til dessert serverede vi friskplukkede jordb\u00e6r. Og da vi efterf\u00f8lgende selv klarede opvasken og sluttelig serverede fruen kaffe med kager – s\u00e5 var der ikke et \u00f8je t\u00f8rt. Mon ikke vi bliver godt fork\u00e6let i morgen ?<\/p>\n

\n<\/div>\n

\n
\n

27.07.2000<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

27. juli 1938 sv\u00f8mmer Jenny Kammersgaard som den f\u00f8rste dansker over \u00d8sters\u00f8en fra Gedser til Warnem\u00fcnde i tiden 40 timer og 17. minutter. Meget p\u00e6n lille sv\u00f8mmetur – hva’ ?<\/p>\n

Solen fors\u00f8gte forg\u00e6ves at titte frem fra morgenstunden, og det lokkede fruen og Christopher op til poolen. Jo, der blev skam smurt godt med solfaktor 8, for man skulle jo n\u00f8dig blive forbr\u00e6ndt. Jeg tjekkede mails og terroriserede de tapre tilbagev\u00e6rende medarbejdere p\u00e5 kontoret inden jeg ogs\u00e5 begav mig til poolen – if\u00f8rt campinghabit, for det var absolut ikke varmt. Solen m\u00e5tte opgive – skylaget var simpelthen for tykt, og vi besluttede os for at pakke sammen og drage nordp\u00e5. Det kunne ikke blive d\u00e5rligere vejr. Og d\u00e5rligt havde vi truffet beslutningen f\u00f8r den f\u00f8rste byge gjorde forteltet godt og grundigt v\u00e5dt.<\/p>\n

Jeg blev enig med mig selv om at et par timers t\u00f8rvejr ville \u00e6ndre pakkesituationen radikalt, s\u00e5 Christopher og jeg drog til Putte for at t\u00f8mme en pengeautomat s\u00e5 vi kunne betale vores efterh\u00e5nden ugelange ophold p\u00e5 Athena. Men ak; samtidig med at vi afregnede i receptionen, blev der virkelig \u00e5bnet for sluserne, og i l\u00f8bet af den efterf\u00f8lgende time var den ellers s\u00e5 fredelige skovbund forvandlet til et mudderbad.<\/p>\n

P\u00e5 den ene side var det jo ulogisk at pakke i sjask-\u00f8s-plaskende-regnvejr, men p\u00e5 den anden side forst\u00e6rkede regnen lysten til bare at komme v\u00e6k. S\u00e5 ned med forteltet, bad det lidt i muddelp\u00f8len og kast det ind bag i bilen. P\u00e5 med 4-hjuls-tr\u00e6k og differentiale-sp\u00e6rer – kan I s\u00e5 komme v\u00e6k. Nu er jeg jo normalt ikke meget for at rose mig selv, men her m\u00e5 jeg overvinde min generthed. Jeg fik – bagl\u00e6ns naturligvis – kantet mig ud gennem skoven, og marginalerne var s\u00e5 sm\u00e5, at Christopher m\u00e5tte afmontere det ekstra p\u00e5h\u00e6ngersidespejl i h\u00f8jre side. Lidt surt at alle Athena’s \u00f8vrige beboere sad inde i deres respektive campingvogne og -telte, s\u00e5 de ikke kunne se fars mesterk\u00f8rsel.<\/p>\n

Vi var ikke bare blevet v\u00e5de – vi var gennembl\u00f8dte. S\u00e5 ved den f\u00f8rste og bedste rasteplads, da vi var kommet ud p\u00e5 motorvejsnettet, var vi p\u00e5 skift i campingvognen og tage t\u00f8rt t\u00f8j p\u00e5, og med fuld power p\u00e5 airconditionen blev der efterh\u00e5nden ganske rart i Jeep’sen. Anette har smurt sandwich og ckokolade-, lakrids- og sodavandsdepoterne var fyldt op. Ca. halv elleve fik Christopher sin dyne ind p\u00e5 bags\u00e6det, og s\u00e5 var det godnat-Poulsen, hvilket smittede effektivt p\u00e5 fruen, der dog ind i mellem blev v\u00e6kket af sin egen snorken.<\/p>\n

\n<\/div>\n

\n
\n

28.07.2000<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Planen var oprindelig at k\u00f8re til Lilleb\u00e6lt og s\u00e5 nyde en sidste feriedag i Danmarks land. Men med 2 Red Bulls, gr\u00e5vejr og Lilleb\u00e6lt kl. 04:30 \u00e6ndrede jeg destinationen til Bregnevej. Jublen ville ingen ende tage hos fruen, og da Christopher v\u00e5gnede ved Storeb\u00e6ltsbroen var eneste kommentar : “Holdk\u00e6ft, er vi allerede her, jeg m\u00e5 vist have sovet”.<\/p>\n

13 timer \/ 1100 kilometre fra Athena parkerede vi godt udbr\u00e6ndte p\u00e5 Bregnevej, d.v.s. Chrstopher var selvf\u00f8lgelig frisk som en hav\u00f8rn. Men han accepterede tingenes tilstand, og vi fik lov at sove 3 \u00bd time, mens han n\u00f8d igen at kunne se dansk fjernsyn. I \u00f8vrigt et ualmindeligt godt tidsrum at gennemf\u00f8re en s\u00e5dan transportrejse i – vi holdt ikke i en eneste k\u00f8 p\u00e5 vejen hjem, og den yderst begr\u00e6nsede trafikt\u00e6thed gjorde, at vi vel i 99 % af tiden kunne k\u00f8re med fartpiloten sat p\u00e5 100 KM\/timen.<\/p>\n

I \u00f8vrigt omkommer 13 mennesker den 28. juli 1945, da et amerikansk bombefly kolliderer med Empire State Building i New York; samme dag som Jacqueline Lee Bouvier fejrer sin 16 \u00e5rs f\u00f8dselsdag. Hun t\u00e6nkte nok ikke p\u00e5 den dag, at hun 8 \u00e5r senere skulle skifte efternavn til Kennedy og igen 8 \u00e5r senere skulle st\u00e5 som pr\u00e6sidentfrue.<\/p>\n

Anette st\u00f8vede vaskemaskinen, mens Christopher og jeg parkerede RulleKnaus hos Solvennerne (www.tysmosen.dk) i Led\u00f8je. Vi er ikke rigtig blevet “f\u00e6rdige” med vores sommerferie – og der m\u00e5 vel for pokker komme sommer ogs\u00e5 i \u00e5r 2000. Det mudderp\u00f8lede fortelt blev monteret og vi pr\u00e6mierede os selv med \u00bd time i swimmingpoolen. Vandet var 20,8 grad og mon ikke lufttemperaturen havde sneget sig op p\u00e5 23 grader. Jo, det var jo helt hyggeligt, men vi havde vores store problemer – hvordan skulle vi dog f\u00e5 rengjort det fortelt. For en gangs skyld bad vi Vorherre om en kraftigt regnbyge – dog skulle han gerne skynde sig, da vi havde besluttet os for at nyde aftenen p\u00e5 Bakken.<\/p>\n

Vi daffede hjem og trak Anette op af vaskebaljen, s\u00e5 vi alle tre kunne sige “hej tillykke med jeg jeres nye hus, tak fordi I har set efter vores i ferien” til Inge og Marius. Et par pilsenere l\u00f8ftede stemningen, og snart var vi alle p\u00e5 vej til Bakken, hvor Hansen og jeg p\u00e5 skift stod model til Christopher’s test af Bakken’s vilde k\u00f8reforretninger m.v. En fin aften, der vejrm\u00e6ssigt sluttede som den begyndte – det regnede.<\/p>\n

\n<\/div>\n

\n
\n

29.07.2000<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

29. juli 1814 indf\u00f8rer Danmark tvungen undervisningspligt fra det 7. til det 14. \u00e5r. Det er dog fortsat frivilligt, hvormeget af undervisningen man h\u00f8rer efter. 29. juli 1981 vies prins Charles i Saint Pauls Cathedral i London til den 20-\u00e5rige Lady Diana Spencer. Mon ikke snart han tager en tur mere op ad kirkegulvet ?<\/p>\n

Udpakningen efter 3 \u00bd uges sommerferie, samt gennemgang af privat postbunke, tager hurtigt et par timer eller tre, og efter et times zapning fandt Christopher anledning til at l\u00e6se dagens aviser. Her faldt han straks over en artikkel om det “ber\u00f8mte” Mujaffa-spil, som Danmarks Radio\/TV har k\u00f8rende p\u00e5 Internettet. Pludselig blev der sat billeder p\u00e5 “Fucking-f\u00e6tter”, og han hyggede sig et par timer med sin BMW, brede d\u00e6k og ludere p\u00e5 Vesterbrogade. Jeg ved ikke rigtigt hvordan jeg skal forholde mig til den “nye invandrerpolitik”, men ingen tvivl om, at b\u00f8rn og unge er meget optaget af forholdet til andre med en anden etnisk herkomst. Og m\u00e5ske er denne specielle form for “dansker-ironi” (som jeg jo selv “falder” for ind i mellem) positivt medvirkende til at f\u00e5 problemerne vendt med et lidt mere \u00e5bent sind.<\/p>\n

Jeg havde fortsat billedet af et mudret fortelt p\u00e5 nethinden, og trods regnen i g\u00e5r aftes, var jeg sikker p\u00e5 at vi havde en stor udfordring med reng\u00f8ring foran os. S\u00e5 ud til Solvennerne og gang i reng\u00f8ringen. Det viste sig heldigvis ikke at v\u00e6re s\u00e5 uoverskueligt, for med en kost lykkedes det faktisk Christopher at feje det efterh\u00e5nden t\u00f8rre sand af forteltet, mens jeg fik rengjort RulleKnaus indvendigt. Den positive udvikling satte sit pr\u00e6g p\u00e5 hum\u00f8ret og lysten til at forts\u00e6tte arbejdet – s\u00e5 vi monterede for- og sidestykker til forteltet, s\u00e5 vi har en campingvogn med udestue. Lad os s\u00e5 h\u00e5be p\u00e5 en solrig august m\u00e5ned – s\u00e5 drager vi s’gu til Tysmosen.<\/p>\n

Dagen blev afsluttet med middag hos familien Poulsen i Solr\u00f8d – med alle b\u00f8rn og svigerb\u00f8rn – og med alt for meget klogevand.<\/p>\n

\n<\/div>\n

\n
\n

30.07.2000<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Den 30. juli 1975 \u00e5bnes den Europ\u00e6iske Sikkerhedskonference i Helsingfors med deltagelse af samtlige europ\u00e6iske lande undtagen Albanien samt USA og Canada. Konferencens resultat var en f\u00e6llesudtalelse (de s\u00e5kaldte Helsinki-aftaler), der af vestlige ledere blev betegnet som et skridt mod afsp\u00e6nding, mens Bresjnev is\u00e6r betragtede den som en endelig bekr\u00e6ftelse p\u00e5 2. verdenskrigs udfald, dvs. Europas opdeling.<\/p>\n

Og 30. juli 1966 viser England sig igen som sejrherrer, med en 4 – 2 sejr over Vesttyskland p\u00e5 Wembley (for de “ugudelige” skulle jeg m\u00e5ske lige tilf\u00f8je, at de spillede fodbold).<\/p>\n

G\u00e5rsdagens uh\u00e6mmede indtagelse af alkohol bevirkede at Jeep’sen blev beruset, s\u00e5 det var i Solr\u00f8d jeg v\u00e5gnede med “hovede p\u00e5”. Fruen blev venligt overdraget biln\u00f8glerne, for promillerne var absolut ikke forbr\u00e6ndt endnu. Vi dyttede ind til Tina, for jeg havde lovet at hj\u00e6lpe med at s\u00e6tte persienner op. Ak ja, det blev til 2 glas juice og en chokoladebolle, f\u00f8r jeg faldt besvimet om i sofaen og forl\u00e6ngede den alt for korte nattes\u00f8vn. Anette var derimod frisk, s\u00e5 hun k\u00f8rte til R\u00f8dovre og gl\u00e6dede sin mor med 2\u00bd times mor-datter-hygge.<\/p>\n

Det var alts\u00e5 ikke lige dagen hvor der skulle s\u00e6ttes persienner op, s\u00e5 jeg kapitulerede og daffede hjemad ved 3-tiden. Jeep’sen kunne naturligvis ikke holde retningen med krydset Tuborgvej \/ Lers\u00f8e Parkall\u00e9, s\u00e5 pludseligt befandt jeg mig i verdensfirmaet p\u00e5 Gribskovvej. Postbunken var da heldigvis begr\u00e6nset – dejligt at kunderne ogs\u00e5 holder ferie i juli m\u00e5ned – s\u00e5 jeg kunne hurtigt drage p\u00e5 Bregnevej og pleje resterne af mine t\u00f8mmerm\u00e6nd.<\/p>\n

Og s\u00e5 sidder jeg her, 23:55, og programmerer Kampingvirus release 5.0 f\u00e6rdig.<\/p>\n

Alt i alt (igen) en god kampingferie – med regn, sol og regn. Tak til Anders, der lokkede os til Sydfrankrig, ellers havde nok kun v\u00e6ret regn, overskyet og regn. Vi fik masser af sol (og sjove oplevelser) i Cap d’Agde og vi n\u00f8d (for det meste) kampinglivet. RulleKnaus st\u00e5r monteret til en god sensommer, og mon ikke vi tager en kampingferie igen n\u00e6ste \u00e5r.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Forord Kampingvirus: en f\u00f8jleton fra Anette og Jan, der p\u00e5 eget initiativ udbreder sig fra Jan’s “fjende” til din computer via datanet, f.eks. Internettet. Der findes antivirus-programmer (kaldes ofte vacciner) mod de mest g\u00e6ngse vira, men Anette og Jan’s Kampingvirus stoppes bedst ved en svar med historik – slet mig af listen – mail. Og … <\/p>\n

L\u00e6s videre “2000 On the road again”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":5,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[],"class_list":["post-1681","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-kamping"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1681","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/5"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1681"}],"version-history":[{"count":10,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1681\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4043,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1681\/revisions\/4043"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1681"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1681"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1681"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}