{"id":1816,"date":"1998-07-10T00:00:42","date_gmt":"1998-07-09T23:00:42","guid":{"rendered":"http:\/\/localhost\/?page_id=1816"},"modified":"2020-09-09T16:43:10","modified_gmt":"2020-09-09T15:43:10","slug":"1998-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/anetteogjan.dk\/?p=1816","title":{"rendered":"1998 Anderstina II"},"content":{"rendered":"
\n
\n

10.07.1998<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

\n

Kalenderen stod p\u00e5 “FERIE”, d.v.s. lidt snyd, for fredag er jo bare “lang weekend”. Men vi brugte dagen til at ordne indk\u00f8b, pakke og dagens gode gerning ………. (Jan bes\u00f8gte farmor). Midt p\u00e5 dagen en feriefrokost med Marius, og det store \u00f8jeblik, hvor Basse overlod N\u00f8glerne til Anderstina.<\/p>\n

Vejret var m\u00e5ske ikke ligefrem ferievejr – bl\u00e6sende, delvis overskyet og konstant trussel om regn. Men med 5-d\u00f8gns-udsigten i mente, var det m\u00e5ske slet ikke s\u00e5 tosset endda. P\u00e5 kort sigt frygtede vi det ihvertfald d\u00e5rligere.<\/p>\n

Vi havde besluttet os, at ferien skulle starte fredag – d.v.s. senget\u00f8jet var pakket og uanset vind og vejr, s\u00e5 skulle vi flytte i Anderstina. Men beslutningen var ikke ensbetydende med “spagetti og d\u00e5se-fl\u00e5ede-tomater”, n\u00e6h, Skovshoved er ikke alene hjemstavn for Anderstina, det er ogs\u00e5 fast grund for Restaurant Sejlklubberne. Med beliggenhed ret overfor Hr. Andersen (BA’s nye navn i Skovshoved havn, da Anderstina n\u00e6sten er p\u00e5 st\u00f8rrelse med Hr. M\u00f8ller’s) med frue er det jo ogs\u00e5 “stam-restaurant” for tilflyttende Skovsere, s\u00e5 to gode id\u00e9er blev til \u00e9en – ganske ufrivillig, men ganske forn\u00f8jeligt – s\u00e5 inviterede Basse p\u00e5 middag.<\/p>\n

Vejret skiftede markant – skyerne spredte sig, og solen tr\u00e6ngte igennem. Hvad der tidligere p\u00e5 dagen havde lydt som en joke, s\u00e5 sad vi nu udenfor restauranten og n\u00f8d et glas fad\u00f8l f\u00f8r middagen. Solen m\u00e5tte dog b\u00f8je sig igen, og vi indtog m\u00e5ltidet indend\u00f8rs.<\/p>\n

– lidt sv\u00e6rt at skrive dagbog, mens Frankrig og Brasilien spiller VM – finale. Eneste “mangel” i Anderstina er et 28″ dolby stereo colour – TV med fjernbetjening, men som i de “gode gamle dage” blev vi (n\u00e5h, ja, m\u00e5ske kun mig) f\u00e6ngslet til radioh\u00f8jtalerne. Frankrig har scoret til 1-0, og helt til Vordingborg lyder Marseilesen (eller hvordan det nu staves) –<\/p>\n

\"\"<\/a>Som n\u00e6vnt var vejret blevet meget fint, og havde alkoholindtagelsen v\u00e6ret lidt mere begr\u00e6nset (Anette), s\u00e5 var vi nok stukket afsted fredag aften. Men fruen var beruset, og i stedet brugte vi et par timer p\u00e5 at g\u00f8re os helt sejlklare. Solen var nu afl\u00f8st af m\u00e5nen (fuldm\u00e5ne – hall\u00f8jsa) og f\u00f8rste sommerbillede blev “skudt” udover \u00d8resund.<\/p>\n

\"\"<\/a>Klokken var godt over midnat inden vi daffede i agterkahytten og fors\u00f8gte at f\u00e5 lidt s\u00f8vn – vores f\u00f8rste nat i Anderstina (Najad). De uvante forhold, lidt halvkold nat og sp\u00e6ndingen omkring det, at vi nu skulle 3 uger p\u00e5 sejlerferie i “Basse’s dr\u00f8m”, gjorde at det var s\u00e5 som s\u00e5 med nattes\u00f8vn. P\u00e5 skift var vi v\u00e5gne, p\u00e5 skift sov vi, men klokken 06:00 var der ingen grund til at uds\u00e6tte livets alvor : hurtigt morgenmad – og s\u00e5 p\u00e5 s\u00f8en.<\/p>\n

– 2 – 0 til Frankrig, jamen var der noget at sige til at vi tabte til Frankrig. I f\u00f8rste halvlegs “overtid”. Det brasilianske forsvar har ikke “rigtig check p\u00e5 det”. Hj\u00f8rnespark, frispark, en eller anden Brasilianer tr\u00e6nger til l\u00e6gehj\u00e6lp, hold k\u00e6ft hvor er det sv\u00e6rt at forestille sig i en radiotransmission. Brasilianerne skal nu l\u00f8fte sig p\u00e5 h\u00f8jde med Eifelt\u00e5rnet for at komme med i kampen – fedt udtryk – desv\u00e6rre ikke mit eget – men den danske radiorapporters.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

11.07.1998<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Ja det havde jo egentlig v\u00e6ret den 11. l\u00e6nge, og som n\u00e6vnt var det ikke ligefrem “en god lang nattes\u00f8vn” der var kendetegnet fra forgangne nat. Vi n\u00f8d morgenmaden i t\u00f8rvejr – men s\u00e5 “skinnede solen i l\u00e5rtykke str\u00e5ler” de n\u00e6ste mange timer. Afgang fra Skovshoved kl. 07:40 med f\u00f8rste destination Drag\u00f8r. D.v.s. Drag\u00f8r var en mulighed, men vi havde begge i baghovedet, at det ikke gjorde noget om vi kom lidt l\u00e6ngere den f\u00f8rste dag – vi havde fortsat en meget, meget d\u00e5rlig vejrudsigt for den kommende uge.<\/p>\n

Med Drag\u00f8r om styrbord – og \u00d8resundbro-byggeriet om bagbord – fortsatte vi sydp\u00e5 (p\u00e5 vej til de varme lande) og kursen blev sat mod Stevns Klint. Hugo (det hedder selvstyreren if\u00f8lge Lene – vi piloter kalder den Autopilot, men med respekt for fru Andersen er det alts\u00e5 Hugo) blev bedt om at overtage besv\u00e6ret, og endelig kunne styrmanden komme lidt i t\u00f8rvejr. Det plyssede h\u00e5r var under AHK-kasketten klistret helt til hovedbunden, og den ukuelige sejler-optimisme havde meget d\u00e5rlige k\u00e5r.<\/p>\n

44 s\u00f8mil syd for Skovshoved ligger det idyliske fiskerleje R\u00f8dvig. For de mindre sejl-geografisk-kyndige s\u00e5 er det lige rundt om hj\u00f8rnet p\u00e5 Stevns Klint. Nerv\u00f8s var jeg egentlig ikke, men sp\u00e6ndt, ja det var nok den rigtige betegnelse. Najad-Anderstina er en stor Dronning, b\u00e5de l\u00e6ngde og bredde, og danske (lystb\u00e5de)havne er \u00e5benbart kun bygget til fladbrystede Folkeb\u00e5de. Med “h\u00e6l og t\u00e5” (vi bliver lidt i fodboldsproget – oversat : neutral bak p\u00e5 skruen, og en lillefinger p\u00e5 kontakten til bovpropellen) fik vi testet bredden p\u00e5 en “almindelig” p\u00e6leplads : ikke til Anderstina. S\u00e5 var der fiskerihavnen tilbage – her ligger man til langs kajen, og dermed ingen breddem\u00e5ling mellem diverse p\u00e6le. Perfekt plads – perfekt indsejling – m\u00e5ske lidt kluntet f\u00f8rste-gangs-fort\u00f8jring – men vi var i havn og Anderstina l\u00e5 sikkert fort\u00f8jret.<\/p>\n

Vi overvejede “Zutrit verboten”, “Bezetz” eller “Reserviet”, men selv fiskerihavnen skulle vise sig at blive overfyldt inden solen gik ned.<\/p>\n

– tillykke til Frankrig – sluttelig 3 – 0 over brasserne. Som det l\u00f8d over h\u00f8jtalerne var det vel ogs\u00e5 fortjent. De havde jo trods alt (med held) vundet over Danmark –<\/p>\n

“M\u00e5 vi ligge udenp\u00e5 jer” – l\u00f8d det venligt fra en Scanmar 36 (OK st\u00f8rrelse). Jeg skulle pr\u00f8ve at v\u00e6re smart : “I er velkomne, men p\u00e5 eget ansvar, vi tager allerede afsted kl. 7:00 imorgen” (i et mindre h\u00e5b om, at de ville finde en anden b\u00e5d at fort\u00f8jre udenp\u00e5). “Det er OK med os – vi smutter ved 6-tiden, men vi skal nok lade v\u00e6re at v\u00e6kke jer” – gjallede s\u00f8ulken. Jo, humoren fejlede ikke noget. Ganske civiliserede naboer og inden for en time havde vi naboer, nabo-naboer og nabo-nabo-naboer. Vi kunne selvf\u00f8lgelig bede dem om at tage skoene af n\u00e5r de skulle bruge Anderstina som springbr\u00e6dt til kajen, men med tanke p\u00e5 tidligere oplevelser, hvor vi har set tyskere g\u00f8re rent hver gang en dansker havde passeret deres b\u00e5d, gl\u00e6dede vi os over, at alle naboer m.v. var s\u00f8de og flinke mennesker, der undskyldende trissede over Anderstina et par enkelte gange.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

12.07.1998<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Om de sejlede kl. 06:00 ved jeg ikke, men da vi stod op kl. 07:00 var de v\u00e6k, b\u00e5de naboen, nabo-naboen og nabo-nabo-naboen. Vi skyndte os langsomt, og kl. 08:30 gik det igen sydp\u00e5. Egentlig havde vi “planlagt” Klintholm p\u00e5 M\u00f8n, men en sidste vurdering af den noget h\u00e6ftige sydlige vind, fik mig til at \u00e6ndre kursen mod B\u00f8gestr\u00f8mmen (d.v.s. i l\u00e6 mellem Sj\u00e6lland og M\u00f8n). Med eftertanke p\u00e5 den f\u00f8rste times sejllads i Faksebugten var beslutningen nok ikke s\u00e5 tosset, for if\u00f8lge Anette rundede vindm\u00e5leren (og det er hos os alts\u00e5 Anette, der l\u00f8bende afl\u00e6ser vindm\u00e5leren) 14 m\/sek.<\/p>\n

Ved f\u00f8rste sejls\u00e6tning havde jeg p\u00e5 forh\u00e5nd valgt Reb 1 (d.v.s. en ca. 30 % reduktion af storsejlet) og kun en “stormfok”, men Anette’s ansigtsudtryk fortalte mig hurtigt, at jeg roligt kunne rebe yderligere til Reb 2 (d.v.s. en ca. 50 % reduktion). Ej heller denne sejlf\u00f8ring syntes at tilfredsstille fruens \u00f8nsker til b\u00e5dens kr\u00e6ngning i bidevind (vinden s\u00e5 meget i modvind, som det er muligt at sejle i), s\u00e5 jeg m\u00e5tte stryge forsejlet og i stedet bruge “jerngenuaen” (det kalder vi motoren), dog fortsat med det rebede storsejl (de skulle jo se vi var en sejlb\u00e5d – og reelt giver det en mere rolig sejllads).<\/p>\n

ADVARSEL. Om det var B\u00f8gestr\u00f8mmen, der var ved at l\u00f8be t\u00f8r for vand, dybdem\u00e5leren der tr\u00e6nger til en ca. 20 cm justering eller alarmen der reflekterer p\u00e5 det mindste s\u00f8gr\u00e6s ved jeg ikke, men Anderstina var ikke til B\u00f8gestr\u00f8mmen den dag. P\u00e5 de kritiske steder (og dem er der jo en del af i B\u00f8gestr\u00f8mmen) snerrede dybdem\u00e5leren konstant alarmerende – ja, der skulle et godt nervesystem til ikke at vende om. Men efterh\u00e5nden var der jo liges\u00e5 langt bagud som forud, og jeg n\u00e6gtede at tro p\u00e5 advarslerne. (Det skal for fuldst\u00e6ndighedens skyld n\u00e6vnes, at en tidligere test p\u00e5 dybdem\u00e5leren havde vist en ca. 25 cm. fejlmargin, ligesom alarmen er sat til 2,00 meter, mens b\u00e5den alene stikker 1,80 meter – men alt dette \u00e6ndrer ikke p\u00e5 oplevelsen af stress, det f\u00e5r blot en til at forts\u00e6tte.)<\/p>\n

Vi kom igennem – ogs\u00e5 uden denne underlige sugende fornemmelse, n\u00e5r man duver ind i en mudder- eller sandbanke, men undervejs havde vi da “forn\u00f8jelsen” af at se to andre b\u00e5de st\u00e5 p\u00e5 grunden (de havde alts\u00e5 ogs\u00e5 “overset” nogle vigtige s\u00f8m\u00e6rker). Da der ikke var tegn p\u00e5 opfordring p\u00e5 hj\u00e6lp fra de n\u00e6vnte, og da jeg umiddelbart syntes at have tilstr\u00e6kkelig udfordring i vor egen sejllads, n\u00f8jedes vi med at betragte synet p\u00e5 sikkerhedsm\u00e6ssig afstand.<\/p>\n

Vi passerede en m\u00e6ngde alternative havne – Nyord, Kalvehave – , men ingen der umiddelbart indb\u00f8d til et l\u00e6ngevarende ophold (vejrudsigten lover kuling (Anette mener orkan) mandag og tirsdag). M\u00e5let, som jeg havde “hemmeligholdt” (der var jo ingen grund til at frygte en l a n g sejltur) var Vordingborg, og ved ettiden var G\u00e5set\u00e5rnet i sigte. Udsigten til land fik Anette til at blive overmodig, s\u00e5 i en rimelig p\u00e6n s\u00f8gang gik hun p\u00e5 d\u00e6k for at klarg\u00f8re fendere og fort\u00f8jninger. Ret sejt, og det blev da ogs\u00e5 “bel\u00f8nnet” med et par p\u00e6ne s\u00f8er over de lyse lokker. Men strabadserne gjorde blot landgangen endnu bedre, og vi var da ogs\u00e5 super-super-heldige, da en rimelig stor motorb\u00e5d gik fra kajen ved den sidste plads l\u00e6ngst inde i havnen, f\u00f8r vanddybden alene tillod rob\u00e5de at forts\u00e6tte indsejlingen.<\/p>\n

Den “normale” lystb\u00e5dehavn var allerede godt fyldt, og udsigten til at ligge som nr. 2 eller 3 b\u00e5d i de kommende dages “stormvejr” var skr\u00e6mmende. Men som n\u00e6vnt – lykken var os bi – ogs\u00e5 selvom vi i l\u00f8bet af den kommende time fik nye naboer – og nabo-naboer (knap s\u00e5 civiliserede, men dog respektfulde n\u00e5r de passerer “Basse’s dr\u00f8m”).<\/p>\n

Caf\u00e9 Oskar b\u00f8d p\u00e5 jazz-musik, vinden lagde sig og solen skinnede fra en skyfri himmel. De sidste dages joke om Faktor 16 solcreme blev gjort til skamme – i det mindste m\u00e5tte vi da bruge faktor 4 – og vi n\u00f8d en dejlig eftermiddag. Caf\u00e9en skulle tillige bruges til aftenm\u00e5ltidet, og selv om ikke det var til mere end en enkelt kokkehue, kunne det ikke \u00f8del\u00e6gge dagens helhedsindtryk : en rigtig dejlig feriedag.<\/p>\n

Konsekvensen af den d\u00e5rlige vejrudsigt er draget : intet indre v\u00e6kkeur – vi skal sove l\u00e6nge (if\u00f8lge verjudsigten m\u00e5ske i 48 timer).<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

13.07.1998<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Vejret udviklede sig som “lovet”. Utroligt som de meteorol\u00f8gnere har check p\u00e5 det n\u00e5r der er tale om d\u00e5rlige vejrudsigter. “Det er ret sikkert, at den usikre vejrtype forts\u00e6tter” – ja, ingen kan jo skylde dem for at love os for meget. Vinden var tiltaget, men heldigvis var der mandag formiddag fortsat et begr\u00e6nset antal skyer, s\u00e5 Vordingborg city kunne udforskes under risiko for solskoldning.<\/p>\n

Alarmen i det indre v\u00e6kkeur var sl\u00e5et fra, s\u00e5 morgenmaden blev til brunch hen af formiddagen. Kl\u00e6dt p\u00e5 til storm og en enkelt regnbyge bev\u00e6gede vi os til staden, og vores lokalkendskab fra tidligere sejlerstop, n\u00e5r turen er g\u00e5et syd om Sj\u00e6lland, fik hurtigt guidet os mod centrums g\u00e5gade og butiksstr\u00f8g. Ca. hveranden butik interesserer Anette og den anden halvdel er enten ligegyldig eller direkte belastende (foto, computer, sport og b\u00e5dudstyr), s\u00e5 vi har stort set en halv g\u00e5gade til hver. Pudsigt nok ender vi ca. ved samme tid for enden af gaden, og s\u00e5 kan vi da i f\u00e6llesskab g\u00e5 i et supermarked for at g\u00f8re dagens indk\u00f8b.<\/p>\n

Det kan i\u00f8vrigt undre mig, at s\u00e5dan i lille landsby som Vordingborg kan have netop det par sko eller den bluse som Anette har \u00f8nsket sig i \u00e5revis, og som virkelig er en belastning i dagligdagen at undv\u00e6re, men s\u00e5dan er det bare !!!<\/p>\n

Det lykkedes mig at klare strabadserne i n\u00e6sten 2 hele timer, hvorefter jeg igen fik ro til at forts\u00e6tte min l\u00e6sning af faglitteratur, som i den sidste hektiske m\u00e5ned p\u00e5 jobbet var blevet lagt til side i en “d\u00e5rlig-samvittigheds-bunke”. Jeg havde endvidere besluttet mig at f\u00e5 opdateret min “private adressebog” med henblik p\u00e5 at kunne sende sea-mails til alle venner, men pudsigt nok meddeler flere, at de helt sikkert har en personlig e-mail-adresse, men de kan blot ikke huske adressen. Ring lige igen imorgen !<\/p>\n

V\u00e6rst var dog meddelelsen om, at min dagbog er “lokumsl\u00e6sning”. Det er naturligvis ganske ligegyldigt, at det var grisehandleren fra F\u00e5borg der havde denne etikette p\u00e5 min sommerhilsen – jeg vidste ikke landets svineavlere som f\u00f8lge af de fortsat faldende priser p\u00e5 svin nu havde installeret internetopkobling p\u00e5 lokummet. Eller ogs\u00e5 er det en fordansket (l\u00e6s Fynsk) udgave af det de i internet-fagsprog kalder “spam-mail”.<\/p>\n

OK – hej Povl – husk nu at vaske dine fingre bagefter !<\/p>\n

– og s\u00e5 var det lige man troede dagbogsskrivning kunne ske uforstyret – her vor VM i fodbold er overst\u00e5et. Jamen, hvad sker der ? – Bo Hamburger i udbrud – straks er man stresset p\u00e5ny. Utroligt som radioreportere lever sig ind i begivenhederne – har det altid v\u00e6ret s\u00e5dan, eller er det en Sven Gehrs-effekt ? –<\/p>\n

Caf\u00e9 Oskars’ ene kokkehue blev udfordret af La Cuisine l’Anette, og de medium-stegne hakkedrenge med masser af bl\u00f8de l\u00f8g gav 3 kokkehuer, og det endda uden fedter\u00f8vstill\u00e6g. Udsigten var fortsat bl\u00e6st, og regnen skyllede ned, s\u00e5 en enkelt Elefant-bajer til at sige godnat p\u00e5 gav den rigtige “feriestemning”.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

14.07.1998<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Selv m\u00e5gerne m\u00e5tte opgive at flyve ! Parkeringspladsen i inderhavnen var besat at m\u00e5ger, der igen og igen fors\u00f8gte at flyve udover vandet. Ret pudsigt at se en forholdsvis god flyver baske vildt med vingerne og st\u00e5 fuldst\u00e6ndig stille i luften, hvorefter den efter ca. 20 sekunders intensiv kamp for selv at styre begivenhederne lader sig falde til jorden – ca. 10 meter l\u00e6ngere fra vandet end “udflyvningen”. Jo, det bl\u00e6ste skam.<\/p>\n

Danmarks nye nationalsymbol – Storeb\u00e6ltsbroen – var lukket for st\u00f8rre lastbiler og biler med campingvogne, og her i Vordingborg var det vist kun Anette der v\u00e5gede sig helt ud i det fri. Chancen for en bytur uden generende tidsrammer var pludselig en mulighed, og jeg tror vi begge n\u00f8d hendes 2-timers “nej tak, jeg kikker bare – str\u00f8gtur”. Holdk\u00e6ft hvor m\u00e5 det v\u00e6re irriterende at v\u00e6re ekspedient. Man ved udm\u00e6rket godt at fruen ikke k\u00f8ber noget, men at man senere p\u00e5 dagen skal rette hylderne til igen, s\u00e5 de til de n\u00e6ste osere kan se indbydende ud.<\/p>\n

– Bo Hamburger i gul f\u00f8rertr\u00f8je – jamen, er det ikke fantastisk som VI danskere klarer os i n\u00e6sten alle sportsgrene. Et lille land med kun 5 millioner indbyggere, og s\u00e5 stortalenter indenfor fodbold og cykling (for slet ikke at n\u00e6vnte ballonflyvning) –<\/p>\n

Og s\u00e5 m\u00e5 det ellers gerne storme og regne f\u00e6rdigt. Jeg er kommet godt ned i “d\u00e5rlig-samvittigheds-bunken” og \u00f8nsket om at forlade denne sydstatsby er stor for os begge. Nu beder vi bare guderne om godt vejr.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

15.07.1998<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Det var m\u00e5ske ikke ligefrem sejlervejr – ihvertfald ikke n\u00e5r man har en “gyng-gang-t\u00e6rskel” p\u00e5 0,5. Men efter 2 dage i Vordingborg (af kendere kaldet Vordinghul) m\u00e5tte vi jo videre. “Tror I nogensinde vi kommer herfra” spurgte naboen, da vi kom hjem efter en “pligt”-bytur, hvor provianten blev suppleret med leverpostej, frikadeller og fl\u00e6skesteg (man skulle jo n\u00f8dig sulte).<\/p>\n

“Vi sejler kl. 12:00 – jeg mangler blot den sidste forhandling med fruen”, repliserede jeg – egentlig ikke med det store h\u00e5b om at n\u00e6vnte “forhandling” skulle ende med en tilfredsstillende l\u00f8sning. Jeg blev dog hurtigt klar over at chancen reelt set var der : “Skal jeg sm\u00f8rre nogle leverpostej-madder”, spurgte Anette – og s\u00e5 var det med at smede mens jernet var varmt. Jeg fjernede landstik og reorganiserede diverse fald (disse irriterende tovv\u00e6rk, der l\u00f8ber fra mastetop til d\u00e6k, og som i kraftig bl\u00e6st hver anden sekund banker ind mod masten – amat\u00f8r !!! – f\u00e5 s\u00e5 installeret lidt lydd\u00e6mpning), og pludselig – faktisk allerede kvart i tolv – var vi sejlklare.<\/p>\n

Jeg havde lidt bet\u00e6nkelige miner omkring det at f\u00e5 7\u00bd tons tunge Anderstina bukseret ud mellem diverse sm\u00e5b\u00e5de for og agter, samt 2 b\u00e5de fort\u00f8jret p\u00e5 bagbord, men en n\u00f8je vurdering af vind- og str\u00f8mforhold (samt m\u00e5ske det faktum, at samtlige andre p\u00e5 kajen med stor interesse – og aktiv medhj\u00e6lpen – fulgte disse sk\u00f8re “skovsere\u00b4s” fors\u00f8g p\u00e5 at kn\u00e6gte vindguderne) lykkedes det faktisk rigtig godt at komme fri fra kajen og \u00f8vrige mindre lystfart\u00f8jer, og med rank ryk – og en stor smule stolthed – daffede vi ud af Vordingborg Lystb\u00e5dehavn.<\/p>\n

Den f\u00f8rste time gik helt OK – m\u00e5ske bortset fra den irriterende lyd “vend om – du g\u00e5r p\u00e5 grund” fra dybdem\u00e5leren – men s\u00f8kortet viste 2,30 meter, og selv Anderstina burde kunne smutte igennem dette “lavvande”. Vi passerede Storestr\u00f8msbroen, og jeg beordrede Anette op p\u00e5 bagbords r\u00e6ling. “Stem dig helt ud, n\u00e5r vi skal under”, “vi m\u00e5 n\u00e6sten have samme h\u00f8jde som “Broskaberen””, annoncerede jeg. Anette blev i cockpittet, og Anderstina klarede bropr\u00f8ven.<\/p>\n

I direkte modvind vuggede vi med 6 knob vestp\u00e5, vel hjulpet at “jerngenuaen”. Anette blev “lagt i seng”, og jeg satte mig p\u00e5 agterpulten, udstyret med et stort glas koldt fad\u00f8l (har jeg fortalt, at Anderstina er udstyret med et fad\u00f8lsanl\u00e6g ? – udsk\u00e6nkningsslangen g\u00e5r gennem fryse\/k\u00f8leskabet). Hugo var indstillet p\u00e5 “Autotrack” til en b\u00f8je vest for Knudshoved (dagens geografiundervisning : Knudshoved er ikke kun navnet p\u00e5 det sted hvor Storeb\u00e6ltsf\u00e6rgerne sejlede fra i “gamle dage”, det er tillige en forholdsvis stor halv\u00f8, der str\u00e6kker sig stort set \u00f8st – vest fra Vordingborg mod Sk\u00e6lsk\u00f8r. Er det stadigv\u00e6k for sv\u00e6rt ? Sydsj\u00e6lland – N\u00e6stved – syd – vand – halv\u00f8 – f\u00f8r Lolland, \u00e5h nej, ta’ hellere et Danmarkskort).<\/p>\n

Og s\u00e5 dagens bommert : jeg v\u00e6kkede Anette for at h\u00f8re om hun \u00f8nskede at ligge til i Karresb\u00e6kminde inden for 1 time eller i Agers\u00f8 inden for 2 timer. Dumt sp\u00f8rgsm\u00e5l, eller rettere dumt formuleret. For jeg skulle naturligvis have spugt s\u00e5ledes : “K\u00e6re skat, skal vi forts\u00e6tte lidt over en time i denne velkontrollerede sm\u00e5-vuggede s\u00f8gang til Agers\u00f8, eller skal vi dreje kraftigt til styrbord, f\u00e5 s\u00f8erne ind agten-for-tv\u00e6rs, og i en yderst kr\u00e6gende og rullende bev\u00e6gelse i n\u00e6sten en time k\u00e6mpe os frem til Karresb\u00e6kminde, hvor vi s\u00e5 m\u00e5 h\u00e5be p\u00e5, at de vil \u00e5bne broen, selvom vi ikke er udstyret med autoriseret broflag”. Ja, hvor dum kan man v\u00e6re ? Med mit dumme sp\u00f8rgsm\u00e5l var svaret selvf\u00f8lgelig : Karresb\u00e6kminde.<\/p>\n

Pludselig huskede jeg : smal indsejling, bro der kun \u00e5bner p\u00e5 bestemte tidspunkter, hav anker parat, men kun til n\u00f8dstilf\u00e6lde, da der er kabler p\u00e5 tv\u00e6rs i indk\u00f8bet, mega str\u00f8mforhold, og ingen vanddybde i selve lystb\u00e5dehavnen. Igen : Hvor dum kan man v\u00e6re ?<\/p>\n

Kombinationen : Held, uvidenhed og m\u00e5ske alligevel lidt s\u00f8mandskab (vi har trods alt v\u00e6ret p\u00e5 s\u00f8en i mere end 10 \u00e5r) fik vi os k\u00e6mpet ind i lystb\u00e5dehavnen og fort\u00f8jret udenp\u00e5 en “ja, den er bare stor, den” forenden af den nordlige b\u00e5debro. Forinden havde vi gennemsejlet havneomr\u00e5det, og jeg vil her gerne indgive en officielt klage : Jeg synes havnene nu om dage er bygget for smalle. Kun ved allerst\u00f8rste opm\u00e6rksomhed (og kraftig brug af bovpropel) er det muligt at vende mellem de forskellige b\u00e5dbroer.<\/p>\n

Dagens strabasser havde taget h\u00e5rdt p\u00e5 Anette, s\u00e5 den pligtskyldige aftentur blev aflyst. (m\u00e5ske var det fordi at Anette havde meget sv\u00e6rt ved at komme tilbage p\u00e5 Anderstina, n\u00e5r hun var sprunget ned p\u00e5 broen – h\u00f8jdeforskel ca. 1 Anette-ben-l\u00e6ngde). Det blev tidligt Godnat.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

16.07.1998<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Morgenstund med guld i mund. N\u00e6sten for godt til at v\u00e6re sandt. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og vinden var let til frisk – dog fra stik vest, hvilket s\u00e5dan set var direkte den planlagte sejlretning mod Agers\u00f8. Igen lidt geografi – for hvem andre end sejlfolk, et par enkelte bryllupsg\u00e6ster og sk\u00e6lsk\u00f8rianere ved hvor Agers\u00f8 befinder sig – s\u00e5 er det en mindre \u00f8 lidt sydvest for Sk\u00e6lsk\u00f8r (\u00e5h nej, det er jo heller ikke alle der ved hvor Sk\u00e6lsk\u00f8r er – OK – Storeb\u00e6ltsbroen (den ved I vel hvor er ? ) lidt ned til h\u00f8jre, s\u00e5dan 5 cm. p\u00e5 Shell-landkortet).<\/p>\n

Vi klarede den ogs\u00e5 ud gennem det smalle str\u00f8mkraftige farvand, og heldigvis var det mange andre b\u00e5de som var bedre udstyret (jeg t\u00e6nker p\u00e5 broflag), s\u00e5 pr\u00e6cis kl 09:00 \u00e5bnede de broen for gennemsejling. Sejlene var gjort klar, og vi var d\u00e5rligt kommet ud af havnen f\u00f8r stor’en (forkortet sejlerudtryk for storsejl) blev trukket op og genuaen rullet helt ud. Waw …… hvor vi sejlede.<\/p>\n

Som n\u00e6vnt havde vi modvind, s\u00e5 vi skulle krydse til Agers\u00f8. Men vinden var rimelig behersket, og da jeg fik placeret solen s\u00e5 fruen kunne nyde dens helsegivende str\u00e5ler, var det OK med lidt kr\u00e6ngning. Jeg valgte det f\u00f8rste “ben” kort ind mod land, mens en Halberg-Rassy valgte modsat og stak sydp\u00e5. En halv time senere, da jeg havde krydset f\u00f8rste gang m\u00f8dtes vi igen, og vi kaptajner sad tilbagel\u00e6net i agters\u00e6det og lod vores respektive Hugo’er styre ski’vene. Det blev en passage med vel ca. 20 meter i marginal – Anderstina (naturligvis) forrest (nu skulle han jo alts\u00e5 ogs\u00e5 vige). Men min taktik (det kalder man det n\u00e5r man har g\u00e6ttet rigtigt) viste sig at v\u00e6re rigtig, for vinden drejede lidt mod nord, s\u00e5 han fik et rigtigt d\u00e5rligt ben mod land, mens vi fortsatte med fin luft og god fart. Ved n\u00e6ste vending m\u00e5tte jeg bruge kikkert for at se ham, og vi var desv\u00e6rre s\u00e5 langt v\u00e6k, at jeg ikke kunne se t\u00e5rerne i hans \u00f8jne. (Senere noterede jeg at han \u00e6ndrede kurs og gik mod Langeland – han var nok ikke s\u00e5 meget for at hilse p\u00e5 os i Agers\u00f8.)<\/p>\n

Det blev Agers\u00f8 ved halv totiden, og den lokale havnefoged m\u00f8dte os ved indsejlingen og anviste os plads. Hvilken service – nok fordi vi kom i Anderstina. (Det viste sig senere, at det var almindelig “markedsf\u00f8ring”, idet den private lystb\u00e5dehavn “k\u00e6mpede” mod den kommunale fiske- og trafikhavn om flest mulige g\u00e6ster – l\u00e6s : havnepenge.)<\/p>\n

Godt en halv time senere stod Anette og vinkede ud mod en indkommende b\u00e5d, som umiddelbart lignene Undine (Steen McDonald og Janne’s Halberg Rassy – vi havde aftalt at m\u00f8des p\u00e5 Agers\u00f8). Det var ikke Steen og Janne, men derimod en af vores kolleger – Jytte – sammen med hendes mand Harry. Steen og Janne dukkede op umiddelbart efter, s\u00e5 alle entrede det gode skib Anderstina, og n\u00f8d et glas koldt fad\u00f8l (jo, det skaber skam venner i hver en havn).<\/p>\n

Vi m\u00e5tte naturligvis gense Agers\u00f8g\u00e5rd Kro, hvor vi for et par \u00e5r siden havde haft forn\u00f8jelsen af at v\u00e6re g\u00e6ster til Steen og Janne’s bryllup. Steen og jeg tog forskud p\u00e5 gensynet, dels for at bestille bord, dels for at forh\u00e5ndsreservere stegt fl\u00e6sk og persillesovs. Og s\u00e5 skulle Steen jo ogs\u00e5 lige vise mig “stedet”, som nu var blevet s\u00e5 ber\u00f8mt (i visse kredse) p\u00e5 grund af en ny type kro-weekend-ophold. Herom senere.<\/p>\n

Krofatter har nok oplevet lidt af hver igennem \u00e5rene, s\u00e5 et “mindre” bryllup med 50 overnattende g\u00e6ster havde \u00e5benbart ikke sat sig dybt i hukommelsen. Trods flere bem\u00e6rkninger under indtagelsen af grilled laks (jeg fik selvf\u00f8lgelig pebberb\u00f8f) (vi kunne ikke f\u00e5 stegt fl\u00e6sk) og “underholdende” informationer om krofatters bedrifter i Trylleskoven, var familien Bock endnu ikke “genkendt”. Det blev for meget – eller n\u00e6rmere for lidt – for Burger-Steen, s\u00e5 da alle var p\u00e5 vej ud af kroen, ops\u00f8gte Steen igen krofatter. “Kan du ikke huske os ? – vi holdt bryllup her for et par \u00e5r siden”. Krofatter stirrede p\u00e5 Steen og s\u00e5 p\u00e5 Janne. “\u00c5h, jo, det var jo jer med de runde borde”, kom det endeligt. “Jo, jo, McDonald i N\u00e6stved, du kender jo Jeppe, hils ham mange gange”. Historien om du runde borde er den, at Janne jo mente at g\u00e6sterne skulle side ved runde borde til brylluppet, og s\u00e5dan nogle har man alts\u00e5 ikke p\u00e5 Agers\u00f8g\u00e5rd Kro. Enden p\u00e5 den historie blev, at runde borde (samt vist en st\u00f8rre container med alt mulig andet “n\u00f8dvendigt” udstyr) blev fragtet fra Sj\u00e6lland til Agers\u00f8. Krofatter mente vi nu skulle se festsalen d\u00e6kket op med aflange borde, og som festdeltager m\u00e5 jeg give Janne ret : de runde borde var noget hyggeligere.<\/p>\n

Og s\u00e5 tilbage til kro-weekend-ophold. Ja, det er et s\u00e5kaldt Swingers Diner ophold. “Ved du hvad en Swinger er ?”, spurgte krofatter, og selv som h\u00e5rdkogt mandeblads-l\u00e6ser m\u00e5tte jeg melde pas. “Ja, det ved jo ellers enhver amerikaner p\u00e5 15 \u00e5r”, hyggede krofatter sig med at sige. “Jeg er jo ikke amerikaner”, pr\u00f8vede jeg at svare humoristisk, “men jeg har h\u00f8rt meget om din k\u00e6lder, s\u00e5 m\u00e5 vi kikke ned ?”<\/p>\n

Inden d\u00f8ren blev \u00e5bnet m\u00e5tte krofatter lige fort\u00e6lle om den 2-siders omtale han havde f\u00e5et i Jyllands-Posten, og efter beretningerne m\u00e5 Swingers Diner ophold nu v\u00e6re verdenskendt. Ihvertfald var der nu stamg\u00e6ster fra Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Holland og Belgien. Jo, verdens centrum for mange par er alts\u00e5 blevet Agers\u00f8. Vi fik set hvorledes man for ca. 1 mil. danske kroner indretter en saunak\u00e6lder m\/bad, solarium, tv, video (kun rejsefilm) og bar. “Desv\u00e6rre har vi ingen Swingers her p\u00e5 \u00f8en”, og her om sommeren er det kun Swingeraften fredag (og en anden hverdagsaften, jeg ikke kan huske), men I er velkomne i morgen eller en weekend i vinterens l\u00f8b”, inviterede krofatter, “men husk at bestille i god tid”. Lettere sm\u00e5fnisende forlod vi k\u00e6lderen – jeg havde l\u00e6rt et nyt udtryk, og da jeg h\u00f8fligst bad om en brochure – alts\u00e5 bare for at give den til en af mine gode venner, Lau (forlagsdirekt\u00f8r for Europa’s bedste mandeblade) – trak krofatter mig diskret til side. “Er du Swinger”, spurgte han. “Nej, ikke endnu”, svarede jeg, “men min kone vil s\u00e5 gerne”.<\/p>\n

Women need at reason for sex, men just need a place.<\/p>\n

Steen b\u00f8d p\u00e5 Irish Coffee (sirup anvendt som alternativ til puddersukker) og vi fik inden sengetid “vendt verdenssituationen”.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

17.07.1998<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

De blev til 9 waypoints (vigtige punkter p\u00e5 en rute, f.eks. s\u00f8afm\u00e6rkninger, hvor man skal skifte kurs) mellem Agers\u00f8 og Svendborg. Vi startede i sol og sluttede i sol, men I guder hvor skulle vi meget vand igennem (ogs\u00e5 oppefra) f\u00f8r vi n\u00e5ede frem. Vinden havde det – as usual – med at komme fra vores destinationssted, s\u00e5 i dagens anledning var den drejet til sydvest. Nu havde jeg jo ogs\u00e5 “f\u00e5et lov” til det der med sejl i g\u00e5r, s\u00e5 jeg vovede ikke engang at l\u00e6gge an til sejlf\u00f8ring p\u00e5 denne tur.<\/p>\n

Jerngenuaen og Hugo skulle st\u00e5 for turen, og begge klarede opgaven til 13. Egentlig er problemet faktisk lidt komisk, for med de pr\u00e6cise angivelser for s\u00f8m\u00e6rker der findes i Waypoints fra Kort- og Matrikelstyrelsen, en velfungerende satelitnavigator og en perfekt justeret autopilot, ja s\u00e5 m\u00e5tte jeg faktisk i 2 tilf\u00e6lde sl\u00e5 automatikken fra, ellers var vi st\u00f8dt ind i et af s\u00f8m\u00e6rkerne. Lidt sjovt s\u00e5dan midt ude i det \u00e5bne hav !<\/p>\n

Vi ankom til Svendborg ved 4-tiden, og der var allerede godt fyldt op. Skulle vi nu virkelig ligge uden p\u00e5 andre skibe ? Bedste alternativ syntes umiddelbart at v\u00e6re uden p\u00e5 2 motorb\u00e5de, og skipperen p\u00e5 den yderstliggende var straks meget behj\u00e6lpelig. Vi havde dog n\u00e6ppe f\u00e5et fort\u00f8jret os, f\u00f8r der i de 3 b\u00e5de foran os begyndte en heftigt aktivitet. Den inderste b\u00e5d skulle sejle, og s\u00e5 var alle mand p\u00e5 d\u00e6k.<\/p>\n

Den yderste ville inderst, men jeg anr\u00e5bte ham. “Var det ikke bedre jeg l\u00e5 inderst ?”. Det viste sig at v\u00e6re en yderst fornuftig skipper (m\u00e5ske frygtede han jeg alternativt ville ligge mig uden p\u00e5 ham – det giver nogle underlige lyde i skroget, hvis det kommer godt med pres p\u00e5 s\u00e5dan en glasfiberb\u00e5d), s\u00e5 stik imod alle forh\u00e5bninger l\u00e5 vi nu atter direkte til kaj. Kunne jeg g\u00f8re andet end at invitere p\u00e5 et glas koldt fad\u00f8l ? Holdk\u00e6ft, hvor det rykker, n\u00e5r man kommer op af kahytten med 4 glas koldt velsk\u00e6nket fad\u00f8l !<\/p>\n

Vi havde forn\u00f8jelsen af et lokalt visit – Bodil og Povl (grisehandleren fra F\u00e5borg), samt deres nu efterh\u00e5nden store s\u00f8n S\u00f8ren (adobteret fra Indien) og nytilkomne Mette (ogs\u00e5 fra Indien). Med tanke p\u00e5 hvormeget s\u00e5dan nogle sm\u00e5-k\u00e6re-v\u00e6sener kunne spilde i cockpittet havde Anette besluttet sig for at invitere p\u00e5 “Italiener” (vi havde egentlig set frem til en l\u00e6kker pizza, men det viste sig at v\u00e6re en rigtig Italiener-gourmet-restaurant, s\u00e5 pizza var n\u00e6sten et bandeord). Vi fik l\u00e6kker mad, og kaffen blev indtaget i skibet. Trods skibets st\u00f8rrelse, hvor ford\u00e6kket om n\u00f8dvendigt kan bruges som helikopter-landingsplads – var der ikke meget leverum til ungerne, s\u00e5 t\u00e5lmodigheden (vist hos b\u00e5de b\u00f8rn og voksne) var opbrugt efter en time. Men rigtig hyggeligt at hilse p\u00e5 “gamle” venner og se deres nye familiemedlem.<\/p>\n

Der var et m\u00e6gtigt leben p\u00e5 kajen. I hundredevis kom der folk forbi – vi troede de kun skulle ned til havnen og se “vores” Najad. N\u00e5, nej, ikke kun – der var i\u00f8vrigt fuld musik i Svendborg – i stereo. D.v.s. at ovre mod Svendborg v\u00e6rft l\u00f8d Kim Larsen m.fl. med mange tusinde watt, mens et lokalt jazzorkester fors\u00f8gte at tr\u00e6nge igennem p\u00e5 en mindre skib\/kaj-restaurant lidt l\u00e6ngere nede af kajen. P\u00e5 en eller anden m\u00e5de var vi slet ikke s\u00e5 kede af at det styrtregnede, for de v\u00e6rste br\u00e6nderter blev vist druknet i regn forholdsvis tidligt p\u00e5 aftenen\/natten. Vi fik da ihvertfald vores nattes\u00f8vn, og Anderstina led ingen overlast.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

18.07.1998<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Regnen var holdt op, men desv\u00e6rre var vinden kraftigt for\u00f8get, og traditionen tro var den nu drejet til stik vest. Rigtig g\u00e6ttet – vores kurs var stik vest (m\u00e5ske med ca. 10 grader mod nord) til F\u00e5borg, s\u00e5 endnu en dag med motor. Godt fri af Svendborgsunds smalle str\u00e6de piskede b\u00f8lgerne sig til skum. Det trak op til regn – rigtig kraftig regn, s\u00e5 jeg anbefalede Anette en formiddagslur, mens jeg if\u00f8rte mig “overlevelsesdragt”.<\/p>\n

Her var det s\u00e5 jeg fandt mit inderste jeg. Forst\u00e5et s\u00e5ledes, at jeg faktisk elsker at “strides” lidt med naturkr\u00e6fterne – naturligvis bare jeg vinder ! Sidende i BA’s (k\u00e6rt barn mange navne) l\u00e6kre sejlerdress p\u00e5 agterpulten, med et stort glas fad\u00f8l i h\u00e5nden, n\u00f8d jeg regnen og stormen. Ind i mellem passerede andre b\u00e5de imod, og jeg vinkede og vinkede. En forsigtig hilsen kunne anes gennem deres cockpitvinduer; de m\u00e5 have troet jeg var spittergal.<\/p>\n

Skyerne skiltes, vinden l\u00f8jede, og fruen kom p\u00e5 d\u00e6k. Faktisk gik det helt godt indtil vi n\u00e6rmede os F\u00e5borg Lystb\u00e5dehavn. Her kom s\u00e5 b\u00e5de vind, skyer og regn p\u00e5 en gang, s\u00e5 vi spejdede noget skeptiske efter en “rigtig” p\u00e6leplads. For godt til at v\u00e6re sandt ? – ja, for da vi havde lagt til ved en perfekt p\u00e6leplads, bem\u00e6rkede Anette at der p\u00e5 skiltet stod “18\/7 kl. 12.00)”. Vi havde et alternativ – ikke helt perfekt – og med vinden ret ind, men det var trods alt bedre end at skulle ligge udenp\u00e5 andre b\u00e5de, s\u00e5 jeg fors\u00f8gte mig med at vende h\u00e6kken mod broen. Her var det s\u00e5 jeg m\u00e5tte konstatere, at Anette’s ben kun er \u00bd meter lange, og hendes skridtl\u00e6ngde nogenlunde liges\u00e5 kort. Efter en times knoklen l\u00e5 skibet sikkert fort\u00f8jet – og Anette kunne (med let st\u00f8tte i de kritiske situationer) komme fra borde – troede jeg. Jeg blev bel\u00e6rt med det modsatte – og s\u00e5 satte jeg mig ned i kanytten og skyllede en Sort Guld ned.<\/p>\n

Mens jeg finjusterede afstanden (\u00f8llen fik mig p\u00e5 en eller anden m\u00e5de til at forst\u00e5 fruens problem) til broen, bem\u00e6rkede Anette at en tysker havde taget f\u00f8rn\u00e6vnte p\u00e6leplads. “Det er godt nok strengt, den skulle vi have haft – vi m\u00e5 h\u00e5be dem der har pladsen normalt kommer hjem”, sagde Anette. S\u00e5 sagt – s\u00e5 h\u00e6ndt : “dr\u00f8mmen” gik i opfyldelse, og tyskerne havde selvf\u00f8lgelig forladt skibet. “Du skulle have skrevet skiltet p\u00e5 tysk”, r\u00e5bte jeg til skipperen, “men l\u00e6g dig uden p\u00e5 os, s\u00e5 kan vi sammen forhale skibet ud midt i havnen”. Han n\u00e5ede dog ikke s\u00e5 langt i projektet, for tyskeren kom l\u00f8bende tilbage, og m\u00e5tte noget sluk\u00f8ret sejle ud.<\/p>\n

Det blev til r\u00e5hygge om l\u00e6 (det hedder det, n\u00e5r man sidder nede i skibet) og for f\u00f8rste gang i 10 \u00e5r indtog vi et m\u00e5ltid nede i kahytten. Hvem sagde “lorte-vejr” ?<\/p>\n

Det blev til eftermiddagss\u00f8vn, l\u00e6sning, l\u00e6sning og atter l\u00e6sning. Aftensmaden blev serveret i cockpittet (nu var vejret da blevet rimeligt opholdsvejr) og efterf\u00f8lgende fik jeg “lov” til at “lege” lidt med “fjenden” (det kalder Anette min computer – men t\u00e6nk sig, uden den havde jeg ikke f\u00e5et skrevet dagbog).<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

19.07.1998<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Vejrudsigten havde egentlig ikke v\u00e6ret S\u00c5 d\u00e5rlig, men endnu engang kunne metereol\u00f8gnerne leve op til deres rygte (nu er de jo ogs\u00e5 de eneste – udover Corintha – der f\u00e5r penge for at sp\u00e5 om fremtiden). Det ikke bare bl\u00e6ste da vi v\u00e5gnede – det stormede, s\u00e5 Anette’s annoncerede “vi-bliver-en-ekstra-dag-i-denne-havn” var helt uventet en naturlighed. Vores naboer skulle hjem, da de skulle p\u00e5 arbejde mandag, men de ventede til hen p\u00e5 eftermiddagen, hvor vinden var l\u00f8jet noget af, inden de stak til s\u00f8s.<\/p>\n

“Min forretning” – B\u00e5d og Motor \/ Lillestrand i F\u00e5borg havde s\u00f8ndags-\u00e5bent, s\u00e5 jeg nussede rundt en times tid. Jeg elsker bare s\u00e5dan nogle forretninger. Senere lokkede Anette mig til F\u00e5borg city, og jeg kunne konstatere, at s\u00e5dan en bytur, hvor alle forretninger er lukket, er helt OK. Det tog da heller ikke meget mere end en god time f\u00f8r vi havde v\u00e6ret byen “rundt”, set f\u00e6rgehavnen og inderhavnen og igen befandt os p\u00e5 det gode skib Anderstina. Dagens aviser blev “tygget” forfra og bagfra – og jeg fik ajourf\u00f8rt min dagbog.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

20.07.1998<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Dr\u00f8mmer jeg – eller er jeg v\u00e5gen ? Solen skinner og vinden er let til frisk fra syd\u00f8st. Sejlplanen hedder F\u00e5borg – \u00c5benr\u00e5, alts\u00e5 f\u00f8rst stik syd og dern\u00e6st vest, drejende til nordvest. Hvis jeg dr\u00f8mte, s\u00e5 var det en god lang dr\u00f8m, for hele dagen skinnede solen fra en skyfri himmel, og vi n\u00f8d en rigtig sejltur med fuld sejlf\u00f8ring. Med vinden ind agten blev det jo n\u00e6sten vindstille ombord, s\u00e5 efterh\u00e5nden fik solen lov til at beskinne hver en delle. SK\u00d8NT !.!.!.!.!.!.!.!.!.!.!.!.!<\/p>\n

Sejladsen sluttede dybt inde i \u00c5benr\u00e5 Fjord, hvor vi p\u00e5 3 meter vand kastede anker. (S\u00e5 sparer vi jo havnepenge.) T\u00e6nk sig, at vi i denne Herrens storm- og regnfylde sommer skulle f\u00e5 lov at opleve en varm og fredfyldt solnedgang, let vuggende, alene med naturen ……………<\/p>\n

“Cykler, cykler, cykler – kun 100 kr. om m\u00e5neden, hos cykelsmeden p\u00e5 g\u00e5gaden i \u00c5benr\u00e5” – fl\u00e6nsede stilheden. Det var radion “Moijn” (jeg ved ikke hvordan det staves, men det lyder cirka s\u00e5’en) – “lokalradioen med de seneste nyheder og det bedste musik”. (Der var \u00e5bentbart ingen nyheder, for det var musik fra start til slut – men selv Grease og Saturday Night Fever er kommet til det S\u00f8nderjydske.)<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

21.07.1998<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Dagen 20.07 – eller rettere natten – sluttede ret sent. Det var en af de aftener, hvor jeg n\u00f8d en stille Elefant (ja, ja, guld\u00f8l) helt alene i verden. (Radio Moijn var d\u00e6mpet 30 decibel) Livet er jo ikke det v\u00e6rste man har – ind i mellem er det nu sv\u00e6rt at bevare pessimismen.<\/p>\n

Jeg v\u00e5gnede tidligt – solen skinnede fra en skyfri himmel, og jeg kunne m\u00e6rke at det var totalt havblik. Jeg opdagede dobbeltsengen manglede min sengekammerat, og jeg funderede over om Anette var i fuld gang med tilberedelse af morgenmad. Normalt ville jeg v\u00e6re blevet liggende og vente p\u00e5 det befriende “go\u00b4morgen-skat-morgenmaden er klar om 5 minutter”, men jeg f\u00f8lte mig ovenud frisk, og m\u00e5tte p\u00e5 d\u00e6k. Morgenbordet stod klart – \u00e6g, bacon, frisk-presset juice, og gammeldags-kaffebryg af de bedste Java-b\u00f8nner. Nej Anette sad ikke og ventede sm\u00e5gravent, fordi jeg endnu engang havde v\u00e6ret lidt for l\u00e6nge om at f\u00e5 lettet r\u00f8v’en, n\u00e6h, hun sv\u00f8mmede engleagtigt -spittern\u00f8gen – rundt i vandet bag Anderstina.<\/p>\n

“En 45-knallert for kun 300 kr. pr. m\u00e5ned – hos byens Peugeut-forhandler – f\u00e5s b\u00e5de med store forlygter og sidevogn” – Radio Moijn var frisk fra morgenstunden med et godt tilbud.<\/p>\n

“Vejrudsigten – vi f\u00e5r sol hele dagen, op til 30 grader, let vind fra nord, drejende til vest” – ja, nu havde Radio Moijn udvidet servicen med vejrmeldinger, og vejrudsigten blev efterfulgt af “Sommer, sommer og sol” (var det Birthe Kj\u00e6r ?) med en medsyngende radiospeaker vellystent i baggrunden.<\/p>\n

Jeg overvejede at springe i vandet – men hun virkede n\u00e6sten for smuk i den opg\u00e5ende sol. Var det en havfrue ? Pludselig l\u00f8d et k\u00e6mpebrag – og et stort lyn fl\u00e6nsede den med et totalt overskyede himmel : ……………. jeg v\u00e5gnede !<\/p>\n

Det var uvejr – kl. var 06:00 – ingen n\u00f8gen sv\u00f8mmende Anette i havet – ingen velduftende \u00e6g\/bacon-morgenmad – ingen Radio Moijn. N\u00e6h, det var livets barske realiteter : godt og grundigt dansk sommer-torden, med kraftige lynudladninger og efterh\u00e5nden et piskende regnvejr. Dagens heltegerning var selvf\u00f8lgelig at v\u00e6kke Anette – t\u00e6nk sig hvis hun blev v\u00e6kket af et tordenbrag. Opv\u00e5gning p\u00e5 dette tidspunkt betyder toiletbes\u00f8g for fruen, s\u00e5 jeg anbefalede ikke at anvende elektrisk pumpe, lys eller lignende, men i stedet slukke for samtlige kontakter i el-panelet. P\u00e5 en eller anden m\u00e5de havde jeg det lidt d\u00e5rligt med at vi l\u00e5 det helt mutters alene i bugten, men en “lynfanger” stikkende s\u00e5dan 15 meter op imod skyerne.<\/p>\n

Det blev til lidt sporadisk s\u00f8vn de n\u00e6ste par timer mens uvejret drev over, og ca. kl. otte l\u00f8d den velkendte stemme og “melodi” : “go’morgen skat, morgenmaden er klar om 5 minutter”. Jeg nev mig selv i armen, og med stor smerte – og efterf\u00f8lgende r\u00f8dt\/bl\u00e5t-m\u00e6rke – konstaterede jeg, at jeg var v\u00e5gen.<\/p>\n

“Cykler, cykler, cykler – kun 100 kr. om m\u00e5neden, hos cykelsmeden p\u00e5 g\u00e5gaden i \u00c5benr\u00e5” – jo, den var god nok. Radio Moijn startede dagen som g\u00e5rsdagen sluttede. Mon ham cykelsmeden ejer den radiostation ? Men vejrudsigt var der ingen af – og den virkelige verden viste sig at v\u00e6re 12 m\/sek vind fra syd\u00f8st – med vindst\u00f8d op til 16 m\/sek. Dagens sejlrute var – ja, rigtig g\u00e6ttet – syd\u00f8st – til S\u00f8nderborg.<\/p>\n

Vi gennemgik n\u00f8dprocedurer – hvis jeg nu skulle falde i vandet – og Anette bestod teorien med rent 6. Men da jeg ville gennemf\u00f8re en eksamenspr\u00f8ve (alts\u00e5 jeg ville nok ikke springe i vandet, men blot kaste en redningskrans overbords som “attrap”) bad Anette s\u00e5 mindeligt om, at jeg ventede ca. \u00bd-time med at falde overbord. Den intense undervisning havde taget h\u00e5rdt p\u00e5 hende.<\/p>\n

Anette fik sin formiddagslur – og jeg fik sejlet – og kl. 12:44 anl\u00f8b vi inderhavnen i S\u00f8nderborg. P\u00e5 Christian den X’s Bro findes et lysskilt, som viser hvorn\u00e5r broen igen bliver \u00e5bnet for lystsejlere. 12:45 stod der ! Og d\u00e5rligt havde jeg f\u00e5et gnedet \u00f8jnede og reduceret farten, f\u00f8r broklapperne blev \u00e5bnet. Simpelthen dagens st\u00f8rste hit ! ! !<\/p>\n

I en strid s\u00f8ndenvind fik vi lagt os til rette p\u00e5 en god p\u00e6leplads – og frokosten blev indtaget med fryd om hjertet. Jo, vi havde k\u00e6mpet os igennem stormen, og l\u00e5 nu sikkert fort\u00f8jret. Jeg fik kontakt med Albani-bryggeriet, og aftalt med \u00c6r\u00f8’s depotbestyrer, at han onsdag ville komme til Marstal med 3 anker fad\u00f8l. S\u00e5 satsede jeg bare p\u00e5, at vi ogs\u00e5 ville komme frem til Marstal onsdag.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

22.07.1998<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Havnen l\u00e5 stille hen (klokken var ogs\u00e5 kun 07:00), solen skinnede fra en skyfri himmel, og vi n\u00f8d en frisk morgenbrise fra syd-syd\u00f8st. Ingen skal klage over variationen i det danske sommervejr. Som n\u00e6vnt skulle vi til Marstal, som efter en let \u00f8st-syd\u00f8st retning syd om Als ligger i nord\u00f8st retning, p\u00e5 “h\u00f8jre” side af \u00c6r\u00f8. Ikke mere om vinden – men for de ikke sejlkyndige : det var sku’ ret l\u00e6kkert, f\u00f8rst med lidt “sidemodvind” – dern\u00e6st sidevind – sluttelig “sidemedvind” – alt i alt en perfekt vind. Anette mente nok de 10 m\/sek. var lidt rigeligt, men hun blev hurtigt lagt i seng (hun havde jo ogs\u00e5 v\u00e6ret tidligt oppe), s\u00e5 herefter kunne jeg rigtig f\u00e5 lov at sejle.<\/p>\n

De 7\u00bd tons (+ vel godt \u00bd tons proviant) tunge Anderstina skar sig med fuld sejlf\u00f8ring “nynnende” gennem S\u00f8nderborg Bugt, den nordlige del af Flensborg Fjord \/ sydlige Lilleb\u00e6lt og Marstal Bugt. I en l\u00e6ngere periode loggede (ups, nyt sejlerudtryk : fartm\u00e5ling) vi 7 knob – jo det var bare rigtig sejlads, n\u00e5r sejlads er bedst. Vi fik 3 gange “bes\u00f8g” af en lavtflyvende helikopter, men da Lyngby Radio ikke meldte om skibe i havsn\u00f8d, m\u00e5tte det v\u00e6re almindelige rutinem\u00e6ssige testflyvninger. Om det nu var synet af en Najad 360, eller Anette som igen var kommet p\u00e5 d\u00e6k og n\u00f8d solens str\u00e5ler ved jeg ikke, men som n\u00e6vnt kom de 3 gange MEGET lavt hen over os (piloten havde brune \u00f8jne).<\/p>\n

Jeg fik ogs\u00e5 bes\u00f8g – et F16-fly – h\u00f8jst 500 fod over havet – med vel ca. 1.500 km\/timen (synet af flyveren noget l\u00e6ngere fremmede end lyden). Vi piloter hilser jo altid p\u00e5 hinanden, s\u00e5 da han (eller var det hun) fl\u00f8j forbi mig, drejede F-16-jageren 360 grader rundt om sig selv, forts\u00e6ttende 500 fod over havet – FEDT !!!<\/p>\n

Vi ankom til Marstal f\u00f8rst p\u00e5 eftermiddagen, efter en sk\u00f8n sejllads og masser af sol. Dagens vigtigste gerning var selvf\u00f8lgelig at f\u00e5 kontakt med Albani-depot-bestyreren. “Har du 3 fad fad\u00f8l til mig”, spurgte jeg Edvin, “Det tror jeg, men vi skal have fest p\u00e5 kajen i aften, s\u00e5 jeg ved ikke hvormange de ta’r – men 2 har jeg i hvert fald”, l\u00f8d det tilbage. “Jeg vil gerne have leveret 3 fad p\u00e5 bro 8 mellem 17 og 17:30”, annoncerede jeg, og m\u00e6rkeligt nok, s\u00e5 protesterede depotbestyrer Edvin ikke. Da jeg fra p\u00e5lidelig kilde havde erfaret, at Albani-vognen holdt ved S\u00f8nderrendens Perle gik jeg ham i m\u00f8de – man skulle jo n\u00f8dig risikere, at fyraftens-bajere fik indflydelse p\u00e5 korttidshukommelsen.<\/p>\n

Nej, der var ingen grund til panik. Edvin havde helt styr p\u00e5 Anderstina, bro 8, og han havde da ogs\u00e5 “reserveret” 3 fad 12\u00bd-liters Albani-fad\u00f8l. Jeg fik et lift tilbage til havnen, og sammen spankulerede vi ud p\u00e5 bro 8 (han havde heldigvis en s\u00e6kkevogn) med 3 fad Albani-fad\u00f8l. Tror I folk kiggede – nej de gloede ! Og sk\u00f8nt var jo depotbestyrerens bem\u00e6rkninger til alle de humoristiske sj\u00e6le : “han er vores sejlende Albani-depot”.<\/p>\n

Pizzaria Italiano har en filial i Marstal, og Eros Ramazotti (eller hvordan det nu staves) lyder helt lokal i havnens sejlklub. Jeg tror nu ikke de lokale \u00f8boer f\u00f8ler sig s\u00e6rlig italienske, ej heller med tanke p\u00e5 sommervejret, men de har \u00e5bentbart affundet sig med, at sejlklubben er solgt til Marcello Frederico.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

23.07.1998<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Anette havde bestemt sig til at blive i Marstal endnu en dag. P\u00e5 sin vis var jeg ikke direkte imod, for vores plan for weekenden med Lundeborg (nu skal jeg hj\u00e6lpe igen : Lundeborg ligger p\u00e5 Fyn’s \u00f8stkyst, ca. midtvejs mellem Svendborg i syd og Nyborg l\u00e6ngst \u00f8st) gav jo reelt en dag i overskud. Vejret om morgenen og formiddagen var dejlig solskin, men udsigten (alts\u00e5 den lokale) var noget truende, s\u00e5 jeg var ikke sv\u00e6r at overtale.<\/p>\n

Til geng\u00e6ld ville jeg s\u00e5 benytte lejligheden til at f\u00e5 rigget gummib\u00e5d m.v. klar til vores kommende uge med Christopher (vores reserves\u00f8n). Jeg havde frygtet at skulle pumpe i en time eller mere, men Anderstina har naturligvis ogs\u00e5 en veldimensioneret pumpe, s\u00e5 det gik faktisk rimeligt tjept. Den store udfordring kom med at f\u00e5 Evinrude (navnet p\u00e5 motoren – det minder mig altid om Walt Disney’s navn p\u00e5 en guldsmed – alts\u00e5 det dersens insekt, som st\u00e5ende p\u00e5 en \u00e5kande eller lignende kunne fungere som motor) bugseret ned i gummib\u00e5den, uden at jeg selv p\u00e5 bedste Fedtmule-vis skulle dratte i vandet. Det lykkedes – og den del af operationen gav ikke munter oplevelse for de mange “tilskuere” i \u00f8vrige b\u00e5de.<\/p>\n

Det gjorde derimod da jeg fik gang i Evinrude, for jeg havde i starten store problemer med at finde ud af hvad der var fuld gas og ingen gas. Resultatet var, at jeg med fuld speed dr\u00f8nede ind i en af de p\u00e6le vi havde fort\u00f8jret Anderstina til. Anette stod som “f\u00f8rerhund” og grinte h\u00f8jest, og s\u00e5 kunne de andre jo tillade sig at “hyle med i koret”. N\u00e5h, jeg fik da efterh\u00e5nden styr p\u00e5 Evinrude, dog med det lille minus, at hun “oser” lige lovligt meget. M\u00e5ske fordi det er l\u00e6nge siden hun har v\u00e6ret i brug – m\u00e5ske fordi der er formeget olie i benzinen (det lyder meget intelligent, ik’ ?). Jeg fik straks en ny ven. “Hvad er der galt ?”, l\u00f8d det fra en (anden) ung gut i en gummib\u00e5d. “\u00c5rh, bare lidt for meget olie i benzinen”, svarede jeg. “Jeg synes s’gu ik’ der kom noget k\u00f8levand”, tilf\u00f8jede min nye kammerat. Ja, det m\u00e5tte jo straks checkes, s\u00e5 Evinrude blev startet p\u00e5ny. Alt syntes OK, s\u00e5 jeg takkede for interessen og hoppede tilbage p\u00e5 Anderstina.<\/p>\n

Evinrude blev sat tilbage p\u00e5 sin plads p\u00e5 Anderstina (det er alts\u00e5 ikke noget man s\u00e5dan bare g\u00f8r, s\u00e5dan en gummib\u00e5d ligger alts\u00e5 bare ikke stille, n\u00e5r man skal l\u00f8fte 15 – 20 kg fra borde) og jeg kunne stolt meddele Christopher, da han sidst p\u00e5 eftermiddagen s\u00f8gte “sidste nyt fra Anderstina”, at alt var timet og tilrettelagt til hans ankomst l\u00f8rdag.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

24.07.1998<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Vinden var frisk fra sydvest, hvilket jo passede perfekt til dagens sejllads : Marstal – Lundeborg. En forholdsvis lang tur p\u00e5 ca. 35 s\u00f8mil, men med en hviledag bag os – og en foran os – gl\u00e6dede vi os begge til turen.<\/p>\n

Sejlene blev sat allerede i yderhavnen – man skulle jo n\u00f8dig miste “rigtig” sejltid, og egentlig kapsejllads blev indledt allerede mod f\u00f8rste s\u00f8m\u00e6rke. En Granada 35 var dirigeret udenom ved vores sejls\u00e6tning, og sk\u00f8nt han som st\u00f8tte til sit storsejl sejlede p\u00e5 motor, m\u00e5tte han se sig overhalet inden vi rundede sydvest-b\u00f8jen 2 s\u00f8mil fra Marstal. Jo, der var skam rigtig fart p\u00e5 Anderstina, og Anette havde indtaget sin s\u00e6dvanlige plads i cockpittet : helt oppe i hj\u00f8rnet mod nedgangen, og med en fast h\u00e5nd p\u00e5 hendes “st\u00f8ttepind”.<\/p>\n

Efter m\u00e6rkerundingen fik vi vinden ind stik agten, og med storsejlet p\u00e5 styrbord og rullegenua p\u00e5 bagbord n\u00e6sten surfede vi mod Rudk\u00f8bing. Desv\u00e6rre fik rullegenuaen snoet sig om forstaget, og jeg k\u00e6mpede en “vild” kamp for at for den rullet ind igen. Herunder m\u00e5tte jeg flere gange p\u00e5 d\u00e6k frem til forst\u00e6vnen for at tvinge genuaen “modsat”, og disse man\u00f8vrer var absolut ikke Anette’s livret. Hun lukkede hvergang \u00f8jnene, og ansigtsudtrykket var ikke til at tage fejl af : “Kunne du ikke bare lade dit tossede forsejl v\u00e6re i fred, og s\u00e6tte dig her i cockpittet og tage dig k\u00e6rligt af mig”. Da operationen lykkedes, og rullegenuaen igen var oprullet, udeblev anerkendelsen dog ikke : der blev beh\u00f8rigt klappet.<\/p>\n

Vi havde naturligvis desv\u00e6rre mistet noget fart under f\u00f8rn\u00e6vnte operation, s\u00e5 kaptajnen p\u00e5 Granada’en havde set sit snit til at f\u00e5 halet godt ind p\u00e5 os. Jeg fik igen sat rullegenuaen – dog denne gang kun ca. halvt ud, s\u00e5 jeg holdt ham bag mig op forbi Rudk\u00f8bing. 3 s\u00f8mil nord for broen T\u00e5singe – Langeland stak han mod Svendborg og jeg fortsatte stik nord. Sikker vinder – men det holdt h\u00e5rdt, og jeg m\u00e5tte konstatere, at indsatsen var “betalt” med 3 kraftige vabler p\u00e5 venstre h\u00e5nd.<\/p>\n

Lundeborg blev anl\u00f8bet ved 16-tiden og her kom s\u00e5 dagens mindre heldige oplevelse : bovpropellen’s energi-forsyning slap op. \u00c5rsagen var – udover at den m\u00e5ske som det eneste p\u00e5 Anderstina er underdimensioneret – at Oure Idr\u00e6tsh\u00f8jskole havde besluttet sig at g\u00e5 ud med 8 sejlb\u00e5de netop som vi anl\u00f8b havnen. Vi havde p\u00e5 forh\u00e5nd udset os vores favoritplads (same presedure as last year), men dette bet\u00f8d at vi m\u00e5tte ligge afventende i yderhavnen. Da der var meget str\u00f8m i havnen, og jeg ikke havde forventet at skulle “drive” rundt i 10 minutter, havde jeg ikke midlertidigt fort\u00f8jret mig til en anden b\u00e5d, s\u00e5 bovpropellen blev brugt flittigt. Da vi s\u00e5 endelig skulle foretage sidste man\u00f8vre mod vores planlagte kajplads var bovpropellen helt og aldeles d\u00f8d. S\u00e5 der blev man\u00f8vreret p\u00e5 gammeldavs man\u00e9r – og det gik nu ikke s\u00e5 tosset endda.<\/p>\n

Vi kontaktede Steen og Janne for at h\u00f8re om de havde t\u00e6nkt sig at komme til Lundeborg allerede fredag som os, og da de bekr\u00e6ftede inviterede vi p\u00e5 Lasagne kl. 19:00. De ankom kl. 18:30, og vi fik “parkeret” dem skr\u00e5t bag os. Pr\u00e6cis kl. 19:00 blev middagen serveret, og vi havde en hyggelig opvarmningsaften til vores traditionelle Lundborg-arrangement l\u00f8rdag.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

25.07.1998<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

\"\"<\/a>Det var s\u00e5 7. \u00e5r i tr\u00e6k vi afholdte vores Lundeborg-arrangement. Et Lundeborg-arrangement er sejlertr\u00e6f sidste weekend i juli, og menuen er fast : Krabbekl\u00f8r og grillet laks, serveret med Chablis Grand Cru. Til b\u00f8rnene (og mig) serveres grillet okseb\u00f8ffer med sennep, ketchup og remoulade. Hertil (alts\u00e5 til mig) Saint-Emilion Grand Cru. Vi har et par enkelte \u00e5r “snydt” og m\u00f8dtes i henholdsvis Skan\u00f8r (Sverige) og Karresb\u00e6kminde (Sydsj\u00e6lland), men i \u00e5r var det heldigvis igen Lundeborg, der var passet ind i sejlerplanerne.<\/p>\n

\"\"<\/a>Formiddagen blev brugt til hovedreng\u00f8ring. Ja, s\u00e5dan er det jo n\u00e5r man skal have g\u00e6ster. Her fik jeg endelig “lov” til at v\u00e6re lidt aktiv p\u00e5 ferien, s\u00e5 Anderstina blev vasket og spulet, og stod funklende da familien Poulsen ankom til Lundeborg lidt over middag. Nu skulle det hele jo ikke \u00f8del\u00e6gges under en enkelt frokost-indtagelse, s\u00e5 frokosten blev serveret ved et par borde\/b\u00e6nke, som vi havde flyttet lidt rundt i havnen til lejligheden.<\/p>\n

\"\"<\/a>I \u00e5r bestod deltagerne i Lundeborg-arrangementet af Undine (med Steen, Janne og (lille)Christopher – g\u00e6ster : Susanne, Claus, Chris og Steffen) og Anderstina (med Anette, Jan og (store)Christopher – g\u00e6ster : Pia, Anders, Sarah og Line (veninde til Sarah)). Cecilie-teamet, best\u00e5ende af Lone og Preben (nu uden skiv’) m\u00e5tte desv\u00e6rre melde afbud l\u00f8rdag formiddag som f\u00f8lge af sommerfork\u00f8lelse og maveinfektion. Peter og Gitte havde valgt den svenske sk\u00e6rg\u00e5rd, og Caroline og Peter’s sommerferie kunne ikke indpasses med Lundeborg. Det begr\u00e6nsede antal deltagere begr\u00e6nsede ikke festlighederne – som s\u00e6dvanlig holdt vi h\u00f8j cigarf\u00f8ring – og ingen i Lundeborg var i tvivl om, at juntaen igen var samlet til det \u00e5rlige tr\u00e6f.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

Fiskemanden havde udvalgt 2 meget flotte laks, og “fru fiskemand” havde meget tjentvilligt selv s\u00f8rget for at krabbekl\u00f8erne blev kogt forskriftsm\u00e6ssigt. Herudover leveres en stor fiskekasse med knust is, s\u00e5 Chablis’en kan f\u00e5 den rette temperatur.<\/p>\n

Den hele anrettes p\u00e5 kajen – s\u00e5 alle \u00f8vrige Lundeborg-g\u00e6ster kan “nyde” synet. Et flot d\u00e6kket bord – med dug, bordpynt, lys – og selvf\u00f8lgelig speciel-slebne Lundeborg-glas, som traditionen tro bliver kreeret i l\u00f8bet af eftermiddagen af havnens lokale Lundeborg-keramik-og-glas-s\u00e6lger.<\/p>\n

Eftermiddagen blev naturligvis brugt til instruktion i gummib\u00e5ds-sejllads, og ret hurtigt var min tilstedev\u00e6relse i gummib\u00e5den helt og aldeles overfl\u00f8dig. Havnen i Lundeborg er nok ikke Danmarks st\u00f8rste, s\u00e5 farvandet omkring Lundeborg blev sejlet tynd inden aftensmaden.<\/p>\n

Steen havde f\u00e5et “Fedtmule” (navnet p\u00e5 hans gummib\u00e5d) i vandet, s\u00e5 da Chris og Steffen var kommet tidligt p\u00e5 eftermiddagen, blev der hurtigt arrangeret gummib\u00e5ds-kapsejllads.<\/p>\n

Susanne stod for velkomstdrikken – og hva’be’har’ – vi manglede en serveringsbakke. Basse blev ringet op – men ak – s\u00f8lvserveringsbakken var pakket ned – den blev kun anvendt p\u00e5 Anderstina, n\u00e5r herskabet selv var ombord.<\/p>\n

Br\u00f8dbakken fik en k\u00f8nsskifteoperation – og s\u00e5 var en n\u00e6sten alkoholfri velkomstdrik anrettet p\u00e5 kajen. Festlige farver – festlige suger\u00f8r – jo, der blev gloet godt og grundigt at de forbipasserende p\u00e5 velkomstdrik, bordopd\u00e6kning, krabbekl\u00f8er og 2 flotte laks igang p\u00e5 grillen.<\/p>\n

Basse’s udtryk : “Gu’ ved hvordan de har det NEDE i middelklassen”, klingende rigtig den aften, hvor havnen efterh\u00e5nden var blevet fyldt s\u00e5 man kunne g\u00e5 fra skib til skib tv\u00e6vs over havnen.<\/p>\n

For nogle sluttede aftenen (s\u00e5dan rent hukommelsesm\u00e6ssigt) med Anders’ Irish coffee. Andre blev helt ustyrlige – og Pia kunne en vittighed : “Ved I hvorfor lesbiske er s\u00e5 blege ? – De f\u00e5r for meget slik og for lidt jern”.<\/p>\n

\"\"<\/a>Familien Bock og familien Pedersen “forsvandt” i Undine (efter at Claus og Steen i en time havde diskuteret om Anderstina havde teak eller mahogni om l\u00e6 – og Claus havde fyret hele personalet p\u00e5 McDonald Runddelen, p.g.a. at dens fryser var g\u00e5et i u’du’) mens familien Poulsen og familien Andersen r\u00e5hyggede i Anderstina.<\/p>\n

Desv\u00e6rre – eller heldigvis – slap fad\u00f8llen op (dog kun det monterede fad), hvorefter (og s\u00e5 var klokken vist omkring de 04 om morgenen) Anders og jeg afsluttede “festen”.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

26.07.1998<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Det blev ikke s\u00e5dan s\u00f8ndag lige med det samme, men kl. 9 viste de f\u00f8rste livstegn sig p\u00e5 Anderstina (Anette skulle p\u00e5 toilettet). “Larmen” fik v\u00e6kket os alle, og da samtidig en hel del b\u00e5de fandt tidspunktet inde til at p\u00e5begynde dagens sejllads, fik vi gjort os morgenklare. Anders fors\u00f8gte en forsigtig reperation med Gammel Dansk, og trods en stikkende kl\u00f8e i h\u00e5rr\u00f8dderne s\u00e5 han da helt frisk ud. Derimod var synet at Bock og Pedersen fra Undine noget skr\u00e6mmende, og ordet “coffee” (uden Irish foran) fik dem til at ryste p\u00e5 h\u00e5nden.<\/p>\n

Alle havde lyst til at v\u00e6re med p\u00e5 dagens sejllads fra Lundeborg til Kerteminde, men nogen skulle jo tage sig af de to biler, som l\u00f8rdag havde fragtet Poulsen og Pedersen til Lundeborg. Poulsen offrede sig, at k\u00f8rte begge biler til Sj\u00e6lland, mens Pedersen fortsatte en forl\u00e6nget weekend i Undine sammen med Bock.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

\"\"<\/a>Storeb\u00e6ltsbroen skulle passeres og jeg overvejede et \u00f8jeblik om Anderstina kunne komme under Vestbroen (fri gennemsejlingsh\u00f8jde 18 meter) eller om jeg skulle under \u00d8stbroen. Jeg beordrede Anette og Cristopher op p\u00e5 r\u00e6lingen da vi skulle passere, og der var vel godt en meter fri luft (m\u00e5ske lidt mere …………) da vi gik under broen. Vi havde forfulgt Undine siden Lundeborg, og da jeg strammede sejlene lidt og “gik op” i vinden str\u00f8g vi stille forbi i ca. 10 meters afstand.<\/p>\n

“Sluk motoren”, r\u00e5bte de (det g\u00f8r man altid n\u00e5r man bliver overhalet, selvom man godt ved, at den anden b\u00e5d ikke har motor p\u00e5). Efterf\u00f8lgende l\u00f8jede vind dog helt og aldeles af, s\u00e5 vi m\u00e5tte begge starte motoren, og sidst p\u00e5 eftermiddagen anl\u00f8b vi samtidig Kerteminde.<\/p>\n

Det var en rigtig “dagen derp\u00e5” – s\u00e5 efter et hyggeligt m\u00e5ltid i sejlklubben var det tidligt “go’nat og sov godt”. Jo, Lundeborg-traditionen var holdt – med alt inklusive.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

27.07.1998<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Det blev til en god lang nats s\u00f8vn, og da morgenvejret ikke ligefrem var “skynd dig at st\u00e5 op og nyd solen”, blev morgenmaden f\u00f8rst serveret kl. 9:00. Alligevel var vi pakket og sejlklare f\u00f8r Undine var st\u00e5et op, og turen til Ballen (dagens geografi : \u00d8stkysten af Sams\u00f8, ca. 1\/3-oppe) blev nydt med fuld sejlf\u00f8ring. Vi n\u00e5ede Ballen ca. \u00bd-time f\u00f8r Undine, og var da noget duperet over, at de f\u00f8rst skulle have v\u00e6ret sejlet fra Kerteminde klokken halvtolv. “Sandheden” kom dog frem senere p\u00e5 dagen – de havde haft motoren p\u00e5 som hj\u00e6lp hele vejen.<\/p>\n

Hr. Pedersen og Hr. Bock inviterede p\u00e5 grill-b\u00f8ffer (alts\u00e5 ikke McDonald-b\u00f8ffer, men rigtig l\u00e6kker okseb\u00f8ffer) s\u00e5 de voksne blev bespist p\u00e5 Undine, mens ungerne fik grill-b\u00f8ffer og -p\u00f8lser p\u00e5 Anderstina (Christopher vogtede, s\u00e5 der ikke blev grisset for meget).<\/p>\n

Eneste opgave under vores 3-ugers-l\u00e5n af Anderstina var at montere flagliner, s\u00e5 Christopher blev hejst op i den dertilindk\u00f8bte b\u00e5dmandsstol. Det gav selvf\u00f8lgelig de andre unger lyst til en tur i masten, s\u00e5 alle fik styret deres trang til h\u00f8jder. H\u00f8jeste mand n\u00e5ede n\u00e6sten mastetoppen inden det forsigtigt l\u00f8d ned : “nu har jeg n\u00e5et mit m\u00e5l, s\u00e6nk mig venligst stille og roligt ned igen”.<\/p>\n

Mere udramatisk skulle det v\u00e6re at fiske krabber og s\u00f8stjerner i havnen. Men ak, (store)Christopher gled p\u00e5 en sten, og smut – s\u00e5 r\u00f8g han i baljen. T\u00f8rt t\u00f8j, Falck-kassen fundet frem (blod i rigelige m\u00e6ngder fl\u00f8d fra kn\u00e6et), og kompres-forbinding blev lagt, og s\u00e5 blev krabbefiskeriet genoptaget.<\/p>\n

En rigtig hyggelig aften, som sluttede med Irish coffee, G&T (oversat Gin og Tonic) og en enkelt Sort Guld (Calsberg med “hat”).<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

28.07.1998<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Undine havde besluttet sig for en enkelt dag mere p\u00e5 Sams\u00f8 (de skulle vist ud og lede efter strisseren), mens Anderstina ville genoplive gamle minder fra Sejer\u00f8. (Og hvem ved s\u00e5 hvor Sejer\u00f8 ligger ? – p\u00e5 sit bredeste ca. 1 \u00bd kilometer, og mindre end 10 kilometer lang – jo, tegn en streg vandret fra Sams\u00f8 mod Sj\u00e6lland, og lige inden du rammer Sj\u00e6lland ligger Sejer\u00f8 – indr\u00f8mmet, hvis man ikke havde ferieret i de danske farvandet (og s\u00e5 lige en RT-weekend-tur i 80’erne) s\u00e5 havde jeg s’gu’ nok heller aldrig bes\u00f8gt denne gudsforladte \u00f8).<\/p>\n

Trods \u00f8ens (og havnens) st\u00f8rrelse kom der efterh\u00e5nden temmelig mange lystsejlere, og da Christopher og Anette havde v\u00e6ret i Sejerby (hovedstaden p\u00e5 Sejer\u00f8) kom Christopher med f\u00f8lgende udtryk : “Det rykker bare her p\u00e5 \u00f8en, jeg tror vi skal p\u00e5 diskotek i aften” – ja, humor har kn\u00e6gten s’gu.<\/p>\n

Oven p\u00e5 de seneste dages gummib\u00e5ds-race i Lundeborg, Kerteminde og Ballen blev dagen selvf\u00f8lgelig lidt antiklimaks, og da en “venlig” lystsejler allerede halvsyv meddelte, at nu var det slut med at sejle gummib\u00e5d (med motor) syntes Christopher det var lidt tr\u00e6ls. Hum\u00f8ret blev dog vendt 180 grader da Anette serverede hakkeb\u00f8ffer med bl\u00f8de l\u00f8g, og efterf\u00f8lgende blev sejlladsen genoptaget – dog s\u00e5ledes at der de f\u00f8rste 30 meter ud af det inderste bassin blev brugt ro-kraft.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

29.07.1998<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

“Fjenden” (Anette’s betegnelse for min b\u00e6rbare computer) blev t\u00e6ndt og DMI’s (Danmarks Metereologiske Institutut) vejrprognose n\u00f8je studeret : Skyet, til tider regn, m\u00e5ske med torden, let til frisk vind fra syd og syd\u00f8st. Ja, vindretning og hastighed var s\u00e5men OK, men vi havde da nok dr\u00f8mt og bare et lille solstrejf.<\/p>\n

Dagen startede da ogs\u00e5 helt galt : f\u00f8rst “parkerede” Anette thermokanden p\u00e5 det endnu gloende varme komfur, hvorefter den sank ca. 3 cm. ned og blev “integreret” med blus og rist, og dern\u00e6st ringede partner Peter og forespurgte om Anette havde sin computer med p\u00e5 ferie (eller stationeret p\u00e5 Bregnevej), da der havde v\u00e6ret indbrud p\u00e5 kontoret om natten. F\u00f8rstn\u00e6vnte “ulykke” blev hurtigt gjort rimeligt humoristisk, da Anette faktisk ikke kunne huske hvorn\u00e5r og hvordan hun havde f\u00e5et sat thermokanden p\u00e5 komfuret, og faktisk efterf\u00f8lgende egentlig havde fyldt den med kogende vand, og klimaks var, da jeg sk\u00e6nkede dette kogende vand op til morgenkaffen (ja, ja, Nescaf\u00e9) og komfurets rist fulgte med. Nr. 2 ulykke var da ogs\u00e5 til at “leve med”, da indbrudstyvene heldigvis ikke havde beg\u00e5et h\u00e6rv\u00e6rk, men blot stukket af med 5 b\u00e6rbare computere, som alle var forsynet med indgraveret m\u00e6rke : “TYVERISIKRET – AHK – 20 00 36 77”<\/p>\n

Ca. et kvarter efter vi havde forladt Sejerby havn skilte skyerne sig, og Anderstina blev bestr\u00e5let med varme, klare solstr\u00e5ler fra syd\u00f8st. Vejrudsigten var for s\u00e5vidt angik vindretning og -hastighed g\u00e6ttet rigtig af metereol\u00f8gnerne, s\u00e5 vi gik med fulde sejlf\u00f8ring mod Sj\u00e6llands Odde. Hugo havde overtaget styringen, og vi pjattede og hyggede alle tre – og fortalte dumme vittigheder. Christopher blev sendt i gummib\u00e5den, som var fort\u00f8jret med et 30 meter langt reb, og i \u00bd time n\u00f8d vi stilheden. Under de \u00f8vrige 6 timers sejllads mellem Sejer\u00f8 og Hundested, som blev vores endelige destination, holdt han enetale.<\/p>\n

Vi havde faktisk sol alle 6 \u00bd time, og via diverse telefonkald til Christophers for\u00e6ldre fik vi de “gode” nyheder : Det pisregnede i K\u00f8benhavn og K\u00f8ge. Solskin, vind agten-for-tv\u00e6rs, og vel godt 20 grader, inviterede til bad p\u00e5 agterd\u00e6kket. Christopher og jeg fik efter tur et dejlig varmt bad p\u00e5 agterd\u00e6kket (Anderstina har naturligvis varmt vand – og dette kan – via blandingsbatteri – veltempereret nydes fra h\u00e5ndbruser p\u00e5 agterd\u00e6kket). De unge kvinder p\u00e5 n\u00e6rmest-sejlende skibe stod med super-kikkerter og fulgte med i vores grundige kropsvask, og pludselig fik vi ogs\u00e5 “bes\u00f8g” af hun-s\u00e6len Olivia. Christopher havde sv\u00e6rt ved at forst\u00e5 hvordan hun kunne holde varmen i de Gr\u00f8nlandske farvande, n\u00e5r hun nu kom “hjem” igen fra hendes ferie i Danmark.<\/p>\n

Det dejlige vejr – og udsigten til regnvejr torsdag – fik os til at forl\u00e6nge den planlagte tur til Odden til Hundested, og efter en promenade-sejllads i hele havneomr\u00e5det (de skulle jo lige allesammen have mulighed for at beskue Anderstina) fik vi os fort\u00f8jret p\u00e5 forsvarig vis udenp\u00e5 \/ i forl\u00e6ngelse af en mindre motorb\u00e5d, s\u00e5 vi faktisk havde direkte adgang til broen via agterd\u00e6kket. Jeg gjorde endnu engang (man kan da efterh\u00e5nden f\u00e5 en vis rutine i at bakse en 15 kg’s-tung p\u00e5h\u00e6ngsmotor ned p\u00e5 en ikke-fastliggende gummib\u00e5d) Christopher’s leget\u00f8j sejlklar, dog f\u00f8rst efter vi havde bes\u00f8gt Vaffelbageriet, hvor Christopher fik k\u00f8bt en yderst velvoksen 3-kugler-guf-syltet\u00f8j-vaffelis.<\/p>\n

Aftenen sluttede med bes\u00f8g af Kim og Pia (Kim er kunde hos AHK), som vi pludselig s\u00e5 t\u00f8ffende ind i inderhavnen, mens vi spiste aftensmad. Kim k\u00f8bte, sammen med 3 andre gutter, en Jeaneau 27, nogenlunde samtidig med vi k\u00f8bte Nordship-Anderstina, og vi l\u00e5 de f\u00f8rste mange \u00e5r n\u00e6sten overfor hinanden i CBC (Copenhagen Boat Center) i Kalkbr\u00e6nderihavnen. Vi har m\u00f8dtes nogle gange ved diverse festligheder hos partner Peter, s\u00e5 jeg kunne kende ham \/ b\u00e5den, da de sejlede forbi. Vi var nok lidt mere forandrede (Anderstina var blevet betydelig st\u00f8rre og min h\u00e5rpragt betydeligt mindre), s\u00e5 vi blev f\u00f8rst genkendt i “2. fors\u00f8g”. Det blev til kaffe og kage, lidt hvidvin til Pia – og naturligvis velsk\u00e6nket, k\u00f8lig fad\u00f8l til Kim.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

30.07.1998<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Afrejsen fra Hundested blev lidt stresset, da jeg aftenen i forvejen havde annonceret til vores naboer, at vi \u00f8nskede at sejle klokken 08:00. Faktum var, at de var oppe tidligt, og vi – grundet rimeligt d\u00e5rligt vejr – sov l\u00e6nge. Vi lod Christopher sove, da hverken vejr eller forventet “rulle”-sejllads var noget man absolut skulle st\u00e5 op til. Herudover blev klarg\u00f8ringen lettere forsinket af Lone (Christopher’s moster), som p\u00e5 vejen hjem fra pige-komsammen i Tisvildeleje, skulle sejle fra Hundested til R\u00f8rvig. Hun havde h\u00f8rt fra Preben (Christopher’s onkel) at vi var i Hundested, s\u00e5 hun stoppede forbi til en kop morgenkaffe – hyggeligt.<\/p>\n

Da vi fortsat havde en “d\u00f8d” bovpropel, og vinden stod rimeligt kraftigt ind i havnen, blev udsejlingen lettere komisk. Faktisk startede vi med at sejle dybere ind i havneomr\u00e5det for at f\u00e5 lidt styrefart, hvorefter vi ved hj\u00e6lp af en bevist p\u00e6leman\u00f8vre fik vendt skuden og st\u00e6vnen peget i udg\u00e5ende retning. Mange beskuede vores havneman\u00f8ve, men ingen grinede, hvilket jeg tog som udtryk for, at nok havde det set lidt komisk ud, men ingen havde alternative id\u00e9er.<\/p>\n

Mit nye standardudtryk : “Det var s’gu noget nemmere dengang vi havde en Folkeb\u00e5d” blev igen modtaget med smil hos \u00f8vrige bes\u00e6tninger.<\/p>\n

Den aktive brug af motor frem og bak fik v\u00e6kket Christopher, og han fik indtaget morgenmaden i det f\u00f8rste “ben” ud fra Hundested – kraftig vind foran-for-tv\u00e6rs (omsat til geometri : ca. 45 grader) og rimelig p\u00e6ne b\u00f8lger. Vi fik rundet s\u00f8m\u00e6rket og afstukket kursen mod Gilleleje. Ups, kurs 65 grader, medf\u00f8rte vind n\u00e6sten l\u00e6ns (ca. 160 grader) og b\u00f8lgerne rullende i samme retning. For dem der ikke har pr\u00f8vet det, kan jeg bedst sammenligne med Vikingeskibene i Tivoli, bortset fra, at de gynger konstant op og ned og i konstant cirkel. Vorherre former ikke sine b\u00f8lger liges\u00e5 symmetriske, s\u00e5 balancenerven kommer virkelig p\u00e5 pr\u00f8velse.<\/p>\n

I godt 2 timer sad vi alle i styrbord side, hvor jeg havde ben og arme rundt om Christopher, mens han intenst fors\u00f8gte at fastholde blikket p\u00e5 horisonten (for at modvirke s\u00f8syge), og Anette klamrede (og denne gang er det absolut ingen overdrivelse) sig til hendes “h\u00e5ndtag”. Anette og Christopher var enige om, at b\u00f8lgerne mindst var 5 meter h\u00f8je, og specielt Anette havde en rigtig, rigtig d\u00e5rlig dag p\u00e5 vandet. “Godnat, og tak for en speciel dag, jeg er glad for, at jeg overlevede”, var aftenens slutreplik.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

31.07.1998<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Fredag var blevet udn\u00e6vt til “g\u00f8r-rent-dag”, s\u00e5 der var jo ingen grund til ligefrem at st\u00e5 tidligt op. Vejret var ogs\u00e5 rigtigt “godt-ferien-er-slut-vejr”, og reng\u00f8ringsjobbet skulle jo bare overst\u00e5es. For f\u00f8rste gang var st\u00f8rrelsen p\u00e5 Anderstina ikke ligefrem en fordel, men omvendt var reng\u00f8ringsgl\u00e6den det st\u00f8rre, n\u00e5r man virkelig kunne se en velskinnende, ren b\u00e5d efterh\u00e5nden som arbejdet skred frem.<\/p>\n

Anette klarede alt i kahytterne, mens jeg vaskede cockpit, d\u00e6k m.v., og Vorherre skyllede godt og grundigt efter hele tiden. Faktisk n\u00e5ede cockpittet f\u00f8rst at blive “sidde-t\u00f8rt” 5 minutter for Kaptajn BA og frue ankom kl. 18:30. Vi havde inviteret til middag p\u00e5 Restaurant Gilleleje Havn, men aftenkaffen skulle nydes p\u00e5 Anderstina. Christopher havde nemlig en sidste vigtig opgave : instruktion af Kaptajn BA i gummib\u00e5dssejllads, herunder diverse “teknik” omkring Evinrude. Jo, det var skam et billede til familiealbummet, da Christopher og BA (med hans nyerhvervede Monaco-Monte-Carlo-Yard-Club-kasket) sejlede promenade-sejllads i Gilleleje Havn.<\/p>\n

Ferien sluttede hermed sent fredag aften, hvor Anette, Christopher og jeg t\u00f8ffede hjemad i NETUS (Anette’s Golf). Vemodigt at sige “farvel” til Anderstina, men p\u00e5 sin vis ogs\u00e5 gl\u00e6de til gense Bregnevej (ens egen seng og egen dyne er nu “verdens bedste”).<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

Epilog<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Ja, det gik jo s\u00e5 faktisk hen og blev en hel dagbog. Summa summarum har vi haft en rigtig dejlig ferie. Vejret har ikke v\u00e6ret “til at skrive hjem om” (selv om mange af dagbogslinierne har handlet om vejret), og hvilken tr\u00f8st er det s\u00e5 at l\u00e6se, at vejret i juli har v\u00e6ret “helt normalt”. Anderstina var helt klar en stor oplevelse, og de mange beskrevne enkeltepisoder har blot v\u00e6ret “prikken over i’et” i en dejlig lang, hyggelig, sjov og sp\u00e6ndende (Anette’s tilf\u00f8jelse) sommerferie 1998.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

10.07.1998 Kalenderen stod p\u00e5 “FERIE”, d.v.s. lidt snyd, for fredag er jo bare “lang weekend”. Men vi brugte dagen til at ordne indk\u00f8b, pakke og dagens gode gerning ………. (Jan bes\u00f8gte farmor). Midt p\u00e5 dagen en feriefrokost med Marius, og det store \u00f8jeblik, hvor Basse overlod N\u00f8glerne til Anderstina. Vejret var m\u00e5ske ikke ligefrem ferievejr … <\/p>\n

L\u00e6s videre “1998 Anderstina II”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":5,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[17],"tags":[],"class_list":["post-1816","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-sejlads"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1816","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/5"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1816"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1816\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7133,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1816\/revisions\/7133"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1816"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1816"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1816"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}