{"id":1814,"date":"2009-07-11T00:00:22","date_gmt":"2009-07-10T23:00:22","guid":{"rendered":"http:\/\/localhost\/?page_id=1814"},"modified":"2020-09-09T17:10:23","modified_gmt":"2020-09-09T16:10:23","slug":"2009-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/anetteogjan.dk\/?p=1814","title":{"rendered":"2009 Svenske (vest)sk\u00e6rg\u00e5rd"},"content":{"rendered":"
\n
\n

Torsdag 16. juli 2009 (dagene 11. \u2013 16. juli) <\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Sejlerferie er VERDENSKLASSE \u2013 og den svenske (vest)sk\u00e6rg\u00e5rd m\u00e5tte jo pr\u00f8ves efter manges ubetingede anbefalinger.<\/p>\n

Smukt er her ogs\u00e5 \u2013 men den direkte \u00e5rsag til starten p\u00e5 fort\u00e6llingen om sejlerferien i 2009 er noget mindre idyllisk.<\/p>\n

Det bl\u00e6ser 10 m\/sek, hvilket jo ikke er alverden. Klokken er 2:45 om natten, og det bliver den jo hver nat. Men hvorfor sidder jeg og skriver feriehistorie og ikke blot sover trygt i captains cabin? Har jeg f\u00e5et for mange godnat\u00f8l og ikke kunnet falde i s\u00f8vn efter endt natpisseri?<\/p>\n

Det er natten mellem onsdag og torsdag i vores f\u00f8rste uge p\u00e5 sejlerferie. Vi ligger ved K\u00e4ring\u00f6n i den svenske sk\u00e6rg\u00e5rd \u2013 vel at m\u00e6rke for anker uden for havnen. \u201dDet er s\u00e5 hyggeligt at ligge for svaj\u201d, annoncerer kahyts (Anettes k\u00e6lenavn om bord) i tide og utide, men jeg er sikker p\u00e5, at nuv\u00e6rende oplevelse ikke tidligere har v\u00e6ret en del af billedet om den lille vig, hvor b\u00e5den vugger behageligt igennem natten, mens fuldm\u00e5nen oplyser havet og man kan dr\u00f8mme i v\u00e5gen tilstand.<\/p>\n

Nattens dr\u00f8m er i hvert fald n\u00e6rmest blevet til mareridt \u2013 og her fra klokken 1:22  i lysv\u00e5gen tilstand. En underlig dyb, skurrende lyd fik mig ud af sengen, og nej ankeret kunne ikke holde b\u00e5den p\u00e5 fast plads mere. Den umiddelbare forklaring var naturligvis vindens styrke, men ogs\u00e5 at vindretningen var skiftet 180 grader. S\u00e5 inden ankeret igen fik m\u00f8vet sig godt og grundigt ned i den stenede bund, m\u00e5tte jeg l\u00e6gge \u00f8re til 5 \u2013 6 ufrivillige pladsjusteringer.<\/p>\n

Det var p\u00e5 med t\u00f8jet og op p\u00e5 broen \u2013 uden at jeg dog havde helt klar id\u00e9 om, hvad jeg s\u00e5 skulle foretage mig der. Men jeg kunne vel starte motoren og sl\u00e5 bak, og s\u00e5 dermed holde mig nogenlunde p\u00e5 fast plads.<\/p>\n

Efter godt en time hvor jeg iagttog Anderstinas bev\u00e6gelser og i lige s\u00e5 stort omfang de omkringliggende b\u00e5des bev\u00e6gelser, greb jeg s\u00e5 fat i computeren og begyndte dette \u00e5rs ferieskrivning. Vinden er l\u00f8jet noget \u2013 men kommer fortsat i st\u00f8d i over 10 m\/sek \u2013 og det synes som om, at vi alle har indfundet os vores nye pladser. N\u00e6rmeste nabob\u00e5d har \u00e5benbart haft st\u00f8rre problemer med sit anker, for nu ligger den maks. 30 meter fra Anderstina, hvilket er under halvdelen af afstanden vi havde, da vi gik til k\u00f8js.<\/p>\n

Nu kan jeg s\u00e5 vente p\u00e5, at solen st\u00e5r op klokken 4:35, s\u00e5 vi kan sejle til Marstrand og forh\u00e5bentlig f\u00e5 en p\u00e6leplads inde i havnen.<\/p>\n

Hvorfor var det s\u00e5 lige, at vi l\u00e5 for anker? Havde kahyts overtalt os p\u00e5 grund af havblik og udsigt til fuldm\u00e5ne? N\u00e6h, men trods forholdsvis tidlig ankomst ved 2-tiden, s\u00e5 var havnen allerede overfyldt, og vi fik venligt men bestemt at vide af havnefogden, at havnen var fyldt. De svenskere har alts\u00e5 en noget anden opfattelse af g\u00e6stfrihed. Helt bogstaveligt giver den svenske allemannsr\u00e4t alle ret til at tage ophold i naturen \u2013 s\u00e5 hvorfor tage besv\u00e6ret med b\u00e5de i havnen \u2013 de kan jo blot ligge for anker udenfor.<\/p>\n

Turen har indtil nu ellers forl\u00f8bet perfekt \u2013 dog med noget (nej meget) omskifteligt vejr. Men et kig p\u00e5 vejrudsigten den kommende uge kan f\u00e5 de f\u00f8rste 4 dages vejr til at fremst\u00e5 som fantastiske. N\u00e5h, vi lader vejrudsigten blive til uvidenhed \u2013 dog naturligvis altid med en klar forventning til vejrudviklingen under sejlads.<\/p>\n

Sommerferieturen startede i Kungshamn, 417 KM fra Bregnevej \u2013 vel omkring 200 KM i kystlinje nord for G\u00f6teborg. Kahyts og jeg k\u00f8rte til Kungshamn l\u00f8rdag (11.07.09), hvor skipper Bjarne stod klar til afm\u00f8nstring. Straks efter ankomst blev kommandoen overdraget og jeg blev skipper mens Bjarne overtog titlen som partsreder. Bjarne havde da i de forl\u00f8bne 4 uger haft forn\u00f8jelsen af at sejle i den svenske sk\u00e6rg\u00e5rd, hvoraf 2 af ugerne havde v\u00e6ret kejservejr. Den sidste uge havde v\u00e6ret noget blandet \u2013 mere og mere d\u00e5rlig hen mod skiftedagen. Nej, det l\u00f8d ikke godt \ud83d\ude41<\/p>\n

Tidligere p\u00e5 l\u00f8rdagen havde Lotte og Preben og en af Prebens sejlerbekendte fra Skovshoved fundet til Kungshamn, s\u00e5 der var lagt op til l\u00e6kker middag p\u00e5 byens gode madsted og kaffehygge tilbage p\u00e5 Anderstina.<\/p>\n

S\u00f8ndag formiddag k\u00f8rte Bjarne s\u00e5 tilbage til Gentofte i Landcruiseren, hvorefter Lotte og Preben og kahyts og jeg bes\u00f8gte Sm\u00f6gen \u2013 Vestsk\u00e6rg\u00e5rdens svar p\u00e5 Skagen. Et mylder af mennesker, t\u00f8j- og skobutikker p\u00e5 rad og r\u00e6kke og s\u00e5 en glimrende restaurant, hvor vi fik en god frokost. Heldigvis skulle kahyts og jeg hurtigt tilbage, s\u00e5 plastikkortet blev kun brugt en enkelt gang \u2013 en vindbreaker og sejlerjakke til mig \ud83d\ude42<\/p>\n

Vi skulle nemlig med den lokale bus ind til Uddevalla, hvor vi skulle hente Rasmus og Tina, som gl\u00e6der os med deres deltagelse i den f\u00f8rste uge af vores sejlerferie. Frem og tilbage \u2013 og s\u00e5 var bes\u00e6tningen samlet p\u00e5 Anderstina, hvor det blev til den nemme aftensmadsl\u00f8sning \u2013 pizza fra den lokale.<\/p>\n

Mandag stak vi s\u00e5 til s\u00f8s \u2013 med en fantastisk sp\u00e6ndende oplevelse af den svenske sk\u00e6rg\u00e5rd, smalle passager, drejebroer og kabelf\u00e6rger. Solen var on and off \u2013 nok mest off \u2013 og selvf\u00f8lgelig pissede det ned, at vi s\u00f8gte efter plads i Fj\u00e4llbakka.<\/p>\n

Ogs\u00e5 her viste svensken sig fra den ug\u00e6stfrie side. Lotte og Preben \u2013 som havde v\u00e6ret vores turguider p\u00e5 f\u00f8rste tur i sk\u00e6rg\u00e5rden \u2013 l\u00e5 p\u00e5 en efter danske forhold ganske udm\u00e6rket ubenyttet plads, men det passede ikke naboen, der var hysterisk med hendes 10 fods pram. Det var ikke s\u00e5 meget et sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvorvidt Lotte og Preben reducerede hendes man\u00f8vremulighed i v\u00e6sentlig grad. Nej det var sp\u00f8rgsm\u00e5let om princippet \u2013 den plads Lotte og Preben l\u00e5 p\u00e5 var ingens plads \u2013 og derfor skulle der ikke ligge nogen. Havnefogden havde sine udfordringer \u2013 for skulle man nu holde sig gode venner med en af fastliggerne, eller skulle man kunne tillade det logiske, at den tomme plads blev brugt af en g\u00e6st fra Danmark.<\/p>\n

P\u00e5 vej til Fj\u00e4llbakka havde vi haft en h\u00f8jst besynderlig \u2013 og ganske ubehagelig \u2013 oplevelse. Anderstinas bovpropel havde startet helt uprovokeret, og den eneste m\u00e5de at bringe den til standsning var at slukke for en hovedafbryder. Det viste sig meget effektivt \u2013 den kunne nemlig ikke starte igen. S\u00e5 f\u00f8rste anl\u00f8bning i \u00e5rets sejlerferie m\u00e5tte foreg\u00e5 uden bovpropel \u2013 og selvf\u00f8lgelig var der ingen pladser de f\u00f8rste to \u2019inderhavne\u2019 vi s\u00f8gte ind i.<\/p>\n

Det var m\u00e5ske lidt held i uheld. For med den defekte bovpropel fik vi talt til havnefogdens bedre jeg \u2013 og fik lov at ligge p\u00e5 en plads, som ellers tilh\u00f8rte en fastligger. Ja, det var m\u00e5ske ogs\u00e5 uheld i held. For havnefogden kunne ikke f\u00e5 fat i fastliggeren og vidste derfor ikke, om han kom hjem samme dag. Han havde godt nok telefonnummeret til fastliggeren p\u00e5 havnekontoret \u2013 men han havde sm\u00e6kket sig ude af havnekontoret J Jeg m\u00e5tte love p\u00e5 spejder\u00e6re, at jeg ville flytte b\u00e5den, hvis han kom \u2013 og at jeg i \u00f8vrigt ikke forlod b\u00e5den.<\/p>\n

Pladsen var den inderste mod selve kajen og var i \u00f8vrigt ret bred, men det viste sig, at man ikke skulle ligge helt op ad kajen, for her var dybden s\u00e5 marginal i forhold til Anderstinas k\u00f8l, at vi stod p\u00e5 bunden, da Lotte og Preben kom om bord (hermed ikke noget negativt om v\u00e6gten af Lotte og Preben :-)). Det fik mig til at sende f\u00f8lgende SMS til partsrederen: \u201dHej partsreder. Det pisser ned og det har det gjort hele dagen. Vi st\u00e5r p\u00e5 grund og bovpropellen er g\u00e5et i udu. Men vi hygger os med Lotte og Preben og spiser dine rester. Og s\u00e5 er det ikke en gang l\u00f8gn.\u201d Vi v\u00e6ddede om hvor lang tid, der ville g\u00e5, inden partsrederen ringede. Jeg vandt med et g\u00e6t, der sagde under 2 minutter.<\/p>\n

Jeg sn\u00f8d lidt med hensyn til ikke at forlade skibet, for Preben og jeg m\u00e5tte til en b\u00e5dudstyrsforretning for at k\u00f8be en ny hovedafbryder til bovpropellen. Det var som n\u00e6vnt reelt problem nr. 2, for problem nr. 1 var jo, at bovpropellen helt uprovokeret var startet. Men uden at l\u00f8se problem nr. 2, var det b\u00e5de umuligt og ligegyldig at l\u00f8se problem nr. 1.<\/p>\n

Noget stressende ikke at vide, om man kunne ligge natten over, eller om man skulle flytte b\u00e5den i l\u00f8bet af aftenen. Det var som om, at alle indkommende b\u00e5de lignede den b\u00e5d, der normalt havde plads, hvor vi l\u00e5. Vi slap med skr\u00e6kken, men m\u00e5tte om morgenen (selvf\u00f8lgelig) b\u00f8de 260 SEK for en overnatning.<\/p>\n

Tirsdag stak vi s\u00e5 til s\u00f8s uden sk\u00e6rg\u00e5rdsguide \u2013 s\u00e5 vi valgte det kendte (eller i hvert fald lidt kendte) og sejlede tilbage til Kungshamn. Mit indre barometer havde spottet omskiftning i vejret, s\u00e5 fra morgenstunden havde jeg hevet shortsene frem. Det viste sig at v\u00e6re spot on, for dagens sejlads foregik i h\u00f8j flot solskin. Vind var der ikke s\u00e5 meget af, og den der var, kom fra syd. S\u00e5 de passager, hvor vi godt kunne have anvendt sejl, blev alligevel gennemf\u00f8rt med jerngenuaen. Nok meget fornuftig under alle omst\u00e6ndigheder, da jeg lige skulle vende mig til, at man passerer bulerne p\u00e5 vandet i ned til 2 meters afstand.<\/p>\n

Rasmus har vist sig at v\u00e6re en rigtig s\u00f8ulk. Han springer rundt p\u00e5 d\u00e6kket som det var legepladsen i b\u00f8rnehaven, og med sin s\u00f8verhat og sv\u00e6rd sidder han p\u00e5 pr\u00e6dikestolen og r\u00e5ber: \u201dLand i sigte\u201d. Det skulle jo g\u00e5 galt \u2013 og det gjorde det. Nej, han faldt ikke i vandet, men han tabte sv\u00e6rdet. Men lykken st\u00e5r den k\u00e6kke bi, og 50 meter efter os opdagede et svensk par i en mindre motorb\u00e5d, at piratens sv\u00e6rd var faldet i vandet. De sejlede forbi men vendte b\u00e5den og samlede sv\u00e6rdet op og sejlede op til os, hvor vi s\u00e5 kvitterede med 3 danske d\u00e5se\u00f8l (ja, fordi nr. 2 selvf\u00f8lgelig blev tabt i vandet ved overleveringen).<\/p>\n

I Kungshamn m\u00e5tte vi selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 vise Rasmus og Tina Sm\u00f6gen, og s\u00e5 fik kahyts jo ogs\u00e5 mulighed for at bruge plastikkortet. Det blev til et par Ecco-sandaler. Halv pris plus lidt til \u2013 jo med svenske pesetas og rea, s\u00e5 er det jo faktisk kriminelt ikke at k\u00f8be noget.<\/p>\n

Vi hyggede os p\u00e5 en af havnens restauranter, hvor dejlig mad blev krydret med en lun, solrig sommeraften og livemusic fra Svenne og Lotta i 09-udgave med ringe og tatoveringer synlige (og sikkert ogs\u00e5 usynlige) steder og Lottas levende reklame for Michelins truckerd\u00e6k b\u00e6rende i flere lag fra brysterne til kn\u00e6haserne.<\/p>\n

S\u00e5 blev det onsdag, og nu skulle vi rigtig sejle vores egen s\u00f8. Igen for mange klipper og vinden lige i snotten, s\u00e5 sejlene var fortsatte pynteklude og masten udelukkende for at vise de forbipasserende, at man jo er en rigtig sejler.<\/p>\n

Turen gik \u2013 efter anbefaling fra Lotte og Preben \u2013 til K\u00e4ring\u00f6n, hvor vi som n\u00e6vnt ufrivilligt skulle ligge for anker.<\/p>\n

Med anker og ankerspil der er dimensioneret til Hr. M\u00f8llers nye 86 fods Swan skulle der jo heller ikke v\u00e6re noget problem. Men v\u00e6gten af anker og k\u00e6de passer ikke rigtig til mine kontorarme, s\u00e5 der opstod en mindre krise, da ankerspillet var i udu. Dagens bodybuilding blev gennemf\u00f8rt med krum hals og truende vabler, men det lykkes dog at s\u00e6nke ankeret rimeligt kontrolleret. Helt bevidst undlod jeg at t\u00e6nke p\u00e5, at ophalingen nok ville v\u00e6re noget mere anstrengende.<\/p>\n

Der m\u00e5tte luft i gummib\u00e5den, s\u00e5 vi kunne komme i land \u2013 mest fordi Tina f\u00f8lte et vist behov for en hovedreng\u00f8ring. Det viste sig enkelt at pumpe den op, men umiddelbart kunne jeg ikke f\u00e5 liv i p\u00e5h\u00e6ngsmotoren. Igen helt i uheld, for det bet\u00f8d, at vi ikke kom af sted f\u00f8r det bl\u00e6ste op og regnen stod ned i l\u00e5rtykke str\u00e5ler. De sm\u00e5 buler p\u00e5 vandet kom faretruende n\u00e6rmere og n\u00e6rmere, s\u00e5 det var gang i motoren og trodse vind og str\u00f8m.<\/p>\n

En ny ankerplads blev fundet og p\u00e5h\u00e6ngsmotoren startet. Det hjalp pudsigt nok at h\u00e6lde benzin p\u00e5 J. Rasmus, Tina og jeg sejlede ind til havnen, mens kahyts blev tilbage og passede p\u00e5 Anderstina. Usch \u2013 det var vist en oplevelse, der huskes \u2013 men ikke for det gode. Anderstina l\u00e5 dog p\u00e6nt p\u00e5 samme plads, da vi maks. 10 minutter efter var tilbage. Vi havde nok en fornemmelse af, at kahyts var i krise, s\u00e5 badstuen blev flyttet til Anderstina og vi skyndte os retur.<\/p>\n

I en smuk solnedgang og svag vind n\u00f8d vi s\u00e5 kahyts lasagne med flutes, tomater og agurk \u2013 og et par glas \u2019b\u00e5dens vin\u2019. Jeg fik repareret ankerspillet (en dummert i forbindelse med udskiftningen af hovedafbryderen til bovpropellen), s\u00e5 nu troede vi p\u00e5, at alting igen \u2019spillede\u2019. En enkelt godnat\u00f8l og s\u00e5 til k\u00f8js. Ja, det var jo rigtig dejlig indtil kl. 01:22.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

S\u00f8ndag 19. juli 2009 (dagene 16. \u2013 19. juli)<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

S\u00e5 blev her stille \u2013 helt stille. Kahyts lister omkring nede om l\u00e6, mens jeg sidder i cockpittet med min computer. Vi er nu efterladt alene, efter at Rasmus og Tina afm\u00f8nstrede i g\u00e5r l\u00f8rdag. Anderstina vugger behageligt, men det er sm\u00e5koldt og skyerne truer med at falde ned i hovedet p\u00e5 os. Efter vejrudsigten er der d\u00f8mt \u2019hjemmehygge\u2019, da vi ikke vil ligge midt mellem bulerne p\u00e5 vandet og miste sigten p\u00e5 grund af kraftig, vedvarende regn.<\/p>\n

Det blev jo torsdag morgen og solen stod som ventet op kl. 04:35. Jeg havde en hel time gl\u00e6det mig til solopgangen, for jeg kunne mod \u00f8st se et \u2019flammehav\u2019 og skyerne belyst nedefra. Men ak, straks inden solopgang blev det totalt overskyet mod \u00f8st, s\u00e5 lyset kom uden syn af solen.<\/p>\n

Jeg synes dog fortsat, det var lidt for tidligt at v\u00e6kke bes\u00e6tningen, og sejlads fra K\u00e4ring\u00f6n til Martrand med en frisk til h\u00e5rd vind ville givet medf\u00f8re en s\u00f8gang, der bedst opleves fra cockpittet. Jeg havde jo ogs\u00e5 min computer at hygge mig med, s\u00e5 \u2019f\u00f8rst\u2019 05:30 purrede jeg Tina.<\/p>\n

Det blev som forventet \u2019livligt\u2019, s\u00e5 inden vi havde sejlet mere end et par s\u00f8mil kaldte Rasmus. \u201dMor, det hele flyver rundt hernede.\u201d Der blev indrettet \u2019puttenusseplads\u2019 i cockpittet og vi fik rigtigt \u2019sejlet op ad \u00e5en \u2013 og nedad igen\u2019. Kahyts kiggede op, men blev straks beordret ned i kahytten igen.<\/p>\n

Heldigvis har fruen den gode egenskab, at hun kan sove i forholdsvis h\u00f8j s\u00f8gang.<\/p>\n

\u201dVil du have en cola?\u201d \u2013 t\u00e6nk sig, at s\u00e5 f\u00e5 ord kan sige s\u00e5 meget p\u00e5 s\u00e5 kort tid. Kahyts var st\u00e5et op, men et fortsat ophold nede om l\u00e6 gav en noget ubehagelig mavefornemmelse. I kahyts evige \u00f8nske om at behage sine medmennesker t\u00e6nkte hun, at n\u00e5r hun nu havde behov for en cola, ja s\u00e5 havde jeg m\u00e5ske ogs\u00e5. Jeg l\u00e6ste ogs\u00e5 tankerne \u2013 \u201dhvorfor skal jeg pines og plages med h\u00f8j s\u00f8gang?\u201d, \u201der vi snart i havn?\u201d, \u201der du nu helt v\u00e5gen?\u201d, og sidst men ikke mindst \u201ddu ved godt, at jeg er med ombord, ik\u2019?\u201d<\/p>\n

Efter at vi udensk\u00e6rs havde passeret gr\u00e6nsen mellem Skagerrak og Kattegat, kom vi igen indensk\u00e6rs og det blev efterh\u00e5nden en ganske rolig og smuk morgen, og kl. ca. 9 anl\u00f8b ved Marstrand, hvor de f\u00f8rste udg\u00e5ende b\u00e5de gav os op til flere muligheder for en perfekt kajplads med fast ankerline.<\/p>\n

Et ganske smart system til at undg\u00e5 kaos med ens eget anker \u2013 eller rettere med alle andres ankre, hvor ankre og ankerliner har det med at ligge p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs, n\u00e5r man igen skal sejle ud. Her er en line sp\u00e6ndt fast i den ene ende til en wire p\u00e5 bunden et stykke ude i bassinet og i den anden ende p\u00e5 broen, s\u00e5ledes at man reelt kan ligge med st\u00e6vnen mod broen og h\u00e6kken fastsp\u00e6ndt, som om du havde verdens mest effektive h\u00e6kanker.<\/p>\n

Nabob\u00e5den var godt overrasket over vores tidlige ankomst – og vel s\u00e6rligt, da vi berettede om, at vi kom helt fra K\u00e4ring\u00f6n. Skipper virkede i \u00f8vrigt noget bekendt, s\u00e5 jeg m\u00e5tte jo lige forh\u00f8re mig, om ikke vi havde set hinanden f\u00f8r. Jo, ganske rigtigt. Simon fra Kunde & Co \u2013 en samarbejdspartner vi i Beierholm havde anvendt i forbindelse med vores navnebytte og brandingkampagne.<\/p>\n

Jeg manglede jo ligesom 6 timers nattes\u00f8vn, s\u00e5 en lang formiddagss\u00f8vn var n\u00f8dvendig. Rasmus og Tina erobrede Carlstens f\u00e6stning \u2013 nu for 3. gang indtaget af danskere. F\u00e6stningen ligger p\u00e5 Marstrands\u00f8ens h\u00f8jeste top hvor den troner over byen. To gange tidligere er f\u00e6stningen blevet erobret af henholdsvis statholder Gyldenl\u00f8ve og admiral Tordenskjold. Men f\u00e6stningen blev denne gang givet tilbage til Sverige uden nationale forhandlinger.<\/p>\n

Eftermiddagen stod p\u00e5 proviantering, som skulle foreg\u00e5 i et supermarked, som l\u00e5 placeret p\u00e5 den modsatte \u00f8 (Marstrand ligger reelt p\u00e5 2 \u00f8er, som forbindes med en kabelf\u00e6rge). S\u00e5 fik vi ogs\u00e5 pr\u00f8vet \u2019so ein ding\u2019. Ganske fornuftig anordning \u2013 ikke s\u00e5 meget besv\u00e6r med at styre fra havn til havn. 200 mennesker og et par varebiler flyttes fra en \u00f8 til en anden af en bes\u00e6tning p\u00e5 blot 1 person. Han m\u00e5 jo n\u00f8dvendigvis v\u00e6re kaptajn. T\u00e6nk sig at v\u00e6re kaptajn p\u00e5 en f\u00e6rge, som sejler i pendulfart mindre end \u00bd s\u00f8mil, og som holdes fast af et kabel, som er sp\u00e6ndt ud mellem de to havne. Han m\u00e5 v\u00e6re i samme fagforening som elevatorf\u00f8rerne.<\/p>\n

Hum\u00f8ret gik under nulpunktet, men det skyldtes en telefonsamtale med partsreder Bjarne, som kunne berette, at vores k\u00e6re mor nu var fast besluttet p\u00e5 at flytte fra Husum V\u00e6nge til bebyggelsen Roskildevej, Frederiksberg, hvor Robert bor. Argumenterne skulle v\u00e6re gentagne r\u00f8verier i Husum V\u00e6nge, besv\u00e6rlig transport til Tivoli og manglende altan.<\/p>\n

Efter min opfattelse er det to \u00e6ldre menneskers \u00f8nske om at flytte sammen uden at flytte sammen. Jeg synes ikke mor skal flytte \u2013 hun f\u00e5r ikke bedre sted at bo end i Husum V\u00e6nge \u2013 og jeg vil godt v\u00e6dde 12 flasker Amarone p\u00e5, at hun inden for 1 \u00e5r vil give udtryk for, at hun har fortrudt.<\/p>\n

Efter en hyggelig middag p\u00e5 en af byens mange restauranter (Marstrand er en meget popul\u00e6r svensk sejlerby), blev det til kaffe og op til mange godnat\u00f8ller tilbage p\u00e5 Anderstina. Kahyts blev forfremmet til \u2019fodnusser\u2019 og frustrationerne om min k\u00e6re mor blev masseret ud gennem t\u00e6erne. Jeg fik s\u00e5 l\u00e6rt, at sure t\u00e6er kommer af sprut, og sent p\u00e5 aftenen \u2013 eller m\u00e5ske n\u00e6rmere tidligt p\u00e5 natten \u2013 fandt jeg mig selv siddende nikkende i cockpittet, mens resten af familien sov.<\/p>\n

En ny dag truede og vi tog kursen sydp\u00e5 mellem bulerne med destination \u00d6cker\u00f6, hvor Tina har en god ven, Robert fra tiden i USA i starten af 90\u2019erne. Jeg syntes nu, at tiden var inde til at f\u00e5 luftet kludene (l\u00e6s: sejlene), men det var mest til pynt, for bulerne giver ikke lyst til at krydse i modvind, s\u00e5 jerngenuaen var fortsat det prim\u00e6re fremdriftsmiddel.<\/p>\n

Vi anduvede den hyggelige Nimbus G\u00e4sthamn og lysten til fad\u00f8l var uimodst\u00e5elig. Men det var adgangen fra fad\u00f8lsankeret til tappehanen desv\u00e6rre ikke. T\u00e6nk sig Anderstina uden fungerende fad\u00f8lsanl\u00e6g. Det er som en bil uden aircondition \u2013 ganske ut\u00e6nkeligt, ik\u2019? Jeg kontrollerede fad\u00f8lsankeret \u2013 jo, der var tryk p\u00e5 beholderen. Jeg kontrollerede tappehanen \u2013 jo, den s\u00e5 klart ud til at fungere. Men ak \u2013 beholderen med spritblandet vand i k\u00f8leskabet, igennem hvilken \u00f8lforsyningen afk\u00f8les til perfekt fad\u00f8lstemperatur, var tom, og jeg kunne konkludere, at \u00f8llet var frosset i slangen og derfor ikke kunne komme fra fad\u00f8lsankeret til tappehanen.<\/p>\n

Nu var jeg jo ikke s\u00e5dan lige indstillet p\u00e5 at opgive \u00f8nsket om et stort glas koldt fad\u00f8l, s\u00e5 kahyts fandt straks en flaske sprit og beholderen blev fyldt halvt op med vand og sprit (sprit for at vandet ikke skal fryse til is). Kahyts fik \u2019tilladelse\u2019 til igen at fylde madvarerne ned i k\u00f8leskabet, nu hvor k\u00f8leskabets vigtigste funktion med at sikre koldt fad\u00f8l var reetableret. \u201dFor helvede\u201d, l\u00f8d det h\u00f8jt og alarmerende fra pantryet. Der var \u00e5benbart igen skabt forbindelse mellem fad\u00f8lsankeret og tappehanen, men det genskabte tryk var mere end fastg\u00f8relsen af slangen til tappehanen lige kunne klare. Det det boblede ud gennem skabene med den dejligste velafk\u00f8lede fad\u00f8l.<\/p>\n

Meget symptomatisk for den slags \u2019ulykker\u2019, s\u00e5 ankom Tinas ven med familie i det samme J, og Rasmus ville naturligvis gerne straks vise familiens datter p\u00e5 4\u00bd \u00e5r hans v\u00e6relse, captains cabin, k\u00f8kkenet og badev\u00e6relset (som han nu kan sige det :-)). Ordet \u2019kaos\u2019 virkede n\u00e6sten som en underdrivelse.<\/p>\n

Men selvf\u00f8lgelig lykkedes det at retablere \u00f8lhanen, og kahyts kunne g\u00e5 i gang med reng\u00f8ring af \u2019\u00f8lskabet\u2019 og k\u00f8leskabet. Som det positive menneske, kahyts er, var hendes f\u00f8rste kommentar: \u201dHvor var det dejligt at f\u00e5 ryddet op i skabene og f\u00e5 smidt det ud, vi alligevel ikke spiser.\u201d Jo, det var en helt s\u00e6rlig forn\u00f8jelse at byde Robert p\u00e5 en kold, velsk\u00e6nket fad\u00f8l.<\/p>\n

Rasmus og Tina tog med familien til \u2019stranden\u2019 alt i mens kahyts og jeg fik genskabt ro og orden p\u00e5 Anderstina.<\/p>\n

N\u00e6ste udfordring var fremskaffelse af benzin til p\u00e5h\u00e6ngsmotoren p\u00e5 vores gummib\u00e5d. En ikke s\u00e5 ligetil operation. F\u00f8rst bakser man en vel 20 kilos p\u00e5h\u00e6ngsmotor ned p\u00e5 badebroen \u2013 det er forholdsvis enkelt \u2013 men at have tilstr\u00e6kkelig balance og passende afstand st\u00e5ende i gummib\u00e5den \u2013 til lige at f\u00e5 motoren stille og roligt ned og fastmonteret, kr\u00e6ver b\u00e5de held og en vis erfaring. Sidstn\u00e6vnte er en stor mangelvare, s\u00e5 f\u00f8rstn\u00e6vnte var der mere end almindeligt stort behov for.<\/p>\n

Operationen g\u00f8res ikke enklere af en \u2019lam\u2019 venstre arm, men i sidste instans opvejes alle udfordringerne af en fandenivoldsk st\u00e6dighed og kampvilje. Jo, motoren kom p\u00e5 plads \u2013 og jeg stak til s\u00f8s uden den mindste id\u00e9 om, hvor det ville v\u00e6re muligt at finde en benzinstander.<\/p>\n

Syd om \u00f8en \u00d6cker\u00f6 fra Nimbus G\u00e4sthamn ligger selve \u00d6cker\u00f6 havn, og jeg mente, at der m\u00e5tte v\u00e6re muligt at finde et benzinudsalg. Jeg \u2019ankrede op\u2019 i inderhavnen og kravlede i land med min tomme benzindunk og en liter olie, der skulle iblandes benzinen. Men ak \u2013 man s\u00e6lger ikke benzin p\u00e5 \u00d6cker\u00f6, s\u00e5 det blev til en \u00bd times g\u00e5tur til nabo\u00f8en, H\u00f6n\u00f6, hvor en almindelig Statoil-tank kunne hj\u00e6lpe med de gyldne dr\u00e5ber. Tilbage efter knap 2 timer var kahyts ca. 10 minutter var at kalde s\u00f8redningstjenesten, S\u00f8v\u00e6rnets Operative Kommando og Interpol.<\/p>\n

Vi blev alle inviteret p\u00e5 svenske k\u00f8dboller, cocktailp\u00f8lser med kartofler og 3 forskellige slags sild \u2013 alt i mens Rasmus fors\u00f8gte sig p\u00e5 den 2-hjulede (med st\u00f8tteben) og l\u00f8behjul.<\/p>\n

T\u00e5lmodighed er ikke hans st\u00f8rste styrke, men efter kun begr\u00e6nsede uheld lykkedes det ham dog at f\u00e5 en vis fornemmelse for cykelkunsten. Hvem ved \u2013 m\u00e5ske vinder ham Tour de France i 2034.<\/p>\n

L\u00f8rdag morgen pissede det (igen) ned og der var udsigt til regn hele dagen. Vi havde f\u00e5et tilbudt at l\u00e5ne Lotta og Roberts nr. 2 bil, s\u00e5 Rasmus og Tina blev k\u00f8rt til G\u00f6teborg \u2013 ja, s\u00e5dan i f\u00f8rste omgang. Det viste sig nemlig umuligt at f\u00e5 plads p\u00e5 toget (eller togene) til K\u00f8benhavn, s\u00e5 bilturen gik straks videre til Helsingborg. Kahyts og jeg fik set str\u00e6kningen Helsingborg \u2013 G\u00f6teborg 2. og 3. gang \u2013 fra landsiden. Nu gl\u00e6der vi os til at se den fra vandsiden.<\/p>\n

Det er jo b\u00e5de godt og skidt med alle disse vejrmeldinger p\u00e5 Internettet. Sv\u00e6rt at tro p\u00e5, at det skulle blive sol og svag vind de f\u00f8rste mange dage. Mon vi skal k\u00f8be s\u00e6sonkort til Nimbus G\u00e4sthamn?<\/p>\n

Vi besluttede allerede l\u00f8rdag aften at blive p\u00e5 \u00d6cker\u00f6 s\u00f8ndag, s\u00e5 morgenstunden blev dejlig lang og varm under dynen. Dagen gik med diverse \u2019omrokeringer\u2019 p\u00e5 skibet, frokost p\u00e5 \u00d6cker\u00f6 Missionsf\u00f6rsamling (vi n\u00f8d hver en let\u00f8l L), dagbogsskrivning, vandretur og kahyts\u2019 l\u00e6kre b\u00f8f bearnaise med de sidste r\u00f8dvinsdr\u00e5ber, vi i skrivende stund har ombord. Hvor fanden er n\u00e6rmeste systembolag?<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

Fredag 24. juli 2009 (dagene 20. \u2013 24. juli)<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Ja, det var i hvert fald ikke p\u00e5 Dons\u00f6.<\/p>\n

Jeg havde da ved Gud ikke forestillet mig en by, ja en hel \u00f8 uden systembolag. Men jo, p\u00e5 Dons\u00f6 handler med ikke med alkoholiske drikke \u2013 alts\u00e5 med mindre man bes\u00f8ger en af havnes\/byens restauranter. De er kule sk\u00f8re, de svenskere.<\/p>\n

Det blev s\u00e5 f\u00f8rste dag med fuld sejlf\u00f8ring og det meste af turen p\u00e5 godt 8 s\u00f8mil uden jerngenua. En ganske dejlig oplevelse, selvom kahyts s\u00e6rligt i starten var ved at skide gr\u00f8nne grise. Jeg havde en enkelt krise undervejs, da jeg p\u00e5 den p\u00e5 navigatoren indplottede rute var ved at springe et waypoint over. Det skal man ikke g\u00f8re i en bulet farvand, men heldigvis sejrede fornuften over teknikken, og vi fik styret b\u00e5den tilbage p\u00e5 den korrekte rute. Efter godt en time i \u2019\u00e5ben s\u00f8\u2019 gik vi indensk\u00e6rs, og det blev en fantastisk fredfyldt og smuk sejlads i den sk\u00f8nne svenske sk\u00e6rg\u00e5rd.<\/p>\n

Helt efter bogen (Bogen for typiske h\u00e6ndelser ved anduvning af ukendte havne) stod det ned i l\u00e5rtykke str\u00e5ler, da vi n\u00e6rmere os Dons\u00f6. Men ud over at blive godt og grundig pisse v\u00e5d, s\u00e5 var alt under kontrol og vi fort\u00f8jrede sikkert uden p\u00e5 en forlagt, tomastet skonnert. Der var d\u00f8mt hjemmehygge, god frokost og en hel morfar.<\/p>\n

S\u00e5 var det den virkelige verden gik op for os. \u00d8ens i \u00f8vrigt velassorterede ICA-supermarked havde (naturligvis) ikke r\u00f8dvin, men den flinke kassedame kunne berette, at vin og spiritus, ja sgu ogs\u00e5 \u2019st\u00e6rk\u2019 \u00f8l (det er s\u00e5dan dansk almindelig pilsnerstyrke) ikke kunne k\u00f8bes i byen \u2013 eller p\u00e5 \u00f8en i \u00f8vrigt. N\u00e6rmeste systembolag var inde i G\u00f6teborg. Det st\u00e5r ikke helt klar for mig, hvilken effekt en s\u00e5dan restriktiv holdning til vin- og spiritussalg har for forbruget. Jeg m\u00e5 studere det n\u00e6rmere.<\/p>\n

Jeg tiggede og bad kahyts om vi ikke nok kunne blive i havn tirsdag. Vinden var i l\u00f8bet af aften og nat \u00f8ges ganske betydeligt, om ved morgenstunden viste vindm\u00e5leren over 20 m\/sek i vindst\u00f8d og gennemg\u00e5ende 17 m\/sek. Og det var vel at m\u00e6rke i havnen. Hun forbarmede sig, og vi n\u00f8d faktisk feriens f\u00f8rste rigtige \u2019bl\u00e6st-inde-dag\u2019. Der blev l\u00e6st, besvaret mails og studeret aktiekurser. Ja, man ligesom levede helt igen.<\/p>\n

Danske Bank i kurs 100. Laveste kurs i det seneste \u00e5r var 33 og h\u00f8jeste 156,75. Ja, fort\u00e6l mig lige, skal vi le eller gr\u00e6de? Med mit positive livssyn vil jeg v\u00e6lge at le. Gl\u00e6de mig over, at jeg ikke solgte p\u00e5 kurs 33 \u2013 og abstrahere fra, at jeg i sin tid k\u00f8bte p\u00e5 kurs 174,50 efter varm anbefaling fra en (nu pensioneret) Danske Bank-direkt\u00f8r \ud83d\ude42<\/p>\n

Vi fik os en \u00f8-tur til fods, og nej, vi fandt ikke noget systembolag. \u00d8ens 1.400 indbyggere m\u00e5 v\u00e6re afholdsmennesker. Hvor uhyggeligt. Der er jo s\u00e5 en helt fysik forklaring p\u00e5, at svenskere drikker betydeligt mindre alkohol end danskere. De er ogs\u00e5 anti-bilister, for der findes ingen biler p\u00e5 \u00f8en. Svenskere er underlige.<\/p>\n

Kahyts serverede pyt-i-pande \u2013 verdensklasse. Var kontrollanterne fra Michelin-guiden kommet forbi, s\u00e5 var der straks givet 2 stjerner. Jeg fik gang i WEB-TV\u2019et, da modtagerforholdene p\u00e5 WIN-TV ikke gav mulighed for at se danske kanaler. Man skulle dog v\u00e6bne sig med en stor del t\u00e5lmodighed \u2013 en s\u00e5dan har kahyts ikke, men det har jeg \ud83d\ude42 – for transmissionshastigheden var \u2019kun\u2019 3G det meste af tiden.<\/p>\n

Morgenstund har guld i mund \u2013 og det havde onsdag morgen i hvert fald. Vinden var l\u00f8jet af og solen skinnede fra en skyfri himmel. Kahyts blev purret 06:30, og jeg gjorde b\u00e5den sejlklar, mens kahyts forberedte morgenmad. Vi ville tidligt af sted, da vejrudsigten sagde regn fra omkring kl. 12. Destinationen var Gottsk\u00e4r \u2013 en mindre havn i Kungsbackafjorden (mellem G\u00f6teborg Varberg).<\/p>\n

Det blev en helt perfekt, sk\u00f8n sejltur, indtil vi \u00bd s\u00f8mil fra havn gik p\u00e5 grund. Heldigvis noget \u2019muddersuppedags\u2019, men vi sad nu godt og grundigt fast. Jeg anklagede straks Hugo (navnet p\u00e5 selvstyreren) for pligtfors\u00f8mmelse og navigatoren for urigtige dybdeoplysninger, men efterf\u00f8lgende m\u00e5tte jeg jo konstatere, at s\u00e5vel fejlnavigering som fejll\u00e6sning af s\u00f8kort var min fejl \u2013 ene og alene.<\/p>\n

Vi fik b\u00e5den fri ved motorkraft og fandt den autoriserede rute ind til havnen. Sp\u00f8rg lige om det nu begyndte at regne. Jeps \u2013 og med regnen fulgte en ganske betydelig opfriskning af vinden.<\/p>\n

Naturligvis ingen pladser i l\u00e6siden af mole og broer, men jeg n\u00e6gtede at ligge med regnen og vinden bl\u00e6sende ned i cockpittet. S\u00e5 det blev \u2013 for kun 2. gang i vores \u2019sejlerkarriere\u2019 – til en fort\u00f8jning med h\u00e6kken mod broen. Der blev k\u00e6mpet bravt i regn og bl\u00e6st, men resultatet var tilfredsstillende efter anstrengelserne.<\/p>\n

Bel\u00f8nningen var en formidabel frokost med sild, \u00f8l og snaps \u2013 ja, kahyts tryllede lige pludselig en snaps frem \u2013 og en efterf\u00f8lgende en \u2019dobbelt morfar\u2019, som blev afbrudt af partsrederen, der lige skulle h\u00f8re de sidste r\u00f8verhistorier fra det gode skib Anderstina. Jeg fortalte ham ikke om det ufrivillige holdt i bugten \u2013 det m\u00e5 han s\u00e5 vente med at f\u00e5 at vide, til han l\u00e6ser dagbogen \ud83d\ude42<\/p>\n

WEB-TV\u2019et blev aktiveret og vi fulgte sp\u00e6ndt de sidste 30 kilometer af 17. etape af Tour de France. Br\u00f8drene Schleck\u2019s kamp mod Contador i kongeetapen. Sj\u00e6ldent at b\u00e5de nr. 1, 2 og 3 p\u00e5 en etape jubler lige meget. Jeg synes, det er ufatteligt dumt, at cykelryttere fortsat doper sig, men jeg finder det ganske uforst\u00e5eligt, hvis de kan gennemf\u00f8re en s\u00e5dan etape uden doping.<\/p>\n

Min mave begyndte at rumle \u2013 duften af kahyts forberedelse af tunfrikadeller til aftensmad sneg sig op i cockpittet. Kan man drikke hvidvin til tunfrikadeller? Skr\u00e6kken for det som er v\u00e6rre \u2013 ingen vin overhovedet \u2013 gav jo svaret: Ja. Og s\u00e5 st\u00e5r den p\u00e5 Varberg i morgen. Der m\u00e5 de da have en systembolag. Ellers tager vi f\u00e6rgen til Gren\u00e5 og provianterer i Danmark.<\/p>\n

Torsdag morgen havde knap s\u00e5 meget guld i mund \u2013 det var faktisk godt overskyet og det truede alvorligt med regn. S\u00e5 alvorligt, at vi allerede inden vi sejlede ud havde p\u00e5kl\u00e6dt os regnt\u00f8j fra gummist\u00f8vler til kasket (dog ikke sydvest, som ellers anvendes af de mest garvede sejlere). De havde lovet byger \u2013 og det holdt de. En enkelt byge der varede fra kl. 8 til ca. kl. 16.<\/p>\n

Vi passerede Ringhals og undrede os over, at atomkraft lugter af spegep\u00f8lse. Nordens st\u00f8rste kraftv\u00e6rk, der producerer 3.550 MW (hvilket svarer til 18 % af Sveriges elforbrug) udsender en \u2019duft\u2019, der selv p\u00e5 10 km\u2019s afstand giver en oplevelse af, at du st\u00e5r i verdens st\u00f8rste charcuteri. Atomkraft er givet en meget \u2019ren\u2019 form for kraftv\u00e6rk, men mon ikke de ogs\u00e5 skulle udvikle lidt i lugtfiltre.<\/p>\n

Regnen silede ned og b\u00e5de kahyts og jeg var kr\u00f8bet i l\u00e6 under forkalechen, mens Hugo og amerikanske satellitter styrede os sikkert frem mod Varberg. Jeg havde bevidst ladet hovedkontakten v\u00e6re \u2019on\u2019 til bovpropellen, da vi jo fortsat ikke havde l\u00f8st \u2013 endsige klart identificeret \u2013 problem 1 \u2013 at bovpropellen umotiveret starter. Gash\u00e5ndtaget med kontakter til bovpropellen st\u00e5r ikke under forkalechens l\u00e6 for regnen, og lige s\u00e5 pludseligt som sidst blev bovpropellen pludselig helt vild i vandet (ikke i varmen, for det problem har vi sgu ikke). Jeg kastede mig ned i forkahytten og afbr\u00f8d hovedkontakten.<\/p>\n

Man\u00f8vren skete naturligvis samtidig med, at vi fik behov for et g\u00f8r-det-selv-studie i Anderstinas radar. Regnen var s\u00e5 kraftig, at sigtbarheden gik under 200 meter, s\u00e5 vi fandt det mest trygt at f\u00e5 et radarbillede af omverdenen. 5 \u00f8jne ser jo bedre end 4. Det 5. \u00f8je viste sig ogs\u00e5 yderst effektivt, for p\u00e5 radarbilledet kunne vi med en afstand p\u00e5 1 s\u00f8mil se en \u2019genstand\u2019, som vi ikke med de 4 andre \u00f8jne kunne se. Og ganske rigtigt \u2013 ud af regnen dukkede \u2019pludselig\u2019 et st\u00f8rre fragtskib op og passerede os med \u00bd s\u00f8mils afstand om bagbord.<\/p>\n

Vi gik ind i Getter\u00f6n G\u00e4sthamn, som er Varbergs lystb\u00e5dehavn. Det regnede fortsat og kahyts proklamerede, at vi ikke sejlede igen, f\u00f8r alt t\u00f8jet igen var t\u00f8rt. Mon vi skal blive her m\u00e5neden ud?<\/p>\n

Getter\u00f6n har (naturligvis) heller ikke noget systembolag, men en lille fiskekutter sejler hver time over til selve byen, Varberg. Vi gik m\u00e5lrettet op gennem byens gader og torve med kun et sigte \u2013 byens systembolag. HELT VILDT \u2013 et udvalg og med m\u00e6ngder, der fjerner en hver illusion om, at svenskerne ikke drikker vin. Hvorfor er det s\u00e5 lige, at de ikke kan k\u00f8be det i supermarkedet?<\/p>\n

Totalt ulogisk startede vi dagens indk\u00f8b i systembolaget \u2013 men t\u00e6nk sig hvis de havde lukket butikken eller det var blevet forbudt at s\u00e6lge vin inden vi havde provianteret i ICA. Jeg gik majest\u00e6tisk byen rundt 1\u00bd gang med mine 6 liter r\u00f8dvin og 10 flasker snaps (ok, det er kun 5 cl i hver).<\/p>\n

Kahyts\u2019 udsagn om, at vi ikke skulle sejle igen f\u00f8r alt t\u00f8jet var t\u00f8rt, fik mig i \u00f8vrigt til at etablere \u2019t\u00f8rrerum\u2019 nede om l\u00e6. Fuld kraft p\u00e5 varmeanl\u00e6gget og s\u00e5 \u00e5bne skodder. Ret effektivt.<\/p>\n

Vi havde inviteret hinanden p\u00e5 restaurant, men med dagens succes i systembolaget \u00e6ndredes planerne til \u2019take away\u2019, idet kahyts havde spottet, at restauranten i den lille g\u00e6stehavn ogs\u00e5 solgte mad ud af huset. Ja, god morgen r\u00f8v. Der var \u2019fest og farver\u2019 i restauranten, og den meget lidt venlige overtjener forklarede mig, at k\u00f8kkenet var s\u00e5 travlt optaget med at servicere \u2019festen\u2019, at de ikke havde tid til at stege 2 burgere til os.<\/p>\n

Kahyts tog naturligvis meldingen med oph\u00f8jet ro, og mens jeg tog et aftenbad og smagte p\u00e5 saften fra de \u00e6ldre druer, tilberedte hun \u2019kahyts\u2019 p\u00f8lseret med kartofler, agurk og tomat.<\/p>\n

Vejrudsigten lovede fortsat regn \u2013 hele fredagen \u2013 s\u00e5 vi besluttede os for at sove l\u00e6nge og nyde en \u2019fridag\u2019 med l\u00e6sning, shopping (m\u00e5ske en tur til systembolaget, hvis det ikke er lukket p\u00e5 grund af for stor oms\u00e6tning dagen forinden) og frokost p\u00e5 torvet i Varberg.<\/p>\n

Man kan sagtens holde ferie i regnvejr, og s\u00e5 er risikoen for solskoldning og hudkr\u00e6ft jo v\u00e6sentligt reduceret \ud83d\ude42<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

S\u00f8ndag 2. august 2009 (dagene 24. juli \u2013 2. august)<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Det blev s\u00e5 til endnu en dag i Varberg, og efter en hyggelig frokost med BBQ og Bacon Burger p\u00e5 en af byens mange halvt-udend\u00f8rs-serveringer blev kahyts sluppet l\u00f8s i et utal af modebutikker. Jeg vidste at frygten for at skulle tale med en af de svenske ekspedienter ville l\u00e6gge en hel naturlig begr\u00e6nsning p\u00e5 brugen af plastikkortet. Og s\u00e5 var det, at jeg at det gik op for mig, at \u2019m\u00e6rkevarer\u2019 (ogs\u00e5) betyder, at mennesker med veludviklet k\u00f8begen \u2019m\u00e6rker\u2019 sig frem gennem tilbuddene. Det er som jeg siger til Rasmus: \u201dKig med \u00f8jnene \u2013 ikke med fingrene\u201d. Men han l\u00e6rer jo meget af besse.<\/p>\n

Kahyts purrede mig allerede kl. 6 \u2013 nu ville hun alts\u00e5 ud p\u00e5 b\u00f8lgen bl\u00e5. Inden vi forlod Varberg blev der tanket diesel p\u00e5, s\u00e5 den blev alligevel 7:30 inden vi sejlede ud i det \u00e5bne hav. Kursen var sat til Anholt \u2013 en frisk tur i modvind p\u00e5 godt 30 s\u00f8mil eller forventelig 5 \u2013 6 timers \u2019gyng-gang\u2019. Men da vi passerede sidste s\u00f8m\u00e6rke i udsejlingen fra Varberg ombestemte jeg mig, og \u00e6ndrede kursen sydp\u00e5 mod Falkenberg. Det var ikke fordi vinden var s\u00e5 vild og voldsom \u2013 vel omkring 10 m\/sek \u2013 men b\u00f8lgerne var if\u00f8lge kahyts p\u00e5 h\u00f8jde med Rundet\u00e5rn. Noget overdrevet \u2013 ogs\u00e5 selv om vi l\u00e6gger Rundet\u00e5rn ned \u2013 men 2 meter blev det nok til.<\/p>\n

Jeg fors\u00f8gte i et par timer at yde krisehj\u00e6lp og lidt forsejl hjalp p\u00e5 Anderstinas vuggen \u2013 nu gyngede vi ligesom kun til den ene side J. Kahyts fors\u00f8gte at f\u00e5 hum\u00f8ret igen \u2013 og det lykkedes da vi passerede indsejlingen til Falkenberg havn. Helt lystigt sprang hun rundt p\u00e5 d\u00e6kket og fiksede fort\u00f8jninger og fendere \u2013 s\u00e5 var vi helt klar. Og med stor gl\u00e6de passerede 3 p\u00e6ne store sejlskibe os p\u00e5 vejen ind \u2013 det gav h\u00e5b om en god plads i havnen. Kahyts overvejede at anr\u00e5be de udsejlende \u2013 \u201ddet er vildt derude\u201d \u2013 men omvendt skulle de jo ikke tilbage og optage de nu ledige pladser.<\/p>\n

Efter en dejlig frokost i cockpittet med \u00f8l og snaps blev det til en \u2019morfar\u2019 \u2013 og ja, klokken var kun halv to, da vi spadserede ind til byen. Her fandt vi os selv midt i et st\u00f8rre motionsl\u00f8b, men vi br\u00f8d dog hurtigt ud af geledderne og plantede os som tilskuere, nydende en kop kaffe med vaniljeis og fl\u00f8deskum. (Det er da meget svensk, er det ikke?) Systembolaget var naturligvis lukket \u2013 hr. Svensson drikker ikke r\u00f8dvin om l\u00f8rdagen. Tilbage p\u00e5 Anderstina blev der serveret r\u00f8dvin, jordb\u00e6r og n\u00f8dder \u2013 og kahyts gik i gang med at forberede peberb\u00f8ffer. Livet er ikke det v\u00e6rste, man har.<\/p>\n

Vinden hylede i masterne s\u00f8ndag morgen, s\u00e5 kahyts udsatte morgenmaden til kl. 8. Det blev s\u00e5 til \u2019store l\u00e6sedag\u2019, da vindm\u00e5leren signalerede en vindstyrke, der m\u00e5ske lige var en tand h\u00f8jere end g\u00e5rsdagens. Og da vinden fortsat kom fra vest, var vi klar over, at b\u00f8lgerne ikke var blevet mindre.<\/p>\n

Kahyts havde behov for at f\u00e5 mave og nervesystem i ro, og jeg fandt det passende med en lang dag med l\u00e6sning af de 10 kg\u2019s l\u00e6sestof, som jeg havde medbragt. Det har ogs\u00e5 i \u00e5r v\u00e6ret s\u00e5dan, at tidsskrifter og andet privat og erhvervsrelateret l\u00e6sestof blot l\u00e6gges til bunke i maj og juni m\u00e5ned. Det synes sv\u00e6rt i den periode at finde motivation og energi til at l\u00e6se om SKAT\u2019s indsats over for tynd kapitalisering, renteloft og EBIT-regel i Selskabsskattelovens \u00a7\u00a7 11, 11B og 11 C.<\/p>\n

Motivationen til netop sidstn\u00e6vnte artikel lyste ej heller fra det skiftende skyd\u00e6kke, der passerede Falkenberg denne s\u00f8ndag, men jeg havde stor forn\u00f8jelse af G\u00f8r-det-selv (sp\u00f8rg mig ikke hvorfor), Komputer for alle, FLYV, Penge og Privat\u00f8konomi, B\u00e5dNyt og National Geographic.<\/p>\n

Mandag var vinden s\u00e5 l\u00f8jet noget \u2013 det bl\u00e6ser sj\u00e6ldent kraftigt, n\u00e5r regnen siler ned fra morgen til aften L, og vi havde allerede s\u00f8ndag aften bestemt, at det m\u00e5tte blive endnu en dag i Falkenberg.<\/p>\n

P\u00e5 sin vis gl\u00e6dede mig (men fortalte det naturligvis ikke til kahyts \u2013 det skulle jo ikke g\u00e5 ud over, at jeg bliver vildt fork\u00e6let, n\u00e5r vi \u2019ligger over\u2019), for jeg havde stor lyst til at studere lidt om \u2019track trace\u2019 via VHF-sendere p\u00e5 Internettet, ligesom jeg gerne ville reorganisere vores hjemmeside og g\u00f8re den klar til at v\u00e6re opslagsv\u00e6rk for vores mange digitale billeder.<\/p>\n

Jeg kunne s\u00e5 konstatere endnu en fordel ved sorte, lavtliggende regnvejrsskyer \u2013 man kan l\u00e6se computersk\u00e6rmen udend\u00f8rs i dagslys J<\/p>\n

Det indre v\u00e6kkeur ringede klokken 6:30. Jeg har ladet mig fort\u00e6lle, at man st\u00e5r tidligere og tidligere op, desto \u00e6ldre man bliver. Det er der jo en hel naturlig forklaring p\u00e5 \u2013 alts\u00e5 med mindre med g\u00e5r tilbage i kanen, n\u00e5r man har t\u00f8mt urinbl\u00e6ren. Men kahyts sp\u00e6rrede vejen tilbage til captains cabin \u2013 nu skulle vi have morgenmad og s\u00e5 skulle vi sejle. Faktisk har vi nok ogs\u00e5 set rigeligt til Falkenberg, og jeg havde f\u00e5et l\u00e6st en hel del. Tak \u2013 s\u00e5 var det jo ikke spildt, at jeg sl\u00e6bte hele g\u00f8gem\u00f8get med om bord.<\/p>\n

Jeg havde sat storsejlet i reb 1 og med ca. halv genua fik vi sat sejlene inden vi forlod havnebassinet. Heldigvis for det. For i havneindl\u00f8bet og den f\u00f8rste s\u00f8mil gik det noget voldsomt for sig, s\u00e5 havde jeg ikke v\u00e6ret p\u00e5 forkant, s\u00e5 var der blevet d\u00f8mt nul sejl de f\u00f8rste par timer. Heldigvis var b\u00f8lgerne yderst moderate, og halvvinden gjorde en helt perfekt sejlads med cruisingfart p\u00e5 ca. 7 knob helt frem til Torekov. En lille by p\u00e5 fastlandet ud for Hallands V\u00e4der\u00f6, s\u00e5dan lidt nord for Kullen.<\/p>\n

Netop Torekov var en af de havne, jeg p\u00e5 forh\u00e5nd havde annonceret som anl\u00f8bshavn, da jeg tilbage i 2006 med partsreder Bjarne havde en sk\u00f8n oplevelse, som jeg gerne ville kahyts skulle have. Helt m\u00e5lbevidst s\u00f8gte jeg helt ind i den inderste inderhavn \u2013 sm\u00e5grinende over, at kahyts lige efter indsejlingen havde udpeget en ledig plads. Jeg tror at denne var ledig indtil kl. 23 \u2013 totalt ucharmerende og med yderst begr\u00e6nset l\u00e6 fra vestenvinden. Heldet tilsmilede os \u2013 vi fik ganske enkelt kongepladsen. Alts\u00e5 forudsat at man \u00f8nsker at ligge ved Torekovs svar p\u00e5 Nyhavn. \u201dSe p\u00e5 os\u201d st\u00e5r i flammeskrift p\u00e5 fribordet.<\/p>\n

Jeg blev sendt p\u00e5 indk\u00f8b i fiskeforretningen, og n\u00e5r vi nu l\u00e5 der til offentligt skue, m\u00e5tte jeg jo n\u00f8dvendigvis k\u00f8be friske rejer, stegte sild, Torekovsild og Skagenr\u00f6ga. Dette serveret med \u00f8l og snaps gav rigtig mange nysgerrige blikke. Hold k\u00e6ft hvor vi n\u00f8d det. Skulle man ikke ogs\u00e5 lige ligge i solskinnet og f\u00e5 sig en \u2019morfar\u2019?<\/p>\n

Rigtig mange havde Torekov som destination denne dag, s\u00e5 inden eftermiddagen var omme, var inderhavnen pakket med b\u00e5de i 2, 3, 4 ja op til 5 lag. Man kunne stort set \u201dg\u00e5 p\u00e5 vandet\u201d over hele inderhavnen. Vi var begunstiget af kun 2 b\u00e5de uden p\u00e5, hvoraf den sidste ankom ret sent. Den f\u00f8rste var kommet tidligt, men det var simpelthen de venligste svenskere vi indtil nu havde m\u00f8dt p\u00e5 sejlerferien. N\u00e5r de skulle i land var det i bare t\u00e6er med skoene i h\u00e5nden.<\/p>\n

Jeg fik bestilt bord p\u00e5 Hamnkrogen \u2013 og oplevelsen var fuldt p\u00e5 h\u00f8jde med f\u00f8rn\u00e6vnte fra 2006. Et udend\u00f8rs bord, der var Mary og Frederik v\u00e6rdigt, nedg\u00e5ende sol der lunede og gjorde den smukke kahyts endnu smukkere, f\u00f8rste parket med udsigt over havnen (naturligvis frit udsyn til Anderstina) og sm\u00f8rstegt helleflynder med en frisk Muscadet. S\u00e5 var ligesom finanskrise, den \u00f8konomiske krise og Kattegats vilde b\u00f8lger glemt for en aften. Og inden bonusrunden fik jeg da ogs\u00e5 lidt serveret en Irish Coffee. Man sover nu dejligt efter s\u00e5dan en dag \ud83d\ude42<\/p>\n

Til og med vidste vi p\u00e5 forh\u00e5nd, at vi kunne sove l\u00e6nge (s\u00e5 her var det retur efter morgentoilettet), da vi som n\u00e6vnt var pakket godt og grundigt inde. F\u00f8rst ved 9-tiden sejlede vi fra Torekov, og s\u00e5 gik den \u2019p\u00e5 et ben\u2019 til Gilleleje. Fuld sejlf\u00f8ring \u2013 s\u00e5 kahyts m\u00e5tte lige ned og have en formiddagslur. Ret effektiv indirekte surring, n\u00e5r skibet kr\u00e6nger en 20 \u2013 25 grader \u2013 kahyts ligger og sover helt trygt, og jeg nyder dysten med vinden, b\u00f8lgerne og navigationen.<\/p>\n

Ogs\u00e5 i Gilleleje vovede vi os helt ind i inderhavnen \u2013 og ogs\u00e5 her havde vi tur i den. Med h\u00e6kankeret godt ude i bassinet fik vi lagt os med st\u00e6vnen direkte mod kajen. Kahyts forberedte p\u00e5 ny en l\u00e6kker frokost med \u00f8l og snaps, mens jeg pakkede sejl og kvajlede tovv\u00e6rk. Nu kunne jeg i ro og mag nyde en af de sidste \u00f8l \u2013 vi var jo vendt hjem til et civiliseret land, hvor \u00f8l kan k\u00f8bes i \u2019livsmiddelforretninger\u2019.<\/p>\n

Vi fik bes\u00f8g af Annemarie og Peter \u2013 medbringende vovsen Nelli og \u2019svigermor\u2019 Oda (Peters mors). Annemarie, Nelli og Oda havde 3 udfordringer. At komme ombord, at v\u00e6re ombord og at komme fra borde. Utrolig hvilken positiv indvirkning vin har p\u00e5 modet. Man kunne tydeligt m\u00e6rke, at Nelli ikke fik vin.<\/p>\n

Aftensmaden stod p\u00e5 \u2019slammad\u2019 fra havnens burgerbar. Kahyts havde nedlagt arbejdet. Ja, s\u00e5 k\u00e6k man kan v\u00e6re, n\u00e5r havnefogden igen taler dansk og taxierne kan k\u00f8re til Bregnevej p\u00e5 under en time. Jeg fik installeret de danske tv-kanaler p\u00e5 WIN-TV, s\u00e5 jeg n\u00f8d et (par) ekstra glas r\u00f8dvin til FCK\u2019s lidt heldige 3-1 sejr og Stab\u00e6k (kvalifikation til Champion League), mens kahyts \u2019besvimede\u2019 allerede ved 21:30-tiden. Min eneste bekymring var, at det \u2013 som forventet \u2013 var begyndt at lufte noget mere.<\/p>\n

Heldigvis \u2019skr\u00e5t forfra\u2019 \u2013 men kunne ankeret nu holde os \u2019p\u00e5 tv\u00e6rs\u2019?<\/p>\n

Det blev en noget urolig nat, og \u2019nye lyde\u2019 skulle lige lokaliseres og analyseres. Men ved inspektion p\u00e5 d\u00e6kket kunne jeg konstatere, at vi alle stort set vuggede i takt i nattens h\u00e5rde vind, og at ankeret havde den forn\u00f8dne stabiliserende virkning.<\/p>\n

Hvad laver man, n\u00e5r det regner og stormer fra morgen til aften?<\/p>\n

Ja, jeg t\u00e6nder jo med fryd i \u00f8jet min computer og surfer l\u00f8s p\u00e5 internettet. Netaviserne l\u00e6ses og aktiekurserne tjekkes op. Man er jo ligesom et helt rigtigt menneske igen. Mit projekt med billeder p\u00e5 hjemmesiden fik ogs\u00e5 sin opm\u00e6rksomhed \u2013 vel omkring 10 \u2013 15 timer de n\u00e6ste par dage. TYPO3 er sgu ret smart, men Gallery spiller bare ikke. Learning by doing mistakes tager sin tid \u2013 men giver jo ogs\u00e5 en klar fornemmelse af, hvad man absolut ikke kan.<\/p>\n

Fruen blev beh\u00f8rigt, men minimalt luftet \u2013 tankerne sv\u00e6rmede konstant omkring Gallery. Der blev m\u00e6rket lidt p\u00e5 varerne, men hurtigt var jeg tilbage ved min k\u00e6re Lenovo T61. Op med kalechen og s\u00e5 kunne det sgu for min skyld regne resten af dagen.<\/p>\n

Vi var blevet inviteret til middag hos Annemarie og Peter, som holdt sommerferie i et sommerhus i Smidstrup. Medbringende \u2019stjerneskud\u2019 fra Adamsens Fiskeudsalg i Gilleleje reducerede vi Peters vinbeholdning til et minimum inden vi taxiede tilbage til Anderstina og fik strammet ankertovet inden nattens vindm\u00e6ssige udfordringer. En rigtig hyggelig aften.<\/p>\n

Sejlads var p\u00e5 forh\u00e5nd aflyst fredag, da vejrudsigten gav lidt \u2019marginalt\u2019 vejr for sejlads og da n\u00e6ste destination \u2013 Hornb\u00e6k \u2013 var programsat med havnefest. Vi var inviteret til middag hos Ruth og Thyge i Hornb\u00e6k, og \u2013 efter opfordring \u2013 havde jeg \u2019bestilt\u2019 hamburgryg.<\/p>\n

Vi fik til frokost bes\u00f8g af Rasmus og oldemor Aase, og Rasmus fik rigtig fortalt oldemor, hvordan han tidligere p\u00e5 turen havde styret skibet og truet de forbipasserende med at borde dem og stj\u00e6le deres guld. Stolt viste han skibet frem og provokerende fik han vist oldemor, hvordan man \u2019springer\u2019 fra borde.<\/p>\n

Restaurant Jensens p\u00e5 Kystvej serverede den \u2019bestilte\u2019 hamburgryg og Michelin-guiden blev udvidet med endnu en 2-stjernet. En hyggelig aften hos Ruth og Thyge, som havde f\u00e5et lov at l\u00e5ne b\u00f8rneb\u00f8rnene Olivia og Frederik. Klogevand og klogesnak \u2013 jo, vi havde naturligvis svaret p\u00e5 alverdens udfordringer. Pensio-Ruth underholdte pensio-Anette med livet som \u2019efterl\u00f8nner\u2019. Bare de nu ikke f\u00e5r stres af alle de aktiviteter.<\/p>\n

L\u00f8rdag morgen var det tidligt op \u2013 kahyts ville videre. Jeg fornemmede klart, at med \u2019videre\u2019 skulle opfattes \u2019hjemad\u2019, og selv om jeg n\u00e6vnte hyggelige havne som Helsingborg og Raa, s\u00e5 kunne ingen \u2019udenlandske\u2019 navne friste. Nu var vi kommet til Danmark \u2013 og som n\u00e6vnt var vi ikke l\u00e6ngere v\u00e6k, end resten af turen kunne foreg\u00e5 i en taxi.<\/p>\n

Der var kun lidt vind \u2013 og den der var, kom fra syd\u00f8st, s\u00e5 det blev med jerngenua til Helsing\u00f8r. Da vi s\u00e5 rundede Kronborg drejede vinden et par grader mod \u00f8st og friskede lidt op. Herefter var Anderstina simpelthen ikke til at stoppe.<\/p>\n

Et ben til Skovshoved for fuld sejlf\u00f8ring. Ja, jeg kunne f\u00e5 lov til det hele \u2013 danse jitterbug p\u00e5 d\u00e6kket, hvis jeg havde lyst, for nu kunne kahyts dufte stegt fl\u00e6sk og persillesovs i sejlklubben.<\/p>\n

Med kahyts\u2019 gladeste smil i 3 uger anduvede vi Skovshoved f\u00f8rst p\u00e5 eftermiddagen, hvor vi dog m\u00e5tte \u2019parkere\u2019 midlertidigt p\u00e5 en noget urolig plads, da vores egen (eller den vi meget gerne ville have var vores egen) var ufremkommelig p\u00e5 grund af et kajakpolomesterskab. Gitte Groth og barnebarn var p\u00e5 moler\u00e6s, s\u00e5 det blev til hyggesnak i cockpittet, inden kahyts serverede sejlerferiens sidste frokost. Jeg fik rengjort gummib\u00e5den mens kahyts fik sig en halv morfar, inden vi s\u00e5 sejlede de sidste 100 meter og fort\u00f8jede Anderstina p\u00e5 rette plads.<\/p>\n

Vi r\u00e5hyggede i sejlklubben, og ja, med stegt fl\u00e6sk og persillesovs, og vi m\u00e5tte naturligvis sove i b\u00e5den til s\u00f8ndag morgen. Ferien skulle ligesom afsluttes med man\u00e9r.<\/p>\n

3 ugers dejlig, k\u00e6rlig, sp\u00e6ndende, udfordrende, smuk, oplevelsesrig, bl\u00e6sende, regnfuld, solrig og p\u00e5 sin helt egen m\u00e5de totalt afstressende sejlerferie er slut. Men vi gl\u00e6der os til n\u00e6ste \u00e5r, til n\u00e6ste \u00e5r igen og de n\u00e6ste mange \u00e5r i Anderstina. Og den svenske sk\u00e6rg\u00e5rd er ikke besejlet for sidste gang i vores sejlerliv.<\/p>\n<\/div>\n\n\n

Se billeder fra sejlferien – klik her<\/a>. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Torsdag 16. juli 2009 (dagene 11. \u2013 16. juli)  Sejlerferie er VERDENSKLASSE \u2013 og den svenske (vest)sk\u00e6rg\u00e5rd m\u00e5tte jo pr\u00f8ves efter manges ubetingede anbefalinger. Smukt er her ogs\u00e5 \u2013 men den direkte \u00e5rsag til starten p\u00e5 fort\u00e6llingen om sejlerferien i 2009 er noget mindre idyllisk. Det bl\u00e6ser 10 m\/sek, hvilket jo ikke er alverden. Klokken … <\/p>\n

L\u00e6s videre “2009 Svenske (vest)sk\u00e6rg\u00e5rd”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":5,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[17],"tags":[],"class_list":["post-1814","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-sejlads"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1814","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/5"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1814"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1814\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7150,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1814\/revisions\/7150"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1814"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1814"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1814"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}