{"id":1730,"date":"2001-07-03T00:00:16","date_gmt":"2001-07-02T23:00:16","guid":{"rendered":"http:\/\/localhost\/?page_id=1730"},"modified":"2020-09-12T22:45:27","modified_gmt":"2020-09-12T21:45:27","slug":"2001-lykkens-vej","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/anetteogjan.dk\/?p=1730","title":{"rendered":"2001 Lykkens vej"},"content":{"rendered":"
\n
\n

03.07.2001<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a>Lykken er ferie ……….<\/p>\n

Indr\u00f8mmet, det er lidt snyd – billedet er fra 07.07.1999. Kun f\u00e5 forskelle : bilen er blevet lidt yngre, fruen lidt \u00e6ldre og tr\u00e6erne lidt f\u00e6rre, men h\u00f8jere.<\/p>\n

Endnu en gang kom ferien bag p\u00e5 mig selv, mine kunder og mine medarbejdere. M\u00e5ske er det et godt tegn – alts\u00e5 et tegn p\u00e5 engagement i jobbet, at mine forberedelser til ferien indskr\u00e6nker sig til at “invitere” mig selv p\u00e5 ferie i min Notes-kalender. S\u00e5 aftaler jeg da i det mindste ikke noget med nogen.<\/p>\n

Men det kan selvf\u00f8lgelig v\u00e6re lidt problematisk ultimo juni m\u00e5ned at konstatere, at den nye (ja, ja, 4 \u00e5r gammel) Jeep vejer betydelig mere end den gamle (s\u00e5 tror da fanden, at benzinen l\u00f8ber lige i gennem), s\u00e5 bil + RulleKnaus umiddelbart kr\u00e6ver “trailerk\u00f8rekort”. Jeg lovede mig selv – og manden p\u00e5 Bilinspektionen – kun at l\u00e6sse 12 flasker r\u00f8dvin (man tager jo heller ikke sand med til Sahara) og 3 kasser d\u00e5se\u00f8l med som ekstraudstyr, hvorefter vi med lidt nedjustering af Jeep’sen maksimale tr\u00e6kv\u00e6gt fik gjort vogntoget lovligt til stemplerne i mit k\u00f8rekort.<\/p>\n

Fruen er noget bedre til at planl\u00e6gge ferie – s\u00e5 tirsdag morgen var alt pakket. Sku’ vi ikke tage afsted ved frokosttid ?, udg\u00f8d hun ved morgenbordet. Ja, jeg manglede vel kun omkring 20 timers arbejde, at reng\u00f8re RulleKnaus udvendig og s\u00e5 pakke gummir\u00f8jser, regnfrakke og den mere end 1 meter h\u00f8je l\u00e6sebunke.<\/p>\n

S\u00e5 formiddagen gik med at (bort)forklare h\u00e6ngepartierne – og s\u00e5 godkende regningerne p\u00e5 hovedparten af statusperiodens arbejde. S\u00e5 er det jo sp\u00e6ndende og se, om kunderne har kunnet se mit feriehum\u00f8r !<\/p>\n

RulleKnaus fik sin sommerferiereng\u00f8ring og interi\u00f8ret blev hentet ud af vinterhiet. Hvem sagde ferieklar ? – n\u00e5, ja, m\u00e5ske skulle vi lige vende om og hente Campingb\u00f8ger og Vejatlas, bare s\u00e5dan for god ordens skyld.<\/p>\n

F\u00f8rste stop – efter “anden afrejse” – ved Solr\u00f8d Strand. Alts\u00e5 ikke for at bade, men for at opsamle Christopher’s rejsegods. Christopher og Tina joiner os nemlig p\u00e5 ferien om et par uger, og Christopher mente det var lettere for RulleKnaus end for SAS at transportere diverse regnt\u00f8j og dyne. Allerede her burde jeg jo v\u00e6re blevet lidt mist\u00e6nksom – hvorfor skal man bruge regnt\u00f8j i Frankrig og ikke i Danmark ? Vi blev fristet – og det var ikke sv\u00e6rt – at grilstegt kalkun, guld\u00f8l og r\u00f8dvin, s\u00e5 f\u00f8rste stop blev udvidet til godt 2 timer.<\/p>\n

Sommerklarg\u00f8ringen af RulleKnaus havde i \u00f8vrigt givet lidt elektriske problemer : Batteriet (som var blevet forsvarligt vinteropbevaret) var naturligvis helt og aldeles d\u00f8dt, men v\u00e6rre var det, at samme tilstand synes at indfinde sig hos akkumulatoren. Jeg ladede og ladede, men lige lidt var batteriet blevet opladet, og jeg havde endda fors\u00f8gt mig med at “l\u00e5ne” str\u00f8m fra Jeep’sen batteri. Heldigvis havde Hr. Danmark (s\u00e6rligt k\u00e6lenavn for Knold, alias Anders, alias Christopher’s far) en “lidt \u00e6ldre model” af et ladeapparat, s\u00e5 vi tappede lidt Solr\u00f8d-str\u00f8m – og l\u00e5nte den tekniske museumsgenstand med p\u00e5 sommerturen.<\/p>\n

Lykken er ferie ……….<\/p>\n

\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

04.07.2001<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Lykken er aircondition ……….<\/p>\n

Hverken RulleKnaus’ eller mit batteri var tilstr\u00e6kkeligt opladet, s\u00e5 kl. 01:00 gik jeg flad, og m\u00e5tte slukke lyset for en koncentreret opladningstid. Hamborg Stillhorn er nu bare s\u00e5 charmerende midt om natten, is\u00e6r n\u00e5r man kan f\u00e5 plads mellem 2 stk. 40 fods k\u00f8levogne (jeg formoder, at larmen fra kompressonerne m\u00e5 v\u00e6re ligefrem proportional med k\u00f8leeffekten). Hjernen sov efter 1 minut, mens benet holdt ca. 1 time. S\u00e5 blev uroen for meget for hjernen, og de 200 Jeep’ser-heste blev v\u00e6kket til live. 6 timer senere – og 600 km l\u00e6ngere mod sydvest – var det igen tid til en reloading, men denne gang var det bagende morgensol, der indskr\u00e6nkede sovetiden til ca. 1 time.<\/p>\n

S\u00e5 er det alts\u00e5 at jeg synes, at n\u00e5r jeg nu med 110 km\/timen overhaler en af de irriterende, larmende, k\u00f8levogne fra Stillhorn, m\u00e5 resten af de str\u00e6bsomme, 2-hjulstrukne (eller -skubne) singlek\u00f8ret\u00f8jer s’gu vise lidt respekt. RESPEKT, gjallede jeg – men de rystede blot p\u00e5 hovedet, n\u00e5r de brovtende gled forbi, d\u00e5rligt inden jeg igen havde fundet inderbanen.<\/p>\n

Morgensol og morgentr\u00e6thed er en st\u00e6rk cocktail – jeg fatter ikke dem som hver morgen kan holde \u00bd – 1 time i k\u00f8 p\u00e5 vej ind til jobbet. En m\u00e5 v\u00e6re overmandet lidt for kraftigt af s\u00f8vnen, for pludselig stod alt helt og aldeles stille. Udrykningshorn og blinkende, bl\u00e5 lygter berettede om ulykke forude, s\u00e5 hastigheden ikke alene blev reduceret, n\u00e6h, vi holdt helt og aldeles stille. Jeg mente nok min situation var v\u00e6rst, s\u00e5 jeg bad snart co-driveren overtage opsynet, mens jeg lod \u00f8jenl\u00e5gnene sk\u00e6rme for det v\u00e6rste sollys. Kender I den lidt dumme f\u00f8lelse, n\u00e5r man bliver v\u00e6kket af en flue p\u00e5 n\u00e6sen, og straks konstaterer, at n\u00e6rmeste bil er ca. 500 meter l\u00e6ngere fremme ? Ja, co-driveren sov, som \u00e5benbart ogs\u00e5 resten af k\u00f8en bag os. Det fors\u00f8mte blev dog indhentet p\u00e5 1 minut, og s\u00e5 sl\u00f8vede vi igen \u00bd time.<\/p>\n

I \u00f8vrigt er vi et fantastisk godt k\u00f8reteam. Driveren er langsynet og co-driver er n\u00e6rsynet. Det betyder at vi normalt kan f\u00f8lge med, b\u00e5de med vejskilte og kortl\u00e6sning. Vi har naturligvis lidt kommunikationsudfordringer, for det er ikke altid driverens udtalelse af vejskilte falder lige i harmoni med co-driverens l\u00e6sning af tilsvarende navne p\u00e5 kortet. S\u00e5 er det driveren kan snyde lidt – for det langsynede blik kan ogs\u00e5 bruge til at l\u00e6se kortet p\u00e5 1 meters afstand. Pudsigt nok n\u00e5r vi n\u00e6sten altid frem til samme punkt p\u00e5 samme tid.<\/p>\n

Man kan jo nok ikke p\u00e5st\u00e5 at det er videre genialt, s\u00e5dan rent rejseplanl\u00e6gningsm\u00e6ssigt, at n\u00e5 Paris’s ber\u00f8mte motorringvej ved 17:30-tiden. Men de tilbagelagte kilometre og den anvendte tranporttid ville det s\u00e5dant. Hold k\u00e6ft hvor var det varmt – termostaten viste 36 grader. Hvor mange grader dette var p\u00e5virket af Jeep’sen egen (ud)st\u00f8nning, skal v\u00e6re usagt, men det var i hvert fald et “must” at have vinduer lukket og airconditioning p\u00e5 fuld skrue.<\/p>\n

Lykken er aircondition ……….<\/p>\n

Efter Paris’s myndretid klarede vi kun yderligere en time mod syd, hvor vi fandt en stille og rolig campingplads et par kilometre fra motorvejen. Et varmt bad og 1 flaske r\u00f8dvin var som sovepiller – og vi faldt om kuld i et inferno af lyn og torden. N\u00e6ste morgen kunne vi konstatere, at uvejret ikke havde v\u00e6ret helt almindeligt uvejr – det skulle efter sigende have v\u00e6ret det v\u00e6rste en mands minde i Frankrig.<\/p>\n

Inden vi dejsede omkuld skulle vi lige have sikret os en yderligere opladning af el-reserverne. Ak og ve. Det var som om uvejret var p\u00e5 vej ned i akkumulatoren – i hvert fald spyede den ild og batteriet synes fortsat at v\u00e6re fladt – helt fladt.<\/p>\n

\n<\/div>\n

\n
\n

05.07.2001<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Lykken er toilet – med br\u00e6dt ……….<\/p>\n

At morgenstund har guld i mund – kan v\u00e6re lidt sv\u00e6rt at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5, n\u00e5r regnen st\u00e5r ned i l\u00e5rtykke str\u00e5ler. Var der noget med det der regnt\u00f8j ? Lidt belastende med vejrmeldingerne – h\u00f8j flot sol i Danmark, og regnvejr i nord-, vest- og \u00f8stfrankrig. Det fik os til at t\u00e6nke p\u00e5, at John (John og Giite, Randers) tidligere p\u00e5 \u00e5ret havde forespurgt hvorn\u00e5r vi skulle have ferie, og om vi igen rejste til Frankrig. For I s\u00e5 fald ville de holde ferie samtidig – og BLIVE i Danmark.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
Anette bevarede dog fortsat optimismen – og s\u00f8gte oplysninger om vores tilt\u00e6nkte sommerresidens. Fruens “sprog\u00f8re” (og \u00f8je)” er p\u00e5 Vorbasse-niveau, s\u00e5 campingbogens beskrivelse af “sunny and shady sites” fik en noget sp\u00f8js udl\u00e6gning. Jeg var i hvert fald sp\u00e6ndt p\u00e5 hvilken “side” vi skulle ligge p\u00e5.<\/div>\n
\n

\"\"<\/a>K\u00f8rselsvejledningen til Euronat anbefalede en mindre sejltur over floden Gironde. Hermed skulle v\u00e6re sparet et par hundrede kilometre syd om samme. I skrivende stund er jeg noget i tvivl om hvormeget nord for Bordeaux man kan passerede floden, men det vil forh\u00e5bentlig blive udforsket, n\u00e5r en endagstur skal bringe os p\u00e5 vin-indk\u00f8bs-tur til Saint Emilion.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
Lidt sv\u00e6rt at forestille sig, at passagen af Gironde-floden skulle indbefatte meterh\u00f8je b\u00f8lger, et underdrejet skib og fruen, der m\u00e5tte forlade sold\u00e6kket p.g.a. begyndende s\u00f8syge. Jo, det var s’gu nok meget godt vi “gik i land” i 1999.<\/div>\n
\n

Endelig fremme ved vores bestemmelsessted – Euronat – Grayan-L’H\u00f4pital, efter 24 timers k\u00f8rsel (ca. 48 timer undervejs i alt) og ca. 1900 km syd-sydvest for Bregnevej, daffede vi ind i receptionen kl. 18:30 torsdag og fik anvist vores jordstykke for de kommende 2 uger : Alle\u00e9 des Bouleaux nr. 16, med venlige tyske naboer i nr. 18 og franske i nr. 14.<\/p>\n

Deres venlighed blev straks sat p\u00e5 en pr\u00f8ve. For en ting er at v\u00e6re “verdensmester” i at bakke RulleKnaus ind p\u00e5 et dertil indrettet jordstykke – en anden ting er det at justere “huset” rundt p\u00e5 toppen af en bakke. I starten var hj\u00e6lpen ment som almindelig naboh\u00f8flighed, men det blev snart klart, at det mere var selvhj\u00e6lp for ikke at f\u00e5 \u00f8delagt egen indretning af fortelt, l\u00e6segl m.v.<\/p>\n

Stedet kan i \u00f8vrigt bedst beskrives med ordene fra pr\u00e6sentationsbrochuren :<\/p>\n

Imagine an endless beach on the Atlantic Ocean. A vast stretch of white sand bordered by dunes and pine forest. A preserved haven with the sun as only witness. Welcome to the South West of France, to Euronat, Europe’s largest naturist resort.<\/p>\n

This is where freedom becomes reality, expressed as a way of life in harmony with a huge 335-hectare estate. The pine forest and its untamed fragrance, the undergrowth dotted with broom and ferns, the dunes interspersed with beachgrass, all offer an ideal environment to rediscover the simple joys of peaceful, beautiful and respected nature.<\/p>\n

En ting er gode ord og flotte billeder, noget andet er virkelighed. Her er virkeligheden blot meget smukkere. Jo, vi har fundet Edens Have – vi troede bare solen skinnede noget mere der.<\/p>\n

Og m\u00e5ske som rosinen i p\u00f8lseenden – men nu slet ikke s\u00e5 tosset endda – Euronat har (ogs\u00e5) toilet med br\u00e6dt.<\/p>\n

Lykken er toilet – med br\u00e6dt ……….<\/p>\n

\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

06.07.2001<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Lykken er hjemmevideo ……….<\/p>\n

\"\"<\/a>Regn, regn og atter regn – det var s’gu sv\u00e6rt at se, at vi havde indtaget en naturist-campingplads, for p\u00e5kl\u00e6dningen lignende grangivelig Blokhus-turister i efter\u00e5ret. Vores tyske nabo kommenterede da ogs\u00e5 vejrsituationen med gloser jeg ikke kunne finde i vores lille parl\u00f8r, s\u00e5 det var helt legalt, at jeg startede “fjenden” for at se DMI’s verdensvejr.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
Ak, det forbedrede ikke hum\u00f8ret, og som et kuri\u00f8sum h\u00f8rte vi fra Bjarne & Lene, sejlende i Nords\u00f8en, fra Tina i K\u00f8benhavn og Philip fra p\u00e5 surf-ferie i det sydfranske – alle var ved at d\u00f8 af hedeslag. Vi havde ikke meget medlidenhed til overs for deres bekymringer, og inviterede alle til afk\u00f8ling i Bordeaux.<\/div>\n
\n

Tasken med den 1 meter h\u00f8je l\u00e6sebunke blev bragt ind i huset – og 24 Sort Guld blev lagt til rette p\u00e5 hylden.<\/p>\n

Fruen deklarerede “madhold” – vi har jo begge to ferie. Jeg opgav p\u00e5 forh\u00e5nd enhver form for diskussion – s\u00e5 hellere “leve med” p\u00e5 id\u00e9en. “OK”, sagde jeg, “hveranden dag laver du mad, og hver anden dag inviterer jeg dig p\u00e5 restaurant”. Hun sagde s’gu OK !<\/p>\n

Euronat har selv 3 – 4 restauranter (i skrivende stund har vi pr\u00f8vet 2 af dem), mens oplandet er fyldt med sm\u00e5 byer og disses sm\u00e5 restauranter. Det bliver sp\u00e6ndende hvor meget vi f\u00e5r vovet os uden for lejren, og hvor mange franske spisekort vi f\u00e5r g\u00e6ttet os igennem. Man kommer jo ikke langt med Trois beires pression og L’addision, sil vu plaise (eller hvordan det nu staves). Omvendt er Grillet Entrec\u00f4te vist meget internationalt.<\/p>\n

Mit franske ordforr\u00e5d best\u00e5r endvidere af “une barquette et trois coirsant” (heldigvis skal bagerjomfruen ikke l\u00e6se sig til bestillingen) og frisk-appelsin-presse-manden foran bageren forst\u00e5r “une littre”. Jo, det g\u00e5r helt fint med det franske. Anette klarer sig med 2 fingre – \u00e9n til at pege med, og to, n\u00e5r vi nu skal have to b\u00f8ffer, to skinkeruller, to laksestykker m..v.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\"\"<\/a>En l\u00e6kker Anette-servering og en medbragt St. Emilion Grand Cru (nu m\u00e5 vi alts\u00e5 ogs\u00e5 se at bes\u00f8ge det slot) var den perfekte optakt til aftenens film – K\u00e6rlighed ved f\u00f8rste hik.<\/div>\n
<\/div>\n
\n

Det er historien om Victor, der som ny 1. G’er falder pladask for den uopn\u00e5elige 3. G’er Anja. Det er den om hikkeanfaldet og det lovede kys af den guddommelige eneste ene. Det er den med den l\u00e5dne fugleedderkop i f\u00f8dselsdagsgave og det er den med lillebror’en og kadongerne. Det er pragtfuld underholdning.<\/p>\n

“Sofie Lassen-Kahlke er faktisk mere attraktiv end Julia Roberts”, skrev Berlingske Tidende. Lidt sv\u00e6rt at sammenligne en uskyldig 3. G’er med Pretty Woman, men jeg n\u00f8jes nu gerne med Julia Roberts.<\/p>\n

Lykken er hjemmevideo ……….<\/p>\n

\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

07.07.2001<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Lykken er sol ……….<\/p>\n

Meteol\u00f8gnerne havde IKKE ret (til at begynde med) – for vi v\u00e5gnede op til det sk\u00f8nneste solskinsvejr. Endelig kunne vi igen ringe til familie og venner, uden at blive mobbet med vejret i Danmark.<\/p>\n

S\u00e5 vi solede, solede og atter solede – ja, vi vovede os endog ned til stranden – dog uden at lade os “overtale” til at pr\u00f8ve vandtemperaturen med andet end storet\u00e5en.<\/p>\n

Vejret holdt til kl. 15:00 – men nok OK med det, for b\u00e5de skuldre og balder var s\u00e5 sm\u00e5t begyndt at v\u00e6re selvlysende.<\/p>\n

Lykken er sol ……….<\/p>\n

Jeg stod for aftensmaden – alts\u00e5 valget af hvilken restaurant der skulle have et aftryk af plastikkortet. Til geng\u00e6ld er valg af menu helt individuel, og her har Anette altid – n\u00e5r hun ser p\u00e5 menukortet – en st\u00e6rk trang til at pr\u00f8ve “noget andet”, mens \u00f8jnene n\u00e6sten falder ud af hovedet, n\u00e5r hun beskuer min l\u00e6kre, m\u00f8re, medium-stegte b\u00f8f med gorgonzola-sauce, mens \u00f8jnene er noget mere “tavse”, n\u00e5r blikket falder p\u00e5 det der “noget andet”.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
\"\"<\/a>Vi var blevet hug p\u00e5 det der hjemmebio, og denne gang fik jeg lov at v\u00e6lge blandt de af Poulsen venligst udl\u00e5nte DVD-film. (Nej, det er ikke rejsefilm, dem beholdt Poulsen selv).<\/div>\n
<\/div>\n
\n

Valget blev Heat med Robert de Niro og Al Pacino. Flot fyr ham Robert de Niro. Hvis han fik fjernet sin sk\u00f8nhedsplet og klippet lidt mere korth\u00e5ret, s\u00e5 kunne han s\u00e5men godt bruges som min standin.<\/p>\n

“Heat goes way beyond the expectations of the cops-and-criminals genre – and into the realm of movie masterpiece”, st\u00e5r der i omtalen. Og vi var enige – den er bare god.<\/p>\n

\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

08.07.2001<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Lykken er r\u00f8dvin ……….<\/p>\n

S\u00f8ndag gik vi rigtig h\u00e5rdt til den – alts\u00e5 med hensyn til l\u00e6sning. Ikke mange “un\u00f8dige” ord blev vekslet, og ud over den obligatoriske efter-frokost-spadserer-tur, levede vi stort set i hver vores verden.<\/p>\n

Trangen til hinanden – sm\u00e5snak – og sm\u00e5li’r gik dog op i en h\u00f8jere enhed, da Anette’s kogekunst og mit valg af vin fik alvoren til at forsvinde, og forelskelsen til at blusse op p\u00e5ny. En gang i mellem glemmer vi, at vi har kendt hinanden i over 20 \u00e5r – fedt mand.<\/p>\n

Fruen mente vi skulle have koinfri kaffe (nej, jeg har ikke stavet forkert) og m\u00e6lken til kaffen blev efters\u00f8gt p\u00e5 toilettet.<\/p>\n

Lykken er r\u00f8dvin ……….<\/p>\n

Anette stod for valget af aftenens hjemme-DVD, og jeg bifaldede straks valget af Erin Brockovich. Dels er hende Julia Roberts nu alts\u00e5 ikke helt grim, dels bringer det minder om vores tur til Sydney, Australien i p\u00e5sken 2000. Her studerede Tina Olympisk historie p\u00e5 et universitet i Sydney, og vi m\u00e5tte jo ned og se hvordan det gik for sig Down Under. Tabte jeg tr\u00e5den – nej, de viste Erin Brockovish i den lokale forstadsbiograf – ca. 1 m\u00e5ned f\u00f8r den kom op p\u00e5 de danske l\u00e6reder.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
\"\"<\/a>Erin er skilt to gange og alene med tre b\u00f8rn. Det er n\u00e6rmest held i uheld, da hun f\u00e5r et job hos advokaten Ed Masry (Albert Finney); i hendes situation m\u00e5 hun tage, hvad hun kan f\u00e5. Tilf\u00e6ldigt finder hun nogle sagsmapper, indeholdende nogle medicinske rapporter, hvilket i sig selv ikke er opsigtsv\u00e6kkende. Men at hun finder dem blandt sager vedr\u00f8rende ejendomsret; det er m\u00e6rkv\u00e6rdigt. Erin f\u00e5r lov at unders\u00f8ge sagen n\u00e6rmere, og snart viser det sig, at det handler om en tilsl\u00f8ring af en sag om et provinssamfund, hvis drikkevand er blevet forurenet. Forureningen har for\u00e5rsaget alvorlige sygdomme hos beboerne i det lille samfund, og ingen af dem er meget for at blive involveret i nogen sag. Men Erins engagement, vedholdenhed og personlighed g\u00f8r en forskel, hvilket bl.a. resulterer i en af USAs st\u00f8rste udbetalinger ved et s\u00f8gsm\u00e5l, nemlig 333 millioner dollars.<\/div>\n
\n

Det bedste ved filmen – alts\u00e5 m\u00e5ske lige bort set fra Julia Roberts – er, at den bygger p\u00e5 en historie fra det virkelige liv. Og jeg har selv set Erin Brockovich. For det er bare skide smart med disse dersens DVD’ere. Ikke bare film f\u00e5r du – n\u00e6h, der er skam ogs\u00e5 fraklippede scener, soundtracks og “personality profil – the real Erin Brockovich”.<\/p>\n

\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

09.07.2001<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Lykken er badestrand ……….<\/p>\n

T\u00e6nk sig, at vi skulle f\u00e5 det s\u00e5 varmt, at jeg ikke alene blev fristet af en strandtur – jeg f\u00f8lte virkelig ogs\u00e5 en vis lyst til at SE hvor koldt Atlanterhavet var.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
Det var nu slet ikke s\u00e5 koldt – eller ogs\u00e5 var det synet at de dejlige badenymfer, der fik det hele til at se normaltempereret ud.<\/div>\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a>De halvskoldede skuldre havde i \u00f8vrigt f\u00e5et mig til at klippe en T-shirt midt over – alts\u00e5 horisontalt. S\u00e5 kunne skuldrene beskyttes, men vommen fortsat kunne pyntes af lidt alternativ til dansk fl\u00e6skefarve.<\/p>\n

Den p\u00e5g\u00e6ldende T-shirt var i \u00f8vrigt udstyret med en lille lomme – skide smart, Egon, for deri kunne n\u00f8glen til RulleKnaus jo passende opholde sig, n\u00e5r vi nu promenerede rundt p\u00e5 strand og skovstier. Hvad jeg ikke havde t\u00e6nkt p\u00e5 – eller rettere t\u00e6nkte p\u00e5 – var, at min begejstring p\u00e5 Atlanterhavets b\u00f8lger kunne f\u00e5 mig til at tr\u00e6kke denne t\u00f8jgenstand hastigt over hovedet.<\/p>\n

Vandet blev nydt, stranden blev nydt og g\u00e5-turen hjem til RulleKnaus blev forl\u00e6nget med den st\u00f8rste omvej – jo livet var jo andet end debet og kredit. Det var ogs\u00e5 sand mellem t\u00e6erne og holde-i-h\u00e5nd.<\/p>\n

Vi kom dog tilbage til nutiden da vi igen n\u00e5ede hjem – for n\u00f8glen til RulleKnaus havde levet sig eget strandliv – og \u00e5benbart synes s\u00e5 godt om det, at den havde besluttet sig for at blive. Man kunne fristes til at tro, at fruen havde gemt n\u00f8glen, for hun lokkede mig til at g\u00e5 hele turen en gang til. Vi s\u00e5 m\u00e5ske lidt sp\u00f8jse ud. To n\u00f8gne mennesker g\u00e5r med raske skridt gennem strand og skovstier, med blikket rettet koncentreret mod jorden. Hvis vi nu ikke kigger p\u00e5 dem, kigger de vel heller ikke p\u00e5 os …….. – de kunne jo ikke vide, at vi forg\u00e6ves s\u00f8gte efter en lille 1 cm. bred, 2 cm. lang og 2 millimeter tyk n\u00f8gle til RulleKnaus.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
Det var klimaks – og antiklimaks – at vi forespurgte en af livredderne, om de skulle have fundet, eller f\u00e5et overbragt – en tabt n\u00f8gle. “Oui, naturelement, visite outre chef” – eller noget i den retning. Vi gik sm\u00e5grinende op til “vagtcentralen” – og jeg beskuede en genstand, som klart lignede en n\u00f8gle, blot ikke den tabte til RulleKnaus.<\/div>\n
<\/div>\n
Lykken er badestrand ……….<\/div>\n
\n

\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

10.07.2001<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Lykken er fransk spisekort ……….<\/p>\n

H\u00e5bet om det umulige – og s\u00e5 kombineret med, at fruen skulle “luftes” – fik os ned til stranden igen tirsdag. Blot for god ordens skyld henvendte jeg mig hos “chefen”. “Du skulle vel ikke have 2 tabte n\u00f8gler”, spurgte jeg. “Jo”, svarede ham, “hvilken en passer dig bedst ?”. Og s\u00e5 stod jeg der med en n\u00f8gle, som grangiveligt lignede n\u00f8glen til RulleKnaus – og som \u00bd time senere viste sig at v\u00e6re N\u00d8GLEN. Hvor heldig kan man v\u00e6re ?<\/p>\n

Meterol\u00f8gnerne havde i \u00f8vrigt lovet sol – s\u00e5 vi blev “hjemme”. De m\u00e5 have sl\u00e5et plat og krone, og denne gang vendte m\u00f8nten den rigtige side opad.<\/p>\n

Til geng\u00e6ld mente jeg fruen m\u00e5tte luftes om aftenen, s\u00e5 vi tog en tur til Le Verdon (den havneby, vi “landede” i for et par dage siden). De hyggelige restauranter havde gemt sig godt, s\u00e5 fronten blev igen vendt sydp\u00e5, og pludselig befandt vi os i L’Amalie (det skal ikke afvises, at det staves L’Am\u00e9lie, men vi s\u00e5 det alts\u00e5 som f\u00f8rst anf\u00f8rt).<\/p>\n

Byens flotteste hotel og restaurant (m\u00e5ske var der kun den samme) hed H\u00f4tel des Pins, og her kastede vi os uforf\u00e6rdet ind, if\u00f8rt korte bukser og sundhedssandaler. T\u00e6nk sig middag i L’Amalie – ja, jeg t\u00e6nkte “I Kina spiser de hunde”. Menukortet var helt og aldeles fransk – og vi vovede os ud i Salade de St-Jacoques aux Herbes og Escal. Foie Canard til forret, og Magret de Canard Grille til hovedret. Det eneste vi var helt sikre p\u00e5 var, at vinen var en Saint Emilion Grand Cru. Dejligt at de kan skrive noget p\u00e5 dansk.<\/p>\n

Frues herbessalat var noget af en pr\u00f8velse. Jeg jokede lidt med at det nok var bl\u00e6ksprutte, og s\u00e5 var den sidste lyst til at indtage forretten helt forduftet. “Hvad hedder bl\u00e6ksprutte p\u00e5 engelsk”, spurgte Anette (hun mente at en vis del af menukortet stod p\u00e5 engelsk). “Jetink”, svarede jeg. Ja, s\u00e5 var det alts\u00e5 ikke bl\u00e6ksprutte hun fik. Mine forventning om snegle til forret blev til andelever, men vores grillede andebryst var grillet andebryst.<\/p>\n

Lykken er fransk spisekort ……….<\/p>\n

Jeg undrede mig i \u00f8vrigt over sidedamens deodorant, og hun kiggede ogs\u00e5 lidt bekymrende p\u00e5 mig. Pludselig gik det op for mig, at det ikke var naboen, men mig selv, der “duftede” af myggespray. Den specielle mad, dejlige vin og duften af myggespray var efterh\u00e5nden en h\u00e5rd belastning for fruens termostat. S\u00e5 midt i hovedretten piplede sveden frem p\u00e5 panden. Jeg er sikker p\u00e5, at de snakker om os endnu p\u00e5 H\u00f4tel de Pins.<\/p>\n

A propos snakker – s\u00e5 blev fruen pludselig meget filosofisk. Inspireret af 2 blinde g\u00e6ster (og en dejlig lys Amalie) kom det meget klogt : “De d\u00f8ve kan godt nok ikke h\u00f8re, men de blinde kan alts\u00e5 ikke se”. M\u00e5ske var der alligevel bl\u00e6ksprutte i den forret, for det var nu ikke s\u00e5 dumt sagt.<\/p>\n

\n<\/div>\n

\n
\n

11.07.2001<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Lykken er bytur ……….<\/p>\n

Turen til Bordeaux blev allerede hjemmefra programsat til “den dag solen ikke skinner”. Vi var ikke helt klar over, at der kunne bruges mange dage at v\u00e6lge i mellem, men onsdag morgen var der ingen tvivl – ikke et solstrejf ramte vores lille have.<\/p>\n

Vi n\u00e5ede da ogs\u00e5 at f\u00e5 vasket bilen godt og grundigt inden vi arriverede Bordeaux, og kun lyden fra On the road again III (min hjemmelavede kampings-ferie-musik-CD) holdt hum\u00f8ret p\u00e5 plusgrader. Bedre blev det naturligvis for fruen da g\u00e5gade-kvarterets utallige skot\u00f8jsforretninger poppede op, og der blev “set” p\u00e5 de f\u00f8rste 100 par sko (hvorfor “ser” piger og b\u00f8rn med fingrene ?). De mange sko blev suppleret med en del t\u00f8jbutikker, og mest vildt blev det, da et par “stumpebukser” (det kalder Anette nogle lange bukser, som er for korte, eller nogle korte bukser, som er for lange) blev p\u00e5skruet. “Sidder de ikke p\u00e6nt”, blev jeg udfordrende forespurgt – “som malet p\u00e5 dig”, svarede jeg. Og s\u00e5 blev de h\u00e6ngt tilbage p\u00e5 b\u00f8jlen.<\/p>\n

Heldigvis er vi 100 % enige om, hvor langt vi kan g\u00e5 p\u00e5 literen, s\u00e5 de 3 timers bytur blev krydret med \u00e9n formiddags\u00f8l, \u00e9n frokost\u00f8l og \u00e9n eftermiddags\u00f8l.<\/p>\n

Lykken er bytur ……….<\/p>\n

Den f\u00f8rste etapesejr til et dansk hold i Tour de France er ikke l\u00e6ngere kun en dr\u00f8m. Hvad der mislykkedes under navnet MemoryCard\/Jack & Jones i sidste \u00e5rs debut i verdens h\u00e5rdeste cykell\u00f8b realiserede CSC\/Tiscalis franske topnavn, Laurent Jalabert, onsdag ved at vinde fjerde etape.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

12.07.2001<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Lykken er sumpedag ……….<\/p>\n

Oven over alting, str\u00e5ler moders sol. Den s\u00e6tning t\u00e6nker jeg altid p\u00e5, n\u00e5r jeg flyver igennem skyerne, det v\u00e6re sig i ballon (ja, ja, det foreg\u00e5r naturligvis kun i tr\u00e6nings\u00f8jemed), i Netair One (med beh\u00f8rig certifiseret instrukt\u00f8r) eller i en almindelig flyvemaskine. Uden skyer, ingen vand – ingen vand, intet liv. Men alligevel har jeg ikke l\u00e6rt at elske skyerne s\u00e5 meget som solen.<\/p>\n

Dagen i dag giver rig mulighed for at blive dus med skyerne, for himlen er fuld af dem – i rigelig m\u00e6ngde endda. Ja, faktisk ligger der b\u00e5de over, under og ved siden af hinanden, s\u00e5 der er d\u00f8mt sumpedag.<\/p>\n

Presset fra min forl\u00e6gger er ogs\u00e5 begyndt at stige – de truer faktisk med at boykotte min Internet-forbindelse, s\u00e5fremt jeg ikke snart kommer med en ny serie kampingsmail. Jeg tror jeg kan s\u00e6tte mig ind i den fornemmelse Peter H\u00f8eg havde efter Fr. Smilas fornemmelse for sne. P\u00e5 sin vis vil man jo gerne – det hele startede som en leg – jeg kan jo godt lide at skrive – men guldkornene kommer kun hvis man er “in the mode”.<\/p>\n

Min tankeproces – og s\u00f8gen p\u00e5 Internettet efter filmbilleder, nyheder, facts om dit og dat – bliver afbrudt at Frau RulleKnaus. I den sidste time er hun vandret ind og ud af “huset”, medbringende dr\u00f8mmeseng og en god bog. Jeg tror snart vores hj\u00f8rnesofa er godt fedtet ind i un\u00f8digt p\u00e5sm\u00f8ring af solcreme. Og det skulle blive endnu v\u00e6rre – “Jeg keder mig”, st\u00f8nnede fruen, og bem\u00e6rkede, at jeg nu havde v\u00e6ret opslugt af “fjenden” fra kl. 10:30 til 19:30, dog beh\u00f8rigt afbrudt af fruens veltilberedte skinke med spejl\u00e6g til frokost.<\/p>\n

M\u00e5ske skulle jeg dresse op og finde en hyggelig restaurant i Grayan L’H\u00f4spital.<\/p>\n

\n<\/div>\n

\n
\n

13.07.2001<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Lykken er Saint Emilion ……….<\/p>\n

Et fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00e5 en nyt billede frem fra DMI (Danmarks Meteologiske Institut) over 5 d\u00f8gns prognosen for Bordeaux mislykkedes – og dog, de havde skiftet dage og datoer, men billederne af skyer og regn var uforandret. Lidt tr\u00f8st har vi dog hentet – efter lokale rapporter fra det h\u00f8je nord, skulle regnen da efterh\u00e5nden ogs\u00e5 have n\u00e5et Danmark. Ja, det \u00e6ndrer selvf\u00f8lgelig ikke vejret her, men det er lidt lettere at leve med, end hvis hjemmev\u00e6rende familie og venner fortsat d\u00f8jede i sol og hedeb\u00f8lge.<\/p>\n

De f\u00f8rste anmeldelser p\u00e5 Lykkens Vej indl\u00f8b i de tidligere formiddagstimer. Et par stjerner er det blevet til – de anmeldere er nu ogs\u00e5 bare blevet s\u00e5 forvente. En enkelt gik direkte til v\u00e6rks – vi vil se billeder af naboen. Helt \u00e6rligt – hvad skulle der v\u00e6re s\u00e6rligt ved naboen – s\u00e5dan en rigtig “p\u00f8lsetysker”. Og naboinden – ja, hende er der ikke blevet meget mad tilbage til, for hun er bare en streg i luften.<\/p>\n

Til geng\u00e6ld har vi f\u00e5et nye genboer, og jeg overvejer kraftigt om jeg ikke skulle dreje RulleKnaus 90 grader, s\u00e5 jeg s\u00e5dan mere naturligt kan f\u00f8lge med i deres soldyrkning – alts\u00e5 hvis alts\u00e5 solen igen skulle begynde at skinne i Euronat. Jeg tog lige et par spionsfotos, men billederne er censureret bort. Er du skuffet ? – s\u00e5 klik her, men alts\u00e5 kun hvis du m\u00e5 for mor.<\/p>\n

Den gr\u00e5 himmel og udsigten til at jeg ville hellige mig “fjenden” og diverse faglitteratur fik fruen i charmeoffensiv – og jeg bukkede under. Til geng\u00e6ld fik jeg lov at bestemme hvor turen skulle g\u00e5 hen, og hvad var mere naturligt end Saint Emilion. For de uvidende kan jeg n\u00e6vne, at det ikke alene er navnet p\u00e5 et vindistrikt, men ogs\u00e5 p\u00e5 en lille, hyggelig by, midt i samme.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
I de glade tablerdage (s\u00e5dan omkring 1992) var vi til EMTM i Bordeaux (s\u00e5dan et pamperarrangement for landsform\u00e6nd og lignende godtfolk), og under opholdet blev vi vist rundt p\u00e5 en hel del ving\u00e5rde \/ – slotte. Hovedparten l\u00e5 i Saint Emilion – distriktet, og ydermere blev en “rockerfest” afholdt i vink\u00e6ldrene under byens gader. Arrangementet har siden st\u00e5et for os som en af de st\u00f8rste oplevelser i min tablertid, og siden har mine smagsl\u00f8g v\u00e6ret indstillet p\u00e5 Saint Emilion Grand Cru.<\/div>\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a>En s\u00e5dan blev nydt til et dejligt frokostm\u00e5ltid midt i byens hjerte, og p\u00e5 lykkens vej var vi da endelig ogs\u00e5 ramt af en enkelt solstrejf.<\/p>\n

Vi promenerede i byens smalle gader og oplevede et utal af vin-udsalgssteder. Men n\u00e6h, vi ville g\u00f8re rigtigt – vi ville k\u00f8be vin direkte p\u00e5 ving\u00e5rden.<\/p>\n

Navnet “Fombrauge” har i mange \u00e5r lydt smagfuldt i mine \u00f8rer, s\u00e5 p\u00e5 byens oversigtskort fik vi spottet os ind p\u00e5 ving\u00e5rden (som nu vist er oppe i den st\u00f8rrelse, hvor det kaldes slot), og vi fors\u00f8gte os med Jeep’sen indbyggede kompas at farte mod nord\u00f8st. Desv\u00e6rre (alts\u00e5 hvis det nu havde v\u00e6ret et “must” at finde det “rigtige” slot) blev vi “fanget” af et skilt med “Clos Roi de Fombrauge”, s\u00e5 snart befandt vi os p\u00e5 g\u00e5rdspladsen hos en meget lille vinbonde – eller rettere – hans kn\u00e6gt og hans mor.<\/p>\n

Det blev jo rigtig hyggeligt, for den \u00e6ldre dame kunne absolut ikke andet end hendes modersm\u00e5l, men yderst elskv\u00e6rdigt sk\u00e6nkede hun op af s\u00f8nnens mesterv\u00e6rker. Jeg tror vi havde k\u00f8bt 12 flasker uanset smagen – men den der 1996’er var nu ikke s\u00e5 tosset, s\u00e5 600 FF og 12 flasker Roi de Fombrauge blev byttet. Kn\u00e6gten m\u00e5 v\u00e6re inspireret af diverse krimifilm og Tour de France, for straks nuppede han den ene 200 FF og hoppede p\u00e5 cyklen. Vi fik l\u00e6rt lidt s\u00e6rpr\u00e6gede franske gloser, og kn\u00e6gten vendte sluk\u00f8ret tilbage.<\/p>\n

Vi fandt Ch\u00e2teau Fombrauge – men for sent. I den prisklasse lukker man butikken kl. 16:30 om fredagen, og min gestikuleren af at ville k\u00f8be 12, ja m\u00e5ske endda 24 flasker, kunne ikke f\u00e5 vingreven ned (han befandt sig p\u00e5 1. sal) fra sin herskabsbolig. N\u00e5, det skal nu ikke forhindre mig i at k\u00f8be Fombrauge i fremtiden.<\/p>\n

Lykken er Saint Emilion ……….<\/p>\n

\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

14.07.2001<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Lykken er “fjenden” ……….<\/p>\n

Natten igennem havde regntrommerne lydt ub\u00f8nh\u00f8rt til RulleKnaus’s tag, og fra morgenstunden fortsatte det med at styrte ned. Min morgentur til bageren blev udsat til op ad formiddagen, men mit fors\u00f8g p\u00e5 at finde et kort ophold i regnen mislykkedes. Tv\u00e6rt i mod synes himlens sluser rigtig at \u00e5bne sig da jeg var n\u00e5et halvvejen, s\u00e5 jeg blev ikke bare v\u00e5d – jeg blev helt og aldeles gennembl\u00f8dt.<\/p>\n

Efter g\u00e5rsdagens Tour de Saint Emilion var der beordret hviledag, og jeg kunne t\u00e6nde “fjenden” uden den s\u00e6dvanlige halvd\u00e5rlige samvittighed. Jeg startede endog med lidt “offensiv”, idet jeg genfandt mine mails fra sommer-sejlferien i 1998, og l\u00e6ste dem h\u00f8jt. Dejlige minder fra en god sommerferie – lidt pudsigt, at jeg egentlig huskede vejret som v\u00e6rende sol, sol og atter sol, mens dagbogen fortalte regn og bl\u00e6st i rigtig mange dage. Heldigvis fortr\u00e6nger man d\u00e5rlige oplevelser og husker de gode.<\/p>\n

Vores hjemmeside blev suppleret med dagb\u00f8gerne fra 1998, 1999 og 2000, men i f\u00f8rste omgang kun med et begr\u00e6nset antal billeder.\u00a0Transmissionshastigheden p\u00e5 mit GSM-modem er simpelthen for langsom til at sende billeder i st\u00f8rre antal. Det m\u00e5 blive til en hyggelig hjemmeside-dag til efter\u00e5ret.<\/p>\n

Laurent Jalabert vandt igen (BT online) :<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
Den franske kaptajn p\u00e5 det danske cykelhold CSC Tiscali vandt i dag suver\u00e6nt syvende etape i cykell\u00f8bet Tour de France p\u00e5 den franske Bastille-dag. Dermed kommer CSC Tiscali-rytteren ind p\u00e5 en andenplads i klassementet, kun overg\u00e5et af tyskeren Jens Voigt, der s\u00f8rgede for, at den gule f\u00f8rertr\u00f8je bliver siddende p\u00e5 en rytter fra det franske hold Cr\u00e9dit Agricole. I tiden fire timer og seks minutter k\u00f8rte franskmanden alene over m\u00e5lstregen i vinbyen Colmar i Alsace, 162,5 kilometer efter at have taget dagens f\u00f8rste tr\u00e5d i Strasbourg. Det er Laurent Jalaberts anden etapesejr i dette \u00e5rs Tour de France, den f\u00f8rste tog han p\u00e5 fjerde etape.<\/div>\n
<\/div>\n
\n

\"\"Og s\u00e5 n\u00f8d Anette den ultimative tudefilm, (og Brad Pitt) i Columbias Legendernes tid.<\/p>\n

S\u00e5 ogs\u00e5 for Anette var lykken “fjenden” ……….<\/p>\n

“Sex er en af de ni grunde til at mennesket skal genf\u00f8des. De andre otte er uinteressante” (Henry Miller).<\/p>\n

\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

15.07.2001<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

\n
Lykken er pizza ……….<\/div>\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a>Solen fik atter frit l\u00f8b gennem luftlagene og efter et par timer i vores egen lille andedam, m\u00e5tte jeg overgive mig og daffe til stranden med fruen. Jeg luskede lige digitalkameraet med, da endnu et par anmeldere har klaget over billedkvaliteten.<\/p>\n

“For at have succes hos det modsatte k\u00f8n b\u00f8r man sige, at man er impotent. Hver kvinde gribes af en uimodst\u00e5elig iver for at modbevise det.” (Cary Grant).<\/p>\n

Jeg stod for aftensmaden og min opfindsomhed kulminerede med Pizza Orientale. Sp\u00f8rg mig ikke om det n\u00e6rmere indhold, min jeg kan smage den endnu – s\u00e5dan ca. 4 timer efter. Til geng\u00e6ld blev vi gl\u00e6dede overrasket over vores private ving\u00e5rdsindk\u00f8b. Den der Clos Roi de Fombrauge er nu ik’ s\u00e5 ringe endda.<\/p>\n

Lykken er pizza ……….<\/p>\n

\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

16.07.2001<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Lykken er BT ……….<\/p>\n

Man f\u00f8ler jo ikke helt at have forladt civilisationen, n\u00e5r man kan l\u00e6se danske aviser. I gamle dage fik man n\u00e6sten helt t\u00e5rer i \u00f8jnene, n\u00e5r man p\u00e5 en eller anden uciviliseret italiensk eller spansk ferieby fik tag i en ugegammel dansk avis, og hver artikkel blev slugt – t\u00e6nk sig, det var nu igen n\u00f8dvendigt at kunne dansk for at f\u00f8lge med. Hvem husker ikke gl\u00e6desskriget, n\u00e5r de danske rugbr\u00f8d med leverposteg og spegep\u00f8lse blev serveret med BT p\u00e5 vej hjem i flyveren. Jo, ude var godt, men hjemme bedst.<\/p>\n

Nej, BT er ikke kommet til Euronat, men til geng\u00e6ld har jeg fat i Iteneris (et selskab som TeleDanmark, Sonofon o.lign), som igen har kontakt med World Wide Web – og s\u00e5 er lykken jo gjort. Jeg kan skrive hjemmeside – og jeg kan l\u00e6se BT (Brandgode Tina). Nu synes jeg blot hun skulle forlade sportsredaktionen og s\u00e5 blive webmaster. S\u00e5 kunne jeg jo ogs\u00e5 nyde hendes v\u00e6rk p\u00e5 ferien.<\/p>\n

Dagens tophistorier :<\/p>\n

Hakkinen er tilbage. SILVERSTONE: Det var det perfekte svar til alle dem der havde afskrevet ham som \u00bbf\u00f8rtidspensionist\u00ab. Med Michael Schumachers andenplads p\u00e5 Silverstone skal der nu enten sm\u00e5 McLaren-mirakler eller fysiske Schumacher-skader til for at forhindre endnu et VM til tyskeren. \u00bbDet kan godt v\u00e6re, at det s\u00e5 ud som om jeg n\u00e6rmest parkerede, da Hakkinen gik forbi mig. Men min bil var slet ikke i balance og derfor kunne jeg ikke forsvare mig mod Mika’s angreb,\u00ab sagde Schumacher efter l\u00f8bet, der sikrede ham et VM-forspring p\u00e5 hele 37 point.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
\"\"Bj\u00f8rn i verdens Top-10 for f\u00f8rste gang<\/div>\n
<\/div>\n
Fire dage f\u00f8r s\u00e6sonens tredje major-turnering, British Open, er Thomas Bj\u00f8rn i Top-10 p\u00e5 verdensranglisten for f\u00f8rste gang i sin karriere.<\/div>\n
<\/div>\n
\n

Andenpladsen i Scottish Open – hans anden i tr\u00e6k p\u00e5 European Tour – resulterede i et avancement p\u00e5 fire pladser for Danmarks bedste golfspiller, som dermed er placeret p\u00e5 netop 10.<\/p>\n

Blandt dem, Thomas Bj\u00f8rn har lagt bag sig, er skotten Colin Montgomerie, der m\u00e5 konstatere en tilbagegang p\u00e5 tre pladser til en 12. plads.<\/p>\n

Den ny verdensrangliste ser s\u00e5dan ud:<\/p>\n

1. Tiger Woods, USA, 29,93 point. 2. Phil Mickelson, USA, 13,06. 3. Ernie Els, Sydafrika, 9,06. 4. Vijay Singh, Fiji, 8,37. 5. Davis Love, USA, 8,03. 6. Sergio Garcia, Spanien, 7,55. 7. David Duval, USA, 7,48. 8. Lee Westwood, England, 7,05. 9. Darren Clarke, Nordirland, 6,94. 10. Thomas Bj\u00f8rn, Danmark, 6,59. Mon ikke snart bj\u00f8rnen spiser tigeren ?<\/p>\n

Lykken er BT ……….<\/p>\n

\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

17.07.2001<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Lykken er Sort Guld ………<\/p>\n

Formiddagen var (igen) indevejr og \u00c6blemost-reglementet blev trofast studeret. En dejlig bog – ikke s\u00e5 kedelig, at man kaster den fra sig, men ej heller s\u00e5 sp\u00e6ndende, at man ikke kan kaste den fra sig. S\u00e5dan en rigtig regnvejrsbog. Lidt utraditionelt blev den traditionelle formiddagsbajer suppleret med endnu een, og da vi kun drikker “almindelig” \u00f8l (l\u00e6s Sort Guld) p\u00e5 ferien, blev fruen s’gu helt “h\u00f8j” inden frokost. S\u00e5dan lidt alkohol hj\u00e6lper nu p\u00e5 oplevelsen af regnvejr.<\/p>\n

Lykken er Sort Guld ……….<\/p>\n

Fra den tidligere morgenstund (n\u00e5 ja, s\u00e5dan kl. 09:00) havde jeg “lovet” solskin inden kl. 12:00, og jeg var jo noget triumferende, da jeg 11:52 beordrede “bukserne af”, og solen skinnede i vores lille have. Det blev dog noget “af og p\u00e5” i l\u00f8bet af eftermiddagen, men i n\u00f8jsomhedens tegn konkluderede vi, at det sammenlagt ikke havde v\u00e6ret s\u00e5 ringe endda. Nu var vi jo heller ikke i Danmark, s\u00e5 man m\u00e5tte jo tage til takke for hvad man kunne f\u00e5.<\/p>\n

Det store goodbye-m\u00e5ltid fra Euronat var planlagt til centrets lokale kineserrestaurant, hvor vi fik “thairuller” og rejer i karry. Jeg undrer mig lidt over hvad de der kinesere putter i maden, for fruens udluftning var ganske markant hele vejen hjem til RulleKnaus.<\/p>\n

Planen var at slutte aftenen med lidt “hjemme-DVD”, men ak, efter en times forg\u00e6ves kamp med “fjendens” DVD-afspiller m\u00e5tte jeg opgive. S\u00e5 det blev til godnat-historier uden billeder ……….<\/p>\n

\n<\/div>\n

\n
\n

18.07.2001<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Lykken er at tale fransk ……….<\/p>\n

Dagen var oprundet, hvor vi igen skulle drage mod nord (hvem sagde mod de varme lande ?). Tina og Christopher kommer til Paris p\u00e5 l\u00f8rdag, og vi havde til hensigt at finde en campingplads i Normandiet. Her skulle RulleKnaus s\u00e5 parkeres, mens vi oplever Paris i en forl\u00e6nget weekend.<\/p>\n

Efter 14 dage i Euronat var det “franske” jo blevet en del af hverdagen, s\u00e5 det var jo helt naturligt for mig at henvende mig hos “service-manden” for at bede om at f\u00e5 afbrudt str\u00f8mmen. “Service-manden” var ikke i huset, men det var “service-mandens” veninde, s\u00e5 jeg spurgte h\u00f8fligt : “Voulez vu votre electricit\u00e9 termin\u00e9” (jeg ved ikke hvordan det staves, men det l\u00f8d helt fransk). “Oh, I’m sorry”, udbr\u00f8d pigen”, I dont speak french, I’m from England, do you speak English ?” Det var s’gu for meget. Heldigvis kom “service-manden” i det samme, og jeg fik lov at brilliere – i hvert fald forstod han mit budskab, og str\u00f8mmen blev afbrudt.<\/p>\n

Helt vemodigt at sige farvel – ja, jeg fik endog et venligt h\u00e5ndtryk fra vores franske nabo. “Bon voyage” – ja, ja, jeg forklarede ham (p\u00e5 fransk), at vi skulle til Paris, hvor vores “unger” ville joine os i den sidste uge af ferien.<\/p>\n

Undervejs nordp\u00e5 fik jeg berettet Anette om formiddagens fransk-oplevelser, og straks m\u00e5tte fruen udvide hendes franske ordforr\u00e5d. Visse ord falder fruen noget sv\u00e6rt – andre er bare helt umulige. F.eks. ord som “noire”. Ja, jeg overdriver ikke, n\u00e5r det t\u00e6tteste p\u00e5 korrekt udtale var det danske ord “nar”. Anette mente nu heller ikke ordet var s\u00e5 vigtigt, for hun kunne faktisk slet ikke lide “sort”, og s\u00e5 drak hun jo altid Cafe au Lait.<\/p>\n

Jeg havde ellers v\u00e6ret lidt duperet over Anette’s franske i de forl\u00f8bne 14 dage. Dels handlede hun ind helt p\u00e5 egen h\u00e5nd, og bortset fra at indk\u00f8bene altid resulterede i en hel h\u00e5ndfuld m\u00f8nter (det var ligesom lettere bare at stikke ham ekspedienten en 200 Franc), s\u00e5 kom hun altid smilende tilbage – Ih, de er alts\u00e5 s\u00e5 flinke oppe i “byen”. Min beundring blev dog lidt afk\u00f8let, da vi kom til at tale om hvad man sagde, n\u00e5r man forlod en forretning eller restaurant. Anette mente det der franske var helt nemt, n\u00e5r hun havde besvaret et “au revoir” med “a’ hva'”.<\/p>\n

Lykken er at tale fransk ……….<\/p>\n

Turen nordp\u00e5, fra Euronat (s\u00e5dan ca. 100 km. fra Bordeaux) til Le Nache Saint Aubin (s\u00e5dan ca. ude ved Normandiets kyst) tog 9 \u00bd time. Jeg synes egentlig at jeg havde k\u00f8rt “stille og roligt”, men dels var sejladsen over Gironde-floden noget (Anette mener – meget) gyngende, dels var ikke alle veje j\u00e6vne, rette motorveje. S\u00e5 resultatet var “kaos” i RulleKnaus, med d\u00e5sebajere, litteratur, bordtennisbat m.m.m. – og “fjenden” – i et mix p\u00e5 gulvet. Heldigvis var der ingenting, der tog skade – hverken d\u00e5sebajere eller “fjenden”.<\/p>\n

Vi ankom til Le Nache Saint Aubin kl. 21:30 – og heldet tilsmilede os – 2 pladser tilbage p\u00e5 den planlagte campingplads – hvor heldig kan man v\u00e6re?<\/p>\n

Nu var det ikke s\u00e5 sv\u00e6rt at vende sig til p\u00e5kl\u00e6dningen kl. 21:30 om aftenen – med en aftentemperatur p\u00e5 15 grader var det helt naturligt at have t\u00f8j p\u00e5 – men derimod fik vi noget af et “kulturchok” over st\u00f8jniveauet p\u00e5 s\u00e5dan en (u)naturlig campingplads – ja, vi blev enige om, at st\u00f8jen var ligefrem proportionel med p\u00e5kl\u00e6dningen.<\/p>\n

\n<\/div>\n

\n
\n

19.07.2001<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a>Lykken er et GSM-modem ……….<\/p>\n

“Fjenden” havde jo ikke v\u00e6ret, hvad den er, uden Nokia Card Phone 2.0. For de uvidende kan jeg berette, at dette lille vidunder er et indstikskort, som s\u00e6ttes i computeren, og dermed giver adgang til et nyt og bedre liv. For man er bare “p\u00e5”, d.v.s. online, realtime p\u00e5 World Wide Web, hvilket jo banalt set giver adgang til e-mails, men lidt mere sp\u00e6ndende, ogs\u00e5 adgang til Internettet.<\/p>\n

Desv\u00e6rre har dette lille vidunder denne triste begr\u00e6nsning, at den kun (uden for dronningeriget Danmark) sender og modtager med 9.600 bps, hvilket omregnet til almindelige termer betyder 1.200 bytes pr. sekund. Med andre tal – skal man overf\u00f8re en fil p\u00e5 1 MB (og det skal man helst ikke), tager det ca. 20 minutter.<\/p>\n

Jeg havde “f\u00e5et lov” til at arbejde om formiddagen. Seri\u00f8st gik det fint et par timer, men s\u00e5 indtraft katastrofen.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\"\"<\/a>Kommunikationen med omverdenen blev blokeret af en mail, som ikke bare var stor – den var rigtig, rigtig stor. Min t\u00e5lmodighed holdt 1 time – fruens noget mindre – men s\u00e5 gik vi ogs\u00e5 p\u00e5 indk\u00f8b og besigtigede lokaliteterne.<\/div>\n
<\/div>\n
\n

Da vi kom hjem stod resultatet skrevet p\u00e5 sk\u00e6rmen – godt 5 MB overf\u00f8rt p\u00e5 lidt over 1 \u00bd time – hvad kunne det dog v\u00e6re ? Fruen var klar til at ringe p\u00e5g\u00e6ldende op og beklage sig – men ak, det var en “sag” fra FSR’s responsumudvalg, hvor jeg er 2. mand i det nedsatte 3 mands-udvalg, som udarbejder en indstilling til udvalget. Jo, vi g\u00e5r skam seri\u00f8st til v\u00e6rks, n\u00e5r vi uds\u00e6tter kolleger for kritik.<\/p>\n

Lykken er et GSM-modem ……….<\/p>\n

Oven p\u00e5 denne psykiske belastning mente fruen at det nu var tid til en alvorlig luftning, hvorefter vi besigtigede “inversionskysten”, fra Ver-sur-Mer (Gold Beach) til Omaha Beach. Det blev til 3 museer om begivenhederne 6. juni 1944. Stof til eftertanke – og mange indtryk, som fortsat cykler rundt i knolden.<\/p>\n

\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

20.07.2001<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Lykken er VISA-kort ……….<\/p>\n

S\u00e5 var dagen oprinden, hvor vi skulle indtage Paris og g\u00f8re klar til at modtage “ungerne” (Tina og Christopher). Daseferien var overst\u00e5et – nu stod den p\u00e5 storby og storfamilie.<\/p>\n

Formiddagen blev dog lige brugt til at “bygge til” RulleKnaus, idet hjemmets 4 v\u00e6gge sidder noget t\u00e6t, s\u00e5fremt huset skal bruges til k\u00f8kken, soverum og opholdsstue for hele familien. S\u00e5 RulleKnaus fik sin Isabella-udestue monteret, og fluks var huset mere end dobbelt s\u00e5 stort.<\/p>\n

Selvom jeg efter en hel del bes\u00f8g i Paris (som dog prim\u00e6rt er i “f\u00f8r-Anette-tid”) f\u00f8ler mig rimelig dus med distrikter, pladser og st\u00f8rre veje, fik Anette mig overtalt til at k\u00f8be et bykort p\u00e5 en tankstation straks inden Paris.<\/p>\n

Nu skulle vi jo bare have et oversigtskort, s\u00e5 ved n\u00e6rmere eftersyn m\u00e5tte vi konstatere, at Rue Laferri\u00e8re ikke var afm\u00e6rket. Fra rejsebureauet havde vi endvidere f\u00e5et oplyst, at hotellet l\u00e5 t\u00e6t ved Place St. Georges, men ej heller denne “ber\u00f8mte” plads havde gjort sig berettiget til en anm\u00e6rkning p\u00e5 vores Paris-kort. Derimod fandt vi p\u00e5 kortet en metrostation med navnet Saint Georges – s\u00e5 vi satsede. Vi kom naturligvis til byen midt i myldretiden (er det ikke altid myldretid i Paris ?), og med n\u00e6vnte oversigtskort k\u00e6mpede vi os frem mod den ber\u00f8mte plads St. Georges. Efter f\u00f8rste forhindring – en ensrettet gade (den forkerte vej) – opgav codriveren videre navigering, s\u00e5 med brillerne godt nede p\u00e5 n\u00e6sen og kortet i h\u00f8jre h\u00e5nd, blev det til godt 10 minutters k\u00f8rsel “p\u00e5 fransk” (fuld fart frem, bremsen i, hornet i bund, gestikulerende armbev\u00e6gelser, hovedrysten).<\/p>\n

Et var s\u00e5 at finde pladsen, som vi dog trods alt havde lidt hj\u00e6lp til i oversigtskortet, et andet var at finde Rue Laferri\u00e8re. “Kan du ikke bare sp\u00f8rge ham der, eller hende der ?” – jo, hj\u00e6lpen fra codriveren var igen at spore. Men fruen kunne naturligvis heller ikke se i bagspejlet – konstant havde jeg 2 – 3 biler klods bagi, og den mindste t\u00f8ven i min hastighed blev omg\u00e5ende straffet med hornlyde og lygter. Lykken st\u00e5r den k\u00e6kke bi – men ham den st\u00e6dige har det nu ogs\u00e5 med at v\u00e6re heldig en gang i mellem – s\u00e5 pludselig stod skiltet “Rue Laferri\u00e8re” for n\u00e6sen af os. Og ensrettet – den rigtige vej ! – jo, hvor sv\u00e6rt ka’ det v\u00e6re at finde et hotel i Paris ? Ydermere en parkeringsplads overfor hotelindgangen (eller skulle vi sige – en plads, hvor Jeep’sen kunne st\u00e5 et par minutter, uden at andre fors\u00f8gte p\u00e5 Paris-man\u00e9r at flytte den \u00bd meter), s\u00e5 vi fik l\u00e6sset af og bragt bagagen op p\u00e5 v\u00e6relset, hvorefter jeg skyndsomt fandt et parkeringshus, hvor Fars Dyt kunne st\u00e5 bulefri under vores ophold i Bilernes by (eller hedder det Byernes by ?).<\/p>\n

Det succesfulde indtog i Paris m\u00e5tte fejres med en sen-eftermiddags-\u00f8l, og som enhver landsbykirke har sin kro, har enhver plads og statue sit eget (mindst \u00e9et) Brasserie (s\u00e5dan et lidt p\u00e6nere udtryk for et v\u00e6rtshus). Mit Pariser-franske er perfekt : “Deu grande bieres pression, s’il vue plais” (ja, jeg skriver jo ikke til dem, s\u00e5 glem bare stavefejlene), og snart havde vi udn\u00e6vnt etablissementet som vores stamv\u00e6rtshus under dette weekendophold. Pludselig slog det mig, at parkeringsk\u00e6lderen havde ruineret mig for de sidste kontanter, s\u00e5 jeg spejdere forsigtigt rundt for at se om der skulle v\u00e6re en pengeautomat i n\u00e6rheden. “Intet problem”, meddelte servitricen venligt, da hun havde g\u00e6ttet min s\u00f8gen med plastikkortet i h\u00e5nden, “vi accepterer naturligvis VISA-kort”. Ja s\u00e5 kunne vi jo godt nyde den kolde fad\u00f8l, og med god samvittighed bede om regningen (det kan jeg ogs\u00e5 p\u00e5 “flydende” fransk – men s\u00e5 er ordforr\u00e5det efterh\u00e5nden ogs\u00e5 brugt op). Hvad den venlige dame ikke fortalte – eller m\u00e5ske opfandt, da hun s\u00e5 vores naive turistfj\u00e6ser – var at minimumsbetaling med VISA-kort var 100 FF. Ja, s\u00e5 kunne vi jo v\u00e6lge og betale 100 FF for 2 \u00f8l, eller k\u00f8be 2 \u00f8l mere. Vi valgte naturligvis den \u00f8konomiske l\u00f8sning.<\/p>\n

Lykken er VISA-kort ……….<\/p>\n

S\u00e5 var der d\u00f8mt “g\u00e5-by-tur” (alts\u00e5, det der med at se med fingrene), og vi sluttede med middag p\u00e5 Avenue Des Champs Elys\u00e9es. Maverne fyldte og f\u00f8dderne \u00f8mme fik overbevist os om taxichauff\u00f8rernes k\u00f8refortr\u00e6ffeligheder, s\u00e5 vi sprang uforf\u00e6rdet ind i en taxi og daffede hjem til “vores” v\u00e6rtshus til en “godnat-\u00f8l”.<\/p>\n

Var det helt symbolsk at Anette under g\u00e5turen tabte paraplyen ?<\/p>\n

\n<\/div>\n

\n
\n

21.07.2001<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Lykken er sandaler ……….<\/p>\n

Den store dag var oprundet – “ungerne” skulle slutte sig til vores ferie. Morgenmaden blev hastigt indtaget, blandt andet p\u00e5 grund af smaskende japsere, der drak af kaffekanden.<\/p>\n

Da Jeep’sen var i “sikker” havn havde vi besluttet at tage toget til Charles de Gaule-lufthavnen, og efterkalkulationen viste ogs\u00e5 at det var mindst lige s\u00e5 hurtigt med denne transportform. S\u00e5 m\u00e5tte vi jo lige tage besv\u00e6ret med bagagen, men 2 mands bagage til 8 dage er lige til at klare for 4 personer. Og s\u00e5 fik “ungerne” jo ogs\u00e5 pr\u00f8vet Paris by Train.<\/p>\n

Som aftalt havde de taget de gode vejr med fra Danmark, s\u00e5 der var d\u00f8mt short og sandaler til dagens etape. “Sandaler ! – ja, s\u00e5dan nogle kunne jeg ogs\u00e5 godt t\u00e6nke mig”, bem\u00e6rkede Christopher. “Man kan jo ikke g\u00e5 10 km. i et par klipklappere, og det er alt for varmt i mine kondisko”. Med udsalg i O’Neill og \u00e5rets sommerferie-tur-gave, var fodbekl\u00e6dningen klaret til weekendens strabadser.<\/p>\n

Lykken er sandaler ……….<\/p>\n

\"\"<\/a>Dagens etape : G\u00e5tur i Montmatre – Frokost p\u00e5 Place De L’Opera – Tivoli i Jardin Des Tuilleries – Avenue Des Champs Elys\u00e9es (hvor de var i fuld gang med opstilling til Tour de France) – vedligeholdelse af v\u00e6skebalancen – Arch De Triomphe (blandt almindelige d\u00f8delige danskere kalder Triumfbuen) – sikring af v\u00e6skebalancen (p\u00e5ny) – metro til La Defense – La Defence Grande Arche (ogs\u00e5 kaldet Den nye Triumfbue).<\/p>\n

Den noget s\u00e6rpr\u00e6gede elevatorkonstruktion gav specielt Christopher store problemer med at bestige toppen, men 3 mands overtalelser var for meget at sige nej til – og da vi igen stod med f\u00f8dderne plantet p\u00e5 fast grund, var vi jo alle glade for oplevelsen.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Vi hastede hjemad (med metro’en – naturligvis) til \u00bd time med f\u00f8dderne i vejet og en kold dusche, hvorefter vi smuttede p\u00e5 Hard Rock Caf\u00e9 og fik aftensmad. M\u00e5ske ikke s\u00e6rlig Parisisk, men bare rigtig hyggeligt.<\/p>\n

Christopher havde lovet sig selv en T-shirt fra Hard Rock, og da han tidligere p\u00e5 dagen havde v\u00e6ret FDF’er (F\u00f8r Dig Frem) med v\u00e6skeforsyninger p\u00e5 Champs Elys\u00e9es, var pengekassen nu ved at v\u00e6re tom. En SMS’er (Send Mere Slanter) til fatter derhjemme hjalp dog straks p\u00e5 valutareserverne.<\/p>\n

\n<\/div>\n

\n
\n

22.07.2001<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Lykken er skygge ……….<\/p>\n

\"\"<\/a>Efter g\u00e5rsdagens seje opslidende etape – ja, kom ikke og sig, at etapen til og i Paris er den rene promenadegang – m\u00e5tte ungerne have et ekstra morgens\u00f8vn for at blive “gangklare”. Dagens etape var planlagt til Sacr\u00e9-Coeurs – Notre Dame – Eifelt\u00e5rnet.<\/p>\n

Ungerne havde virkelig medbragt det gode vejr – sol fra en skyfri himmel. Efter at have beundret malerne p\u00e5 torvet, skulle vi naturligvis se kirken, og timingen var perfekt – vi modtog pavens (han lignende ham i hvert fald i t\u00f8jet) velsignelse.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
\n

Det blev til frokost i Latinerkvarteret syd for Notre-Dame, hvorefter vi tog en sejltur p\u00e5 La Seine i Batobus (vi troede vi kunne sidde p\u00e5 1. sal, men vi blev stegt under en glasoverbygning). Da vi n\u00e5ede Eifelt\u00e5rnet, var temperaturen mindst i 35 grader, s\u00e5 vi m\u00e5tte s\u00f8ge skygge under Eifel-t\u00e5rnets ben.<\/p>\n

Lykken er skygge ……….<\/p>\n

At have v\u00e6ret i Paris uden at have v\u00e6ret p\u00e5 3. sal af Eifelt\u00e5rnet, er som at have v\u00e6ret i K\u00f8benhavn uden at have set Tivoli, s\u00e5 Tina og jeg fandt den mindste k\u00f8, mens Christopher og Anette fandt en plads p\u00e5 gr\u00e6spl\u00e6nen. K\u00f8en var den mindste fordi der her skulle bruges rugbr\u00f8dsmotor i stedet for elevator, men hvad betyder 340 trin for 2 toptr\u00e6nede atleter ?<\/p>\n

Efter dagens motion til 1. sal blev vi dog lidt mere magelige (nu var det selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 for at Christopher og Anette ikke skulle vente hele eftermiddagen p\u00e5 os), s\u00e5 det blev elevator til 2. sal og elevator til 3. sal. M\u00e5ske havde en af de lidt l\u00e6ngere k\u00f8er, hvor der kunne k\u00f8bes billet til 3. sal, v\u00e6ret en bedre disponering ?<\/p>\n

1 \u00bd time tog bestigelsen, og da vi kom tilbage var Christopher g\u00e5et sukkerkold. F\u00f8rst efter 2 stk. Blue-et-eller-andet p\u00e5 Vores v\u00e6rtshus kom der igen liv i kn\u00e6gten, s\u00e5 da vi andre skulle hvile krop og ben, gik han selv p\u00e5 en lokal bytur.<\/p>\n

Aftenen sluttede med osetur i den fr\u00e6kke del af Montmatre og aftensmad p\u00e5 Buffalo Bill. Jo, vi ved skam godt hvor man f\u00e5r god fransk mad.<\/p>\n

\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

23.07.2001<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
Lykken er Crepes ………<\/div>\n
\n
<\/div>\n
Vi stod tidligt op – dagens etape stod b\u00e5de p\u00e5 Louvre – Verseilles – C\u00f4te de Nacre (Home of RulleKnaus).<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n

Kulturens h\u00f8jborg, Louvre, skulle besigtiges, og naturligvis M\u00c5TTE vi se Mona Lisa. Jeg havde advaret mine rejsef\u00e6ller : I skal st\u00e5 i k\u00f8, kommer ikke helt t\u00e6t p\u00e5, og s\u00e5 er hun faktisk ikke s\u00e6rlig stor.<\/p>\n

\"\"<\/a>P\u00e5 vejen til det “magiske” hj\u00f8rne, hvor Mona Lisa sidder og sm\u00e5griner til os alle, gik vi forbi det ene k\u00e6mpestore maleri efter det andet, ja endog lofterne var overmalet i pomp\u00f8s. Og alligevel styrer man m\u00e5lrettet efter skiltene til Frk. Lisa. Helt \u00e6rligt, hvem fanden har bildt os ind, at dette skulle v\u00e6re et af verdens st\u00f8rste kulturarvestykker ? S\u00e5 giv mig hellere et af Robert’s (min mors ven) malerier fra Frederiksberg Have.<\/p>\n

Jeg m\u00e5 bekende min oph\u00f8jede “ukulturelhed” – Louvre er nok ikke lige mig.<\/p>\n

Derimod kunne vi alle ifalde samme melodi p\u00e5 Boulevard Hausmann, da Christopher havde styret os til n\u00e6rmeste “Creperie”. Crepes med fad\u00f8l (eller cola) – og s\u00e5 i solskin – var Paris, n\u00e5r Paris var bedst.<\/p>\n

Lykken er Crepes ………<\/p>\n

Mens Tina og Anette skulle have de sidste lyster af stormagasin styret, smuttede Christopher og jeg tilbage til vores stamv\u00e6rtshus, hvor vi tog beh\u00f8rigt afsked med den efterh\u00e5nden dansktalende servitrice. Vi hentede Jeep’sen og jeg \u00f8vede mig i “fransk” parkering. S\u00e5dan et anh\u00e6ngertr\u00e6k er nu ikke s\u00e5 tosset endda. Tiden var timet og tilrettelagt, for d\u00e5rligt havde vi pakket bilen og sat “On the road again” p\u00e5 CD-afspilleren, f\u00f8r t\u00f8serne indfandt sig.<\/p>\n

Som n\u00e6vnt stod dagens etape ogs\u00e5 p\u00e5 Verseilles, og om vi nu var heldige eller uheldige, var vist half and half. Slottet er lukket om mandagen !, men vi fik dog alligevel et indtryk af ham Ludvig’s hus og have.<\/p>\n

S\u00e5 gik turen mod vest og kl. 18:30 rullede Jeep’sen igen ind p\u00e5 C\u00f4te du Nacre’s b\u00f8rnevenlige campingplads. B\u00f8rnevenligheden var i mellemtiden blevet udvidet til at omfatte en Karokee-songtest, s\u00e5 st\u00f8jniveauet var blevet for\u00f8get en del decibel siden vi havde forladt pladsen. Vi fik indviet bordtennisbordet – og jeg m\u00e5tte stille op til \u00f8ret\u00e6ver (dog kun et nederlag p\u00e5 19 – 21).<\/p>\n

Christopher havde gl\u00e6det sig s\u00e5 meget til campinglivet, at han bestemt ville sove p\u00e5 en dr\u00f8mmesegn i forteltet, og fork\u00e6lelsen ville ingen ende tage, da Anette kom ud med tandb\u00f8rste med tandpasta, mens kn\u00e6gten r\u00e5hyggede under dynen.ligger p\u00e5 dr\u00f8mmesengen<\/p>\n

\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

24.07.2001<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Lykken er mor ……….<\/p>\n

Dagen startede faktisk om natten – for ved 2-tiden beklagede b\u00e5de Christopher og Tina sig over kvalme. Christopher havde beklaget sig lidt tidligere, og var derfor kr\u00f8bet ind i RulleKnaus, og straks efter at Tina havde rejst sig fra sengen og sat sig i en stol i forteltet, styrtede Christopher ud og “ofrede til guderne”. Anette befandt sig straks i sygeplejerrollen, mens Tina’s kvalme forst\u00e6rkedes og med lidt f\u00f8dselshj\u00e6lp (en finger i halsen) blev ogs\u00e5 hendes aftensmad returneret den vej den var kommet ind.<\/p>\n

N\u00f8dr\u00e5bene blev for kraftige til at jeg kunne blive ved med at lade som om jeg sov, s\u00e5 jeg stod op for at hj\u00e6lpe med lidt reng\u00f8ring. Det blev til at holde br\u00e6kposen i 2 minutter, s\u00e5 var jeg f\u00e6rdig. Det er alts\u00e5 bare ikke mig – mine maveregioner tolker stanken af br\u00e6k som inspiration, og som n\u00e6vnt, inden 2 minutter begyndte jeg ogs\u00e5 med gylpende bev\u00e6gelser. Jeg valgte den lette l\u00f8sning – p\u00e5 hovedet i seng og ned under dynen, mens Anette klarede \u00e6rterne (som var pizza).<\/p>\n

Lykken er mor ……….<\/p>\n

Vi gjorde status ved morgenbordet : \u00e5rsagen m\u00e5tte have v\u00e6ret den pizza, som Tina havde bestilt til aftensmad. Da Christopher ikke var blevet m\u00e6t af en mini-cheese-burger, havde han ogs\u00e5 spist pizza, mens Anette og jeg havde holdt os til cheese-burger. I dag skal det blive indk\u00f8b af friske gr\u00f8ntsager i supermarkedet og s\u00e5 et par store grillb\u00f8ffer, som vi griller p\u00e5 de medbragte engangsgril.<\/p>\n

Efter lidt k\u00f8ren rundt i sm\u00e5byerne omkring C\u00f4te du Nacre landede vi i “vores” supermarked og Christopher f\u00f8lte en helt speciel stor trang til at kaste sin klipklapper efter en soldasende havm\u00e5ge. Han havde nok ikke helt kalkuleret med at disse havm\u00e5ger er efterkommere efter m\u00e5gerne, der overlevede D-dagen, for p\u00e5 vej hen for at tage klipklapperen p\u00e5 igen, blev han decideret angrebet af den soldasende havm\u00e5ges to st\u00f8rre br\u00f8dre. F\u00f8rste angreb planede ud 20 – 30 cm. over hans hoved, s\u00e5 han droppede alt om at tage skoen p\u00e5 foden, men i stedet tog han den i h\u00e5nden og styrtede over mod supermarkedet. Her kom s\u00e5 anden angrebsb\u00f8lge – og s\u00e5 var kn\u00e6gten s’gu f\u00e6rdig med at “lege” med havm\u00e5ger.<\/p>\n

Christopher var blevet udn\u00e6vnt “grillmaster”, og efter “udrykning” til supermarkedet, hvor de seje k\u00f8dklumper (men, hold op hvor var de billige) var blevet erstattet med m\u00f8re okseb\u00f8ffer, tryllede grillmasteren med barbecue- og chilli-b\u00f8ffer til den store guldmedalje. Ja, det var noget andet end pizza.<\/p>\n

\n<\/div>\n

\n
\n

25.07.2001<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Lykken er en stores\u00f8ster ……….<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
Nu havde vi jo inden Pariser-weekenden rekognoseret lidt i omr\u00e5det, s\u00e5 vi kunne som bedre turistguider styre direkte mod Omaha Beach. Forst\u00e5elsen for D-dag er naturligvis begr\u00e6nset for en kn\u00e6gt p\u00e5 14, men vi synes nok alligevel at Hr. Poulsen skulle have skolepengene retur, n\u00e5r Christopher mente han havde set noget tilsvarende p\u00e5 Dybb\u00f8l’s Bro.<\/div>\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a>Vi fandt Normandy American Cemetery, hvor 9.386 soldater ligger begravet. P\u00e5 kysten ud for denne kirkeg\u00e5rd stred 6 divisioner under amerikansk, canadisk og engelsk kommando sig op ad bakkerne den 6. juni 1944.<\/p>\n

Vi gik turen ned af klitterne, ned til havet, og fors\u00f8gte at leve os ind i den virkelighed, som de mange tusinde m\u00e6nd oplevede denne dag. Uden filmen “Save Private Ryan” tror jeg det havde v\u00e6ret helt og aldeles umuligt, nu var det bare umuligt.<\/p>\n

Vores historieundervisning fortsatte p\u00e5 The D-Day Landing Museum i Arromanches, hvor en nogenlunde forst\u00e5elig engelsktalende guide forklarede om bygningen af de kunstige havne, som dannede f\u00f8rste, meget vigtige, brohoved for de allierede.<\/p>\n

Christopher havde droppet museet, s\u00e5 energien var intakt, da vi igen kom tilbage til campingpladsen. F\u00f8rst bankede han mig i bordtennis, dern\u00e6st blev det til strandtennis og svimmingpool med Tina. Og da de sluttede med at smuttede i aftensbadet samtidig, var det jo n\u00e6sten som to s\u00f8skende.<\/p>\n

Hyggeligt – bare rigtig hyggeligt.<\/p>\n

Lykken er en stores\u00f8ster ……….<\/p>\n

\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

26.07.2001<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Lykken er McDonald’s ……….<\/p>\n

Efter onsdagens h\u00e5rde etape (ja, man er jo fortsat pr\u00e6get af Tour de France, selvom ham Jalabert er blevet tr\u00e6t) var der d\u00f8mt hviledag. Ogs\u00e5 med tanke p\u00e5, at der l\u00e5 en lang nats k\u00f8rsel foran os. Med en kaput aircondition (katastrofe ! – t\u00e6nk, nu hvor vi skal op mod de varme lande), mere behagelig trafikt\u00e6thed og i lange perioder en eksemplarisk stilhed i bilen, havde jeg planlagt at k\u00f8re aften \/ nat. Anette og ungerne havde fundet en campingplads nord for Osnabr\u00fcck – en str\u00e6kning p\u00e5 ca. 1.000 KM:<\/p>\n

Dagen blev nydt med mindst mulig fysisk aktivitet, og vi var tilsmilet af sol fra en n\u00e6sten skyfri himmel. Dagen igennem dr\u00f8ftede vi alternative muligheder for aftensmad, og med stemmerne 4-0 blev det besluttet at drage fra campingpladsen kl. 19:00 og s\u00e5 stoppe p\u00e5 n\u00e6rmeste McDonald’s. Jo, fransk mad nydes nu s\u00e6rligt p\u00e5 McDonald’s. Tina og jeg vovede os ud i en 280 – et-eller-andet (jeg tror det var v\u00e6gten p\u00e5 b\u00f8ffen), Christopher i en s\u00e6rlig fransk udgave, mens Anette gik ombord i en mere traditionel Big Mac.<\/p>\n

Lykken er McDonald’s ……….<\/p>\n

Med maverne – og sodavands-\/slikdepoterne – fyldte daffede vi s\u00e5 nordp\u00e5, vel anvist af Shell’s Geostar. E 46 – 56 KM, A29 – 108 KM, A28 – 74 KM, A16 – 161 KM, E40 – 91 KM, E17 – 52 KM, R1 – 9 KM, E34 – 49 KM, A42 – 29 KM, A43 – 61 KM, A1 – 50 KM – og s\u00e5 er man i Osnabr\u00fcck. Ja, hvor sv\u00e6rt kan det v\u00e6re ? Jo, 2 problemer ! – 1 : n\u00e5r motorvejen er sp\u00e6rret p.g.a. vejarbejde, og du dirigeres ud p\u00e5 en l\u00e6ngere omk\u00f8rsel, og 2 : n\u00e5r et skift fra et vejnummer til et andet har 2 alternativer.<\/p>\n

F\u00f8rste problem opstod sidst p\u00e5 aftenen, hvor A28 var sp\u00e6rret p.g.a. et st\u00f8rre vejarbejde. Vi fulgte p\u00e6nt omk\u00f8rselsskiltene, men pludselig var de “v\u00e6k”, og vi befandt os midt ude p\u00e5 det nordfranske b\u00f8hland. Her er s\u00e5 min kritik af det ellers fortr\u00e6ffelig ruteplanl\u00e6gningsv\u00e6rkt\u00f8j, Geostar. Du aner faktisk ikke hvad du k\u00f8rer imod, du f\u00f8lger blot et vejnummer. Og n\u00e5r du s\u00e5 er k\u00f8rt godt og grundigt ud p\u00e5 landet, holder p\u00e5 torvet i megabyen Bouttencourt, skal du s\u00e5 mod Bazinval, Frettemeule eller Fallencourt. Nu gjorde det jo heller ikke \u00f8velsen lettere at vi st\u00e6digt ikke (Tina var den st\u00e6dige co-driver, og jeg den endnu st\u00e6dige driver) ville bruge vores vejatlas – vi havde jo Geostar. P\u00e5 et tidspunkt mente Christopher vi k\u00f8rte p\u00e5 et stisystem for cyklister, og jeg var i hvert fald lykkelig for, at vi ikke m\u00f8dte nogle modk\u00f8rende. Efter 20 minutters “rundk\u00f8rsel” – hvor vi passerede den fam\u00f8se motorvej over og under – fandt vi endelig en tilk\u00f8rsel, og det var jo ganske let – vi skulle k\u00f8re mod Abbeville.<\/p>\n

Senere opstod en underlig konstant rumlen, og jeg frygtede, at vi var punkteret. Heldigvis ikke Jeep’sen, t\u00e6nkte jeg, for det mente jeg, at jeg ville kunne m\u00e6rke direkte, men var det nu RulleKnaus – I guder et mess. Belgragende m\u00f8rkt, voldsomme tordenbyger og en overfyldt campingvogn – jo nerverne sat uden p\u00e5 T-shirten. Heldigvis var det blot RulleKnaus’s parkerings-\/st\u00f8tte-hjul, der var raslet l\u00f8st, og dermed havde f\u00e5et vejkontakt. Resultatet var udover lydeffekten, at en vis del af hjulets gummi havde forladt ringen og nu befandt sig godt klistret p\u00e5 RulleKnaus’s front.<\/p>\n

Temperaturen gik f\u00f8rst under 20 grader kl. 24:00, s\u00e5 med en kaput aircondition var det en rigtig varm aftenstur. “\u00c5bne vinduer giver tr\u00e6k”, proklamerede pigerne, og da jeg fors\u00f8gte mig med ventilation lugtede den indelukkede luft naturligvis af gummi. “Det er noget der lugter br\u00e6ndt”, bem\u00e6rkede fruen – og s\u00e5 br\u00e6ndte jeg vist helt sammen.<\/p>\n

\n<\/div>\n

\n
\n

27.07.2001<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Lykken er vandski ……….<\/p>\n

Sidst p\u00e5 natten fik jeg s\u00e5 oplevet 2. problem med Geostar. Ved skift fra A42 til A43 havde jeg 2 muligheder, og da man som n\u00e6vnt ikke ved hvilken by, der skal k\u00f8res mod, synes jeg egenlig at Dortmund l\u00f8d bedre end M\u00fcnster. Jeg fik set Essen by night – ja, endog 2 gange – men til sidst stolede jeg mere p\u00e5 Jeep’sen kompas og min “sunde fornuft” (glem bem\u00e6rkninger – denne hjemmeside er envejs-kommunikation) og k\u00f8rte mod \u00f8stnord\u00f8st – mod M\u00fcnster. Anette var blevet v\u00e6kket af den noget uroligere byk\u00f8rsel, og havde sneget sit vejatlas frem. Jeg kiggede “tilf\u00e6ldigt” mens hun s\u00f8gte at finde vores endelige destinationssted – Alfsee – og gl\u00e6dede mig over at vi var p\u00e5 rette vej. Tr\u00e6theden var ved at blive m\u00e6rkbar.<\/p>\n

Kl. 08:20 k\u00f8rte vi s\u00e5 ind p\u00e5 Alfsee Ferien- und erholungspark – fik dejlig morgenmad – og “knaldede brikker” et par timer.<\/p>\n

Alfsee Ferien- und erholungspark var positivt valgt, men prim\u00e6rt p.g.a. beliggenheden s\u00e5dan rent geografisk. Vi blev dog gl\u00e6deligt overrasket, dels over pladsens kvalitet (nu var vi jo ogs\u00e5 kommet til Tyskerland – Ordnung muss sein), dels over udfoldelsesmulighederne. Der var bades\u00f8, vandski, minigolf og go-cart (blot for at n\u00e6vne de aktiviteter vi benyttede).<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
\"\"<\/a>Dagens udfordring var vandski. Rundt om ca. \u00bd-delen af den mindre af de 2 Alf-s\u00f8er var udsp\u00e6ndt en vandskibane. Udsp\u00e6ndt forst\u00e5et p\u00e5 den m\u00e5de, at et wiresystem, som en bedre skilift, var sp\u00e6ndt rundt og dannede en 780 meter lang rund bane. Her blev ens tr\u00e6ktov s\u00e5 h\u00e6gtet p\u00e5, n\u00e5r en anden blev h\u00e6gtet af, og svubs – s\u00e5 gik det med ca. 40 KM\/timen rundt p\u00e5 banen.<\/div>\n
<\/div>\n
Christopher var (naturligvis) klar til udfordringen, mens Tina og jeg lige ville beskue talenterne inden vi showede op. Anette meldte helt og aldeles fra – “n\u00e6h, lad mig s\u00e5 hellere f\u00e5 mine slalomski”, bedyrede hun.<\/div>\n
<\/div>\n
\n

1. fors\u00f8g – styrt p\u00e5 f\u00f8rste langside – men dog i gang. Anerkendende nik fra profferne – jo, der var ingen tvivl om at kn\u00e6gten havde talent.<\/p>\n

2. fors\u00f8g – styrt ved 2. sving – l\u00e6ngst v\u00e6k fra start. Klapsalver og juhu-r\u00e5b l\u00f8d fra de \u00f8vrige vandskil\u00f8bere – hold k\u00e6ft hvor var “faderen” stolt.<\/p>\n

3. fors\u00f8g – styrt ved 4. sving – men runden var hjemme.<\/p>\n

4. fors\u00f8g – frivillig stop efter 2 runder – ny sport erobret. Han er s’gu godt nok sej den gut.<\/p>\n

Efter en “sund” tysk frokost n\u00f8d vi andre bades\u00f8en og slikkede solskin, mens Christopher fortsatte sin “opvisning” p\u00e5 vandskibanen.<\/p>\n

Lykken er vandski ……….<\/p>\n

\"\"<\/a>Tina foreslog at vi spiste aftensmad p\u00e5 en restaurant der l\u00e5 i forbindelse med centrets Go-cart-bane. Jamen, hvilken genial id\u00e9. Alts\u00e5 hvis man fik lov at k\u00f8re Go-cart !<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n

Det fik Christopher og jeg – af b\u00e5de Tina, Anette og “l\u00f8bsledelsen”. S\u00e5 i 10 minutter var vi begge 18 \u00e5r. Det var bare fedt.<\/p>\n

Alfsee-Ring er 600 meter lang, og de “sm\u00e5 racerbiler” k\u00f8rte vel omkring 50 KM\/timen p\u00e5 langsiden.<\/p>\n

Beh\u00f8ver jeg at berette, at kn\u00e6gten jordere mig allerede i 4. omgang ? Men det var rigtig sjovt, og Christopher var da heller ikke l\u00e6nge om at sluge maden – s\u00e5 var der jo lige tid til 10 minutter mere inden vi smuttede hjem.<\/p>\n

Aftenen sluttede med “Tegn og g\u00e6t”, og selv om Tina havde deklareret, at dette var en spil, hvor piger s\u00e5 ganske overlegende bankede drenge, ja s\u00e5 var det meget close race – faktisk stod begge hold p\u00e5 slutfeltet, da t\u00f8serne tog stikket hjem. Nu havde Tina nok heller ikke helt kalkuleret med Anette’s manglende tegneegenskaber og liges\u00e5 manglende fantasi – men det gjorde faktisk blot det hele endnu sjovere.<\/p>\n

\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

28.07.2001<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Lykken er minigolf ……….<\/p>\n

Fra morgenstunden var der heftig aktivitet, og Tina og Christopher slog ny rekord i standtennis – 322 slag (mener jeg at huske) mellem dem f\u00f8r bolden faldt p\u00e5 jorden. Jeg havde bebudet at ville fors\u00f8ge mig p\u00e5 vandski, mens Tina fortsat havde det bedst som tilskuer.<\/p>\n

Christopher ville “f\u00f8re sig frem”, s\u00e5 vi fik lejet et Wake-board til ham, og begge kr\u00f8b vi ned i et par stramtsiddende v\u00e5ddragter. Det blev til 3 vandgange for mig og 4 for Christopher. Den udfordring var godt nok lidt for stor – for os begge. Christopher’s sidste fors\u00f8g blev dog nok til dels \u00f8delagt af mig, for han startede som nr. 2 eller 3 efter mig, og netop som han havde f\u00e5et (delvis) styr p\u00e5 sit Wake-board, l\u00e5 jeg og pjaskede i vandet foran ham. Ja, var han ikke “g\u00e5et ned”, s\u00e5 havde han formentlig ramlet direkte ind i mig. Heldigvis valgte han sikkerhed fremfor show. Sv\u00f8mmeturene havde taget alle kr\u00e6fterne, s\u00e5 Wake-board og vandski blev byttet ud med minigolf-k\u00f8ller efter frokost.<\/p>\n

Her fik vi s\u00e5 en lektion minigolf af Dronningm\u00f8lle-mesteren (Tina). Det ene hole-in-one efter det andet satte os p\u00e5 plads, mens vi alle 3 \u00f8vrige glimrede med 10’er slag p\u00e5 stribe. Hun skulle jo have haft handicap, eller er det omvendt – hvis man har handicap, s\u00e5 er man ikke s\u00e5 god ? Resultatblokken blev hastigt smidt v\u00e6k – men vi kunne ikke l\u00f8be fra, at Tina havde vundet i overlegen stil.<\/p>\n

Lykken er minigolf ……….<\/p>\n

Efter afslapning og soldyrkning (jo, her oppe nordp\u00e5 skinner solen skam) fik vi pakket RulleKnaus “transportsikret”, og Christopher og jeg fik lov til at afslutte “aktiondelen” af ferien med endnu 10 minutters Go-cart. Ren ydmygelse – han overhalede mig i 4. sving og efter godt 6 minutter blev jeg igen overhalet ! Heldigvis k\u00f8rte vi kun 10 minutter, s\u00e5 jeg tabte “kun” med 1 omgang.<\/p>\n

Ferieafslutningsmiddagen var det rene cirkus. Vi ventede 1 time p\u00e5 maden – dog fik jeg min schnitzel efter godt \u00bd time. Jeg spiste – efter opfordring – trods de andres manglende mad, og heldigvis for det, ellers var maden da blevet helt kold. Og dog – m\u00e5ske skulle jeg have ventet – for \u00bd time senere kom Frau G\u00fcnter med min Wienerschnitzel – og var noget forn\u00e6rmet over at jeg havde spist en J\u00e6gersnitzel, som slet ikke havde v\u00e6ret til mig.<\/p>\n

21:55 forlod vi campingpladsen – senest mulige udk\u00f8rsel var kl. 22:00 – jo, alting var timet og tilrettelagt (og nu uden Geostart, for Jeep’sen kender vejen hjem fra Osnabr\u00fcck).<\/p>\n

\n<\/div>\n

\n
\n

29.07.2001<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Lykken er at v\u00e6re hjemme ……….<\/p>\n

Som talgymnast har jeg det med at kalkulere ankomsttid til Puttgarden og et godt stykke f\u00f8r Bremen havde jeg regnet ud, at vi ville ankomme til Puttgarden kl. 03:00. S\u00e5 h\u00e5bede jeg bare p\u00e5, at f\u00e6rgen sejlede kl. 03:15 (den sejler hver \u00bd-time 15 og 45, men der er enkelte “manglende” afgange midt p\u00e5 natten). Beh\u00f8ver jeg at berette, at vi ankom 03:03, k\u00f8rte ombord 03:08 og sejlede 03:15. Hvor sv\u00e6rt kan det v\u00e6re ?<\/p>\n

Planen havde oprindelig v\u00e6ret, at holde ind i Solr\u00f8d og “aflevere” Christopher. Vi havde inviteret os selv p\u00e5 morgenmad, og truet med at vi ville ringe n\u00e5r vi passerede Vordingborg. Men vi besindede os – for familien Poulsen havde nok ikke lyst til morgenmadsbes\u00f8g ved halvfemtiden. S\u00e5 f\u00f8rste stop blev Gr\u00f8ndals Parkvej, hvor Tina havde \u00f8nsket at gense sin egen seng og dyne.<\/p>\n

Forst\u00e5eligt nok, for det var ogs\u00e5 lige hvad vi gl\u00e6dede os til. 05:30 holdt vi igen p\u00e5 Bregnevej og 5 minutter efter l\u00e5 vi under dynen.<\/p>\n

Lykken er at v\u00e6re hjemme ……….<\/p>\n

Endnu en dejlig Kampingsferie, med s\u00e6dvanligt Kampingsvejr. 5.239 KM har vi daffet rundt i Jeep’sen, de fleste af kilometrene med RulleKnaus p\u00e5 krogen (den var jo ikke med p\u00e5 turene til Bordeaux by, St. Emilion og Paris). 74:20 timer med motoren k\u00f8rende, hvilket giver en gennemsnitsfart lige over 70 KM\/timen (ikke s\u00e5 skidt, n\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5 by- og k\u00f8k\u00f8rsel). Benzinselskaberne (prim\u00e6rt Shell) har v\u00e6ret forn\u00f8jet over vores ferieform, for det blev til lige under 1000 liter benzin.<\/p>\n

Vi har haft en regnvejrs-slappe af-l\u00e6se-ferie, en solbadningsferie, en storbyferie, en “historisk” ferie og en aktion ferie. Vi har nydt hinanden, alene og sammen med Tina og Christopher. Vi har simpelthen v\u00e6ret p\u00e5 lykkens vej ……….<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

03.07.2001 Lykken er ferie ………. Indr\u00f8mmet, det er lidt snyd – billedet er fra 07.07.1999. Kun f\u00e5 forskelle : bilen er blevet lidt yngre, fruen lidt \u00e6ldre og tr\u00e6erne lidt f\u00e6rre, men h\u00f8jere. Endnu en gang kom ferien bag p\u00e5 mig selv, mine kunder og mine medarbejdere. M\u00e5ske er det et godt tegn – alts\u00e5 … <\/p>\n

L\u00e6s videre “2001 Lykkens vej”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":5,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[],"class_list":["post-1730","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-kamping"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1730","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/5"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1730"}],"version-history":[{"count":17,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1730\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7287,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1730\/revisions\/7287"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1730"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1730"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1730"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}