{"id":1963,"date":"1998-12-20T00:00:57","date_gmt":"1998-12-19T23:00:57","guid":{"rendered":"http:\/\/localhost\/?page_id=1963"},"modified":"2020-09-09T16:44:05","modified_gmt":"2020-09-09T15:44:05","slug":"1998-solden-oestrig-dec","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/anetteogjan.dk\/?p=1963","title":{"rendered":"1998 S\u00f6lden, \u00d8strig (dec.)"},"content":{"rendered":"
\n
\n

K\u00e6re Christopher<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

\n

Hvordan kunne vi dog selv tro p\u00e5, at vi ikke skulle p\u00e5 SKI Jan-tour i skis\u00e6sonen 1998\/99 ?<\/p>\n<\/div>\n

\n

Vi kunne mist\u00e6nkes for at have v\u00e6ret snu, men det var nu oprigtigt nok, da jeg i oktober m\u00e5ned anbefalede, at du skulle tage med Slagelse Skiklub til xx-fjeldet i Norge, selvom det m\u00e5tte blive p\u00e5 bekostning af vores \u00e5rlige SKI Jan-tour. Men efterf\u00f8lgende lange fri-weekends, hvor jeg blandt andet fik ordret vores billeder fra de seneste 2 \u00e5rs ture, fik mig p\u00e5 “bedre” tanker. Kunne jeg overtale Anette til at tage af sted weekenden f\u00f8r jul ? \u2014 det var da et fors\u00f8g v\u00e6rd.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Og endnu engang viste Anette sig fra sin s\u00f8de side \u2014 vi fik lov at tage af sted torsdag den 17. december, med planlagt hjemkomst onsdag den 23. december. S\u00e5 skulle der jo v\u00e6re tid nok til at forberede julen !<\/p>\n<\/div>\n

\n

Jeg reserverede vores pladser i toget allerede den 2. november, men holdt t\u00e6t indtil tirsdag den 15. december, hvor jeg kom direkte fra Stockholm til Solr\u00f8d, for at h\u00f8re om du havde lyst til at tage med til S\u00f6lden. Der var flere grunde til at jeg ikke fortalte dig om det tidligere. 1 – jeg ville gerne have at du alene t\u00e6nkte frem til din tur med Slagelse Skiklub, 2 – s\u00e5 tidligt p\u00e5 s\u00e6sonen ville jeg gerne v\u00e6re sikker p\u00e5, at der var sne i S\u00f6lden, og 3 – arbejdet var igen begyndt at tage al for meget af min fritid.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\"\"<\/a>Rent faktisk holdt jeg i bilen p\u00e5 Aved\u00f8re Holme n\u00e6vnte tirsdag aften i 45 minutter, hvor jeg dels ringede til hotellet i S\u00f6lden, dels tjekkede vejr og snemelding p\u00e5 Internettet via min b\u00e6rbare computer. Og jeg talte knoer, skal, skal ikke. Det blev skal, og s\u00e5 k\u00f8rte jeg til Solr\u00f8d, hvor mor godt kunne se p\u00e5 mig, at jeg var totalforvirret.<\/div>\n
<\/div>\n
\n
\n

Jeg holdt en sidste n\u00f8dbremse \u2014 jeg ville have bekr\u00e6ftet fra turistbureauet i S\u00f6lden at det var muligt at l\u00f8be p\u00e5 ski helt oppe fra gletcheren og ned til byen. Dette blev bekr\u00e6ftet om onsdagen (de lokkede m\u00e5ske lidt rigeligt, men de skal jo ogs\u00e5 s\u00e6lge byen til turister), men f\u00f8rst efter at du havde ringet flere gange.<\/p>\n

Selvf\u00f8lgelig var du sp\u00e6ndt, s\u00e5 sp\u00e6ndt at du ikke turde at g\u00e5 med Spacy, f\u00f8r jeg havde givet besked om, hvorn\u00e5r jeg troede jeg ville ringe.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Med mindre end 24 timers varsel fik du s\u00e5 endelig besked \u2014 vi m\u00f8des torsdag kl. 17:00 p\u00e5 Hovedbaneg\u00e5rden.<\/p>\n

Jo, optakten var i ‘bedste’ stress-Jan-stil, men med vores erfaring i disse tog-rejse-rygs\u00e6k-forl\u00e6nget-weekend-skiture var det jo ikke noget problem.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

17. december 1998<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

\n

Jeg kunne jo nok have sagt mig selv, at med s\u00e5dan en optakt m\u00e5tte jeg f\u00e5 problemer. Og det fik jeg \u2014 arbejdet ville simpelthen ingen ende tage om torsdagen, s\u00e5 jeg kom f\u00f8rst afsted 20 minutter over 4 \u2014 og rygs\u00e6kken var endnu ikke pakket. Bedre blev det s\u00e5 ikke, at det var umuligt at f\u00e5 en taxi til Bregnevej, s\u00e5 med over 1\/2-times forsinkelse dukkede Anette og jeg endelig op p\u00e5 Hovedbaneg\u00e5rden.<\/p>\n<\/div>\n

\n

OK, der var jo 25 minutter til togafgang, men hvad jeg helt havde miskalkuleret var ventetiden i DSB’s udlandsbillettering. S\u00e5 billetk\u00f8b p\u00e5 Hovedbaneg\u00e5rden m\u00e5tte opgives, hvilket senere skulle vise sig at blive en dyr aff\u00e6re. Vi blev venligt hjulpet af en s\u00f8d togstewardesse, men prisen var ikke just familierabat.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n
\n

\"\"<\/a>Anders og Anette provianterede mens jeg h\u00e6vede lidt kontanter, og det blev til en masse slik, 4 sodavand og 6 1\/2-liters Tuborg julebryg. De havde nok ikke t\u00e6nkt p\u00e5 hvor meget alt dette vejede, og hvor lidt plads, der var tilovers i vores rygs\u00e6kke, s\u00e5 jeg blev n\u00f8d til at drikke 4 1\/2-liters julebryg inden vi gik i seng i nattoget fra Hamborg til M\u00fcnchen.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Anders havde endvidere f\u00e5et trykt nogle meget flotte skibluser, og SKI Jan-tours blev straks omd\u00f8bt til Team Pist ‘N Race, med underteksterne Experience, Explorer og S\u00f6lden ’98. Vi beundrede dem sammen inden toget forlod Hovedbaneg\u00e5rden, og midt i fors\u00f8get p\u00e5 at ” k\u00f8le ned” opdagede jeg pludselig, at jeg endnu ikke havde f\u00e5et dit pas og sygesikringskort.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Som de garvede tog-rejsende havde jeg valgt K\u00f8benhavn-Hamborg via R\u00f8dby-Puttgarden, med 7 minutter til skift i Hamborg til nattoget Hamborg-M\u00fcnchen. Det bet\u00f8d s\u00e5 en lille sejltur, og muligheden for at starte skituren p\u00e5 bedste \u00f8strigske maner : Wienerschnitzel mit gem\u00fcse.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Vi var selvf\u00f8lgelig lidt nerv\u00f8se for den korte tid til at skifte i Hamborg, men denne nerv\u00f8sitet skulle vise sig at v\u00e6re helt un\u00f8dvendig. Vi gik m\u00e5lrettet ud af toget, som ankom pr\u00e6cist til Hamborg, fandt den anviste perron, gik m\u00e5lrettet frem mod det forventede holdested for sovevogn nr. 9 \u2014 og ventede et p\u00e5 minutter inden vores nattog k\u00f8rte ind p\u00e5 perronen. Jo, vi havde skam styr p\u00e5 det, og alt stress var hermed lagt bag os.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Og hvilken gl\u00e6delig overraskelse m\u00f8dte os \u2014 Deutschen Bahn n\u00e5r det er bedst. En dejlig lys, ren og ny sovekupe, med eget BAD !!! og toilet. Ren luksus.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Klokken var blevet over halvelleve, og vi m\u00e5tte begge lige ringe hjem og fort\u00e6lle, at alting var g\u00e5et helt perfekt, og at vi nu var p\u00e5 vej til M\u00fcnchen. De skulle jo gerne f\u00f8lge lidt med derhjemme, og da ogs\u00e5 gerne v\u00e6re bare en lille smule misundelige.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

18. december 1998<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a>D\u00e5rligt havde togstewarden banket p\u00e5 d\u00f8ren f\u00f8r du var i t\u00f8jet. Jeg tog mig lidt l\u00e6ngere tid og pr\u00f8vede badefaciliterne, inden jeg if\u00f8rte mig min nye skitr\u00f8je, Team Pist ‘N Race.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Og s\u00e5 kom n\u00e6ste gl\u00e6delige overraskelse : Morgenmaden (gratis), som n\u00e6sten kunne konkurrere med kvali-teten p\u00e5 et bedre hotel, kunne indtages i en l\u00e6kker spisevogn.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Vi havde 25 minutter i M\u00fcnchen, hvilket blandt andet blev anvendt til k\u00f8b af billet fra Kufstein (togstewardessen i toget fra K\u00f8benhavn kunne ikke udstede billet l\u00e6ngere end til den Tysk-\u00f8strigske gr\u00e6nse) til \u00d6tztal, s\u00e5 heller ikke ved dette togskifte var der megen tid tilovers. Men tid nok til at finde vores kupe og en noget irriterende familie a la Italia, med Valentine og Stefanie, som absolut ikke kunne sidde i ro.<\/p>\n<\/div>\n

\n

P\u00e5 en eller anden m\u00e5de fik disse umulige unger dig til at opf\u00f8re dig eksemplarisk (nej, det er m\u00e5ske uretf\u00e6rdig, for du havde siden afrejsen virkelig taget hensyn til min indledende bem\u00e6rkning : K\u00e6re Christopher, jeg er totalt udk\u00f8rt, min tolerencet\u00e6rskel ligger omkring 0-punktet, tag hensyn til en gammel mand), og det lykkedes mig, p\u00e5 samme m\u00e5de som spagetti-familiens midaldrende overhoved, at f\u00e5 en ekstra morgenlur.<\/p>\n

Sidste skift i Innsbruck var ren rutine, s\u00e5 de godt 20 minutter mellem ankomst og afgang mod \u00d6tztal f\u00f8ltes som rent tidsspilde.<\/p>\n

Vi ankom pr\u00e6cist p\u00e5 tidstabellen til \u00d6tztal, alting havde simpelthen ‘klappet’. Bel\u00e6rt af erfaringerne besluttede jeg mig for allerede ved ankomsten at k\u00f8be billetten til hjemturen. Her blev resultatet af torsdagens stress og forsinkelse udregnet i Shillings. Jeg fik en RETUR-billet for en pris der var mindre end den enkeltbillet jeg sammenlagt havde k\u00f8bt i togene p\u00e5 vej til \u00d8strig. S\u00e5 vi blev hurtig enige om, at vi selvf\u00f8lgelig senere p\u00e5 s\u00e6sonen m\u00e5tte drage til \u00d6tztal igen \u2014 vi havde jo togbilletten.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n
\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a>\"\"<\/a>Med taxi (der var ingen tid at spilde p\u00e5 lokal bustransport) ankom vi til Hotel Garni Post, S\u00f6lden kl. 11:15, (billedet er lidt snyd, for det er taget om aftenen, men jeg fandt det p\u00e5 Internettet, og jeg synes det er rigtig flot), og lykken tilsmilede os fortsat : Vi fik straks vores v\u00e6relse, kl\u00e6dte om til skit\u00f8j og traskede m\u00e5lbevidst til Skipas-salgsstedet ved Giggijogg-gondolen.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Og pr\u00e6cis kl. 12:02 var vi p\u00e5 vej op til et perfekt pr\u00e6pareret skiterr\u00e6n. S\u00e6dvanen tro var vejret p\u00e5 ankomstdagen perfekt, og vi n\u00f8d den st\u00e6rke sol p\u00e5 den bl\u00e5klare himmel. Jo Tomba og Tomba var tilbage i S\u00f6lden, og f\u00f8rste hvil medf\u00f8rte (selvf\u00f8lgelig) frokost i Eugen’s Obslerh\u00fctte. Var det ikke som om tjenerne kunne genkende os ? Var det ikke som om de havde Gullashsuppen allerede klar i suppesk\u00e5lene til os, en stor cola og en velsk\u00e6nket stor fad\u00f8l ?<\/p>\n<\/div>\n

\n

Traditionen tro (og dem holdt vi alle sammen) fik jeg lov at nyde frokosten lidt l\u00e6ngere, mens du alene tonsede en ekstra gang ned af Sort 20’er. Alt var ‘as usual’, og vores hum\u00f8r var ganske enkelt p\u00e5 toppen.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Sidste mand lukker og slukker \u2014 syntes piltekontrollen at signalere, og dagens skioplevelser m\u00e5tte slutte.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Tilbage p\u00e5 hotellet m\u00e5tte jeg puste ud, mens jeg n\u00f8d den n\u00e6stsidste Tuborg julebryg, og du vovede dig ned i receptionen for at l\u00e5ne 2 housecotes (“beklager, jeg ved ikke hvordan det staves, og receptionisten forstod hverken engelsk eller tysk” \u2014 sagde du). Jeg fik problemet forklaret med lyde og store armbev\u00e6gelser, og snart befandt vi os i bad- og saunarummet. Desv\u00e6rre var der ingen ” lamseben” i saunaen, s\u00e5 jeg benyttede i stedet lejligheden til en tur i solariet.<\/p>\n

Hverken sauna eller solarium fristede dig voldsomt, men du trissede forsigtig rundt og forberedte dig p\u00e5 aftenens snorkeldykning i vores eget badekar.<\/p>\n

Jeg fik en 1\/2-time p\u00e5 \u00f8jet inden vi dressede op til aftensmaden, og her fors\u00f8gte vi igen p\u00e5 bedste hjemvandte stil at bes\u00f8ge ‘vores’ grill-restaurant. Desv\u00e6rre (eller m\u00e5ske heldigvis) var den lukket, s\u00e5 det blev en anden af de kendte restauranter, som fik gl\u00e6de af vores schillings.<\/p>\n

Fineste ret p\u00e5 menukortet (m\u00e5lt ud fra prisen) var Tournedos, som efter p\u00e5krav blev serveret med Pommes Frites, og da du fortsat var sulten (jeg fattede det ikke), fik du Banana-split til dessert, mens jeg stille n\u00f8d en Irish Coffee.<\/p>\n

M\u00e6tte af b\u00e5de mad og drikke, de sidste dages togtransport og dagens hektiske skil\u00f8b kom vi tilbage til Hotel Garni Post.<\/p>\n

Hurtigt ring til familien Poulsen og til Anette, og jeg tror d\u00e5rligt vi var kommet under dynen, f\u00f8r Ole Luk\u00f8je havde slukket for ‘batteriet’.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

19. december 1998<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
\n

\"\"<\/a>Dagen startede med fint vejr hele formiddagen, og de f\u00f8rste mange l\u00f8jper blev l\u00f8bet uden l\u00e6ngerevarende stop.<\/p>\n<\/div>\n

\n

P\u00e5 sin vis var jeg stolt som en pave \u2014 det var jo oprindelig mig, der l\u00e6rte dig at st\u00e5 p\u00e5 ski, men omvendt f\u00f8lte jeg mig, som dagen skred frem, noget gammel og udslidt, for tr\u00e6theden ved at holde dit tempo begyndte hurtigt at g\u00e5 ud over “stilen”.<\/p>\n

Kvaliteten p\u00e5 vejret faldt ogs\u00e5 : det blev overskyet, temperaturen faldt til under frysepunktet, men det bet\u00f8d jo samtidig ogs\u00e5 at de kunne s\u00e6tte gang i snekanonerne, hvilket faktisk var ganske udm\u00e6rket.<\/p>\n

Jeg holdt ikke til l\u00e6ngere end kl. 15:30, hvor den varme chokolade (med rom) var blevet skyllet ned med en Gl\u00fchwein, s\u00e5 var det bare slut \u2014 helt slut, og jeg tr\u00e6ngte h\u00e5rdt til en lur. Du kunne m\u00e6rke mit batteri var helt og aldeles opbrugt, s\u00e5 jeg fik lov at sove n\u00e6sten 1 1\/2 time, inden du forsigtigt v\u00e6kkede mig, og forespurgte om vi ikke skulle have aftensmad.<\/p>\n

Aftenens eksperiment blev s\u00e5 en pizzarestaurant, hvor du vovede dig ud i en Calzone. Snart fandt vi ud af, at denne pizza nok ikke var den st\u00f8rste udfordring denne aften. N\u00e6h, det var snarere at undg\u00e5 at begynde at grine, idet vi var placeret sammen med en \u00e6gtepar ved et 4-mands-bord. Damen var en 60-\u00e5rig, affarvet blondine, som var kl\u00e6dt som en 30-\u00e5rig, og manden \u2014 ja, du mente han m\u00e5tte have rigtig mange penge. Et sp\u00f8jst par.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

20. december 1998<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

\n

Temperaturen var faldet yderligere, og det var en del overskyet, s\u00e5 der var ingen tvivl om, at det var flies-tr\u00f8je \u2014 alts\u00e5 inden under skijakken.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Tiden var kommet til at vi m\u00e5tte pr\u00f8ve Rettenbach-gletcheren, og dermed den netop indviede Gletcher-express (gondol). Ankomsten til gletcheromr\u00e5det mindede mig om en ” no-women-no-cry”-tur, som jeg i 1991 havde arrangeret sammen med en anden tabler fra RT 73 Hellerup. Dengang var vi 19 gutter afsted (vi fejrede i \u00f8vrigt min f\u00f8dselsdag p\u00e5 vej ned i sovebussen), og da for\u00e5ret var kommet tidligt til S\u00f6lden (rigtig g\u00e6ttet \u2014 vi var afsted den 12. april), var l\u00f8jperne under gletcheromr\u00e5det kun gr\u00f8nne bakker. Jeg fortalte dig om gutten, der p\u00e5 en og samme dag br\u00e6kkede begge tommelfingre, men jeg tror ikke du h\u00f8rte meget efter.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n
\n

\"\"<\/a>Turen op med gondolen gav den f\u00f8rste advarsel \u2014 det var koldt, men I guder et flot syn. Jo, det var skam en gletcher \u2014 hvor normal man kunne se klipper, n\u00e5r det blev for stejlt til at sneen blev liggende, var der nu ren, flot, lysebl\u00e5t-skinnende is.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Vi tog f\u00f8rst den lange r\u00f8de l\u00f8jpe fra top til bund (det vil sige, du skulle naturligvis lokke os p\u00e5 en l\u00e6ngere stykke off-piste) og derefter M\u00c5TTE vi pr\u00f8ve T-listen helt op til toppen af gletcheren.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Hvem sagde : Explorer \u2014 Experience \u2014 Christopher?<\/p>\n

“Der er koldt p\u00e5 toppen”, synger Shu-bi-dua, men n\u00e5r det s\u00e5 samtidig bl\u00e6ser 10 pelikaner, og du bliver trukket op af en T-lift i modvind, hvor bl\u00e6sten er krydret med fygesne, ja s\u00e5 er det ikke bare koldt. Det er hammer-, hammer-koldt.<\/p>\n

Jeg t\u00e6nkte (jeg fors\u00f8gte i det mindste at t\u00e6nke, men det var sv\u00e6rt \u2014 hjernecellerne var i dybfryser) : nu slipper han snart T-listen og begynder at l\u00f8be nedad. Da du st\u00e6digt holdt fast, t\u00e6nkte jeg : enten hyler han i vildt hysteri, eller ogs\u00e5 skrub griner han. Du var p\u00e5 toppen. P\u00e5 toppen af Rettenberg-gletcheren og p\u00e5 toppen af din mentale styrke. Du grinede, s\u00e5 t\u00e5rerne l\u00f8b ned af kinderne (hvorved de fr\u00f8s til istapper), men udbr\u00f8d, “S\u00e5 er det alts\u00e5 bare ned, det her er s’gu godt nok for koldt for mig”. Indr\u00f8mmet \u2014 det var skiturens st\u00f8rste pr\u00f8velse.<\/p>\n

Resten af dagen holdt vi os klogelig i de lavere skiregioner, og jeg havde ikke de store problemer med at f\u00e5 b\u00e5de god frokost og flere gange varm chokolade.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n
\n

\"\"<\/a>For os ved vi selvf\u00f8lgelig, at alle forn\u00f8denheder blev indtaget p\u00e5 Eugen’s Obslerh\u00fctte, men skulle andre l\u00e6se denne dagbog, er det hermed berettet.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Billedet er godt nok fra vores SKI Jan-tour til S\u00f6lden tidligere p\u00e5 \u00e5ret, men Eugen’s Obslerh\u00fctte ligner helt sig selv, og stort set alle tjenere var s\u00e5 vidt vi kunne huske de samme.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Om aftenen ville vi igen pr\u00f8ve om ‘vores’ grillrestaurant var \u00e5ben. Det var den, men vi blev hurtige enige om, at det nok havde v\u00e6ret bedre at den var lukket. Faktum var nemlig, at de to eneste g\u00e6ster foruden os, 2 kaffedrikkende gamle tanter, hurtig forlod restauranten, og s\u00e5 var i mutters alene med vores Hamburger, Gordon Bleu og Pommes Frites. “Hvordan kan det l\u00f8be rundt ?” , spurgte du, “de er mindst 4 i k\u00f8kkenet, og vi er 2 g\u00e6ster”.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Retf\u00e6rdigvis skal n\u00e6vnes, at der senere kom yderligere 2 x 5 personer, men s\u00e5 mente du ogs\u00e5, at servitricen var ved at f\u00e5 stress.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Vi havde ikke den store lyst til at tilbringe l\u00e6ngere tid i restauranten, s\u00e5 ‘aftenkaffen’ (best\u00e5ende af varm chokolade og Irish Coffee) blev indtages i baren p\u00e5 vores hotel.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Her bestod du s\u00e5 n\u00e6ste pr\u00f8ve : Forhold dig stille og rolig, mens jeg forhandler et MBO (smart ord for den situation, hvor en nuv\u00e6rende leder i en virksomhed k\u00f8ber selve virksomheden). 28 sider telefax og mere end 1 times mobil-telefon-snak i baren. Jo, vi var vel “smarte” , og da du jo nok kunne erkende, at s\u00e5dan en ekstra skiferie ikke var helt gratis, ja s\u00e5 var det OK at jeg lige passede arbejdet for en kort bem\u00e6rkning.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n
\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a>Var det koldt i g\u00e5r, s\u00e5 var det xxxxx-koldt i dag. Allerede f\u00f8rste test p\u00e5 terrassen gav advarsel om dagens temperatur, s\u00e5 der blev p\u00e5kl\u00e6dt med superundert\u00f8j, skibluse, flies og skijakke. Pandeb\u00e5ndet blev erstattet af en ulden hue (det skulle senere vise sig, at pandeb\u00e5ndet faktisk er varmere, i hvert fald om \u00f8rerne) og solbrillerne blev byttet ud med stormbriller.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Men hum\u00f8ret var i top, og du udviste en helt fantatisk optimisme. Det var som om, at desto mere pessimistisk jeg var, desto st\u00f8rre optimist var du. “Det er da ikke s\u00e5 koldt, og der er masser af sne”.<\/p>\n<\/div>\n

\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a>Nu var vi jo ogs\u00e5 taget til S\u00f6lden for at st\u00e5 p\u00e5 ski, s\u00e5 hvad var problemet?<\/p>\n<\/div>\n

\n

Et kig ud fra terrassen kunne vise lidt af problemet \u2014 kulden (if\u00f8rt forkl\u00e6dning som t\u00e5ge) hang tyk over Gaislachkogl (3.048 m.o.h.).<\/p>\n<\/div>\n

\n

Samtidig viste min d\u00e5rlige forberedelse sig nu for alvor \u2014 jeg var total lam i kroppen, og kunne n\u00e6sten ikke sl\u00e6be mig ud af sengen.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n
\n

Gode r\u00e5d er normalt dyre (det lever jeg jo af), men du havde din helt egen medicinmand i bagh\u00e5nden. Et hurtigt kald til fatter og medicinen var klar : Red Bull.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Det var vel ikke helt frivilligt, at jeg sv\u00e6lgede Red Bull kl. 8:30 om morgenen, men p\u00e5 en eller anden m\u00e5de virkede medicinen jo, for snart var vi p\u00e5 vej p\u00e5 Giggijogg-gondolen.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Det skulle s\u00e5 vise sig, at en Red Bull ikke holder den indre varme igennem 18 graders frost og stiv kuling, men jo mere vi fr\u00f8s op i listerne, desto st\u00e6rkere k\u00f8rte vi ned af pisterne.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Vi m\u00f8dte familien Christiansen (nogle af min brors (Bjarne) og svigerindes (Lene) venner), som var p\u00e5 juletur til S\u00f6lden. De skulle holde rigtig skiferie-jul, og det var jo lidt pudsigt at vi m\u00f8dte dem, for de skulle faktisk have v\u00e6ret sammen med Bjarne og Lene. Jeg vidste godt at Bjarne og Lene gerne ville have v\u00e6ret p\u00e5 skiferie i julen, men jeg vidste ikke at det var sammen med familien Christiansen og at det var i S\u00f6lden.<\/p>\n

\n

Vi tillod os at stoppe allerede kl. 16:00, s\u00e5 der blev god til eftermiddagslur, sauna og solarium. Denne gang vovede du ogs\u00e5 pelsen, s\u00e5 du fik lidt sol p\u00e5 mave og ryg. Imens n\u00f8d jeg saunaen (desv\u00e6rre fortsat uden lamseben) i 20 minutter, s\u00e5 endelig havde jeg da f\u00e5et varmen den dag.<\/p>\n<\/div>\n

\n

\"\"<\/a>Du havde da heldigvis ogs\u00e5 f\u00e5et varmen, og s\u00e5 mente du det ville v\u00e6re sundt med lidt aftensgymnastik.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Efter de noget kludtede fors\u00f8g p\u00e5 at st\u00e5 p\u00e5 h\u00e6nder fik vi os en l\u00e6ngere snak om din ‘k\u00e6re’ skole. Hvad er det for en ‘t\u00f8seskole’, du g\u00e5r i. God gammeldags gymnastik, hvor man l\u00e6rer at st\u00e5 p\u00e5 h\u00e6nder, praktiseres ikke, og endnu v\u00e6rre : dine evner til fysisk arbejde med h\u00e6nderne stimuleres med syning og andet ‘fimset krea’, og ikke med gedigent sl\u00f8jdh\u00e5ndv\u00e6rk.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

22. december 1998<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

\n
\"\"<\/a>Hjemrejsedag og dermed tidligt op (07:30), s\u00e5 vi kunne pakke lidt inden dagens skil\u00f8b. Det blev noget begr\u00e6nset pakning, for en del af skidresset, herunder specielt skist\u00f8vlerne, skulle jo ogs\u00e5 pakkes ned, s\u00e5 vigtigst var at f\u00e5 lov at beholde vores v\u00e6relse til kl. 14:00.<\/div>\n
<\/div>\n
\n
\n

Dagens faste rutine blev gennemf\u00f8rt : morgenmad (dog lidt anderledes, minsandten om ikke nogle andre havde taget vores bord), pengeautomat, skibus og 1. gondol til Giggijogg kl. 09:03. Mens vi ventede p\u00e5 skibussen fik jeg kontakt med ‘vores’ taxichauff\u00f8r, og bestilte afhentning til kl. 14:00. Han kunne selvf\u00f8lgelig huske os fra sidste tur S\u00f6lden \u2014 \u00d6tztal i januar, og gl\u00e6dede sig allerede over de 650 schillings n\u00e6ste tur skulle indbringe.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Ja, vejret var ogs\u00e5, som det plejer p\u00e5 vores afrejsedag : sol fra en klar, bl\u00e5 himmel. Og med den h\u00e5rde frost, og snekanoner k\u00f8rende i d\u00f8gndrift, var rammerne sat til en perfekt afslutning.<\/p>\n<\/div>\n

\n

S\u00e5 dagen skulle naturligvis ogs\u00e5 bruges til at tage billeder, b\u00e5de til rejsealbummet og din nye sponsor \u2014 Rossignol.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Jeg mener nu vi n\u00e6ste gang m\u00e5 medbringe et digitalt videokamera, for godt nok ser du hammersej ud foran det f\u00f8rste skilt til vores favorit-l\u00f8jpe, sort 20, fra Giggijogg til Obslerh\u00fctte, men det er nu alts\u00e5 ikke til at fotografere din suver\u00e6ne stil i b\u00e5de styrtl\u00f8b og storslalom med et idiotsikret lommefotografiapparat.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Geislachkogl set fra vores terrasse, n\u00e5r solen sikken fra en skyfri himmel.<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/a>
Gigijogg set fra morgenmadsrestauranten p\u00e5 hotellet.<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/a>
Fra skibus-stoppestedet mod hotellet (bjerget mod syd er Obergurgl).<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/a>
Fra skibus-stoppestedet mod Gigijogg-gondol (som ligger til venstre).<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/a>
Fra Gigijogg og op ad brede, bl\u00e5 boulevarder (lige noget for Anette).<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/a>
Mellem de to plautau’er ved Gigijogg (samlingssted for skiskoler).<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/a>
Tomba i s\u00e6dvanlig bl\u00e6rer\u00f8vs-stil p\u00e5 vej ned af Sort 20.<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/a>
Tomba p\u00e5 Sort 14.<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/a>
Tomba p\u00e5 Sort 14.<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/a>
Gondol-slut p\u00e5 toppen af Gaislachkogl – og 3.048 m.o.h.<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/a>
Geislachkogl ned mod S\u00f6lden (med kikkert kunne man se hotellet).<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/a>
Udsigt fra Geislachkogl mod nord (foran l\u00e5 R\u00f8d 1 helt ned til S\u00f6lden).<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/a>
Gaislachkogl mod syd og sol. Man fornemmer f\u00f8lelsen af -18 grader.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
Det var bare koldt, og kameraet skulle varmes i lommen ind i mellem for overhovedet at fungere. Du fik den “glimrende” ide, at jeg skulle fotografere dig ned af Sort 14, og jeg fik ordre til at k\u00f8re et godt stykke ned og s\u00e5 g\u00f8re klar til et mesterfotografi.<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
\n

Jeg gjorde mig klar, men havde ikke taget vinden i agt, s\u00e5 snart v\u00e6ltede mine skistave, og oven p\u00e5 dem havde jeg placeret mine skihandsker.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Dermed begyndte de en l\u00e6ngere rutschetur ned af bakken. Jeg fors\u00f8gte intenst at f\u00e5 dig i bev\u00e6gelse, men f\u00f8rst efter l a n g tid begyndte du i opvisningsstil at k\u00f8re ned mod mig.<\/p>\n

Afslutningsvis skulle du naturligvis udf\u00f8re en snespr\u00f8jtende opbremsning, mens jeg i begyndende hysteri pr\u00f8vede at forklare dig, at du straks m\u00e5tte l\u00f8be videre og fange mine handsker. P\u00e5 det tidspunkt sympatiserede jeg ikke voldsomt med dine latterudbrud, og det tog en god times tid inden jeg rigtig fik liv i alle 10 fingre igen.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Vi genneml\u00f8b stort set hele omr\u00e5det den formiddag, dog fravalgte vi positivt de to glescheromr\u00e5der, da vi syntes temperaturen i det almindelige skiomr\u00e5de var rigelig lav. En hurtig kalkulation p\u00e5 lufttemperatur og vores hastighed giver en ” hudtemperatur” p\u00e5 ca. – 50\u00b0, s\u00e5 det br\u00e6ndte godt i n\u00e6se og kinder (ja, ja, vi havde smurt os ind i solcreme \u2014 var det ikke det vi skulle ?).<\/p>\n<\/div>\n

\n

Det intense skil\u00f8b medf\u00f8rte, at vi m\u00e5tte kombinere formiddagschokolade med frokost, og her n\u00f8d vi, sammen med familien Christiansen, vores sidste m\u00e5ltid’ p\u00e5 Eugens Obslerh\u00fctte.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Du fik lige en ekstra sidste tur p\u00e5 Sort 20, og sluttede selvf\u00f8lgelig i opvisningsstil med at klikke den ene ski af med den anden, derefter den anden ski af med st\u00f8vlen, og forts\u00e6ttende sm\u00e5l\u00f8bende ind til bordet, mens skiene var efterladt udenfor. Rent bl\u00e6r.<\/p>\n<\/div>\n

\n

“Sidste mand er en t\u00f8sedreng”, annoncerede du inden den endelig sidste tur ned til byen, men vi enedes om, at du var den hurtigste, s\u00e5fremt vi begge skulle have kontrol over skil\u00f8bet, s\u00e5 sidste tur foregik i stedet i opvisningsstil.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n
\n

\"\"<\/a>Forenden af l\u00f8jpen ved Giggijogg-gondolen stoppede vi en \u00e6ldre dame, og bad hende tage ‘\u00e5rets billede’.<\/p>\n<\/div>\n

\n

I bedste ski-reklamestil stillede vi op, men selv mit ‘idiot-sikrede’ lommekamera voldte \u00e5benbart damen problemer.<\/p>\n<\/div>\n

\n

\"\"<\/a>S\u00e5 sidste billede p\u00e5 denne film fors\u00f8gte vi s\u00e5 med selvudl\u00f8ser \u2014 kamera p\u00e5 en l\u00e6hegn, underst\u00f8ttet af skistave og pandeb\u00e5nd – og det er da ik’ s\u00e5 ringe endda.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Foran os l\u00e5 s\u00e5 pakning af rygs\u00e6k m.v., men vi havde s\u00e6dvanen tro god tid (nej, det er ikke en joke, for n\u00e5r du styrer tidsplanen, har vi altid god tid), og ca. 10 minutter f\u00f8r vi havde bestilt taxi, var vi klar til afgang.<\/p>\n

Vores “egen” taxichauff\u00f8r er \u00e5benbart ogs\u00e5 et meget forsigtigt menneske, s\u00e5 han var der ogs\u00e5 10 minutter f\u00f8r.<\/p>\n

Resultatet blev, at vi faktisk var p\u00e5 \u00d6tztal-station n\u00e6sten 1 time f\u00f8r afgang, men heldigvis var \u00d6tztal endestation for toget til og fra Innsbruck, s\u00e5 straks efter vores ankomst ankom toget, og vi fik arrangeret os p\u00e5 bedste tog-turs-ekspert-vis.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Du benyttede lejligheden til at \u00f8ve b\u00e5de tysk og engelsk ved at konversere med lokalbefolkningen p\u00e5 baneg\u00e5rden, mens jeg fik nedskrevet lidt stikord til denne dagbog. Vi havde forinden tillige provianteret i en meget, meget lille kiosk ved stationen, s\u00e5 selv om jeg m\u00e5tte undv\u00e6re fars julebryg, var der ikke den store risiko for at jeg l\u00f8b t\u00f8r inden vi skulle v\u00e6re fremme p\u00e5 K\u00f8benhavns Hovedbaneg\u00e5rd.<\/p>\n

Vores overstadige gl\u00e6de over den passerede skioplevelse fik os til at gennemf\u00f8re en times matematik, hvor du demonstrerede, at b\u00e5de gange og dividere med 2-ciffrede tal ikke l\u00e6ngere er noget problem.<\/p>\n

Som p\u00e5 en klokkestreng bev\u00e6gede vi os gennem tidstabellen fra \u00d6tztal til K\u00f8benhavn, og mindre “forstyrrelser” , som<\/p>\n

– en der havde sat sig p\u00e5 vores pladsreservation (v\u00e6k med ham),<\/p>\n

– en tosset \u00f8striger, som bestemt og \u00e5benbart yderst voldsomt blev forstyrret af det tyske paspoliti, mens han var p\u00e5 toilettet, men som senere viste sig fra sin venlige side, ved at give dig avis (i sportsektionen var omtale af g\u00e5rsdagens ski-konkurrence, hvor \u00d8strig, med Hermann Maier i spidsen, placerede sig p\u00e5 de f\u00f8rste 6 (eller var det 7) pladser<\/p>\n

kunne ikke \u00f8del\u00e6gge vores fornemmelse af total kontrol p\u00e5 verdenssituationen.<\/p>\n

Vi n\u00e5ede (selvf\u00f8lgelig) burger p\u00e5 Burger King i M\u00fcnchen, og lykken tilsmilede os, da vi fik en overkahyt p\u00e5 EuroNight-toget Hans Christian Andersen.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

23. december 1998<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

\n

DSB \u2014 de seje bananer \u2014 klarede ogs\u00e5 den sidste str\u00e6kning p\u00e5 planlagt tid, s\u00e5 pr\u00e6cis kl. 09:58 rullede vi ind p\u00e5 K\u00f8benhavns Hovedbaneg\u00e5rd.<\/p>\n<\/div>\n

\n

De sidste timer blev m\u00e5ske lidt lange, men vi havde rigtig mange dejlige oplevelser at tale om. Jeg blev p\u00e5 et tidspunkt lidt vemodig, da det gik op for mig, at dette var sidste tur med dig som ‘rigtigt barn’. Din opf\u00f8rsel, for slet ikke at n\u00e6vne dit skil\u00f8b, viste mig, at du med stormskridt bev\u00e6ger dig fra barndom til ungdom, og hvem siger s\u00e5, der er plads i din kalender til SKI Jan-tour.<\/p>\n<\/div>\n

\n

K\u00e6re Christopher, jeg har nydt denne tur fra start til slut. Jeg har stresset af (du har opf\u00f8rt dig eksemplarisk) og jeg har f\u00e5et l\u00f8bet p\u00e5 ski, som aldrig f\u00f8r. Tak for at du tog med mig, og hils din mor og far og sig tak for at jeg m\u00e5tte ‘l\u00e5ne’ dig.<\/p>\n<\/div>\n

\n

S\u00e5 vil jeg (og du m\u00e5 da ogs\u00e5 gerne) give Anette et ekstra knus, og sige tak for at jeg m\u00e5tte tage af sted p\u00e5 en forl\u00e6nget weekend (fra torsdag eftermiddag til onsdag formiddag), og s\u00e5 s\u00e5dan lige op til jul.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Mange k\u00e6rlige hilsener<\/p>\n<\/div>\n

\n

Jan<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

K\u00e6re Christopher Hvordan kunne vi dog selv tro p\u00e5, at vi ikke skulle p\u00e5 SKI Jan-tour i skis\u00e6sonen 1998\/99 ? Vi kunne mist\u00e6nkes for at have v\u00e6ret snu, men det var nu oprigtigt nok, da jeg i oktober m\u00e5ned anbefalede, at du skulle tage med Slagelse Skiklub til xx-fjeldet i Norge, selvom det m\u00e5tte blive … <\/p>\n

L\u00e6s videre “1998 S\u00f6lden, \u00d8strig (dec.)”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":5,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[24],"tags":[],"class_list":["post-1963","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-skijantours"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1963","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/5"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1963"}],"version-history":[{"count":11,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1963\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5655,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1963\/revisions\/5655"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1963"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1963"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1963"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}