{"id":395,"date":"2004-12-11T00:00:43","date_gmt":"2004-12-10T23:00:43","guid":{"rendered":"http:\/\/localhost\/?page_id=395"},"modified":"2022-10-30T17:33:58","modified_gmt":"2022-10-30T16:33:58","slug":"australien-2004","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/anetteogjan.dk\/?p=395","title":{"rendered":"2004 Australien"},"content":{"rendered":"
\n
\n

Forord<\/h2>\n<\/div>\n

Endelig fik vi os taget sammen. Efter 3 gange et \u00e5rs uds\u00e6ttelse fik vi kontraheret med Singapore Airlines, Grand Chancellor, Brisbane, Maui Rentals, Qantas, Outback Pioneer Hotel, Ayers Rock Resort og Crowne Plaza Coogee Beach, Sydney.<\/p>\n

Jo, den er god nok. Destination : Australien – Down under – jul og nyt\u00e5r i tropisk varme. Fra “Turen g\u00e5r til Australien” skrives der : “Australien er det t\u00f8rreste, fladeste og tyndest befolkede kontinent i verden. Store dele af verdensdelen er d\u00e6kket af \u00f8rken, busksteppe og af bjergformationer, der er dannet for over 1 mia. \u00e5r siden og efterh\u00e5nden nedbrudt af erosion. Men i kystomr\u00e5derne og p\u00e5 Tasmanien (Mary’s \u00f8) findes der ogs\u00e5 regnskove og frugtbart landbrugsland. Australien byder p\u00e5 alle former for oplevelser, lige fra kulturens h\u00f8jborg Operahuset i Sydney, over det eksotiske og myteomspundne Uluru (Ayers Rock) i kontingentets hjerte til Great Barrier Reef med dets orgie af farver under vandet og uspolerede koral\u00f8er.” S\u00e5 den tur tager vi lige (bagfra).<\/p>\n

Forfatteren fejrer H.C. Andersens 200 \u00e5rs f\u00f8dselsdag med en lille rejsebeskrivelse. “At rejse er at leve”, sagde den navnkundige forfatter (jeg f\u00f8ler mig jo ligesom i familie med ham), s\u00e5 nu har du chancen\/risikoen for at f\u00f8lge med i vores liv de n\u00e6ste 3 uger.<\/p>\n

Det mobile skrivebord er netop blevet opgraderet til en IBM ThinkPad X40 – what a feeling. Eneste minus er en batteritid p\u00e5 “kun” 3 timer. Ordren p\u00e5 ekstrabatteri (yderligere 7 timer) kunne desv\u00e6rre ikke effektueres inden afrejsen.<\/p>\n

\n<\/div>\n

\n
\n

11.12.2004<\/h2>\n<\/div>\n
\n
\n
Endnu en isterning – jeg tror sgu hun g\u00f8r det med vilje. Hvis jeg nu lukker \u00f8jnene, s\u00e5 kan det v\u00e6re at hun selv fjerner den fra mit sk\u00f8d. \u00d8v, hun v\u00e6kkede mig i stedet.<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n
\n

“SQ351 leaving now. M\u00e5 din gud v\u00e6re med dig. Knus Jan.” Tommelfingeren trykkede febrilsk p\u00e5 mobiltelefonens tastatur. “V\u00e6r venlig at slukke al elektronisk udstyr”, l\u00f8d det p\u00e5 engelsk, kinesisk (eller var det japansk) og ……….. dansk. S\u00e5 der var ingen d\u00e5rlige undskyldninger. Men jeg ville jo lige sige p\u00e6nt farvel til familie og venner. M\u00e5ske var det en sidste hilsen. Er du bange for at flyve ? Overhovedet ikke, men jeg flyver helst med gash\u00e5ndtaget i egen h\u00e5nd og med selvvalgte passagerer.<\/p>\n

Jeg f\u00f8ler mig dog straks mere veltilpas – frk. Sim Yi Jun taber en isterning i mit sk\u00f8d. Alts\u00e5 de Singapore Airlines stewardesser g\u00f8r mig helt varm – selv med isterninger i sk\u00f8det. 11 timer og 55 minutter, 9950 KM – ja, alts\u00e5 bare for at “mellemlande” i Singapore – i selskab med verdens yndigste stewardesser.<\/p>\n

Vi havde jo besluttet, at i \u00e5r skulle det v\u00e6re – fremover vil Rasmus jo ikke acceptere at holde jul uden besse og morfar. Det var nok ikke g\u00e5et helt op for ham, at vi skulle rejse v\u00e6k i l\u00e6ngere tid, for s\u00e5 var de mange dejlige smil og grin nok blevet erstattet af utr\u00f8stelig gr\u00e5d.Efter en kop kaffe i afgangshallen var det tid til knus og kram – jo, var han ikke bare lidt bekymret ved situationen ? Vi var i hvert fald – og allerede nu efter 1\u00bd time, har vi haft billederne af ham fremme p\u00e5 sk\u00e6rmen. Hvordan levede man f\u00f8r den b\u00e6rbare computer ?<\/p>\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a>Optakten til ferien forl\u00f8b planm\u00e6ssigt. En arbejdsuge p\u00e5 60 timer afsluttende med julefrokost. Jo, jeg var skam oplagt, da fruen befalede morgenmad kl. 07:30.<\/p>\n

Hellere forebygge end helbrede t\u00e6nkte jeg – men det var nok lidt for sent. De 2 panodiller blev skyllet ned sammen med vitaminpiller og b\u00f8rnemagnyl. Fruen kaldte det “hjertemedicin”, men hvad ved b\u00f8nder om agurkesalat.<\/p>\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a>Vi havde aftalt med Rasmus, Tina og Bo, at de skulle hente os kl. 09:00 og k\u00f8re os i lufthavnen, s\u00e5 efter morgenmad, barbering og bad havde jeg en hel time til at pakke rejsekufferten. Det tog \u00bd time – nok mest fordi jeg havde lidt sv\u00e6rt ved at beslutte mig til rejsedresset. Enten skulle jeg jo se lidt fjollet ud i K\u00f8benhavn, eller ogs\u00e5 skulle jeg svede tran i henholdsvis Singapore og Brisbane. Anette har pakket de sidste 3 dage, men hun skal jo ogs\u00e5 have hele garderoben frem, valgt ud, valgt ind, pakket ind, pakket ud, reducering pga. overv\u00e6gt (alts\u00e5 kufferten), pakket ind, pakket ud, reducering pga overv\u00e6gt ……………………<\/p>\n

I \u00f8vrigt lidt imponerende seatning. Flyet har 3 x 3 s\u00e6der, og vi har f\u00e5et de 3 midterste – alts\u00e5 med et ledigt s\u00e6de i midten. Men endnu bedre – betjeningen til h\u00f8jre, hvor Anette sider, er unge herrer, mens betjeningen i venstre side, hvor jeg sidder, er unge damer. Der er sgu klasse og stil over Singapore Airlines.<\/p>\n

\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

12.12.2004<\/h2>\n<\/div>\n

00:00 Konarak, Den Bengalske Bugt, Dansk Tid 19:30 (jeg har nok ikke helt forst\u00e5et, at man opererer med \u00bd tidszoner), 3:25 til Singapore.<\/p>\n

Hvorfor lige denne pr\u00e6cision ? Jo, vi havde f\u00e5et et par kuverter af Rasmus, inden vi drog af sted, og f\u00f8rste kuvert m\u00e5tte \u00e5bnes kl. 00:00 – og gerne lokaltid. S\u00e5 hver halve time tjekkede jeg klokken – alts\u00e5 lokaltid. Der var ikke et \u00f8je t\u00f8rt – nej rent faktisk fik vi begge t\u00e5rer i \u00f8jnene. Kuverten, som m\u00e5tte \u00e5bnes kl. 00:00 den 12.12, indeholdt et stort (A4) billede af besses k\u00e6rlighed og morfars dreng – i nisset\u00f8j. Hvis vi ikke fik t\u00e5rer nok i \u00f8jnene af at se billedet, s\u00e5 gik det da rent galt, da vi l\u00e6ste hans hilsen p\u00e5 bagsiden. Hvor er den dreng dog k\u00e6rlig og intelligent. Jeg fatter stadig ikke, at s\u00e5 mange gode egenskaber kan nedarves, generation efter generation.<\/p>\n

Rasmus vi lover dig, at dit billede kommer op at h\u00e6nge i K\u00e6nguroekspressen.<\/p>\n

I \u00f8vrigt var jeg ogs\u00e5 lidt imponeret over ham kaptajnen. Da vi lettede fra Kastrup stod der Estimated Time of Landing Singapore Time 6:01. Undervejs skiftede det mellem 5:59 og 6:03 og han satte hjulene p\u00e5 landingsbanen 6:02. Hvorfor er det s\u00e5 lige, at togene ikke holder tidsplanen ?<\/p>\n

Den 12. december ligesom flyver af sted – i kilometre og i tid. Efter de knap 10.000 kilometre til Singapore fik vi lov at str\u00e6kke benene i 3 timer, hvorefter vi steg ombord i en ny maskine fra Singapore Airlines. “Tror du det er de samme stewardesser”, spurgte fruen “intelligent”. “De ligner de andre”. Jeg kunne dog berolige, at selv singapolesere arbejder normalt ikke mere end 12 timer om dagen. S\u00e5 vi tog lige et smut p\u00e5 yderligere 7 \u00bd timer og knap 7.000 kilometre. S\u00e5 var den dag fl\u00f8jet af sted – for mens vi havde fl\u00f8jet 17\u00bd time havde jorden drejet sig (jo, det er solen, som st\u00e5r stille – er der noget at sige til man ind i mellem bliver lidt rundtosset) 9 timer. (Glem lige matematikken – det stemmer ikke.)<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
\n

Sp\u00e6ndte, lettere rundtossede var vi nu landet i K\u00e6nguroland.<\/p>\n

Vi var advaret om temperaturen – computergrafikken p\u00e5 stoleryggen sagde 28 grader. Men uanset advarslen s\u00e5 er det alts\u00e5 lidt af et varmechok fra den airconditionerede kabine (hvor temperaturen af en for mig uforklarlig grund skal v\u00e6re under 21 grader, s\u00e5 de fleste pakker sig ind i t\u00e6pper) at komme ud i den “friske” aftenluft. Det var ikke bare varmt, det var ulideligt varmt.<\/p>\n

Hastigt ind i en nedk\u00f8let Toyota fra f\u00f8r krigen (Irak-krigen, dog ikke 2. verdenskrig) – s\u00e5 kunne man jo ligesom t\u00e6nke igen<\/p>\n

\"\"<\/a>Opstemte kom vi frem til Hotel Grand Chancellor, hvor vi lige skulle have en enkelt overnatning, inden vi transmitterede til K\u00e6nguroekspessen<\/p>\n

\"\"<\/a>“Anette og Jan Andersen ?, from Copenhagen, Denmark ?”, stemmen var mere end overrasket. Havde den unge dame bare en syg form for humor ? “Oh, I see, yes we have a room reservated for you – tomorrow !” Der skal jo mere til at sl\u00e5 en statsautoriseret revisor ud af fatningen, s\u00e5 jeg greb ned i tasken og fiskede ordrebekr\u00e6ftelsen frem. \u00d8h ……. – v\u00e6relse reserveret fra 13.12 til 14.12 – et dobbeltv\u00e6relse – 1 overnatning. Og n\u00e5r jeg nu var i gang med at tjekke tidsplanerne, s\u00e5 konstaterede jeg samtidig, at jeg f\u00f8rst havde lejet k\u00e6mguroekspressen fra den 14.12. M\u00e5ske skulle jeg n\u00e6ste gang overlade den slags detailplanl\u00e6gning til et rejsebureau.<\/p>\n

\"\"<\/a>Krisen var dog kortvarig – “selvf\u00f8lgelig har vi et v\u00e6relse til Dem”, bedyrede den unge dame, “og det kan De s\u00e5 benytte i to overnatninger”. Ja, ja, smarte – men vi h\u00e5bede jo p\u00e5, at vi kunne f\u00e5 K\u00e6nguroekspressen en dag f\u00f8r bestilt.<\/p>\n

Vi bestilte (selvf\u00f8lgelig) roomservice – fish & chips, en k\u00e6mpe clubsandwich og en flaske australsk r\u00f8dvin (Wolf Blass – kendt fra fru Hansens vink\u00e6lder).<\/p>\n

\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

<\/h2>\n

13.12.2004<\/h2>\n<\/div>\n
\n
\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a>Meget uforst\u00e5eligt v\u00e5gnede vi allerede vi 4-tiden (mere end bare fruens s\u00e6dvanlige natpisseri). Efter min tidsopfattelse burde vi v\u00e6re mere end bagud p\u00e5 s\u00f8vn, men det indre ur ville \u00e5benbart anderledes. “Skal jeg lave en kop kaffe”, spurgte fruen bet\u00e6nksomt.<\/p>\n

En kombination af dovenskab og fornuft overmandende dog de vilde planer, hvorefter vi sm\u00e5blundede til kl. 06:30. Jeg tror aldrig, at jeg f\u00f8r (p\u00e5 ferieture) har indtaget den helt store morgenbuffet kl. 07:00.<\/p>\n

Heldet var med os – k\u00e6nguroekspessen kunne afhentes over middag, s\u00e5 formiddagen kunne “blot” bruges til “storbyhygge” (Brisbane er Australiens 3. st\u00f8rste by med 1,7 mio. indbyggere). I \u00f8vrigt en meget “surrealistisk” by. Gamle og nye bygninger i en vild forvirring. For f\u00f8rste gang i mit liv n\u00f8d jeg fruens lyst til at stikke snuden ind i hver en t\u00f8jbutik og hver en skobutik. Indend\u00f8rs var alt airconditioneret – uden for var det 35 grader.<\/p>\n

Vi ankom til udlejningsfirmaet pr\u00e6cis kl. 14:00, hvor de havde lovet K\u00e6nguroekspressen klar. Det stod $-tegn i \u00f8jnene p\u00e5 den midaldrene dame, men jeg orkede ikke at forhandle om prisen for den ene dag ekstra. Stik mig n\u00f8glerne – og jeg er k\u00f8rt, t\u00e6nkte jeg.<\/p>\n

Men nej, damen ville hele den store instruktion igennem – og som en bedre eksaminator afsluttede hun med at sp\u00f8rge, om jeg nu havde forst\u00e5et ALT hvad hun havde fortalt mig. “Bare hun ikke stiller konkrete sp\u00f8rgsm\u00e5l”, t\u00e6nkte jeg, s\u00e5 kommer vi ikke af sted forel\u00f8bigt.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a>\"\"<\/a>S\u00e5 var det lige som om det gik op for Vor Herre, at Anette og Jan var i Brisbane med henblik p\u00e5 at holde sommerferie. Efter en kort intro med let regn, mens vi pakkede K\u00e6nguroekspressen, stod regnen ned i l\u00e5rtykke str\u00e5ler. Det ikke bare regnede, det stormede. Nej, v\u00e6rre endnu – dagen efter h\u00f8rte vi i radioen, at der havde v\u00e6ret vind p\u00e5 op til 70 km\/t. P\u00e6ne store grene l\u00e5 mange steder p\u00e5 vejene, og langt de fleste biler holdt stille i vejkanten. (Det var nok ikke rigtigt g\u00e5et op for mig, at naturen var i gang med at pr\u00f8ve kr\u00e6fter, for s\u00e5 havde jeg nok ogs\u00e5 p\u00e6nt holdt ind til siden for ikke at risikere at blive bl\u00e6st omkuld.)<\/p>\n

Forude siksakede lynene hurtigere og hyppigere end jeg nogen siden har set p\u00e5 film, og effekten udeblev naturligvis ikke – et k\u00e6mpe omr\u00e5de nord for Brisbane (bl.a. der hvor vi stoppede for overnatning) gik i sort. Var vi lige uheldige ? – K\u00e6nguroekspressen var jo ikke ladet meget op – s\u00e5 der var vel str\u00f8m til 1 time. Men, men, da sp\u00e6ndingen lige netop var s\u00e5 lav, at Low Battery – advarselslampen ikke kunne klare mosten l\u00e6ngere, kom der str\u00f8m p\u00e5 campingpladsen. Aftenen var reddet – der kom lys.<\/p>\n

Dermed kom der ogs\u00e5 str\u00f8m til fars skrivemaskine, men f\u00f8r der skulle forfattes, skulle der lige gang i kommunikationen med omverdenen. For at begr\u00e6nse teleregningen (som vist nok ikke er helt billigt med datamobiltakst Australien \/ Danmark) havde jeg indk\u00f8bt et Vodafone red SIM-kort og et OzE pre-paid dial-up internet-abonnement. Mig skal de sgu ikke tage r\u00f8ven p\u00e5 – troede jeg. Jeg har det med nyt IT-leget\u00f8j, ligesom med at deltage i en tennis-match. Det er hyggeligt at deltage, men det bliver f\u00f8rst rigtigt sjovt, n\u00e5r man vinder. S\u00e5 efter 6 timers installering, afinstallering, installering, n\u00f8dkald til serviceprovider og teknisk support fra Vodafone havde jeg det som at have v\u00e6ret ude i en 5 s\u00e6tter – og tabt. Lortet ville bare ikke som jeg ville. S\u00e5 var det lige jeg t\u00e6nkte – det skulle nok have v\u00e6ret et s\u00e6rligt dataabonnement, du skulle have k\u00f8bt.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n

\"\"<\/a>Jeg sendte en forsigtig foresp\u00f8rgsel til AHK’s IT-chef for at h\u00f8re om prisen p\u00e5 at bruge mit Vodafone-kort med direkte access til TDC. TDC og Vodafone er jo n\u00e6rmest gift i deres markedsf\u00f8ring af n\u00e6vnte GPRS-indstiksmodem, s\u00e5 mon ikke prisen er “rimelig” ?<\/p>\n

Det tidligere omtalte nissebillede af Rasmus blev taget frem og beskuet. Igen var der ikke et \u00f8je t\u00f8rt. K\u00e6nguroekspressen var nu installeret – med dvd-afspiller, computer og familiebillede.<\/p>\n

\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

14.12.2004<\/h2>\n<\/div>\n

S\u00e5 var det ligesom ferien rigtig begyndte. Vi var installeret i K\u00e6nguroekspressen, solen skinnede fra en skyfri himmel og vi havde bare os selv at tage hensyn til. Hvilken vild luksus. Vi har lejet et 4-personers mobilhome, s\u00e5 det g\u00f8r jo – ud over de 2 ekstra sovepladser – at der er lidt mere albuerum.<\/p>\n

“On the road agian” – vores slagsang fra RulleKnaus-tiden – gjallede h\u00f8jlydt i K\u00e6nguroekspressen. Livet var bare dejligt og vi t\u00e6nkte med gl\u00e6de frem til de n\u00e6ste to uger i vores nye “hjem”.<\/p>\n

Oprindeligt ville vi have startet med at k\u00f8re 100 km sydp\u00e5 til Surfers Paradise og Baron Bay, men da vi ikke havde planer om at surfe og turen til Cairns (hvor vi skal aflevere K\u00e6nguroekspressen) er 1.733 km, valgte vi at stikke kursen nord fra starten.<\/p>\n

P\u00e5 turen beklagede fruen sig over bilens digitalur. Den kan da ikke blive ved med at v\u00e6re 10:49, sagde hun. Nej, lille skat, vi lytter til Radio Sunshine p\u00e5 104.9 mhz.<\/p>\n

Lidt nord for Brisbane ligger en 150 km lang kyststr\u00e6kning, kaldet Sunshine Beach, og jeg skal hilse at sige, at den levede op til sit navn. Det var sol, sol og atter sol, og det lovede uvejr (meteol\u00f8gnerne havde forudsagt en gentagelse af g\u00e5rsdagens uvejr) drejede bag om kystlinien. Det var ikke bare varmt – det var MEGET varmt (morgendagens aviser berettede om 37,4 grader i skyggen – men jeg undrer mig over, hvor de har fundet skygge).<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
\n

\"\"<\/a>Vi fandt en dejlig campingplads – lige til stranden, men det var n\u00e6sten for varmt til at v\u00e6re ude (K\u00e6nguroekspressen har et udm\u00e6rket airconditionanl\u00e6g). Vi blev lidt beroligede over vores temperaturf\u00f8lsomhed, da flere af de lokale (i forretningerne og barerne) n\u00e6vnte, at det vist var lidt varmt i dag.<\/p>\n

Helt befriende var det, da solen gik ned. Men ogs\u00e5 en noget dramatisk aff\u00e6re. P\u00e5 mindre end 30 minutter g\u00e5r det fra at v\u00e6re sol, s\u00e5 du bliver skoldet, til b\u00e6lgragende m\u00f8rkt. Temperaturen holder sig dog fint – selv kl. 24 kan man sidde udend\u00f8rs i shorts og t-shit. Det synes i \u00f8vrigt myggene er dejligt – s\u00e5 er der natmad.<\/p>\n

Aftensmad blev indtaget p\u00e5 en kineserrestaurant. Vi havde forestillet os (selvom det er alts\u00e5 forholdsvist billigt at spise p\u00e5 restaurant, s\u00e5 vi troede virkeligt, at der var tale om meget sm\u00e5 retter) 3 – 4 retter, men startede forsigtigt ud med at bestille 2 hver. Gosh – efter f\u00f8rste ret var vi faktisk m\u00e6tte, og anden ret kunne vi simpelthen ikke spise op. M\u00e6theden, varmen og m\u00e5ske de sidste timers indtagelse af XXXX Gold Lager havde reduceret sanseniveauet til et absolut minimum, s\u00e5 da jeg pr\u00f8vede at skylle maden ned med en flaske af husets r\u00f8dvin, m\u00e5tte jeg ind i mellem tjekke \u00f8jenl\u00e5gene inde fra. Det syntes fruen var v\u00e6ldigt morsomt (fin humor – andre fruentimmere var m\u00e5ske blevet lidt mopset), men da hun frygtede at den sjove oplevelse skulle slutte med at hun skulle b\u00e6re mig hjem, blev der straks rekvireret en hel liter vand. Af frygt for at hun ville h\u00e6lde det i hovedet p\u00e5 mig, for at holde mig v\u00e5gen, besluttede jeg mig for at drikke det meste. Det virkede – jeg blev (n\u00e6sten) helt v\u00e5gen igen.<\/p>\n

\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

15.12.2004<\/h2>\n<\/div>\n
\n
\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a>Der var d\u00f8mt solbadning – og sand mellem t\u00e6rerne. Ferien skal jo b\u00e5de v\u00e6re oplevelser og dasen. Og for fruen er solbadning og sand mellem t\u00e6erne fed lykke. For mig er det er mareridt, som bare skal overst\u00e5es. M\u00e5ske ville jeg hellere til tandl\u00e6gen – og det siger ikke s\u00e5 lidt.<\/p>\n

\"\"<\/a>Havde det s\u00e5 bare v\u00e6ret en solbaderstrand – og gerne tekstill\u00f8s – s\u00e5 havde jeg da i det mindste kunne nyde udsigten. Men nej – sm\u00e5fede australiare med kn\u00e6lange shorts og teltlignende bluser. Alts\u00e5 med mindre det var det seje unge fyre med deres suftbr\u00e6der. Skulle det v\u00e6re s\u00e5 sv\u00e6rt ? – ja, det er det vist nok – og jeg m\u00e5 jo indr\u00f8mme, at der ser pisse bl\u00e6ret ud, n\u00e5r de kommer tonsende ind p\u00e5 b\u00f8lgen, under b\u00f8lgen og til sidst igennem b\u00f8lgen.<\/p>\n

Heldigvis var der en hel del vind. Det havde to gode form\u00e5l..1 : afk\u00f8ling, 2 : selv fruen kunne ikke klare stranden mere end et par timer.<\/p>\n

“Hjem” til K\u00e6nguroekspressen og der finde en plads i skyggen.<\/p>\n

Jeg s\u00f8rgede for frokost – 2 quarterpunder fra McDonalds. Man er vel i et civiliceret land (jeg kan ikke mindes et land, med s\u00e5 mange McDonaldsrestauranter med s\u00e5 kort afstand i mellem).<\/p>\n

Eftermiddagen blev brugt til “hjemmehygge” – d.v.s. l\u00e6sning (ja, jeg l\u00e6ser faktisk en bog (godt nok om Ejerskab og lederskab), men da en bog), \u00f8l, vin og peanuts. Og oven p\u00e5 g\u00e5rsdagens tr\u00e6ttende oplevelse p\u00e5 kineserrestauranten mente fruen, at vi hellere m\u00e5tte spise hjemme.<\/p>\n

Vi havde i \u00f8vrigt f\u00e5et anskaffet os noget klisterb\u00e5nd, s\u00e5 Rasmus i nisset\u00f8j h\u00e6nger i K\u00e6nguroekspressens “dagligstue”, hvor vi fra begge vores sofapladser kan se besses k\u00e6rlighed og morfars dreng. Hvor det i \u00f8vrigt dejligt, at han allerede har f\u00e5et mobiltelefon. Vi sms’er hver dag til hinanden – s\u00e5 kan vi jo lige som bedre f\u00f8lge med, og s\u00e5 blevet savnet heller ikke helt ulideligt.<\/p>\n

Vi fik gang i dvd-afspilleren – f\u00f8rste film p\u00e5 programmet hed Bridget Jones’ Dagbog. Gab – eller var vi blot tappet for energi pga. varmen og derfor ikke kunne svinge os op til den form for humor ?<\/p>\n

\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

16.12.2004<\/h2>\n<\/div>\n
\n
\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a>Som noget nyt sov vi l\u00e6nge. F\u00f8rst kl. 06:00 smuttede fruen i bad, hvorefter jeg – efter et tyrkisk bad – kastede mig over rejsekammeraten (alts\u00e5 den fra IBM).<\/p>\n

Stop omg\u00e5ende brugen af Internettet stod med flammeskrift fra IT-chefen. Han havde netop modtaget prisen p\u00e5 at bruge det nye GPRS-Vodafone-kort fra Australien. S\u00e5 indtil videre er brugen ren n\u00f8dv\u00e6rge. Jeg mister jo min identitet – men det har IT-chefen slet ikke forst\u00e5else for. Ingen mails, ingen surf p\u00e5 nettet. OK, det sidste kan jeg godt leve uden (et par uger), men at v\u00e6re afsk\u00e5ret fra at modtage og sende mails bringer mig i neurotisk tilstand. Nu m\u00e5 jeg se at f\u00e5 det GPRS-data-abonnement.<\/p>\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a>Vi k\u00f8rte ca. 100 km nord p\u00e5, dels langs kysten, dels lidt inde i landet. F\u00f8rstn\u00e6vnte er meget betagende – ikke s\u00e5 meget forbi en kystvej normalt er et smukt syn, men fordi havet bare er mere end normalt flot, klart bl\u00e5t. Sidstn\u00e6vnte meget betagende, da det virker utroligt frodigt. Vi st\u00f8dte p\u00e5 de f\u00f8rste vinmarker side om side med majs- og ananas-marker.<\/p>\n

\"\"<\/a>Lidt pudsigt begyndte tr\u00e6theden at melde sig, at et utal af skilte fortalte, at k\u00f8rsel tr\u00e6tter og at tiden var inde til et hvil. “Survive this drive”, “Take a rest and refresh”, “Break the drive, stay alive”, og s\u00e5 den barske : “Rest or R.I.P. Tired drivers die.”  Ligesom reklamer med kolde \u00f8l g\u00f8r mig t\u00f8rstig, s\u00e5 medf\u00f8rte disse reklamer, at jeg blev um\u00e5delig sl\u00f8v, s\u00e5 jeg gav efter og standsede “in the middle og nowhere”, hvor der “tilf\u00e6ldigt” var et “resort” med alt hvad en kr\u00e6mmer kunne beg\u00e6re.<\/p>\n

Det blev til en cappuchino og en krokusmakron, der ikke var bagt i g\u00e5r.<\/p>\n

Vi n\u00e5ede frem til dagens bestemmelsessted – Hervey Bay – ved 1-tiden. Havnebyen Urangan danner udgangspunkt for f\u00e6rgeture til Frazer Island, som er verdens st\u00f8rste sand\u00f8. Efter en rekognosering langs bugten efter campingpladser og biludlejningsfirmaer (man skal bruge en 4WD, for at kunne komme rundt p\u00e5 \u00f8en) k\u00f8rte vi ned til havnen for at tjekke sejltiderne. Det viste sig at v\u00e6re mere end heldigt. Der l\u00e5 den fineste lille campingplads og byens turistkontor. De kunne fort\u00e6lle, at en endagstur til \u00f8en i disse dage er uladsigg\u00f8rlig, da tidevandet er s\u00e5 h\u00f8jt, at man selv ikke med en 4WD, kan k\u00f8re p\u00e5 \u00f8stkysten midt p\u00e5 dagen. S\u00e5 et godt forslag var en en dags guidet tur, og det bedste forslag en en dags guidet eksklusive tur. Sidstn\u00e6vnte var “naturligvis” udsolgt, men de ville fors\u00f8ge en finde en minibus og en chauff\u00f8r mere, s\u00e5 ville vi blive upgradet. Det lykkedes senere p\u00e5 dagen, s\u00e5 nu gl\u00e6der vi os b\u00e5de til selve oplevelsen og til “eksklusiviteten” (den var ikke gratis).<\/p>\n

Den venlige dame i informationen var i \u00f8vrigt helt med p\u00e5, at der var et land, som hed Danmark. Jo, vi havde jo en prinsesse, som hed Mary, og Mary er jo som bekendt fra Australien. Der var ligesom et s\u00e6rligt b\u00e5nd mellem Danmark og Australien, mente den venlige dame. Det gav dog ingen rabat – hverken p\u00e5 standardturen eller p\u00e5 eksklusiviteten.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a>Vi fik parkeret K\u00e6nguroekspressen og daffede ned til havnen, hvor adskillige hyggelige restauranter fristede med overd\u00e5dige frokosttilbud. Krisen var, at den k\u00f8nne unge dame ikke serverede fad\u00f8l, s\u00e5 hun l\u00f8b i rutefart med sm\u00e5 Heineken. Det gjorde nu ikke s\u00e5 meget (for mig), for grim var hun absolut ikke.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n

\"\"<\/a>Vi havde fundet en plads mellem store tr\u00e6er \/ palmer, s\u00e5 der var faktisk behagelig temperatur i skyggen.<\/p>\n

Fruen var g\u00e5et sukkerkold, s\u00e5 biffen var lukket den aften. S\u00e5 blev der endelig tid til forfatterskabet.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

17.12.2004<\/h2>\n<\/div>\n

Jeg n\u00e6gtede at deltage i fruens pakke-t\u00f8j-planl\u00e6gning til dagens tur til Frazer Island. “5 meninger m\u00e5 v\u00e6re nok”, sagde jeg. Hvor sv\u00e6rt kan de v\u00e6re ? Sandaler, shorts, t-shirt og badet\u00f8j. Jo, n\u00e5r man nu har 2 par yndlingssandaler, s\u00e5 er der 2 muligheder. N\u00e5r man nu har 5 par yndlingsshorts er der 5 muligheder. 10 yndlings-t-shirts, men heldigvis kun en bikini (det er nok fordi hun ved, at den ikke skal bruges). 5 kombinationer skilte sig ud, men s\u00e5 var det : “Hvad synes du, skat, jeg skal tage p\u00e5 ?”<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a>\"\"<\/a>Vi var klar ved f\u00e6rgen 8:15 og her dukkede s\u00e5 Chris op. En 2 meter h\u00f8j og 1 meter bred (hum\u00f8rfyldt – skulle det vise sig) australier. Vi blev tjekket ind og fik bestilt T-bone-steak til lunch. Jo, eksklusivt skulle det jo v\u00e6re. F\u00e6rgen, der skulle bringe os til \u00f8en, var n\u00e6rmest under turistklasse, og kaptajnen, som vi m\u00f8dte i havnen, lignende en, der havde haft et natligt job som bartender. Inden han m\u00f8nsterede skibet smed han dog t-shirten og ikl\u00e6dte sig en hvid skjorte med kaptajnsm\u00e6rker p\u00e5 skuldrene – jo, s\u00e5 var vi jo ikke i tvivl om, hvem der havde kommandoen. Det skal retf\u00e6rdigvis n\u00e6vnes, at man\u00f8vreringen i inderhavnen af den firkantede jernklods var til et rent 11 tal.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a>\"\"<\/a>Chris havde medbragt en 20 personers 4WD-minibus. Et meget sp\u00f8jst k\u00f8ret\u00f8j, hvor f\u00f8rerkabinen bev\u00e6gede sig frit i forhold til passagerafdelingen. I modsat fald tror jeg ogs\u00e5 bussen ville v\u00e6re kn\u00e6kket midt over, for godt nok er der veje p\u00e5 \u00f8en, men disse best\u00e5r to dybe hjulspor med huller og tr\u00e6r\u00f8dder p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs.<\/p>\n

Chris mente, at der var mere end livsfarligt at sidde i f\u00f8rerhuset, s\u00e5 han inviterede de modige indenfor. Jeg m\u00e5tte naturligvis pr\u00f8ve, men indr\u00f8mmet, det var absolut mindre komfortabelt end inde i passagererkabinen. Udsigten var derimod verdensklasse.<\/p>\n

Frazer Island er en k\u00e6mpe naturoplevelse. At hele \u00f8en er af sand t\u00e6nker man kun p\u00e5, n\u00e5r man ser p\u00e5 “vejene”. Man skulle s\u00e5 tro, at 400.000 turister om \u00e5ret hurtigt fik has p\u00e5 denne sk\u00f8nhed, men her bel\u00e6rte Chris os om 3 grundregler : 1. Smid ikke affald uden for de dertil indrettede (Rubbish bin Laden – stod der p\u00e5 alle affaldscontainere), 2. Intet m\u00e5 hjemtages fra \u00f8en, 3. Fordre ikke dyrene.<\/p>\n

Mit botanikkendskab og australsk\/engelskforst\u00e5else er utilstr\u00e6kkelig til at beskrive oplevelsen i detaljer, men her lidt fakta : \u00d8en er 124 km lang og mellem 5 og 27 km bred (alligevel er den korteste vej tv\u00e6rs over \u00f8en 34 km). Der er \u00f8rkenomr\u00e5der (de bev\u00e6ger sig i\u00f8vrigt med 2 – 3 meter pr. \u00e5r), steppeomr\u00e5der og regnskov med tr\u00e6er, der er op til 70 meter h\u00f8je (ja, regnskov p\u00e5 en sand\u00f8 – vist det eneste sted i verden). Midt p\u00e5 \u00f8en findes der ferskvandss\u00f8er (d.v.s. regnvand) i ca. 300 meter over havets overflade (hvorfor vandet ikke forsvinder ned gennem sandet, forst\u00e5r jeg ikke).<\/p>\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a>\"\"<\/a>Vi stoppede ved en af disse s\u00f8er, og da Chris postulerede, at man mindst blev 10 \u00e5r yngre, s\u00e5fremt man badede i s\u00f8en, s\u00e5 m\u00e5tte jeg jo pr\u00f8ve.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n

Kn\u00e6gten var som n\u00e6vnt ikke uden humor, for han bem\u00e6rkede p\u00e5 min h\u00e5rpragt, da jeg gik op af s\u00f8en, at jeg var blevet 10 \u00e5r yngre at se p\u00e5, end da han havde beskuet mig bagfra, da jeg gik ned i s\u00f8en.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\"\"<\/a> \"\"<\/a><\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n

\"\"<\/a>Vi fik serveret frokost ved Cathedral Beach. The Cathedrals er sand i 70 forskellige farvenuancer. Chris grillede fisk og T-bone-steaks, og endelig blev der bevilget en (ja to, nej faktisk tre) \u00f8l.<\/p>\n

\"\"<\/a>Midt under frokosten blev vi forstyrret af en st\u00f8j fra en helikopter. Det var s\u00e5men bare Ken, som lige kom forbi. Dels var han sulten, dels ville han for en mindre, “ubeskedent” bel\u00f8b vise os \u00f8en s\u00e5dan lidt fra oven.<\/p>\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a><\/p>\n<\/div>\n

<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
<\/div>\n
\n

Om det nu var fordi risikoen for at falde ned med helikopteren og blive dr\u00e6bt trods alt var begr\u00e6nset (Ken ville vel ogs\u00e5 gerne overleve), eller det var risikoen ved at blive efterladt som s\u00f8rgende enke 17.000 km fra Bregnevej, der lokkede\/truede mest, eller om frokost\u00f8llen og den store T-bone-steak, der havde bragt fruen i euforisk stemning ved jeg ikke, men uden nogen provokation fra min side tilmeldte Anette sig straks, da Ken spurgte, om der var nogen i selskabet, som ville se \u00f8en oppefra.<\/p>\n

Det er nu en ret fed fornemmelse at flyve med helikopter. Synet var fascinerende og frygtindgydende.<\/p>\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a>\"\"<\/a>Fascinerende fordi der var \u00f8de sandomr\u00e5der p\u00e5 flere kvadratkilometre og fordi resten var t\u00e6t bevokset. Frygtindgydende fordi der var \u00f8de sandomr\u00e5der p\u00e5 flere kvadratkilometre og fordi resten var t\u00e6t bevokset.<\/p>\n

T\u00e6nk sig hvis man overlevede et styrt. Ingen mobild\u00e6kning, m\u00e5ske 5 km til et hjulspor, men i et terr\u00e6n, der vel kan forceres med 100 meter i timen (med mindre du er blevet bidt af en slange i mellemtiden).<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
 Vi landede (naturligvis) sikkert igen, og turen fortsatte s\u00e5 i den airconditionerede luksus-4WD-minibus op langs \u00f8stkysten p\u00e5 stranden. Normalt k\u00f8res der r\u00e6s p\u00e5 stranden, men pga tidevandet, s\u00e5 var der kun er meget smal strandbred at “lege” p\u00e5, og her var sandet meget l\u00f8st. Som i lille ekstra chikane mod strandr\u00e6serl\u00f8b var der s\u00e5 lige ogs\u00e5 et par flyvemaskiner som brugte stranden som landings- og startplads (s\u00e5 hellere helikopter, tak).<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a>L\u00e6ngere oppe ad stranden fangedes blikket af de rustr\u00f8de rester af et gammelt skibsvrag, “Maheno”, der er en udtjent passagerdamper, som strandede p\u00e5 \u00f8en i 1936.<\/p>\n

Jeg forstod nok ikke helt, at s\u00e5dan et skibsvrag var en attraktion. S\u00e5 havde det jo v\u00e6ret sjovere, hvis det havde v\u00e6ret vraget fra skibsforliset i 1836, som har givet navn til \u00f8en. Da strandede kaptajn James Frazer med hans hustru Eliza og en del af bes\u00e6tningen. De lokale aboriginere slog James og bes\u00e6tningen ihjel, hvorefter de hyggede sig i nogle m\u00e5neder med fru Eliza, inden det hun blev undsat af en undvegen straffefange.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n

\"\"<\/a>Sidste stop p\u00e5 \u00f8stkysten var Eli Creek. Hver dag pumper denne flod 150 mio. liter vand ud i Stillehavet. Vandet var k\u00f8ligt og krystalklart, og hvis det ikke var fordi, jeg allerede havde smidt badebukserne og rendte rundt i short uden underbukser, s\u00e5 havde jeg taget en “flydetur” de sidste 100 meter ned mod kysten.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n

\"\"<\/a>Herefter k\u00f8rte vi igen tv\u00e6rs “igennem” \u00f8en, et godt stykke i regnskov med k\u00e6mpeh\u00f8je tr\u00e6er. L\u00e6ngere fremme blev bevoksningen mindre frodigt og lav, og her s\u00e5 vi inde i buskadset 3 sm\u00e5 Dingohvalpe (vilde hunde). M\u00e6tte af oplevelser gik turen tilbage mod fastlandet igen ca. 16:30 og dermed farvel til Chris. Han havde i den grad v\u00e6ret med til at g\u00f8re turen oplevelsesrig, s\u00e5 jeg stak ham lige en 20’er. Den store dreng blev helt bl\u00f8d i kn\u00e6ene – det var vist undtagelsen og ikke reglen for hans g\u00e6ster. (Gav vi ikke altid turistguiden p\u00e5 grisefest-turen en lille skilling ?)<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n

\"\"<\/a>Vi fik en sandwich i en af restauranterne i havnen, men ellers var det tidlig i seng. Dels var vi tr\u00e6tte efter dagens strabadser – og oplevelser – p\u00e5 Frazer Island, dels havde den megen airconditionering i luksusbussen gjort et kedeligt indtryk p\u00e5 hals og lunger.<\/p>\n

Under en “godnat\u00f8l” p\u00e5 “terrassen” fik vi bes\u00f8g af et par lokale turtelduer.<\/p>\n

\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

18.12.2004<\/h2>\n<\/div>\n

Der var d\u00f8mt lidt transporttid i dag. Selv om 15 dage synes som en evighed, s\u00e5 er str\u00e6kningen Brisbane – Cains dog 1.733 KM, og indtil nu har vi vel alene bev\u00e6get under 300 km. Nu er transport jo ikke pr. definition noget negativt, s\u00e6rligt ikke n\u00e5r man bev\u00e6ger sig i Queensland (delstaten i Australien). N\u00e5r man derudover synes det er hyggeligt at v\u00e6re “on the road again”, ja s\u00e5 kan en transport p\u00e5 ca. 550 km v\u00e6re smuk og hyggelig.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a>Formiddagskaffen blev indtaget i en lille fl\u00e6kke, som vi passerede. Vi fik \u00f8jne p\u00e5 nogle “bagerting”, som lignede danske “berlinene” og bestilte 2 stk. Blot for at for\u00f8ge vores kendskab til australsk “madkultur”, spurgte vi, hvad de kaldte disse “bagerting”. “Jam”, var svaret. Vi troede f\u00f8rst, at svaret skyldes sprogforvikling, men et et par mundfulde blev vi overbevist om, at det nok var det rigtige svar. Det var simpelthen et par “syltet\u00f8jsbomber”.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a>Fra Hervey Bay gik det ind i landet til Highway 1 og af denne nordp\u00e5 i et meget smukt og vekslende landskab. Der var dog en f\u00e6llesn\u00e6vner for de 550 km : der er ca. 10 km mellem hver ejendom. Det er i hvert fald ikke dette omr\u00e5de, som tr\u00e6kker befolkningst\u00e6theden op ad. Befolkningst\u00e6theden i Australien er gennemsnitlig 2,5 indbygger pr. km2, mens den er 116 pr. km2 i Danmark.<\/p>\n

Vi havde besluttet os at tage en overnatning p\u00e5 den f\u00f8rste (og alts\u00e5 ikke dermed den bedste) campingplads vi st\u00f8dte p\u00e5, n\u00e5r Highway 1 igen n\u00e5ede kysten, og det skete ved en “by” ved navn Clairview. Stillehavet ligger i baghaven, men s\u00e5 har jeg vist ogs\u00e5 n\u00e6vnt al det positive, jeg kan finde p\u00e5 omkring campingpladsen.<\/p>\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a>Den er vist uden for kategori. Jernbanen og landevejen ligger i forhaven. Reception, supermarked, bar, restaurant og byens forsamlingshus er en ubeskrivelig bygningskonstruktion p\u00e5 vel omkring 50 kvm. Byens befolkning (som vist alle var til l\u00f8rdagskomsammen i forsamlingshuset) lignede alle en d\u00e5rlig reklame for en overv\u00e6gtig burgerkultur.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
 Vi havde faktisk “lukket os inde” i K\u00e6nguroekspressen, da vi havde rimelige forsyninger af el, vand, mad og drikke, men s\u00e5 var det jo lige, at virkningen af dagens indtagelse af 25 piratos meldte sin ankomst. I b\u00e6lgravende m\u00f8rke fors\u00f8gte jeg at finde “Gents”-das.<\/div>\n
<\/div>\n
\n

Da jeg kom frem m\u00f8dte jeg to meget lystige, yngre, lokale ungm\u00f8er – ingen af dem under 100 kg. De havde dog \u00e6rbarhed nok til ikke at f\u00f8lge mig ind p\u00e5 toilettet. For en gangs skyld var jeg glad for, at der ikke stod : “Efterlad toilettet, som du \u00f8nsker at genfinde det”. For det f\u00f8rste ville det have kr\u00e6vet resten af ferien til renovering, men for det andet, s\u00e5 havde jeg noget sv\u00e6rt ved at slette egne spor, da vandforsyningen var yderst begr\u00e6nset.<\/p>\n

Jeg listede mig ubem\u00e6rket tilbage i m\u00f8rket. Ubem\u00e6rket for de to ungm\u00f8er, men desv\u00e6rre ikke for de 10 myg, jeg \u00e5benbart m\u00e5 have generet i deres nattes\u00f8vn.<\/p>\n

\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

19.12.2004<\/h2>\n<\/div>\n

Kl. 01:30 m\u00e5tte jeg desv\u00e6rre v\u00e6kke fruen. Jeg var under mit dagsbogsskriveri blevet forstyrret af et eller andet, der bev\u00e6gede sig henne ved k\u00f8kkenet. Yes – vi havde en blind passager. “Aussie” – m\u00e5ske fra Brisbane, m\u00e5ske f\u00f8rst taget ombord senere. Nej, den lignede en her fra Clairview. En fin lille gr\u00e5 mus med lang hale. “Er der noget med, at du er bange for mus”, spurgte jeg forsigtigt. Forbavsende roligt svarede hun bare “Ja”, gik p\u00e5 toilettet og lagde sig tilbage og sov videre. Jeg var lidt sp\u00e6ndt p\u00e5 n\u00e6ste morgen tidlig, om hun overhovedet havde v\u00e6ret v\u00e5gen.<\/p>\n

Anette huskede episoden n\u00e6ste morgen. Men dog ikke at hun skulle have svaret “Ja”, for hun mente ikke at v\u00e6re decideret bange for mus. De beh\u00f8vede da godt nok ikke at krybe op under dynen\/lagenet.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a>Den 19.12 var s\u00e5 dagen, hvor n\u00e6ste Rasmus-gave m\u00e5tte pakkes ud. Vi var begge meget sp\u00e6ndte, og der blev gjort klar ved morgenborden til f\u00e6lles udpakning. Jamen kn\u00e6gten har jo kunstneriske talenter ! Ikke alene er han k\u00f8n og intelligent, men han er tilmed kreativ. P\u00e5 sine A6-kort modtog vi “aftryk” af h\u00e6nder, f\u00f8dder og …….. kyssekinder. Jo, besses pakkekalender var skam taget i brug – men vildt jubel for Rasmus, m\u00e5ske mindre jubel for mor og far (s\u00e5dan noget bodypaint sviner af H-til).<\/p>\n

Vi f\u00f8lte ikke trang til at blive p\u00e5 den 0-stjernede campingplads l\u00e6ngere end h\u00f8jst n\u00f8dvendigt. Anette havde modigt fors\u00f8gt sig med et morgenbad, men ak, der var ikke vand i hanerne. S\u00e5 er det jo fint, at K\u00e6nguroekspressen indeholder en fin bruseanordning p\u00e5 toilettet.<\/p>\n

Afsted nordp\u00e5 kl. 07:30 med destination Airlie Beach. Men s\u00e5 var det alts\u00e5 lige, at f\u00f8rste tankstation l\u00e5 100 meter for langt v\u00e6k. Pr\u00e6cis ved h\u00f8jreafk\u00f8rslen til tankstationen (d.v.s. i modsat side – man k\u00f8rer jo i venstre side i Australien) standsede dieselmotoren p\u00e5 K\u00e6nguroekspressen, og s\u00e5 vidste jeg egentlig godt, at det v\u00e6re noget v\u00e6re skidt. Man skal ikke k\u00f8re t\u00f8r med en dieselmotor.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n

\"\"<\/a>Vi gjorde dog to forg\u00e6ves fors\u00f8g. F\u00f8rst fyldte jeg diesel p\u00e5 via en \u00bd liters vandflaske, men nej. S\u00e5 skubbede Anette og et par venlige forbipasserende K\u00e6nguroekspressen de sidste 100 meter, hvorefter den blev fyldt helt op. Men nej. Dieselmotorer er ikke til at sp\u00f8ge med. S\u00e5 til orientering til de n\u00e6ste, der k\u00f8rer t\u00f8r med en dieselbil i Australien, s\u00e5 er nummeret 131111 til RACQ – Australiens svar p\u00e5 Falck. Der var ikke det, hun ikke ville vide i telefonen, men det var m\u00e5ske fordi hun ikke var helt sikker p\u00e5, at jeg havde lyst til at betale for assistancen. Men for 88 AUD i kontanter kommer n\u00e6rmeste RACQ-sherif farende. Han sm\u00e5grinte – nok ikke f\u00f8rste gang en tumpet turist blev overrasket over, at der var mere end 100 km mellem tankstationerne i hans distrikt. Han fik pustet liv i K\u00e6nguroekspressen, og mens jeg voldtog en pengeautomat, underholdte han Anette med “vigtige informationer” om skoleferie, \u00e5rstider og at han aldrig havde haft et par lange bukser. N\u00e5, men ud over et par gensidige dumme vigtigheder bevarede vi vores gode sommerhum\u00f8r, og efter en ufrivillig pause p\u00e5 ca 40 min. var vi igen “on the road again”.<\/p>\n

Vi n\u00e5ede frem til Airlie Beach ved 13-tiden.Airlie Beach er en livlig og rodet ferieby, hvor hveranden butik s\u00e6lger udflugter til Whitsunday Islands og revet (den sydlige del af Great Barrier Reef). Den anden halvdel s\u00e6lger traditionelle souvenirting. Vi rekognosede lidt frem og tilbage p\u00e5 kyststr\u00e6kningen omkring byen, og fandt en 4\u00bd.stjernet campingplads ca 20 minutters gang fra “centrum”. Ogs\u00e5 her var receptionen lig supermarkedet, men s\u00e5 h\u00f8rte sammenligningen med g\u00e5rsdagens campingplads ogs\u00e5 op. Der er en vis alvor bag de stjerner, men til geng\u00e6ld forst\u00e5r jeg ikke prisforskellen. 17 AUD i g\u00e5r og 23 AUD i dag. Hvis g\u00e5rsdagens pris var “rigtig”, s\u00e5 burde det koste 170 AUD i dag. S\u00e5 det blev til b\u00e5de dis, das og hovedreng\u00f8ring.<\/p>\n

Vi fik bestilt en en-dags-tur til Hamilton Island og Whitehaven Beach til n\u00e6ste morgen, hvorefter vi motionerede vores “klumpf\u00f8dder” med en spadserertur til “byen”. S\u00e5 havde vi jo ogs\u00e5 fortjent en k\u00e6mpe clubsandwich og et par store fad\u00f8l.<\/p>\n

Helt befriende begyndte det at regne, men den helt store “dejligt nu bliver det k\u00f8ligt og frisk”-effekt udeblev. Det er og bliver varmt hernede, men kroppen er da heldigvis ved at vende sig til det.<\/p>\n

For lige at tjekke om vi fortsat havde Aussie med som blind passager, s\u00e5 lagde vi et stykke ost p\u00e5 gulvet mellem f\u00f8rers\u00e6derne. Efter vores bytur l\u00e5 osten der stadigv\u00e6k, s\u00e5 vi troede at Aussie havde forladt os p\u00e5 grund af det ufrivillige stop om morgenen. Hun var sikkert smuttet ind i en anden k\u00e6nguroekspres p\u00e5 tankstationen. Men nej, senere p\u00e5 aftenen var osten v\u00e6k – s\u00e5 det var Aussie alts\u00e5 ikke.<\/p>\n

\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

20.12.2004<\/h2>\n<\/div>\n

Vi kom k\u00f8rende ned af en stejl bakke p\u00e5 en smal, lidt sm\u00e5sumpet vej. Hastigheden var 15 – 20 km i timen, for vejen var ind i mellem vanskelig farbar p.g.a. grene og tr\u00e6r\u00f8dder, som gik tv\u00e6rs over vejen. Da det lidt l\u00e6ngere fremme s\u00e5 ekstra sumpet ud, satte jeg farten lidt op, og pludselig kom der en krokodille g\u00e5ende p\u00e5 tv\u00e6rs af vejen. Jeg tr\u00e5dte h\u00e5rdt p\u00e5 bremsen, og “boink” s\u00e5 stod K\u00e6nguroekspressen lide p\u00e5 snuden. Alts\u00e5 s\u00e5dan p\u00e5 h\u00f8jkant, hvor det “sovev\u00e6relse”, som ligger over f\u00f8rerkabinen, stod ned i mudderet. Vi tumlede lidt rundt i f\u00f8rerhuset, men var uskadte. S\u00e5 kravlede vi “op” mod bagenden og vupti, s\u00e5 vippede K\u00e6nguroekspressen tilbage. Krokodillen stod og gloede \u00e5ndsvagt p\u00e5 os. Fuldst\u00e6ndigt ligegyldigt begyndte vi at tale om, hvordan vi skulle forklare udlejningsfirmaet, at bilen var blevet en halv meter kortere. Ingen ville jo tro, at vi m\u00e5tte bremse h\u00e5rdt op for en krokodille. Og s\u00e5 v\u00e5gnede jeg – heldigvis. K\u00e6nguroekspressen havde sin fulde l\u00e6ngde, og krokodillen var i hvert fald smuttet v\u00e6k.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a>Der var d\u00f8mt udflugt med FantaSea, men heldigvis skulle vi f\u00f8rst med bussen kl. 09:00. S\u00e5 der var tid til at nyde badefaciliteterne endnu en gang, samt at sidde i tropeomgivelser, med “musik” fra k\u00e6mpestore, hvide papeg\u00f8jer og indtage et overd\u00e5digt morgenm\u00e5ltid.<\/p>\n

\"\"<\/a>Whitsunday Island er et af Queenslands st\u00f8rste ferieomr\u00e5der. \u00d8gruppen best\u00e5r af 74 \u00f8er, hvoraf langt de fleste er ubeboede og fredede som nationalparker. Den britiske opdagelsesrejsende James Cook gav \u00f8gruppen navnte Whitsunday (pinsedag), forbi han sejlede forbi dem pinsedag 1770. Det er h\u00f8je klippe\u00f8er, som ligger i en afstand af 10 – 50 km fra kysten – i l\u00e6 af koralrevet, der ligger ca. 60 km fra kysten.<\/p>\n

Med lokalbussen k\u00f8rte vi til Shute Harbour, som er udgangspunktet for et v\u00e6ld af udflugtsb\u00e5de ud til en r\u00e6kke af \u00f8erne og til revet.<\/p>\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n

FantaSea Ten bragte os ud til Hamilton Island. En meget smuk sejltur p\u00e5 ca. 35 minutter i en katamaranf\u00e6rge. Undervejs passerede vi t\u00e6t flere af de sm\u00e5 ubeboede \u00f8er.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n

\"\"\"\"<\/a>Hamilton Island har koralhavets st\u00f8rste feriecenter med plads til 2000 g\u00e6ster. Det er ogs\u00e5 den eneste \u00f8 med en stor lufthavn til jetfly.<\/p>\n

Hele \u00f8en “oser” af penge – der er vist flere “kendisser”, s\u00e5 har en feriebolig p\u00e5 \u00f8en.<\/p>\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a>Under indsejlingen har jeg spottet, at \u00f8en vrimlede med sm\u00e5 Buggy’s, ligesom det var tydeligt, at \u00f8en var meget kuperet. Jeg str\u00f8g derfor m\u00e5lrettet hen mod Buggy-udlejningen – og fluks var vi k\u00f8rende (nu forst\u00e5r jeg bedre, hvorfor s\u00e5 mange spiller golf – den er nu ret sp\u00f8js at k\u00f8re med, s\u00e5dan en Buggy).<\/p>\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a>Buggy’s har fork\u00f8rselret for de almindelige biler – og disse m\u00e5 langt de fleste steder heller ikke overhale, s\u00e5 trafikken g\u00e5r i et adstadigt tempo. Buggy’s har vigepligt for varaner (alts\u00e5 de firbenede), som s\u00e5 til geng\u00e6ld bliver jaget helt op i tr\u00e6erne af hidsige fugle.<\/p>\n

V\"\"i fik slukket (den v\u00e6rste) t\u00f8rst ved et af de mange resorts p\u00e5 \u00f8en.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n
\n
\n
\n
FantaSea Two serverede dejlig barbeque-lunch kl. 12:00 i havnen p\u00e5 Hamilton Island og kl. 12:30 lagde vi ud med destination Whitesunday Island, som er den st\u00f8rste \u00f8 i gruppen.<\/div>\n
<\/div>\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a>Vi blev fragtet i land p\u00e5 Whitehaven Beach, som er den l\u00e6ngste og flotteste i Whitsunday-\u00f8gruppen med snehvidt sand (m\u00e6rkeligt nok var sandet ikke overv\u00e6ldende varmt – vi fik forklaringen af skipper undervejs, men det var for meget australsk og for lidt engelsk, til at jeg kunne forst\u00e5 det).<\/p>\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a>Eneste minus ved stranden var, at man ikke burde bade i vandet unden “s\u00e6rligt stinger-udstyr” (de dersens brandm\u00e6nd skulle man vist ikke sp\u00f8ge med – der d\u00f8de \u00e5rligt et par stykker (alts\u00e5 mennesker), som var ubet\u00e6nksomme). Vi tog dog adskillige dukkerter i l\u00f8bet af de par timer, vi opholdt os p\u00e5 stranden – men kun 5 – 10 meter ude.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

 FantaSea One sejlede os tilbage fra Hamilton Island til Shute Habour, hvor hele crewet stod linet op p\u00e5 kajen som efter et bedre krydstogt.<\/div>\n
\n
\n

Hele arrangementet var timet og tilrettelagt – lige noget der passede vores temperament.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n

\"\"<\/a>Vi kom hjem lige til fuglefodringstid. Et v\u00e6ld af fantastisk flotte Regnbuelorier fl\u00f8j omkring k\u00e6mguroekspressen – m\u00e5ske lige en anelse for st\u00f8jende. S\u00e6rligt sceneri gav to store, hvide papeg\u00f8jer. Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt det var to af samme k\u00f8n, hvor den ene \u00f8nskede territoriet alene, eller om det var en af hver k\u00f8n, som jagtede hinanden. Det l\u00f8d ikke som k\u00e6rlighed, men \u00e6rligt s\u00e5 ved jeg ikke, hvordan en hanpapeg\u00f8je siger : “du er godt nok dejlig, sid lige stille, s\u00e5 vi kan parre os”, eller hvordan hunpapeg\u00f8jen siger : “hvis du vil ha’ mig, s\u00e5 m\u00e5 du f\u00f8rst fange mig”.<\/p>\n

Endnu en gang traskede vi ned til Airlie Beach, hvor vi p\u00e5 Sidewalk Cantina indtog en Cimihanga (sp\u00f8rg mig ikke lige, hvad det er) – det smager udm\u00e6rket, men vi kunne let have delt en enkelt portion. I \u00f8vrigt en hyggelig restaurant – efter at vi fik skiftet bordet i saunahj\u00f8rnet ud med et bord ud mod vejen. (Tre andre par fors\u00f8gte samme bord – f\u00f8rst det fjerde blev sidende, men der var temperaturen m\u00e5ske ogs\u00e5 faldet et par grader). Lidt sp\u00f8jst i \u00f8vrigt – restauranten havde ingen “lisence”, s\u00e5 man kunne v\u00e6lge mellem limonade eller alkoholfri \u00f8l. Man kunne ogs\u00e5 f\u00e5 en s\u00e6rlig rabatkupon, og s\u00e5 kunne man selv frekventere \u00f8l- og vinhandleren l\u00e6ngere op ad gaden. Helt legalt i \u00f8vrigt – du betaler 2 AUD i proppenge, og servitricen er yderst behj\u00e6lpsom med at \u00e5bne flasken. Det blev (igen) Eaglehawk fra Wolf Blass – s\u00e5 er det jo helt Australsk\/Dansk.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

21.12.2004<\/h2>\n<\/div>\n
\n
\n

Vi forlod Airline Beach og Island Gateway ved 8-tiden og k\u00f8rte tilbage til Highway 1. Som navnet lyder og det Australiens vej nr. 1 – den l\u00f8ber (venstre om) fra Darwin i nord, over Perth i vest, til Adelaide \/ Melbourne i syd og Sydney \/ Brisbane \/ Cairns mod \u00f8st (omkring 13.000 km). Ikke nogen 6 sporet motorvej (m\u00e5ske lige med undtagelse af omr\u00e5derne omkring storbyerne), men som en almindelig dansk tosporet landevej. Ind i mellem er den udvidet med et 3. spor i enten h\u00f8jre eller venstre side, s\u00e5ledes at der kan ske en forsvarlig overhaling. I \u00f8vrigt k\u00f8rer australierne yderst civiliserede – ingen hasarderede overhalinger og ingen hastighedsoverskridelser (du m\u00e5 k\u00f8re 100 km\/t langt de fleste steder p\u00e5 Highway 1).<\/p>\n

S\u00e5 langt \u00f8jet rakte var sukkerplantager s\u00e5 store, at Egeskovs 1200 hektar agerbrug virker som et hobbylandbrug. Hvem spiser dog alt det sukker ? Jeg er dog ikke i tvivl om, hvorledes man transporterer sukkerr\u00f8rene – med jernbane – for p\u00e5 en str\u00e6kning p\u00e5 ca 50 KM tror jeg vi krydsede mindst 100 jernbanespor (og vi taler alts\u00e5 stadigv\u00e6k om “hovedvej 1”).<\/p>\n

I Townsville fandt vi en indk\u00f8bscenter, hvor vi fik suppleret vores mad-, \u00f8l- og vinlager. Centret havde i \u00f8vrigt ogs\u00e5 en Vodafone-forretning, s\u00e5 jeg gjorde (endnu) et ih\u00e6rdigt fors\u00f8g p\u00e5 at reducere firmaets teleomkostninger. Men ak – de forstod (efter en l\u00e6ngere redeg\u00f8relse – udgangspunktet var jo “umuligt” – jeg er p\u00e5 ferie, men jeg havde behov for internetopkobling p\u00e5 min b\u00e6rbare computer), men de kunne ikke l\u00f8se problemet. For mig totalt uforst\u00e5eligt. Man kan k\u00f8be et prepaid sim-kort til tale og sms, men man kan ikke k\u00f8be et prepaid sim-data-kort. Og dette til trods for, at man i Australien kan tegne et m\u00e5nedsabonnement med ubegr\u00e6nset forbrug til kun 99 AUD. Jeg fors\u00f8gte mig med 3 kreditkort, internationalt k\u00f8rekort og pas, men nej. Jeg skulle have en fast adresse i Australien – K\u00e6nguroekspressen kunne ikke godkendes.<\/p>\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a>Vi havde spottet Rollingstone Beach Caravan Resort – en BIG4 Holiday Parks i Rollingstone. Bynavnet l\u00f8d jo fristende, mens jeg jo havde en vis modstand mod at benytte noget med navnet BIG4.<\/p>\n<\/div>\n

<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a>Totalt uforst\u00e5eligt var pladsen kun blevet tildelt 3 stjerner. Den skulle have haft 10. K\u00e6re Vorherre – hvis du endnu ikke har fundet ud af, hvor du vil placere Paradis p\u00e5 jorden, s\u00e5 kig lige derned i Rollingstone Beach. Vi var ikke alene p\u00e5 pladsen, nej der var skam yderligere 3 campingvogne. Uforst\u00e5eligt – bortset fra, at pladsen l\u00e5 meget \u00f8de (byen Rollingstone er mindre end et “trinbr\u00e6dt”, og der er vel 30 km til n\u00e6rmeste “rigtige” by). Stillehavet (som ikke er s\u00e5 stille) brusede i baghaven, og vi parkerede, s\u00e5 vi rigtig kunne nyde udsigten.<\/p>\n

I \u00f8vrigt var der 4 fuldtidsbesk\u00e6ftigede (en i receptionen og 3 til at passe haveanl\u00e6g, plads, toilet- og badefaciliteter, samt en dejlig stor swimmingpool).<\/p>\n

Efter solbadning og adskillige dukkerter stod den p\u00e5 hjemmehygge med Lasagne og – naturligvis – Wolf Blass.<\/p>\n

Aftenen sluttede med storfilmen Heat med Al Pacino og Robert de Niro (I guder, hvor den mand dog ligner mig. Selv den lille sk\u00f8nhedsplet har han f\u00e5et malet samme sted p\u00e5 kinden.)<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

22.12.2004<\/h2>\n<\/div>\n
\n
\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a>\"\"<\/a>Vejret var bl\u00e6sende og det truede alvorligt med regn. Ellers var vi nu nok heller ikke kommet afsted fra Paradis. Fruen havde ellers indstillet det indre ur til at kunne tage billeder af solopgangen, men desv\u00e6rre blandede skyerne sig allerede ved 6-tiden.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
Vi k\u00f8rte gennem st\u00f8rre t\u00e6tte og frodige skovomr\u00e5der, og da det s\u00e5 begyndte at styrtregne, var det, at jeg forklarede fruen, at vi nu var i regnskoven. Jeg m\u00e5tte straks meddele, at det var en joke. Alts\u00e5 ikke, at vi ikke var i regnskoven, men at det ikke havde noget at g\u00f8re med, at det regnede.<\/div>\n
\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a>Brake the drive – stay alive. Rest stop or dead stop. Skiltene langs Highway 1 tonede igen frem og gjorde sit indtryk. M\u00e5ske blev det ekstra forst\u00e6rket af, at vi p\u00e5 en kortere str\u00e6kning s\u00e5 3 k\u00e6nguroer – desv\u00e6rre alle sammen d\u00f8de – ramt af de velvoksne k\u00e6ngurofangere, der sidder p\u00e5 en enhver australsk 4WD. Fruen serverede frisklavet kaffe – og skulle s\u00e5 lige “showe” for fotografen. Desv\u00e6rre kunne jeg ikke logge hende til at k\u00f8re, s\u00e5 det blev til et kvarters s\u00f8vn i bagperronen. Fint med s\u00e5dan en bil med b\u00e5de k\u00f8kken og sovev\u00e6relse.<\/p>\n

Vi er efterh\u00e5nden blevet helt dus med mobilhome-hilse-traditionen. Det er lige som n\u00e5r man m\u00f8der et passerende skib p\u00e5 havet, s\u00e5 vinker man hilsende til hverandre. S\u00e5dan er det ogs\u00e5 med os campere. Hej med jer – fortsat god tur. Man er jo ligesom i familie.<\/p>\n

De store sukkerplantager blev efterh\u00e5nden afl\u00f8st af kilometervis af lange r\u00e6kker med bananpalmer. Lidt sp\u00f8jst er klaserne pakket ind i plastikposer – men s\u00e5 er de jo ogs\u00e5 lettere at sende til supermarkederne.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a> \"\"<\/a>L\u00e6ngere nordp\u00e5 passerer hovenvejen den lille by Tully, Australiens v\u00e5deste plet med 4267 mm regn om \u00e5ret. Mere end 1 cm. pr. dag i gennemsnit. De fik vist deres ration – ogs\u00e5 den dag. Skyerne hang lavt hen over byen og de omkringliggende bjerge, og samtidig med, at vi k\u00f8rte igennem byen, styrtregnede det. Jo, de g\u00f8r skam virkelig noget for at leve op til beskrivelsen i Turen g\u00e5r til Australien.<\/p>\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a>Str\u00e6kningen vi har k\u00f8rt mellem Brisbane og Cairns er i \u00f8vrigt pr\u00e6get af et utal af floder, som l\u00f8ber ud mod havet. Der er mindst en flod for hver kilometer – alle med fine navne. “Der er en flod mor, tror du, der er nogle krokodiller”, blev det st\u00e5ende udtryk, (n\u00e6sten) hver gang vi passerede en “Creek”.<\/p>\n<\/div>\n

<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n

Aligator Creek kommer igen for hver ca. 200 km., men jeg tror nu ikke det er den samme – navnet klinger bare for godt. Liverpool Creek var en af de lidt st\u00f8rre, hvorimod Mary Creek blot var en mindre, indt\u00f8rret sumpstribe. Det m\u00e5 v\u00e6re en opgave for kongehuset at f\u00e5 et stor flot og frodig Creek opkaldt efter vores dejlige kronprinsesse.<\/p>\n<\/div>\n

<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n

S\u00e5 n\u00e5ede vi frem til Cairns – det forel\u00f8bige slutm\u00e5l med K\u00e6nguroekspressen. Det kan dog ikke helt afvises, at vi tager en “smuttur” l\u00e6ngere nordp\u00e5 og tilbage igen (vi skal flyve herfra den 27.12). Fruen havde udset sig Cairns Villa & Leisure Park, men her syntes de 4 stjerner at v\u00e6re noget for\u00e6ldede. Dyb depression blev dog afl\u00f8st af optimisme, da jeg indvilgede i, at vi straks n\u00e6ste morgen fandt en anden campingplads i byen (eller omegnen af Cairns).<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

23.12.2004<\/h2>\n<\/div>\n

Det startede jo lidt af en joke med skov + regn = regnskov. Men m\u00e5ske er regntiden begyndt, for det har regnet konstant siden i g\u00e5r eftermiddags – og det regner fortsat. S\u00e5 vi tager en smut op i regnskoven.<\/p>\n

Jo, det er op, for landet bag den flade kyststr\u00e6kning ligger ca. 300 meter h\u00f8jere. Det g\u00f8r jo s\u00e5, at regnvandet, som opsamles gennem de enorme regnskovomr\u00e5der mod vest, kommer fossende ned gennem store vandfald. Smart nok – s\u00e5 d\u00e6mmer man vandet op og leder dem igennem nogle turbiner – og s\u00e5 er der str\u00f8m til Cairns og omegn. S\u00e5 skr\u00e5dt op med naturgas eller olie – bare der er tilstr\u00e6kkeligt regnvejr. De mangler vist ikke str\u00f8m i disse dage.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a>Befordringen op i regnskoven foregik med Kuranda Scenic Railway. Navnet beskriver jo, at det i dag alene er en turistattraktion, men fra 1884 til 1910 var det mere end h\u00e5rdt arbejde for op mod 700 mand at bygge denne jernbane. Baggrunden for dette bygningsv\u00e6rk var behovet for en stabil transportvej mellem guldminerne oppe i landet og Cains samt de lavtliggende jordbrug (og dermed menneskef\u00f8de). Den eksisterende “vej” blev oftere og oftere skyllet v\u00e6k, og s\u00e5 eksistensen for minearbejderne var til tider mere end truet.<\/p>\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a>Flytning af 2,3 mio. kbm jord (og klippe), bygning af 15 tuneller og 12 broer – og 23 bekr\u00e6ftede d\u00f8dsfald (de faldt sgu ned eller blev bidt af slanger) og 9 ubekr\u00e6ftede (man savnede dem faktisk ikke, men de h\u00e6vede aldrig deres l\u00f8n) – skabte en 75 km jernbane.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a>Som \u00f8vrige turistattraktioner vi har oplevet hernede, var alting “timet og tilrettelagt”. I de “gamle” togvogne er installeret videosk\u00e6rme, der l\u00f8bende informerer om, hvad der nu m\u00e5tte v\u00e6re interessant at bem\u00e6rke. Man bliver “advaret” om kommende sev\u00e6rdigheder, s\u00e5ledes at fingeren kan v\u00e6re klar p\u00e5 kameraudl\u00f8seren. F\u00f8r digitalkameraerne ville jeg havde postuleret, at disse informationsindslag var sponseret af Kodak-film, men nu er det vel n\u00e6rmere HP, som nyder godt af salget af jetinkprintere og fotopapir.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a>\"\"<\/a>Hastigheden bliver reduceret til fotograferingsspeed, og en enkelt gang bliver det til et fuld stop.<\/p>\n

Jo, intet er overladt til tilf\u00e6ldighederne. Og p\u00e5 bedste flyselskabman\u00e9r slutter turen da ogs\u00e5 med : “Tak fordi De valgte Kuranda Scenic Raiway”.<\/p>\n

\"\"<\/a>Hvad g\u00f8r man s\u00e5, n\u00e5r man endelig er kommet helt derop ? Ja, lige rundt hj\u00f8rnet fra stationen mod “centrum” modtages man af en good looking young lady, som venligt sp\u00f8rger “How are you doing today, sir” – og om turen op var smuk – og varm. Ja, ordet “varm” havde jo den forn\u00f8dne effekt, for straks svarede Smarte Arne “I need a bear”. Jamen, det var jo ligesom det, det hele gik ud p\u00e5. OK, vi vandt begge to. Hun fik sin oms\u00e6tning, og jeg fik min \u00f8l.<\/p>\n

“Byen” Kuranda er 20 souvenirshops og 10 spisesteder. Og da vi nu ikke lige var in the mood til at k\u00f8be Crocodile Dundee hatte eller de dersens lange r\u00f8r, som aboriginals st\u00f8nner igennem og frembringer underlige lyde, ja s\u00e5 hellere to steaksandwich og (endnu) et par kolde \u00f8l (Gud ved, om man tager et par kilo p\u00e5 hernede. Heldigvis ingen v\u00e6gt, men shorts’ne begynder at stramme i taljen.)<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a>Turen ned foregik med Skyrail – en gondolanordning p\u00e5 bedste alpemaner. Liftsystemet er bygget med helikoptere, for ikke at “forstyrre” regnskoven. Ret imponerende at bygge 7,5 km kabelbane med 36 master, hvoraf den st\u00f8rste er 40,5 meter h\u00f8j, ved brug af helikoptere.<\/p>\n<\/div>\n

<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a> \"\"<\/a>H\u00f8jeste punkt er 545 m.o.h. og ind i mellem er der mere end bare langt ned. Et imponerende syn, n\u00e5r k\u00f8ften “\u00e5bner” sig under en, men ogs\u00e5 et meget smukt syn, n\u00e5r man i tr\u00e6topsh\u00f8jde passerer henover regnskoven. En ret civiliseret m\u00e5de at opleve uciviliseret land.<\/p>\n<\/div>\n

<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n

Igen – timet og tilrettelagt – ved Caravinica Terminal, nede i dalen, ventede en minibus, som k\u00f8rte os tilbage til Frechwater Station, hvor vi havde parkeret K\u00e6nguroekspressen.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a>Som n\u00e6vnt havde jeg lovet fruen at finde en ny(ere) campingplads, s\u00e5 vi brugte en times tid og recognoserede i byen. Desv\u00e6rre ingen centralt beliggende campingpladser – men derimod en filial af en af AHK’s kunder – Il Fornaio Bakery. Jeg er ikke helt sikker p\u00e5, om kunde og revisor Peter Nordahl kender til denne filial Down Under.<\/p>\n

Vi vidste godt, at BIG 4 havde en campingplads i udkanten af byen (7 KM til centrum), og fruen havde bem\u00e6rket, at den endog var 5-stjernet. S\u00e5 da der ikke var andre campingpladser p\u00e5 vej ud af byen (jo, der var jo lige Cairns Villa & Leisure Park, som jeg stolt demonstrerede min stedsans ved at k\u00f8re direkte ud til), s\u00e5 stak vi n\u00e6sen inden for Cairns Coconut Resort p\u00e5 Anderson Road.<\/p>\n

Waw – ikke et \u00f8je t\u00f8rt – heller ikke hos mig, da vi af en nydelig ung dame blev vist rundt i en Buggy. Jo, her kunne vi vist roligt sl\u00e5 os ned. Camping p\u00e5 businessclass – dog har jeg indsendt en klage over deres Internetcaf\u00e9, da deres webmail ikke tillader diverse “cookies” m.v., som er n\u00f8dvendigt for at jeg fuldt ud kan anvende AHK’s webmail. (Jeg kan l\u00e6se mails, men ikke besvare eller skrive nye mails – s\u00e5 det er jo s\u00e5dan lige som at “se, men ikke r\u00f8re”.)<\/p>\n

Campingpladsen har faktisk ogs\u00e5 et lille “madhus”, hvor hr. og fru Aussie serverede m\u00f8r T-bone-steak. Vinen – ja, den medbringer man selv – s\u00e5 ja, Wolf Blass – det skal jo ikke blive for avanceret.<\/p>\n

Vi fik sendt et par enkelte “Gl\u00e6delig jul og godt nyt\u00e5r”-sms’er, og s\u00e5 frydede vi os meget over en l\u00e6ngere snak med Tina i telefonen. I \u00f8vrigt en lidt underligt fornemmelse at ringe til Danmark. Man ved godt, at der er 17.000 KM – s\u00e5dan lige i ret luftlinie – i en stor bue – men telefonforbindelsen er lige s\u00e5 god, som mellem et stork\u00f8benhavnsk mobilnet og Tina’s fastlinietelefon. Godt g\u00e5et Graham Bell.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

24.12.2004<\/h2>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a>Juleaftensdag var planlagt til bytur (by og by er m\u00e5ske s\u00e5 meget sagt, men et utal af badet\u00f8js-, souvenir- og turarrang\u00f8r-forretninger ligger gade op og gade ned).<\/p>\n

Vi startede ved havnen, for vi ville tjekke om nogle af selskaberne arrangerede ture Juledag.<\/p>\n

Vi havde udset os et heldagsarrangement med Down Under Cruise & Dive, men selskabets skranke i terminalbygningen var alene “betjent” med et stk. telefon og en nummeranvisning.<\/p>\n

\"\"<\/a>Til geng\u00e6ld var naboen mere end v\u00e5gen, s\u00e5 da hun opdagede, at vi ikke var helt p\u00e5 det rene med proceduren, tilb\u00f8d hun straks sin hj\u00e6lp. Genialt – i l\u00f8bet af 2 minutter havde vi booket hos Passions of Paradise i stedet for.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

Cairns er kendt for at v\u00e6re terminal til dykkerture p\u00e5 Great Barrier Reef, men absolut ikke for dets badestrand. Faktisk er “stranden” s\u00e5 ul\u00e6kker (det er det rene muddersump), at ingen – absolut ingen – bader der.<\/p>\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a>Til geng\u00e6ld har byen s\u00e5 indrettet en overdimensioneret svimmingpool, hvor der ud over pools i forskellige dybder er livreddere, omkl\u00e6dningsfaciliteter og musik fra levende bands. Jo, man kommer nu i en speciel julestemning down under.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

Efter et par overd\u00e5dige BLT’s (k\u00e6mpe bacon) sandwich og XXXX Gold Lager (udtales 4 X – vi er jo ved at v\u00e6re indf\u00f8dte) havde fruen dikteret : “Jeg skal lige se p\u00e5 en bikini”. (Det gik ikke rigtig op for mig, hvad der var galt med den hun havde.) Forretning ind – forretning ud – forretning ind, r\u00f8re lidt – forretning ud. Jeg s\u00e5 op til flere smarte modeller – alle sammen t\u00e6tsiddende p\u00e5 str. 34 voksfigurer. Endelig var der ved at v\u00e6re bid – jeg blev venligt af ekspeditricen parkeret i “mens corner” – det er \u00e5benbart helt normalt, at m\u00e6nd f\u00f8ler en vis frustration over at skulle v\u00e6re inhabil dommer. De burde servere drinks i “mens corner” – jeg tror faktisk, det ville for\u00f8ge oms\u00e6tningen. Men bingo – fruen s\u00e5 ti \u00e5r yngre ud og fars kreditkort blev (endnu en gang) misbrugt. N\u00e5, men s\u00e5 klarede jeg da ogs\u00e5 julegaven i 2004.<\/p>\n

Vi k\u00f8rte en tur op og beskuede strandede nord for Cairns, men ingen – absolut ingen – campingplads kunne sl\u00e5 vores nuv\u00e6rende BIG4 – Cairns Coconut Resort p\u00e5 Anderson Road. S\u00e5 vi n\u00f8d strandviewet og dafferede retur mod Cains.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a>Og s\u00e5 blev det endelig jul i K\u00e6nguroekspressen. “I’m dreaming of a White Christmas”, l\u00f8d det fra IBM’s CD-afspiller, men det m\u00e5tte jo blive i dr\u00f8mmen – for temperaturen var over 30 grader kl. 20:00, da fruen serverede andesteg med ris (Vi var lige en smut p\u00e5 Taste of China inde i Cairns p\u00e5 tilbagevejen og k\u00f8bte lidt Take-a-way.). Jeg havde selvf\u00f8lgelig s\u00f8rget for en flaske Eaglehawk fra Wolf Blass. Der blev ringet til de meget n\u00e6re i Danmark, men det var tydeligt, at teletrafikken p\u00e5 dette tidspunkt var intens mellem Australien og Europa. Vi fk hele tiden kun en “envejskanal” (n\u00e5r der er plads p\u00e5 nettet, f\u00e5r du \u00e6gte tovejskommunikation), og det er jo lidt af et problem for os danskere, som elsker at tale i munden p\u00e5 hinanden. Budskabet n\u00e5ede dog frem : Gl\u00e6delig jul.<\/p>\n

10.000 AUD-sp\u00f8rgsm\u00e5let : “Var det ikke underligt at fejre jul i 30 grader, s\u00e5 langt v\u00e6k fra Danmark ?”. Helt \u00e6rligt – temperaturen og afstanden er uendelig ligegyldigt. Vi synes rent faktisk, at sol og varme er bedre end m\u00f8rke og kulde – ogs\u00e5 selv om h\u00f8rte, at det vist visse steder var “hvid jul”. Men det var underligt ikke at fejre julaften sammen med sin familie. S\u00e5 n\u00e6ste gang vi forlader Danmarks land omkring juletid, h\u00e5ber vi, at vi kan f\u00e5 f\u00f8lgeskab af familien.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

25.12.2004<\/h2>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a>Endelig oprandt dagen, hvor vi skulle opleve det alle, vi har talt med om ferie til Australien, har n\u00e6vnt – dykning, snorkling eller blot viewing Great Barrier Reef.<\/p>\n

Vi havde som n\u00e6vnt booket plads p\u00e5 Passions of Paradise – med henblik p\u00e5 dykning eller snorkling p\u00e5 Paradise Reef og Upolu Cay.<\/p>\n

Transporten derud – og i \u00f8vrigt vores platform i 9\u00bd time – var en 60 – 70 fods katamaran. (Jeg er usikker p\u00e5 st\u00f8rrelsen, men vi var omkring 80 g\u00e6ster og 10 crews ombord). Turen ud til revet skulle foreg\u00e5 ved motorkraft, mens turen hjem skulle v\u00e6re kombineret motor og sejl.<\/p>\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a>Desv\u00e6rre var vejret ikke til sejl, mente kaptajnen – motorb\u00f8lle \ud83d\ude42<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

M\u00f8detid 07:30, hvilket bet\u00f8d, at fars rejsev\u00e6kkeur m\u00e5tte aktiveres.<\/p>\n

Fruen mente at kl. 05:30 ville v\u00e6re passende (vi skulle k\u00f8re fra campingpladsen omkring kl. 07:00), men jeg fik dog strukket tidsplanen til kl. 06:00.<\/p>\n

V\u00e6kkeur var dog ikke n\u00f8dvendigt. Fruens mylder i maven startede allerede ved 5-tiden – hvad var det dog nu, jeg havde lokket hende ud p\u00e5.<\/p>\n

P\u00e5 vejen ud mod revet underholdte Frank og Tonny med dykkerlivets fortr\u00e6ffeligheder, og vi (morfar m\u00e5tte jo pr\u00f8ve) modige fik en kort lektion – s\u00e6rligt i signalet, der bet\u00f8d, at vi nu accepterede det egentlige dyk – og dermed yderligere 60 AUD i fee.<\/p>\n

Corinne – i nissedress – serverede kaffe og Muffins – mens vi m\u00f8jsommeligt udfyldte diverse helbredserkl\u00e6ringer. “Bare kryds Nej til det hele”, sagde jeg til fruen, “ellers f\u00e5r vi jo ikke lov at dykke eller snorkle”.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a>Vi ankom Paradise Reef omkring kl. 10:00 – i pis\u00f8sende regnvejr. “Ingen problemer”, beroligede Tonny og med, “n\u00e5r I f\u00f8rst er i vandet, betyder regnvejr ingenting – ej heller for sigtbarheden”. I tre hold blev de “modige” monteret med “stingersuits” og diverse “gear” – og vupti, s\u00e5 l\u00e5 man i karet, med hovedet under vandet og alligevel ind\u00e5ndende frisk luft. Hvor smart !<\/p>\n

Tonny fodrede fiskene under vandet – og jeg skal lige love for, at der kom fisk. Uden overdrivelse s\u00e5 f\u00f8lte sig mig som at have hovedet inde i verdens st\u00f8rste akvarium. Det var ikke sm\u00e5 guldfisk – det var “k\u00e6mpestore”, farvestr\u00e5lende fisk, der sv\u00f8mmede lige forbi n\u00e6sen. Jeg syntes egentlig, de s\u00e5 lidt dumme ud, s\u00e5dan nogle fisk, men da jeg s\u00e5 p\u00e5 naboen med “det fulde udstyr”, t\u00e6nkte jeg, at der var en vis lighed med fiskene. Sp\u00f8rg mig ikke om hvilke fisk, jeg s\u00e5 – de burde have haft navneskilt p\u00e5.<\/p>\n

Nu skulle man jo v\u00e6re ligesom en fisk. Sv\u00f8mme under vand med geller monteret. (N\u00e6ste gang vil jeg v\u00e6re en fugl.). Problemet var blot, at jeg ikke var rigtig fisk, og s\u00e5dan bare lige l\u00e5 vandret. Min position lignende mest en s\u00f8hest – men s\u00e5 er det alts\u00e5 sv\u00e6rt at sv\u00f8mme nedad. Et reb, der forbandt katamaraen og nogle betonklodser p\u00e5 bunden, gav dog mulighed for at m\u00f8ve sig nedad, og jeg fik fine karakterer for mit \u00e5ndedr\u00e6t, trykudligning og t\u00f8mning af vand i masken. Men s\u00e5 var rosen ogs\u00e5 slut. Mit volumin\u00f8se legeme havde for meget opdrift til v\u00e6gten af ben- og muskelmasse, s\u00e5 uanset mine og dykmasterens anstrengelser, s\u00e5 var det mig ikke muligt at sv\u00f8mme vandret eller nedad. Kroppen ville bare hele tiden op. Jeg blev vist “op” og dermed var Introductory Dive afsluttet. Til geng\u00e6ld sparede jeg s\u00e5 de 60 AUD, det “rigtige” dyk kostede. Jeg tror dykmasteren var lidt bekvem ved, at han ikke ikke havde udstyret mig med ekstra 10 kg bly omkring bodegamusklen.<\/p>\n

\"\"<\/a>Fruen havde valgt den mindre anstrengende m\u00e5de at opleve revet og fiskene p\u00e5 – en lille turb\u00e5d med glasbund. Efter beskrivelsen s\u00e5 var oplevelsen fuldst\u00e6ndig den samme – blot betydeligt mere afslappet. Hvorfor var det, jeg ikke havde valgt turb\u00e5den ?<\/p>\n

XXXX Gold Lager hjalp lidt p\u00e5 hum\u00f8ret – til geng\u00e6ld havde vi absolut ingen lyst til frokost.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

Efter lunch sejlede vi tilbage mod Cairns – til Upolu Cay.<\/p>\n

Jeg havde egentlig skiftet til “civil”, men jeg var sur p\u00e5 mig selv, da jeg ikke syntes, jeg havde f\u00e5et den rigtige oplevelse.<\/p>\n

Og turb\u00e5den med glasbund fulgte ikke med – s\u00e5 det var s\u00e5 det Great Barrier Reef.<\/p>\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a>Sgu nej, t\u00e6nkte jeg – p\u00e5 med udstyret igen. Og s\u00e5 i karet – denne gang med snorkel og dykkermaske.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

Efterf\u00f8lgende har jeg l\u00e6rt fruen, hvordan man zoomer ind p\u00e5 kammeraet – men det er da et flot, bl\u00e5t hav, ik’ ?<\/p>\n

Waw, en oplevelse. P\u00e5 Upolu Cay var der ikke dybere, end at snorkling var (n\u00e6sten) lige s\u00e5 flot som rigtig dykning. Fantastisk farvestr\u00e5lende koraller – og n\u00e6sten endnu mere farvestr\u00e5lende fisk. Ingen hajer – men en rokke p\u00e5 ca. 1\u00bd meter. Jo, s\u00e5 fik jeg alligevel “kick’et”.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a>Efter at have indkr\u00e6vet ekstra betaling for turb\u00e5d, drikkevarer og de s\u00e6dvanlige t-shirts med firmalogo, serverede Corinne kaffe og sm\u00e5kager. Jo, nissepigen forstod at “underholde” drengene, mens Frank underholdte pigerne med tryllekunstneri.<\/p>\n

Og p\u00e5 s\u00e6dvanlig australsk turistturman\u00e9r takkede alle bes\u00e6tningsmedlemmer – linet op p\u00e5 kajen – for at vi havde valgt Passions of Paradise. (P.g.a. Corinne anbefaler jeg gerne selskabet til andre mandlige venner og bekendte – jeg synes, jeg har set den nissepige f\u00f8r – i et eller andet blad.)<\/p>\n

S\u00e5 JA, nu har vi “rigtigt” v\u00e6ret i Australien. Dykket og snorklet p\u00e5 Great Barrier Reef.<\/p>\n

Men jeg er som sagt ingen fisk – s\u00e5 jeg bliver som landkrabbe i Coconut Resort p\u00e5 Anderson Road i morgen og nyder sidste dag i Cairns med (forh\u00e5bentlig) sol, swimmingpool – og K\u00e6nguroekspressen.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

26.12.2004<\/h2>\n<\/div>\n

Jeg havde jo lovet fruen sol, men morgenstunden havde mere vand end guld i mund. Vi “tvang” os til at sove l\u00e6nge, selv om temperaturen inde i K\u00e6nguroekspressen hastigt (igen) oversteg de 30 grader. Jeg pustede og pustede, og ved 10-tiden gik der hul i skylaget, regnen stoppede og solen br\u00f8d igennem. Jo, man skal jo holde, hvad man lover.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a>Dagen gik som planlagt – med ingen “eksterne” aktiviteter, men med afslapning, solbadning, svimmingpool og l\u00e6sning. Medbragte Berlingske Nyhedsmagasin og Penge og Privat\u00f8konomi, samt de mere “l\u00f8sslupne” Motor, B\u00e5dnyt, PC-World og Komputerbladet blev skannet igennem.<\/p>\n

Og s\u00e5 blev det til endnu en bog : Den familieejede virksomhed, Forretningsudvikling og Generationsskifte af Teddy Wivel. Ham der Leif Davidsen m\u00e5 vente lidt endnu.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a>Jeg blev vist rundt p\u00e5 pladsen af fruen. H\u00e5nd i h\u00e5nd – men det f\u00f8les n\u00e6sten som om, at fruen mener, hun holder et joystik i h\u00e5nden. Let tryk til venstre – ja, det er ikke til at misforst\u00e5 – s\u00e5 drejer vi til venstre. Rundvisningen sluttede ved poolen – s\u00e5 det var jo heller ikke til at misforst\u00e5. Men jeg skal \u00e6rligt indr\u00f8mme, at det faktisk var dejligt med hyppige nedk\u00f8linger, da solen rigtig bragede igennem. Lidt surt dog fortsat, at de australske badenymfer stort set alle er i 100 kg’s klassen.<\/p>\n<\/div>\n

<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n

Aftenen stod p\u00e5 “nedpakning” og mental opladning til afsked med K\u00e6nguroekspressen. Fantastisk som s\u00e5dan en rullende kasse n\u00e6sten kan blive et rigtigt hjem p\u00e5 14 dage.<\/p>\n

Jeg sendte mig selv uden for d\u00f8ren – n\u00e5r fruen skal pakke, er der kun plads til en i 10 meters omkreds (hun vimser frem og tilbage mellem skuffer, skabe og kuffert – jeg forst\u00e5r det nok ikke helt – alting skal jo blot pakkes ned i en og samme kuffert). Men uden for n\u00f8d jeg sommerferie, de sidste fuglekvidder mens m\u00f8rket tog over samt filmen Enough. Den var bare god. Efter fruens pakkeri var det min tur – og 5 minutter senere s\u00e5 vi resten af filmen liggende i dobbeltsengen. R\u00e5hygge p\u00e5 finalen i K\u00e6nguroekspressen.<\/p>\n

\n<\/div>\n

\n
\n

27.12.2004<\/h2>\n<\/div>\n

Endnu en dag med un\u00f8dvendigt v\u00e6kkeur. Vi havde aftalt afrejse kl. 07:30, s\u00e5 kl. 06:00 var det absolut tidligste, jeg kunne acceptere en v\u00e6kning. Da v\u00e6kkeuret bippede kl. 06:00 var fruen allerede i bad – hvad skal vi med et v\u00e6kkeur. Turen ud til lufthavnen – hvor ogs\u00e5 Maui Rentals ligger – var noget vemodig. Alligevel blev det til “On the road again”, dog ikke med helt samme entusiasme som de \u00f8vrige dage. Jeg berettede om den ut\u00e6tte vandpumpe, men ikke om Aussie. Hun skulle havde en chance for, at de n\u00e6ste lejere, som skulle k\u00f8re sydp\u00e5 dagen efter i “vores” K\u00e6nguroekspres, ogs\u00e5 camperede p\u00e5 Clairview (den 0-stjernede), s\u00e5 hun kunne genforenes med familien.<\/p>\n

Vi udskiftede K\u00e6nguroekspressen med en taxi, som fragtede os de sidste kilometre ud til lufthavnen. Igen var der mobild\u00e6kning, s\u00e5 (g\u00e5rs)dagens (private) mails kunne l\u00e6ses p\u00e5 mobiltelefonen. “Du har vundet i tips”, var den f\u00f8rste mail. Jo, den var god nok – afsender Dansk Tipstjeneste. Jeg modtager p\u00e5 min private mail (uden AHK’s spamfilter) et utal af mails, som fort\u00e6ller at jeg har vundet b\u00e5de det ene og det andet (p.t. vinder jeg dagligt flere pakker Viagra – helt un\u00f8dvendigt, mener fruen). Jeg \u00e5bnede med stor sp\u00e6nding mailen – og jeg forestillede mig de reklamer, hvor vinderen p\u00e5 helt ubehersket vis udtrykker sin gl\u00e6de over den store gevinst. “Alle i Cairns lufthavn skal sgu h\u00f8re, at jeg har vundet en million”, t\u00e6nkte jeg. Det blev til 450 kr. og et stille smil.<\/p>\n<\/div>\n

\n

S\u00e5 var der s\u00e5 alts\u00e5 lige 1786 KM ind til Ayers Rock med Quantas Airlines. Og hvad fordriver man tiden med i 3 timer ? – Rigtigt : Sove – kaffe – sandwich – og fars IBM ThinkPad.<\/p>\n

Selv fruen er blevet helt begejstret for monstromet. For s\u00e5dan 180 billider af Rasmus g\u00f8r jo enhver transportrejse til en forn\u00f8jelsestur.<\/p>\n

Godt 1\u00bd time af afrejsen fra Cairns begyndte landskabet at \u00e6ndres fra regnskov til steppe og snart til det rene m\u00e5nelandskab. “Det m\u00e5 lige som at lande med Eagle 1 p\u00e5 m\u00e5nen”, t\u00e6nkte jeg. Selv ikke da kaptajnen annoncerede snarlig landing, var der andet at beskue end et r\u00f8dt “m\u00e5nelandskab”. “Gosh”, t\u00e6nkte jeg, “det er v\u00e6rre end at lande midt ude i Stillehavet, der kan man da tage sig en dukkert, n\u00e5r det bliver for varmt”. Med indflyvningen til Connellan Airport havde jeg absolut intet liv kunne se, end ikke den mindste lille grusvejr, s\u00e5 det var en stor gl\u00e6delig konstatering (jeg kan jo ikke sige overraskelse, for s\u00e5 havde ham kaptajnen vel sagt lidt om n\u00f8dlanding), at det r\u00f8de grus blev afl\u00f8st af en asfalteret landingsbane.<\/p>\n

Varmen kom heller ikke som en overraskelse – her havde kaptajnen advaret. Vi landede kl. 12:00 lokal tid (her i Northern Territory, som Ayers Rock ligger i, er man kun 8\u00bd time foran Dansk tid – alts\u00e5 en af disse sk\u00f8re \u00bd-timers tidszoner – kunne de dog ikke bare bestemme sig), og temperaturen havde sneget sig op p\u00e5 38 grader. “Men roligt folks”, oplyste kaptajnen, “det skal nok blive over 40 grader om et par timer”.<\/p>\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a>Vi var lidt sp\u00e6ndte p\u00e5 transporten frem til hotellet, for der var absolut ingen taxis midt ude i \u00f8rkenen. Derimod var der en hel del turistbusser, s\u00e5 vi listede op i en, hvorp\u00e5 det stod Outback Pioneer Hotel. Om det var helt normal lufthavnstransit, eller om vi havde m\u00f8vet os ind p\u00e5 et rejseselskab, fandt vi aldrig rigtig ud af.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a>Vi fik installeret os i et dejligt, stort, velafk\u00f8let v\u00e6relse, og fik hurtigt spottet de vigtigste destinationer : Reception, bar og svimmingpool. Og det var godt nok varmt – temperaturen havde passeret de 40 grader, men til forskel fra varmechokket p\u00e5 Sunshine Beach, s\u00e5 var vi her forberedte. Samtidig er luften knast\u00f8r, s\u00e5 varmen f\u00f8les knap s\u00e5 anstengende. Men med duften af br\u00e6ndt gran konstant i n\u00e6seborerne og fliser, der ikke kan betr\u00e6des med danske platf\u00f8dder, er man ikke et sekund i tvivl om temperaturen.<\/p>\n

Det blev til lidt dasen ved poolen, inden vi entrerede hotellets restaurant med australsk buffet. Der var k\u00e6nguro og krokodillek\u00f8d – og kylling til kyllingerne.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

28.12.2004<\/h2>\n<\/div>\n

Og hvorfor var det lige, at vi tog sm\u00e5 2.000 km ind midt i Australien ? Hvad var det, som skulle v\u00e6re helt specielt at opleve Down Under ? Verdens st\u00f8rste sten (troede man indtil for nylig), 348 m h\u00f8j, 3,6 km lang, 9,4 km i omkreds og 600 mio \u00e5r gammel. 500.000 turister kommer \u00e5rligt til Ayers Rock – ogs\u00e5 kaldet (hvis man skal v\u00e6re lidt “lokal”) Uluru.<\/p>\n

Selv om Uluru er et imponerende syn, kan man – if\u00f8lge Turen g\u00e5r til Australien – kun se den \u00f8verste tredjedel. Vores Discovery Ecotours-guide p\u00e5stod at vi kun s\u00e5 10 % – som toppen af et isbjerg. Resten st\u00e5r man faktisk p\u00e5 – alts\u00e5 d\u00e6kket med sand. Alts\u00e5 forestil dig, at Alperne blev d\u00e6kket med jord (sand er nok for sv\u00e6rt at forestille sig i Alperne) op til 2000 meter – s\u00e5 er der jo ikke s\u00e5 forf\u00e6rdelig mange bjergspidser, der stikker n\u00e6sen op.<\/p>\n

Jo, Uluru \/ Ayers Rock m\u00e5tte vi jo se – og alle turistbrochurer p\u00e5pegede, at sunrise var det mest spetakul\u00e6re syn, man kunne forestille sig her – in the middle of absolute nowhere. D.v.s. v\u00e6kning kl. 04:00 – og m\u00f8detid foran hotellet kl. 05:00. Jeg troede faktisk kun det kunne forbindes med ballonflyvning, at man frivilligt st\u00e5r op 2\u00bd time f\u00f8r solopgang, men nej. Sunrise ved Uluru M\u00c5 man simpelthen opleve.<\/p>\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a>Bus efter bus trillede ind p\u00e5 hotellets parkeringsomr\u00e5de – men det var jo “turistklasse” – 48 personer i en turistbus – til et forudbestemt viewing point for sunrise.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

N\u00e6h, vi havde skam valgt Business Class – kun 16 personer i en s\u00e6rlig “Ecotours”.<\/p>\n

Vi havde alle m\u00f8detid kl. 05:00, men p\u00e5 bedste Business Class man\u00e9r, s\u00e5 kunne vi stige ombord i den sidst ankomne minibus. Vi var dog de sidste to passagerer i en fyldt bus – d.v.s. fruen fik et halvt dobbelts\u00e6de forrest i bussen, men jeg fik et singles\u00e6de bagerst i bussen.<\/p>\n

N\u00e5h, men vi skulle jo heller ikke holde i h\u00e5nd, s\u00e5dan midt om natten, vi skulle jo se “stenen”.<\/p>\n

Endnu en gang sled vi p\u00e5 Visa-kortets magnetstribe. Ikke nok med at have betalt 2×100 AUD for busturen – n\u00e6h, en indgang i “nationalparken” (2\/3 af Australien m\u00e5 efterh\u00e5nden v\u00e6re nationalparker) kostede 25 yderligere AUD pr. person (over 100 DKK).<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a>Og s\u00e5 var det lige det forudbestemte viewing point for sunrise – jo, det er g\u00e6ldende for alle – for “turist class” og for “business class”. Pludselig var vi (igen) samlet med flere hundrede, Canonesere (min egen betegnelse for fotograferende Japanere). Forskellen var blot, at de var kommet p\u00e5 de bedste fotopladser – s\u00e5 vi “business class”- turister, m\u00e5tte tage de n\u00e6stbedste billeder.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a>Solen stod ogs\u00e5 op den 28.12.2004.<\/p>\n

Og heldigvis viste min ut\u00e5lmodighed sig at v\u00e6re perfekt timing. Jeg fik da dette billede af Uluru i solopgang – mens de \u00f8vrige, der ventede p\u00e5 lidt mere lys p\u00e5 “stenen” fik lang n\u00e6ste.<\/p>\n

I horisonten mod \u00f8st begyndte en mindre skylag at d\u00e6kke for morgensolen. S\u00e5 lang n\u00e6se – Canonesere, cowboys og franskm\u00e6nd – vikingerne fik det absolut beste billede af sunrise over Uluru den morgen.<\/p>\n

I \u00f8vrigt var temperaturen – for f\u00f8rste gang under vores ferie i Australien – under 25 grader, hvorfor vi decideret lukkede af for airconditionering i minibussen.<\/p>\n

\"\"<\/a>En s\u00e6rlig fornemmelse – kl. 6:23, da solen stod op over Uluru.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

Ingen tvivl om, at vores chauff\u00f8r og guide, Jimmy vidste meget om Uluru og “historierne” omkring Uluru, men ak, hans australsk-australske-engelsk var flere klassetrin over vores skoleengelsk. Heller ingen tvivl om at han var meget begejstret for aboriginernes historie om “stenen” – ja, p\u00e5 en m\u00e5de var han vel n\u00e6sten i tvivl om geologernes mere “tekniske” forklaring. Jeg skal undg\u00e5 et genfort\u00e6lle flere af de originale historier – dels forstod jeg under 1\/3-del af forklaringerne, dels l\u00f8d det i mine \u00f8rer noget sk\u00f8rt, at det ikke var bjergformationen, der lignede en slange, men at det var en slange, der lignede en bjergformation. Jeg respekterer 100 %, at Uluru tilh\u00f8rer aboriginerne – men de tager godt nok r\u00f8ven p\u00e5 turisterne, med deres 25 AUD indgangsbillet, en masse r\u00f8verhistorier og en r\u00f8d klippe midt i en mangetusinde kvardratkilometer \u00f8rken. Jo, den er flot, men ……………….. (hvem sagde “narrefisse”).<\/p>\n

I starten af turen grinede jeg h\u00f8jlydt over folk med fluenet omkring hovedet. Men inden l\u00e6nge gr\u00e6d jeg over, at jeg ikke havde et s\u00e5dant. Fluer, fluer og atter fluer. If\u00f8lge vores kloge guide s\u00f8gte de vand – og det kunne de finde i vores \u00f8jenkroge, \u00f8rer, n\u00e6se og mundvige. Ja, det pr\u00f8vede de s\u00e5. Noget af et syn, da 16 fuldfede turister “n\u00f8d” solopgangen over Uluru konstant distraherende af pisseirrriterende sm\u00e5fluer i hovedregioenen.<\/p>\n

Endnu en gang kunne jeg konstatere, at jeg mest intenst oplever nutiden og ikke fortiden.<\/p>\n

Tilbage p\u00e5 Outback Pionerr Hotel ved 10-tiden m\u00e5tte vi s\u00e5 fors\u00f8ge at indhente den manglende nattes\u00f8vn. Med airconditioneringen hj\u00e6lp (og en “snyde-folde-papkarton” som n\u00f8gle) havde vi f\u00e5et temperaturen ned omkring de 25 grader, s\u00e5 det blev til en velfortjent formiddagslur – uden fluer.<\/p>\n

Nu skulle vi jo ogs\u00e5 lade op til eftermiddagens “ride”. Efter utallige opfordringer havde jeg indvilget i, at vi lejede en motorcykel, s\u00e5 vi kunne opleve lidt af \u00f8demarken – og The Olgas – ogs\u00e5 kaldet Kata Tjuta – p\u00e5 egen h\u00e5nd. Vi havde bestilt 3 timers selv ride option til kl. 15:00, og pr\u00e6cis kl. 15:00 dukkede Tim op for forpladsen til hotelet.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a>Waw, en maskine. Rock 5 – en Harley Davidson Heritage Softtail. Tim havde dog kun medbragt en hjelm, s\u00e5 jeg smuttede lige op bag p\u00e5, og k\u00f8rte med ham over til “stalden”. Yderligere 4 cykler af samme kaliber prydede hos Uluru Motorcycle Tours.<\/p>\n

S\u00e5 var det s\u00e5 lige det med de 2.500 AUD i depositum. Ak ja, kompagniet aksepterede ikke Diners Club, og tr\u00e6k p\u00e5 mit VISA-kort blev 3 gange afvist. “Hun har sgu sp\u00e6rret kortet”, t\u00e6nkte jeg – alts\u00e5 ikke Elise i banken, men fruen. Intet depositum – ingen cykel. S\u00e5 ihukom jeg tilsvarende problemer ved en tidligere udlandsrejse – et VISA-kort har et normalt maksimalt tr\u00e6k pr. m\u00e5ned i udlandet p\u00e5 15.000 DKK, og jeg m\u00e5tte jo indr\u00f8mme, at magnetstriben efterh\u00e5nden var blevet tyndslidt (her troede man, at alt var betalt hjemmefra – men de yderst venlige og g\u00e6stfrie australiere har $-tegn i \u00f8jnene). En sidste mulighed – fruens VISA-kort – som vi ikke indtil nu havde misbrugt. Tim og jeg k\u00f8rte tilbage til hotellet (i en totalt udbr\u00e6ndt varebil – s\u00e5 vi kunne f\u00e5 fruen med tilbage til “stalden”). Anette \u00e5ndede n\u00e6sten lettet op da vi vendte tilbage i en varebil og ikke p\u00e5 motorcykel, men hendes gl\u00e6de varede kun kort. Tilbage til “stalden” og yes, ok, depositum p\u00e5 hendes VISA-kort var registreret.<\/p>\n

En ubeskrivelig, fed oplevelse – 110 km – 2 stop – naturligvis p\u00e5 “autoriserede” viewing-pladser. S\u00e5dan stop hvor som helst p\u00e5 landevejen er ikke tilladt. Ikke de s\u00e6dvanlige “advarselskilte” fra Highway 1, men derimod et meget stort og “truende” skilt, n\u00e5r man forlader resortet : “N\u00e6ste tankstation – 686 KM”.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a>Vi k\u00f8rte til The Olgas – if\u00f8lge vores guide fra morgenturen er dette den anden ende af en samlet bjergk\u00e6de med Ayers Rock. Undervejs hilste flere af de modk\u00f8rende turistbuschauff\u00f8rer p\u00e5 os – de troede, det var Tim, der havde scoret en ny bikert\u00f8s.<\/p>\n

Fruen bliver nok ikke autoriseret bikert\u00f8s lige med det samme. Jeg havde i hvert fald ondt i begge brystvorter, da vi kom tilbage til hotellet. For da hun ikke kunne f\u00e5 min lillefinger, blev brystvorterne i stedet til to stk. joysticks. “Det er godt nok varmt om f\u00f8dderne”, beklagede hun sig. “Ja, ja – vi er jo ogs\u00e5 midt ude i \u00f8rkenen”, svarede jeg “venligt”. Senere da vi holdt et kort stop forstod jeg lidt bedre beklagelserne – s\u00e5len p\u00e5 h\u00f8jre kondisko var smeltet af. Man skal alts\u00e5 bruge fodhvilerne og ikke udst\u00f8dningsr\u00f8ret som st\u00f8tte for f\u00f8dderne.<\/p>\n

Jeg m\u00e5tte lige sende en MMS til Knold med billede af fars cykel. Bare lidt misundelig – mon ikke ?<\/p>\n

S\u00e5 da vi igen landede p\u00e5 hotellet var blodet fortyndet godt med adrenalin – s\u00e5 det blev til et par store, velfortjenste, kolde fad\u00f8l. Hun havde sgu igen overg\u00e5et sig selv. Og igen syntes hun – efter hjemkomsten – at det havde v\u00e6ret en fed oplevelse. “Jeg m\u00e5 vi tr\u00e6ne lidt mere n\u00e6ste \u00e5r”, l\u00f8d det. Jo, det ender en dag med, at fruen bliver en sej, dejlig bikert\u00f8s.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

29.12.2004<\/h2>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a>Vi var ikke til en ny gang nat- og morgentur, men derimod til en rigtig sumpedag, hvor det gjaldt om at g\u00f8re s\u00e5 lidt fornuftigt en hel dag.<\/p>\n

Det blev til hjemmehygge ved poolen – lidt surf p\u00e5 internetcaf\u00e9en – og frokost p\u00e5 stedets “burgerbar”.<\/p>\n

S\u00e5 lige et tjek p\u00e5 morgendagens rejseplan – og et telefonisk fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00e5 \u00e6ndret vores Ayers Rock – Melbourne – Sidney til Ayers Rock – Sidney direkte.<\/p>\n

Desv\u00e6rre – og dog – mod yderligere 500 AUD kunne det lade sig g\u00f8re. Jeg forst\u00e5r ikke helt, at de hellere vil transportere os en omvej p\u00e5 500 kilometre og en mellemlanding, n\u00e5r der nu var plads p\u00e5 flyet.<\/p>\n

Jeg pr\u00f8vede igen lidt senere via Internettet – og s\u00e5 var det, at jeg bem\u00e6rkede, at det fly, vi havde booket til Melbourne – QF 1105 – ikke havde afgangstid, som anf\u00f8rt p\u00e5 vores E-ticket, kl. 13:25, men kl. 11:30. Ret heldigt tjek, m\u00e5 man sige.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a>I \u00f8vrigt et rigtigt dejligt v\u00e6relse, med en meget flot udsigt til The Outback (\u00f8demarken).<\/p>\n

Og en TV, s\u00e5 vi (igen) er blevet del med den civiliserede verden.<\/p>\n

En noget trist genforening m\u00e5 jeg sige, med nyhederne fra Indonesien, Thailand, Indien og Sri Lanka om massivt jordsk\u00e6lv og flodb\u00f8lge. Uhyggelige amat\u00f8rvideooptagelser vises igen og igen, mens antallet af d\u00f8dsofre stiger time for time.<\/p>\n

Hvor er naturen storsl\u00e5et, men hvor kan den ogs\u00e5 v\u00e6re frygtelig ond.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

30.12.2004<\/h2>\n<\/div>\n

Transportdag – v\u00e6k fra fluernes f\u00f8deby – Ayers Rock. De var alts\u00e5 irriterende – d\u00f8dirriterende. Mens jeg lystigt tog den ene flue og bankede den anden med, s\u00e5 fl\u00f8j f\u00e6ttre og kusiner ind i \u00f8rerne, mens br\u00f8dre og s\u00f8stre s\u00f8gte vand i n\u00e6sen eller i \u00f8jenkrogene. S\u00e5 det var faktisk ret befriende, da QF 1105 lettede fra Ayers Rock – alene med en enkelt flue ombord. 2 timer og 50 minutter – 1.908 KM til Melbourne – det var jo blot en lille smuttur. Der blev tid til l\u00e6sning af dagbogen – hyggelig genopfriskning af de sidste 2 \u00bd ugers sp\u00e6ndende oplevelser.<\/p>\n

Dern\u00e6st 1 \u00bd time – 705 KM til Sydney. Vi fik den flotteste indflyvning nord fra (lufthavnen ligger syd for centrum), med Operahuset, Sydney Centrepoint Tower og Harbour Bridge som de mest i\u00f8jnefaldende sev\u00e6rdigheder. Vi gl\u00e6dede os meget til gensynet med storbyen, der huser over 20 % (4,2 mio) af Australiens befolkning (20 mio).<\/p>\n

Men jeg skal lige love for, at vi fik rejst mod syd – alts\u00e5 v\u00e6k fra varmen. Temperaturen var 38 grader, da vi forlog Ayers Rock, men “kun” 22 grader, da vi landede i Sydney. Og inden vi fik installeret os p\u00e5 hotellet – og lige skulle ind\u00e5nde den friske aftenluft – s\u00e5 var temperaturen vel omkring de 20 grader. Vi fr\u00f8s faktisk !<\/p>\n

I \u00f8vrigt hyggeligt gensyn med Sydney’s forstad Randwick, hvor Tina boede 1. halv\u00e5r \u00e5r 2000, og hvor vi boede, da vi bes\u00f8gte hende i april 2000. Randwick ligger lige “foran” til Coogee Beach, og det virkede faktisk helt bekendt.<\/p>\n

Vi var noget sp\u00e6ndte p\u00e5 vores hotel – Crowne Plaza – om det nu levede op til de over 2.000 DKK, vi skulle betale pr. overnatning. Placeringen var OK – stort set i strandkanten. V\u00e6relset OK – dansk 4-stjernet standard. Men i forhold til vores \u00f8vrige prisoplevelser i Australien, s\u00e5 har Crowne Plaza klart fundet ud af dets unikke beliggenhed og tidspunktet p\u00e5 \u00e5ret (sommer og nyt\u00e5rsaften).<\/p>\n

De nationale nyhedsudsendelser er fortsat pr\u00e6get 95 % af flodb\u00f8lge-katastrofen i Asien\/Indien. De sidste 5 % vedr\u00f8rer en 52 \u00e5rig skolel\u00e6rer, som er “stukket af” med en 17-\u00e5rig elev. Den forsm\u00e5ede hustru intervieves igen og igen – om hun har haft fornyet kontakt, om hun har talt med pigens for\u00e6ldre, om hun forg\u00e6ves har s\u00f8gt myndighedernes hj\u00e6lp til at f\u00e5 oplysninger om hendes (ex)mand (hun mener at privatlivets fred m\u00e5 st\u00e5 tilbage for \u00e6gteskabets krav om fuldst\u00e6ndigt ejerskab til \u00e6gtef\u00e6llen), om hvordan hun opdagede utroskaben og om hvordan hun konfronterede (ex)manden med de “n\u00f8gne” facts. Godt nok imponerende at en s\u00e5dan historie d\u00e6kkes af Australiens DR-TV.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a>Crowne Plaza fik dog sin 5. stjerne, da jeg kunne konstatere, at v\u00e6relset var udstyret med High Speed Internet Access. Waw – “kun” 29 AUD pr. d\u00f8gn for ulimiteret brug af en 100 Mbps linie.<\/p>\n

Nu skulle der surfes – og alle vores feriebilleder skulle uploades til hjemmesiden.<\/p>\n

Fruen var lagt i seng – og minibaren velassorteret.<\/p>\n

Selvf\u00f8lgelig brok – “det larmer, n\u00e5r du \u00e5bner d\u00e5se\u00f8llene”, mumlede fruen halvt i s\u00f8vne.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

<\/h2>\n

31.12.2004<\/h2>\n<\/div>\n
\n
\n

En speciel dag oprandt s\u00e5 endelig – som vi havde haft i baghovedet siden vi ankom til Brisbane 12.12 – vi skulle fejre nyt\u00e5rsaften i sommervarme i Sydney.<\/p>\n

Vi havde ikke planlagt dagen i forvejen – ud over at vi havde en klar forventning til, at vi skulle opleve fyrv\u00e6rkeriet omkring havneomr\u00e5det i Sydney.<\/p>\n

Sommervarmen og solskinsvejret gav dog en klar fornemmelse af dagens forl\u00f8b – travetur mod centrum.<\/p>\n<\/div>\n

<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a> Det blev til et forn\u00f8jeligt gensyn med Coogee Beach, Shark Point, Bronte, Tamarama og sluttelig Bondi Beach.<\/p>\n

1 \u00bd times frisk g\u00e5tur langs strande, klipper og en k\u00e6mpe kirkeg\u00e5rd (fin udsigt, de giver deres d\u00f8de).<\/p>\n<\/div>\n

\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a>Vi bem\u00e6rkede at pigerne havde tabt mindst 40 kg – og teltet var skiftet ud med en lille top – ja, der var endog et par enkelte topl\u00f8se. Sk\u00f8nt – jeg var ved at blive bange for, at det var slut med hunk\u00f8nsv\u00e6sener under 100 kg.<\/p>\n

Vi vidste ogs\u00e5, at str\u00e6kningen Bondi Beach – City ikke s\u00e5dan lige gennemf\u00f8res p\u00e5 g\u00e5ben, s\u00e5 de blev et hyggeligt gensyn til Sydney Buses.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a> Og s\u00e5 var vi der – Operahuset, Harbour Bridge og Circular Quay. Som at komme ind p\u00e5 R\u00e5dhuspladsen og se op ad Str\u00f8get. M\u00e5lrettet drager man mod city, forventningsfuld, sp\u00e6nding i maven. S\u00e5 st\u00e5r man der – \u00f8h, ja, s\u00e5 st\u00e5r man der. S\u00e5 g\u00e5r man lidt op ad Str\u00f8get – n\u00e5, det ligner jo sig selv. Hvor finder vi det f\u00f8rste hyggelige udstr\u00e6kningssted ?<\/p>\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a>Egentlig ret m\u00e5lrettet drog vi mod The Rocks (stadig i havneomr\u00e5det), hvor vi fik bestilt Dream Banquet Menu hos Imperial Peking Restaurant. Slip lige 500 AUD p\u00e5 forh\u00e5nd, s\u00e5 holder vi et bord til jer i aften. Havde han ikke v\u00e6ret kineser, s\u00e5 havde jeg ikke troet ham over en d\u00f8rt\u00e6rskel. Men vi fik pr\u00e6senteret bordet, der skulle v\u00e6re til vores r\u00e5dighed hele aftenen, s\u00e5 igen sled jeg lidt p\u00e5 Diners-kortets magnetstribe.<\/p>\n

Stedet var i \u00f8vrigt nabo til italienerrestauranten, hvor Tina og jeg i 2000 efterlod Netus, da vi i 2000 skulle “bestige” Harbour Bridge. Jo, det havde hele formiddagen var ren nostalgi med minderne tilbage fra april 2000. Og hvor ville det have v\u00e6ret dejligt, om Tina, Rasmus og Bo havde v\u00e6ret i krammeafstand.<\/p>\n

Efter frokost p\u00e5 italiener ved Circular Quay daffede vi “hjem” med Route 373 – “vores” bus. Efter \u00bd dag var vi “hjemme” – og dog, fruen m\u00e5tte til stadighed justeret (hun kan alts\u00e5 ogs\u00e5 fare vild i en telefonboks).<\/p>\n

S\u00e5 var det tid til at \u00e5bne nyt\u00e5rsgaven fra Rasmus. To billetter til musical’en Den eneste Ene, Forum den 16.04.2005 – og et nyt\u00e5rskort, der (endnu en gang) bragte t\u00e5rerne frem i \u00f8jenkrogene. Trods 17.000 KM afstand kunne vi f\u00f8le Rasmus, Tina og Bo – man bliver sgu sk\u00f8r af at v\u00e6re s\u00e5 langt v\u00e6k s\u00e5 l\u00e6nge.<\/p>\n

Vi fik dresset op – de korte bukser blev forl\u00e6nget og sandalerne udskiftet med nogle hyttesko. “Ha’ nu ordentlige sko p\u00e5”, havde kineseren sagt – “ikke for at I skal v\u00e6re dresset proberly, men p\u00e5 grund af alle glassk\u00e5rene.” Og p\u00e5 bedste turistman\u00e9r tog vi bussen ind til city. Nu var den sidste kilometer ned mod Circular Quay sp\u00e6ret for busser og biler, s\u00e5 vi – sammen med en lind str\u00f8m af turister – fik os en p\u00e6n g\u00e5tur.<\/p>\n

Menneskemylderet blev t\u00e6ttere og t\u00e6ttere, og da vi kom frem til selve Circular Quay var menneskem\u00e6ngden bare enorm. Vi skulle passere sm\u00e5 300 meter langs kajen – men umuligt. Halvdelen ville mod \u00f8st og halvdelen mod vest. Resultat – absolut ingen bev\u00e6gelse overhovedet. If\u00f8lge nyhedsudsendelserne s\u00e5 stod vi mere end 500.000 mennesker omkring havneomr\u00e5det – og det var aldeles umuligt at komme frem til kineseren langs kajomr\u00e5det.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
Vi m\u00e5tte “flygte” tilbage – v\u00e6k fra havnefronten – og en st\u00f8rre omvej ned til kineseren.<\/div>\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a>Vi n\u00e5ede frem 2 minutter for 21:00, hvor f\u00f8rste fyrv\u00e6rkeri skulle foreg\u00e5. En flaske champagne – 2 glas – sk\u00e5l – og showet gik i gang. Jo, det var vist det man kan kalde “timet og tilrettelagt”.<\/p>\n

Mr. Fang serverede Salmon, Masako with Madarins Dressing, Stuffed Scallop, Salt & Pepper King Prawns, Chicken Fillet with Garden Greens, Imperial Fried Rice og Mango Pudding.<\/p>\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a>\"\"<\/a>Og efter champagnen delte vi to flasker r\u00f8dvin – jo, vi skulle jo have noget for pengene.<\/p>\n

Efter det f\u00f8rste fyrv\u00e6rkeri kl. 21:00 (vel p\u00e5 Kolding-niveau) fors\u00f8gte jeg at sende en “opvarmnings-sms” til familie og venner – men gsm-nettet var mere end overbelastet, s\u00e5 jeg tror faktisk f\u00f8rst de kom frem efter midnat.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

<\/div>\n
\n
\n

01.01.2005<\/h2>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a>Pr\u00e6cist kl. 00:00 startede et k\u00e6mpe fyrv\u00e6rkeri – jo det var flot – rigtig flot. Der blev vel fyret samme antal tons af, som i K\u00f8benhavn, men meget koncentreret fra 00:00 til ca. 00:15 og meget koncentret omkring Operahuset, Harbour Bridge og Darling Harbour.<\/p>\n

Finalen var et lysorgie over Harbour Bridge – hvilket desv\u00e6rre ikke er s\u00e5 let for en amat\u00f8r at fotografere med et amat\u00f8r-digital-kamera.<\/p>\n

Vi fors\u00f8gte at ringe til n\u00e6rmeste familie og venner – som vel 100.000 af de 500.000 mennesker, der var i havneomr\u00e5det. S\u00e5 det var ikke alene envejskommunikation – vi var mindst 1000 til at dele en enkelt linie til Europa. Forbindelseskvaliteten blev derefter – men mon ikke de h\u00f8rte, vi r\u00e5bte : “Godt nyt\u00e5r”.<\/p>\n

Ved 01-tiden takkede vi p\u00e6nt kineseren for en hyggelig aften og begyndte at vade “op” i City – alts\u00e5 v\u00e6k fra havneomr\u00e5det. En super id\u00e9 som vi desv\u00e6rre ikke var alene om. Fruen var ikke helt frisk (n\u00e5r jeg nu skal v\u00e6re h\u00f8flig). “Du m\u00e5 ikke hele tiden sk\u00e6nke op i mit glas”, beklagede hun. “Jamen k\u00e6re skat, det er jo meget naturligt, at jeg sk\u00e6nker op, n\u00e5r du har t\u00f8mt glasset”, fors\u00f8gte jeg k\u00e6rligt. Den l\u00e6ngere g\u00e5tur – som egentlig blot var et desperat fors\u00f8g p\u00e5 at finde en taxi – blev i \u00f8vrigt i st\u00f8rre og st\u00f8rre grad pr\u00e6get af fruens tissetrang. S\u00e5 jeg scorede 1000 point (jeg har endnu ikke fundet ud af, hvad det kan bruges til), da det lykkedes mig at praje en taxi. Vi lignede s\u00e5dan et nobelt \u00e6gtepar, sagde taxichauff\u00f8ren, da jeg h\u00f8fligt spurgte hvorfor han havde afvist den unge mand, der fors\u00f8gte at kapre ham for n\u00e6sen af os. S\u00e5dan en udtalelse gav fluks 10 AUD i drikkepenge.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a>Tilbage p\u00e5 Crowne Plaza – men nyt\u00e5rsknald havde jeg f\u00e5et nok af, mente fruen.<\/p>\n

Og s\u00e5 har vi et nyt 10.000 AUD-sp\u00f8rgsm\u00e5l. “Er det ikke underligt at fejre nyt\u00e5rsaften s\u00e5 langt v\u00e6k hjemmefra, alene to, p\u00e5 en restaurant og i sommervarme ?”<\/p>\n

Svaret er meget enkelt : “Jo”. Men omvendt er det ogs\u00e5 en oplevelse, som man meget b\u00f8r overveje at give sig selv “once in a lifetime”.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a>Vi sov til 09:30 – hvorefter vi n\u00f8d et k\u00e6mpe australian (bedre end english) breakfast. Klokken rundede nu de 24:00 hjemme i Danmark, s\u00e5 det blev til endnu en gang “Godt nyt\u00e5r” over mobilen, mens vi betragtede de f\u00f8rste 100 badede p\u00e5 Coogee Beach lige foran hotellet. M\u00e5ske det tidspunkt, hvor tidsforskellen mellem sommertid i Sydney og vintertid i Danmark – 10 timer – var mest bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig. Her sk\u00e5lede familie og venner nyt\u00e5r\u00e5ret ind sammen med R\u00e5dhusklokkerne, mens vi var klar til (endnu) en solskinsdag Down Under.<\/p>\n

Det blev til bytur – men uden den store energi. Endnu en gang bes\u00f8gte vi Operahuset – og endnu en gang var det lukket. Mon vi nogensinde f\u00e5r set det indefra ?<\/p>\n

Det blev til havnefront-g\u00e5tur (lige forbi kineseren for forg\u00e6ves at efterlyse fruens paraply – forg\u00e6ves, for JEG havde naturligvis IKKE glemt den – jeg havde blot pakket den ned i kufferten, da vi kom tilbage til hotellet) – og gennem g\u00e5gaden (heldigvis havde de fleste butikker lukket) og til Sydney Tower. Fantastisk 360 graders udsigt over Sydney. Energiniveaum\u00e5leren stod p\u00e5 Low power – s\u00e5 det blev til sen frokost p\u00e5 hotellets snackbar – og en eftermiddagslur.<\/p>\n

Vi oplevede lidt af aftenlivet p\u00e5 Coogee Beach – selv de yngre mennesker syntes at have skruet ned for blusset efter g\u00e5rsdagens udskejelser – og aftensmaden blev erstattet af et par kolde Crown Lager.<\/p>\n

Besse zappede lidt p\u00e5 dummeren, mens morfar ajourf\u00f8rte dagbogen.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

02.01.2005<\/h2>\n<\/div>\n
\n
\n

Oven p\u00e5 g\u00e5rsdagens slapper m\u00e5tte vi jo rigtig turist-opleve Sydney den sidste “rigtige” dag Down Under. Ikke alt for tidlig op – det var jo ferie – det store australske morgenbord – og s\u00e5 “vores” bus til Circular Quay. P\u00e5 (bus)vejen ind til Circular Quay passerer man Kings Cross – Sydney’s “mindre p\u00e6ne” kvarter. En del af de kvindelige “forretningsdrivende” havde nu opgivet at dresse sig op mellem kundem\u00f8derne, s\u00e5 det var noget af en \u00f8jen\u00e5bner, man fik sig p\u00e5 turen.<\/p>\n

Dern\u00e6st f\u00e6rgen til Sidney’s Zoo, hvor vi p\u00e5 t\u00e6t hold ville se alle de australske dyr, vi havde levet sammen med de seneste 3 uger – alts\u00e5 bortset fra fluer og myg, dem havde vi sgu set nok af.<\/p>\n<\/div>\n

<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a>Operahuset ligger straks ved udsejlingen fra Circular Quay – og jeg havde nautrligvis guidet fruen til en udend\u00f8rs siddeplads p\u00e5 agterd\u00e6kket med f\u00f8rste fotoparket. Imponerende bygningsv\u00e6rk – men ogs\u00e5 imponerende mismanagement. If\u00f8lge Turen g\u00e5r til Australien skulle bygningen v\u00e6re projekteret til at koste 7 mio. AUD at bygge, men slutregningen blev 102 mio. AUD. Den danske arkitekt J\u00f8rgen Utzon er meget popul\u00e6r for bygningsv\u00e6rket, men han ragede \u00e5bentbart mere end uklar med bygherrene, for efter sigende skulle han ikke have v\u00e6ret i Sydney siden bygningen kun var halvt opf\u00f8rt. Og dette til trods for, at byen har s\u00f8gt at forliges, ved at tildele Hr. Utzon “Byens n\u00f8gler” i 1998. Han m\u00e5 sgu godt nok v\u00e6ret blevet sur (jeg skrev ikke s\u00e6r, vel ?).<\/p>\n

\"\"<\/a>Jo, vi s\u00e5 skam alle de australske dyr. Koalebj\u00f8rnen, aligatoren, krokodillen og slanger i alle st\u00f8rrelser og farver. Men jeg n\u00e6gtede at fotografere de dovne baster, der ALLE sammen sov. Man b\u00f8r ikke g\u00e5 i zoologisk have omkring middagstid – hele banden sover.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a>De eneste dyr, der stillede op til lidt underholdning, var chimpanserne. Men det er jo ogs\u00e5 det dyr, der er t\u00e6ttere p\u00e5 at v\u00e6re menneske end gorilla. Kun 5 % genetisk forskel til mennesket. Men det m\u00e5 jo s\u00e5 v\u00e6re de 5 %, der g\u00f8r, at vi betaler for at se dem – de betaler ikke for at se os. I \u00f8vrigt var en stor del af haven ved at blive bygget om, men det var lidt sv\u00e6rt at se, om det var nye faciliteter til dyrene, eller om det var nye og st\u00f8rre bespisningssteder.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a>Det smukkeste ved Sidney’s zoo er klart det fantastisk flotte view, der er ind mod city, men vi skulle have lyttet til Tina og i stedet taget til Manly. S\u00e5 havde vi f\u00e5et hele havneindsejlingen fra Tasman Sea at se – og ikke synet af sovende dyr i larmen fra tusindvis af frustrerede unger, der ikke kunne “finde” dyrene (de fleste dyr er jo s\u00e5 veluniformerede, at de forsvinder med omgivelserne, n\u00e5r de ligger stille), samt den halve times k\u00f8 for at k\u00f8be en burger, frites og en cola.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a>N\u00e5h, men tilbage til fastlandet og videre med Sydney Railsways til Town Hall, hvorfra vi p\u00e5 g\u00e5ben drog ned i Darling Harbour. Det var til geng\u00e6ld en meget positiv overraskelse. Det sydede af liv – der var ingen, der sov. Forlystelser, underholdning og restauranter – alle vi bedste udsigt over den del af havneomr\u00e5det. Bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt rent – selv om der var mange mennesker. Men overalt vimsede det med uniformerede reng\u00f8ringfolk, der n\u00e6sten greb det tabte ispapir, inden det faldt til jorden.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a>Og s\u00e5 var det Nick, der underholdte et st\u00f8rre hob med at junglere med nogle drabelige krive, st\u00e5ende p\u00e5 en “pind”, som igen blev holdt af fire tilf\u00e6ldige tilskuere. Ud over den “tekniske” del af showet var han faktisk morsom, indtil han – inden “finalen” – meddelte, at hans eneste indt\u00e6gtskilde var det bidrag, vi “helt naturligt” burde betale, n\u00e5r vi nu forlod pladsen. “Hvor meget skal I betale”, spurgte han sig selv, “ja, en 5-dollar vil da v\u00e6re passende, men har I kun r\u00e5d til 1 eller 2 AUD, s\u00e5 kan det da ogs\u00e5 accepteres, bare det ikke bliver s\u00f8lvm\u00f8nter” (Forklaring : s\u00f8lvm\u00f8nter er Cents, 100 cents = en AUD). Det var godt nok under min humort\u00e6rskel, s\u00e5 vi daffede af – sammen med ca. 50 andre. Det blev da ogs\u00e5 til humor for den unge mand. “Se dem, der lusker af nu, de har ikke r\u00e5d til at betale en dollar”, bem\u00e6rkede han, og hoben fik sig et halvdyrt grin.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n

“Bonder\u00f8v”, t\u00e6nkte jeg, “nu spederer jeg lige 150 AUD p\u00e5 en l\u00e6kker frokost med en flaske k\u00f8lig hvidvin til”. Tag den. Og mens fruens k\u00e6mpede sig igennem en Western Australian Goldband Snapper-filet, n\u00f8d jeg den l\u00e6kreste Baramondi-filet. Ikke et eneste ben – s\u00e5 er fisk bare supert. Den hyggelige frokost blev afsluttet med Flat White og Cappuchino – jo, Hr. og fru Andersen f\u00f8rte sig frem i Darling Harbour.<\/p>\n

Dern\u00e6st g\u00e6stede vi Sydney Seaworld – to store akvarier (hvor du g\u00e5r i r\u00f8r under vandet, s\u00e5 du har fisk bogstaveligt talt rundt om dig) – og en masse mindre. Vi koncentrerede os (igen) om de australske dyr, og betragtede med lidt mylder i maven nogle gevaldige hajer, som stak snuden lige frem i hovedet p\u00e5 os. Afslutningsvis g\u00e6stede vi deres s\u00e6rlige afdeling for Great Barrier Reef, hvor vi ligesom fik navneskilte p\u00e5 mange af de fisk, som vi havde tjattet med oppe ved Cairns.<\/p>\n<\/div>\n

<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a> \"\"<\/a>Jeg lokkede fruen p\u00e5 en lidt l\u00e6ngere g\u00e5tur – m\u00e5lbevist for at finde Hard Rock Cafe. Man har jo ikke ligesom v\u00e6ret i en storby, hvis man ikke har bes\u00f8gt byens Hard Rock. Ventetiden p\u00e5 en time blev sl\u00e5et ihjel med to Bondi Bandits og s\u00e5 serveredes The Original BLT’s og to fad\u00f8l.<\/p>\n<\/div>\n

<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a>Godt m\u00e6tte og umattede prajede vi en taxi og daffede hjem. En hurtig godnat\u00f8l p\u00e5 sengekanten og sidste updates fra SkyNews – og s\u00e5 godnat-ole.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

03.01.2005<\/h2>\n<\/div>\n
\n
\n

S\u00e5 oprandt afrejsedagen – ja man fristes til at sige “endeligt”. For det har godt nok v\u00e6ret en dejlig, lang ferie, men dermed er gl\u00e6den ved at skulle hjem igen jo ogs\u00e5 vokset. S\u00e5 det tilbagevendende sp\u00f8rgsm\u00e5l, n\u00e5r en ferie er slut : “Kunne du t\u00e6nke dig, at blive en uge mere ?” – “Nej tak”. Vi mennesker er nu ret smart indrettet.<\/p>\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a>Den sidste formiddagspromenade langs Coogee Beach – det sidste solstrejf skulle opfanges – inden vi skulle tjekke ud ud kl 12:00. SMS til Rasmus – om 30 timer er vi hjemme. Han gl\u00e6der sig helt enormt til vi kommer hjem, g\u00f8r han. Og han gl\u00e6der sig til verdens st\u00f8rste nyt\u00e5rskram, g\u00f8r han. Det bliver HELT vildt.<\/p>\n<\/div>\n

<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n

\"\"<\/a>P\u00e5 bedste australsk man\u00e9r blev sidste m\u00e5ltid en oz burger, en cheese burger, frites og sprite fra McDonalds. Vi var dog s\u00e5 avancerede, at vi indtog m\u00e5ltidet p\u00e5 en b\u00e6nk p\u00e5 “strandpromenaden”.<\/p>\n

S\u00e5 taxi til lufthavnen med en meget “sj\u00e6lden” taxichauff\u00f8r. Han spillede klassisk musik og fl\u00f8jtede lystigt i akkompagnement.<\/p>\n

SQ222 leaving Sydney – lettere forsinket. F\u00f8rst var der en passager, som havde glemt et eller andet, s\u00e5 d\u00f8ren m\u00e5tte gen\u00e5bnes og gaten k\u00f8res frem p\u00e5ny, og dern\u00e6st havde kaptajnen “et lille problem med en af motorerne” – “men det tager kun 5 minutter”, s\u00e5 lidt mumlen og “radiosnak”, hvorefter han skyndte sig at afslutte med “Tak fordi De valgte Singapore Airlines”. Ret betryggende !<\/p>\n

7:13 timer til Singapore – blot 6.298 KM – og s\u00e5 er man ikke en gang halvvejs – nej, der er sgu godt nok langt mellem K\u00f8benhavn og Sydney.<\/p>\n

Endnu en gang valgte fruen midters\u00e6det, s\u00e5 hun fik en fyr p\u00e5 begge sider, og endnu en gang lagde fyren ved siden af sig til at sove. Men sovende mennesker har det med at fylde noget mere, mente fruen, s\u00e5 der var nogen uro undervejs, mens jeg fors\u00f8gte at koncentrere mig om Casablanca med Humphrey Bogart og Ingrid Bergman.<\/p>\n

Teo Oiao Yan (fint efternavn – jeg er sikker p\u00e5, at det udtales Jan) var min s\u00f8de “private” stewardesse, og jeg spottede, at hvis man bestilte Bloddy Mary, s\u00e5 skulle hun helt ned p\u00e5 kn\u00e6. Bloddy Mary – ja, s\u00e5 blev det jo australsk lidt endnu.<\/p>\n

Normalt synes jeg, at airconditioneringen p\u00e5 s\u00e5dan en Jumbo-jet er udm\u00e6rket, men her blev det godt nok overmandet af en storlumrende gut eller gutinde. Det var godt nok belastende, men vi kunne ikke udpege synderen. S\u00e5 var han\/hun sgu blevet vist ud.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

Vi ankom til Singapore kl. 22:00 Singapore tid – 01:00 Sydney tid. Vigtigste opgave var at f\u00e5 genopladet batterierne – alts\u00e5 dem p\u00e5 min ThinkPad, men ak, fruens t\u00e5lm\u00e5dighed oph\u00f8rte efter kun \u00bd time, hvilket kun – da jeg jo ivrigt brugte computeren samtidig – medf\u00f8rte opladning til 1 times brug. Men s\u00e5 fik jeg i \u00f8vrigt ogs\u00e5 “hul igennem” p\u00e5 min tr\u00e5dl\u00f8se internetaccess. Oh, what a feeling. Jeg m\u00e5tte straks skrive til IT-chefen – var jeg ikke bare dygtig ?<\/p>\n

Et par hastige sms’er til Rasmus og Tina. Jo, nu kommer vi alts\u00e5 hjem. Vi mangler lige en lille flyvetur, s\u00e5 kommer vi sm\u00e5grinende ud gennem tolden i ankomsthallen. Ja, billedet stod knivskarpt p\u00e5 nethinden. Mon det blev til en lille t\u00e5re ? – hold k\u00e6ft, hvor bliver man sentimental p\u00e5 ens gamle dage. Man skulle tro vi havde v\u00e6ret v\u00e6k en hel m\u00e5ned.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

04.01.2005<\/h2>\n<\/div>\n
\n
\n

00:00 Ja, vi er alts\u00e5 nu Singapore tid. Nu efterh\u00e5nden forvirret, men p\u00e5 et vist internationalt plan. 03:00 Sydney-tid – er der noget sige til, at man er tr\u00e6t. 17:00 Dansk tid – far passer Rasmus, mens mor er p\u00e5 arbejdet. Lige f\u00e5et et sms fra Tina. Hun henter os i lufthavnen og holder dagen fri. What a girl.<\/p>\n

SQ 352 departing 01:00 Singapore tid. Afstand til K\u00f8benhavn lige knap 10.000 KM, men nu vil kaptajnen have 12 \u00bd time til at flyve hjem, en halv time mere end ud. OK, det g\u00e5r jo ogs\u00e5 opad. Fruen f\u00e5r yderpladsen – hun skal jo tisse 5 gange i l\u00f8bet af natten. Jeg f\u00e5r mig en 7 timers s\u00f8vn – s\u00e5 (u)behagelig, som den nu kan v\u00e6re siddende i en Boing 777. Og selvf\u00f8lgelig dr\u00f8mmer jeg om en vellykket n\u00f8dlanding in the middle of nowhere, hvor mor ringer og sp\u00f8rger om vi var ombord p\u00e5 det fly, hun i TV havde h\u00f8rt om, var styrtet ned. Ja, midt inde i Tibet er der alts\u00e5 GSM-d\u00e6kning. Nej, jeg er stadig ikke bange for at flyve.<\/p>\n

Video on demand et lidt af et hit. Endelig er man fri for at sidde og glo p\u00e5 en d\u00f8d syg romance, men kan egenh\u00e6ndigt v\u00e6lge mellem action, drama, thriller eller romance. ‘We don’t live here anymore’ var for kedelig, mente fruen, hvorimod ‘Wimbledon’ var “s\u00f8d” – “jeg fik en klump i halsen” – og helten vandt selvf\u00f8lgelig til sidst. Jeg hyggede mig med ‘Runaway Jury’ med John Cusack, Gene Hackman og Dustin Hoffman (selv om jeg for ikke s\u00e5 forf\u00e6rdelig l\u00e6nge siden havde set den p\u00e5 TV).<\/p>\n

Vi havde heldigvis efterladt pruttekarl(a) i Singapore, s\u00e5 for det meste var luften af rimelig kvalitet. Jeg undrer mig dog (igen) over, hvorfor det skal v\u00e6re s\u00e5 pissekoldt, at man skal sidde med t\u00e6pper op over \u00f8rerne, for ikke at f\u00e5 lungebet\u00e6ndelse.<\/p>\n

Og s\u00e5 kom det endelig i h\u00f8jtaleren : “Hej, det er kaptajnen. Vi n\u00e6rmer os nu K\u00f8benhavn. Vejret er overskyet, det regner, temperaturen er 7 grader.” Og her havde vi ventet at komme hjem til et sned\u00e6kket land, hvor isbj\u00f8rnene g\u00e5r rundt i gaderne. En sidste “Tiger” (udm\u00e6rket \u00f8l fra Singapore) og update p\u00e5 computeren – batteriniveauet nu faretruende nede p\u00e5 8 %. Fruen fik lige en billed-opfrisker af Rasmus – vi var klar.<\/p>\n<\/div>\n

<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a>Det var Rasmus – og Tina og Bo – ogs\u00e5. Var han bare lige glad for at se os ? Ja, det var han. Var vi bare glad for at se ham ? JA, det var vi. Og vi var rigtig glade for s\u00e5dan at blive hentet.<\/p>\n

Hjem til veld\u00e6kket morgenbord – spegep\u00f8lse og leverpostej.<\/p>\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a>\"\"<\/a>Turen Down Under var slut – vi var tilbage p\u00e5 Bregnevej. Tilbage med dagbog, billeder og minder fra en kanonstor, dejlig oplevelse. Vi fik daset, oplevet og oset. Vi oplevede natur, fredede nationalparker (b\u00e5de over og under havets overflade), mennesker og storbyer. Vi har v\u00e6ret langt v\u00e6k fra debet og kredit – rigtigt langt v\u00e6k. En super dejlig “sommer”ferie – batterierne skulle v\u00e6re ladet op.<\/p>\n<\/div>\n

Og s\u00e5 f\u00e5r du lige alle billederne her igen – klik her<\/a>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Forord Endelig fik vi os taget sammen. Efter 3 gange et \u00e5rs uds\u00e6ttelse fik vi kontraheret med Singapore Airlines, Grand Chancellor, Brisbane, Maui Rentals, Qantas, Outback Pioneer Hotel, Ayers Rock Resort og Crowne Plaza Coogee Beach, Sydney. Jo, den er god nok. Destination : Australien – Down under – jul og nyt\u00e5r i tropisk varme. … <\/p>\n

L\u00e6s videre “2004 Australien”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":5,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39],"tags":[],"class_list":["post-395","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-2004-australien"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/395","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/5"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=395"}],"version-history":[{"count":82,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/395\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7141,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/395\/revisions\/7141"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=395"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=395"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=395"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}