{"id":1969,"date":"1996-01-05T00:00:30","date_gmt":"1996-01-04T23:00:30","guid":{"rendered":"http:\/\/localhost\/?page_id=1969"},"modified":"2020-09-09T16:00:52","modified_gmt":"2020-09-09T15:00:52","slug":"1996-sankt-anton-oestrig","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/anetteogjan.dk\/?p=1969","title":{"rendered":"1996 Sankt Anton, \u00d8strig"},"content":{"rendered":"

K\u00e6re Christopher<\/strong><\/p>\n

Nu n\u00e6rmer skituren sig !<\/p>\n

Alle bookinger er nu bekr\u00e6ftet, s\u00e5 nu kan du rigtigt begynde at gl\u00e6de dig til vores f\u00f8rste “drenge-skitur”.<\/p>\n

Turen starter fra K\u00f8benhavns Hovedbaneg\u00e5rd fredag den 5. januar 1996 kl. 19.05. Jeg vil selvf\u00f8lgelig gerne hente dig i Solr\u00f8d, men m\u00e5ske synes din mor og far, at det ville v\u00e6re hyggeligt at vinke farvel p\u00e5 hovedbaneg\u00e5rden, s\u00e5 skal vi ikke bare aftale, at vi m\u00f8des “under uret” kl. 18.00. S\u00e5 kan vi snolde lidt og spise en McBacon hos McDonald’s.<\/p>\n

Toget k\u00f8rer som n\u00e6vnt kl. 19.05, og jeg har bestilt en sovekupe til os to alene. N\u00e5r vi starter skulle kupeen v\u00e6re indrettet med nogle s\u00e6der, men senere kommer der en og redder vores senge. Vi skal k\u00f8re i tog i rigtig mange timer, s\u00e5 husk lige nogle spil og lidt at l\u00e6se i.<\/p>\n

Vi gider ikke lave lektier fredag aften, men da vi som sagt skal k\u00f8re ret meget i tog, og jo ogs\u00e5 har en liges\u00e5 lang hjemtur, synes jeg det ville v\u00e6re fornuftigt om du havde dansk- og matematikb\u00f8ger med. S\u00e5 skal vi nok f\u00e5 l\u00e6rt liges\u00e5 meget som hvis du havde v\u00e6ret i skole de 3 – 4 dage.<\/p>\n

Efter et par timers togtur kommer vi s\u00e5 til f\u00e6rgen R\u00f8dby – Puttgarden. P\u00e5 f\u00e6rgen kan vi s\u00e5 snolde tax-free og f\u00e5 et stykke “godnat-mad”. For herefter er det bare i seng og sove, mens toget buldrer sydp\u00e5 mod \u00d8strig. Vi kommer til M\u00fcnchen, som ligger i Sydtyskland kl. 9.21 (alts\u00e5 n\u00e6ste formiddag), men vi skal heldigvis ikke skifte, for vores tog k\u00f8rer videre ind i \u00d8strig og helt til Innsbruck. Her er vi kl. 11.36, og skal s\u00e5 skifte til et andet tog, som k\u00f8rer os direkte til St. Anton, hvor vi vist er ca. kl. 14.00. Jeg har ikke helt tjek p\u00e5 hvor hotellet ligger i forhold til stationen, men det m\u00e5 en taxi kunne finde ud af for et par \u00f8strigske schillings.<\/p>\n

Mon ikke vi lige kan n\u00e5 at smide bagagen af p\u00e5 hotellet, og s\u00e5 bare pr\u00f8ve 2 – 3 ture; bare s\u00e5dan for lige at “smage” sneen.<\/p>\n

Ellers m\u00e5 vi jo bruge l\u00f8rdagen til at blive indlogeret p\u00e5 Hotel Alte Post. I brochuren skriver de om hotellet: “Hotel Alte Post ligger perfekt midt i St. Anton med mindre end 5 min. gang til hovedliften. Hotellet er af meget h\u00f8j kvalitet med v\u00e6relser holdt i \u00e6gte Tyrolerstil, men med alle moderne bekvemmeligheder, s\u00e5som farve-tv, radio, telefon, minibar og “safe”. Hotellet har endvidere egen sauna, fitness-center, solarium, boblebad og bordtennis. Alte Post’s hyggelige “Gaststube” er det naturlige m\u00f8dested for skientuiaster fra hele verden. Hotellet har endvidere egen parkerings-plads. For de g\u00e6ster som v\u00e6lger halvpension venter en stor gastronomisk oplevelse med en 4-retters menu hver aften, samt gratis eftermiddagsbuffet n\u00e5r man kommer hjem fra skil\u00f8bet.”<\/p>\n

Det lyder vel rimeligt til os to, ik’ ? Jeg har ikke adressen eller telefonnummeret p\u00e5 hotellet, men det skal jeg nok senere give til din far.<\/p>\n

Vi kan s\u00e5 hygge lidt med spil eller l\u00e6sning, inden vi g\u00e5r i seng for at blive rigtig udhvilet til s\u00f8ndagens ski-udfordringer. T\u00e6nk dig, vi har s\u00e5 hele s\u00f8ndagen, hele mandagen og hele tirsdagen, hvor vi kan vise alle de andre ski-bumser, hvordan Tumba “styrer” pisterne. Jeg kan fort\u00e6lle dig, at der er 82 Km. bl\u00e5 og 108 Km. r\u00f8de pister, og n\u00e5r vi har l\u00f8bet dem, kan vi s\u00e5 tage de 70 Km. sorte. St. Anton-skiomr\u00e5det har 88 lifter, og pisterne g\u00e5r oppe fra 2.811 meters h\u00f8jde ned til byen, som ligger i 1.200 meter. PS – husk din styrthjelm – omr\u00e5det “frister” til styrtl\u00f8b, og for b\u00f8rn under 12 er det “forbudt” at l\u00f8be styrtl\u00f8b uden hjelm.<\/p>\n

Oppe i terr\u00e6net er der en masse sm\u00e5 hyggelige hytter, hvor vi kan f\u00e5 varm chokolade og forskellige pulimut-retter. Der er formentlig ogs\u00e5 nogle liggestole, s\u00e5 vi kan slappe lidt af indimellem piste-erobringerne og kigge p\u00e5 alle de flotte skidragter.<\/p>\n

Efter s\u00e5ledes tre hele dagen p\u00e5 ski – mon ikke vi er blevet godt tr\u00e6tte i benene – bliver det s\u00e5 onsdag, og vi m\u00e5 begynde at t\u00e6nke p\u00e5 at rejse hjem igen. Er vi helt vilde – og det er vi vel – m\u00e5 vi lige afslutte med et par “promenade-ture” onsdag formiddag, men ellers er det til stationen, hvor vi skal k\u00f8re fra klokken 13.37 mod Innsbruck.<\/p>\n

Hjemturen er lidt mere besv\u00e6rlig, for udover at skifte i lnnsbruck, skal vi ogs\u00e5 skifte i M\u00fcnchen. Her f\u00e5r vi s\u00e5 igen en sovekup\u00e9 bare til os to alene. Ca. 1.300 Km.’s togtur bringer os tilbage til K\u00f8benhavns Hovedbaneg\u00e5rd, hvor vi efter planen ankommer kl. 9.30 torsdag formiddag.<\/p>\n

Mon ikke far og\/eller mor har savnet dig bare en lille smule og kommer ind og henter dig p\u00e5 hovedbaneg\u00e5rden ? Desv\u00e6rre bliver jeg nok n\u00f8d til at smutte p\u00e5 arbejdet, s\u00e5 det bliver “farvel og p\u00e5 gensyn” p\u00e5 hovedbaneg\u00e5rden. Ja, jeg regner ogs\u00e5 med at Anette har savnet mig, s\u00e5 jeg h\u00e5ber hun henter mig derinde.<\/p>\n

Det var s\u00e5 lidt om turen. Du kan tro jeg gl\u00e6der mig.<\/p>\n

Mange k\u00e6rlige hilsener<\/p>\n

>PS Hils mor og far og sig tak for at jeg m\u00e5 “l\u00e5ne” dig s\u00e5dan n\u00e6sten en hel uge. Det er bare s\u00f8dt af dem.<\/p>\n

Min historie<\/strong><\/p>\n

K\u00e6re Christopher<\/p>\n

Tilbage ved skrivebordet – ved computeren – dukker minderne om vores f\u00f8rste “drenge-skitur” nu frem. Jeg har nemlig f\u00e5et fremkaldt billederne fra turen, og selvf\u00f8lgelig har jeg f\u00e5et lavet en s\u00e6t til dig.<\/p>\n

Det er naturligvis ikke alt jeg kan huske, og det er ej heller alt vi fik fotograferet, men nu f\u00e5r du et par af mine minder, og s\u00e5 h\u00e5ber jeg du selv har en masse billeder i dit indre jeg.<\/p>\n

Her f\u00e5r du s\u00e5 min “historie” :<\/p>\n

Fredag, den 5. januar 1996 <\/strong><\/p>\n

\n
\n
\n

\"\"<\/a>Ready to go !<\/p>\n

Ja, hvor kunne vi starte bedre end p\u00e5 McDonald. Jeg havde jo lovet dig en bacon-burger, men det var jo ikke ligefrem den store appetit du udviste – havde du lidt sommerfugle i maven ?<\/p>\n

“Er det virkelig rigtigt vi skal p\u00e5 skitur, Jan”, spurgte du flere gange.<\/p>\n

Du havde f\u00e5et lejet dine ynglingski – Rossignol – og rygs\u00e6kken var pakket. Sej oppakning, og s\u00e5 med styrthjelmen monteret udenp\u00e5 rygs\u00e6kken.<\/p>\n

Jeg tror ogs\u00e5 mor og far var noget sp\u00e6ndte. OK, de smilte, men hvad mon de t\u00e6nkte ? De to p\u00e5 tur sammen – det g\u00e5r aldrig godt ?<\/p>\n

Men vi var blare helt klar – tommefingeren i top – hvem sagde Tumba og Tumba ?<\/p>\n

Sarah og Philip havde fulgt dig til Hovedbaneg\u00e5rden, og de skulle p\u00e5 weekend hos Lone og Preben – goodbye !<\/p>\n

\n
\"\"<\/a>Vi m\u00f8dtes pr\u00e6cist – det vil sige, vi var der vist begge lidt for tidligt, men f\u00f8rste opgave var da heller ikke uden problemer.<\/div>\n
<\/div>\n
\n
\n

Vi skulle havde dine Rossignol-ski ned i min skipose. De kunne faktisk ikke v\u00e6re der, men tilsidst lykkedes det alligevel – vi m\u00e5tte s\u00e5 h\u00e5be, at skiposen kunne kiare turen; det s\u00e5 noget faretruende ud med stave og bindinger, der s\u00e5 ud som om de ville bryde gennem stoffet hvert ojeblik det skulle v\u00e6re.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Der blev handlet vildt ind – far matte have dankortet frem – og s\u00e5 var der McDonald-menu til alle. Din bacon-burger blev byttet ud med en Quarter Pounder, men det var ikke ligefrem appetitten, der var mest fremtr\u00e6dende. Jeg var mere sulten, s\u00e5 udover min egen bacon-burger spiste jeg en stor del of din burger.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Far havde forresten inviteret mor ud at spise, nu hvor de skulle v\u00e6re alene. Men jeg tror nu ikke mor havde forestillet sig, at restauranten hed McDonald’s.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Vi m\u00e5tte jo lige proviantere, sa vi fandt en slikbutik. Det tog sin tid, for inde i forretningen var der to unge gutter, som hver skulle kobe en k\u00e6mpe Toblerone. Ja de var k\u00e6mpe store – ca. 1 meter lange. Vi fik s\u00e5 snoldet lidt – det skulle jo bare holde til vi n\u00e5ede f\u00e6rgen. For her kunne vi jo k\u00f8be taxfree.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Endelig m\u00e5tte vi lige p\u00e5 toilettet – s\u00e5 var vi alts\u00e5 bare rejseklare.<\/p>\n

\n
\"\"<\/a>Sovevogn – hva’be’har Vi havde vores egen kup\u00e9 s\u00e5dan bare helt for os selv. Overk\u00f8jen var allerede redt op, mens der var tre brede s\u00e6der forneden, hvor vi kunne flyde ud ind til vi skulle i seng.<\/div>\n
\n
\n

Anette, mor og far var med oppe i sovevognen. De var vist alle parate til at tage med.<\/p>\n

Bagagen blev sat p\u00e5 plads, og kupen inspiceret til mindste detalje.<\/p>\n

F\u00f8rste “ulykke” var s\u00e5men ved at ske inden vi tog afsted, for ovenover d\u00f8ren, s\u00e5dan lige ved stigen til overk\u00f8jen, ja der sad et h\u00e5ndtag, som havde havde overskriften “N\u00f8dbremse”. Jeg forklarede hvad dette h\u00e5ndtag blev brugt til, og hvad der skete hvis man trak i “for sjov”.<\/p>\n

Heldigvis fik du ikke trukket s\u00e5 h\u00e5rdt, og resten af turen havde du n\u00e6sten mareridt over det h\u00e5ndtag.<\/p>\n<\/div>\n

\n

T\u00e5lmodigheden var ved at slippe op – hvorn\u00e5r k\u00f8rer det tog s\u00e5 ?<\/p>\n<\/div>\n

\n

Jakkerne blev smidt – var vi bare seje i vores Fleece-tr\u00f8jer. Og s\u00e5 var der airconditioning, det vil sige, den virkede ikke mens toget holdt stille, og det var lidt snyd, at vi ikke kunne \u00e5bne vinduerne, for vi ville jo gerne snakke lidt med mor og far, og h\u00f8re om hvor heldige de synes vi var – at bare de kunne komme med.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Omvendt slap vi jo s\u00e5 for en masse formaninger – pas nu p\u00e5 dit og pas nu p\u00e5 dat. Selvf\u00f8lgelig skulle vi nok passe p\u00e5 det hele. Vi skulle jo bare p\u00e5 skitur og det der med “at se p\u00e5 skidragter”, det var vist bare noget v\u00e6rre sludder.<\/p>\n

\n
\"\"<\/a>Tiden sneglede sig afsted, s\u00e5 vi havde tid til en sidste gang at stille op for fotografen.<\/div>\n
<\/div>\n
St. Anton here we comes !<\/div>\n
\n
\n

Og s\u00e5 skulle der kysses og krammes ! Farvel, farvel, god tur, pas nu p\u00e5 jer selv.<\/p>\n

Vi satte os tilbage i kup\u00e9en, \u00e5bnede en cola og en Faxe Fad, pakkede slikket ud p\u00e5 bordet, og gjorde Game Boy’en klar.<\/p>\n

Ekstra batterier – naturligvis – du skulle jo n\u00f8dig “g\u00e5 i sort”.<\/p>\n

Vi tjekkede lige en sidste gang det vigtigste af baggagen :<\/p>\n