{"id":696,"date":"2009-12-11T00:00:56","date_gmt":"2009-12-10T23:00:56","guid":{"rendered":"http:\/\/localhost\/?page_id=696"},"modified":"2022-10-30T17:32:40","modified_gmt":"2022-10-30T16:32:40","slug":"2009-australien","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/anetteogjan.dk\/?p=696","title":{"rendered":"2009 Australien"},"content":{"rendered":"
\n
\n

11.12.2009<\/h2>\n<\/div>\n

S\u00e5 fik vi pakket t-shirts og korte bukser til \u00e5rets juletur ‘down under’. Utroligt at s\u00e5 lidt kan veje s\u00e5 meget. 46 kg – men if\u00f8lge fruen skyldes det v\u00e6gten af Rasmus’ julegaver. Jeg er nu sikker p\u00e5, at vi ville have undg\u00e5et overv\u00e6gt, hvis fruen havde indskr\u00e6nket sine toilettasker (ja, det er flertal) til tandb\u00f8rste, tandpasta og en enkelt deodorant.<\/p>\n

Inge og Marius samlede os op p\u00e5 Bregnevej kl. 18:00 og det blev lige til en enkelt glas ‘farvel-og-god-ferie-r\u00f8dvin’. Vi dobbelttjekkede lige trafikken og situationen i og omkring lufthavnen, men det var ingen tegn p\u00e5 kaos som f\u00f8lge af officielle eller uofficielle deltagere p\u00e5 den igangv\u00e6rende klimakonference. Sidstn\u00e6vnte er min betegnelse for s\u00e5kaldte ‘aktivister’, der efter sigende skulle tale for en god sag p\u00e5 en ganske upassende m\u00e5de. Snart kan de tale rigtig meget sammen i s\u00e6rlige ‘aktivistbure’ p\u00e5 Retortvej i Valby. S\u00e5 det blev til limousine-service til terminal 3.<\/p>\n

Jeg havde netop med en vis gl\u00e6de konstateret, at f\u00f8rste del af flyturen til Melbourne skulle foreg\u00e5 med SAS. Vi havde fundet de billigste priser med Air China, s\u00e5 vi var lige som forberedt p\u00e5 st\u00e5pladser og en sk\u00e5l ris. Men turen K\u00f8benhavn – Beijing, 7.200 km skulle vise sig at v\u00e6re med en forholdsvis ny Airbus A343 fra SAS. Ved check-in blev vi p\u00e5 s\u00e6dvanlig vis opfordret til ‘g\u00f8r-det-selv’, men Air China var vist lidt for avanceret for SAS’ automater. Eller var det omvendt? Vi fik i stedet en venlig personlig betjening, og jeg fors\u00f8gte p\u00e5 bedste vis at distrahere SAS-medarbejderen med historier om Rasmus’ julegaver, fruens toilettasker og registrering af bonuspoint, s\u00e5 han fik sat ‘heavy weight’-m\u00e6rkater p\u00e5 begge kufferter men glemte alt om at opkr\u00e6ve betaling for overv\u00e6gt. Vi fik ogs\u00e5 charmeret os 10 r\u00e6kker l\u00e6ngere frem i flyet, men desv\u00e6rre var vi uopm\u00e6rksomme p\u00e5, at det blev til 2 midterpladser i den midterste r\u00e6kke med 4 s\u00e6der.<\/p>\n

Fruen blev inviteret p\u00e5 b\u00f8f og r\u00f8dvin i terminal 2’s Hereford Beefstouw – s\u00e5 det begr\u00e6nsede jo heldigvis tiden til taxfree- og \u00f8vrig shopping. M\u00e5ske er b\u00f8f og r\u00f8dvin ikke den bedste forberedelse til en flyvning hen over natten p\u00e5 9 timer? Vi fik dagens motion med rask kapgang til C38, hvor boarding var ved at v\u00e6re afsluttet og de sidste to s\u00e6der 27D og 27E ventede p\u00e5, at vi skulle plante os og sl\u00e5 r\u00f8dder.<\/p>\n

Datoen skiftede til den 12.12 omkring St. Petersborg.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

12.12.2009<\/h2>\n<\/div>\n

Et d\u00f8gn har som bekendt 24 timer, men alligevel fik vi kun godt 15 timer ud af den 12.12. Nu er flys\u00e6der jo ikke verdens bedste senge, s\u00e5 det var ganske udm\u00e6rket, at dagen var kort og at vi p\u00e5 et d\u00f8gn fik mulighed for to gange nattes\u00f8vn.<\/p>\n

Ved ankomsten til Beijing blev vi m\u00f8dt er en (n\u00e6sten) personlig guide, der f\u00f8rte os tv\u00e6rs igennem terminalbygningen for at vi kunne checkin hos Air China til turen Beijing – Melbourne. Alt i Beijing lufthavn virker totalt tjekket og styret, men ikke desto mindre fik den s\u00f8de, lille lynkineser os ‘bagl\u00e6ns’ gennem security control og frem til checkin i den helt modsatte ende af terminalbygningen. Efter vores noget indelukkede oplevelse p\u00e5 de to midters\u00e6der i SAS-maskinen var vi enige om, at om det s\u00e5 skulle v\u00e6re p\u00e5 sidste r\u00e6kke, s\u00e5 ville vi foretr\u00e6kke den, hvis vi kunne f\u00e5 to s\u00e6der i en af yderr\u00e6kkerne. Med 58 r\u00e6kker var der jo lidt at tage af, og med vores ‘langt-fra-business-billetter’ fik vi charmeret os frem til r\u00e6kke 57, hvor vi til stor gl\u00e6de fik tildelt s\u00e6de A og C (B fandtes ikke p\u00e5 r\u00e6kke 57).<\/p>\n

Efter checkin blev vi guidet videre – igen uden om de ‘officielle kanaler’ til en ‘immigration control’, der st\u00e6digt – men absolut venligt – forklarede os, at vi skulle registreres med midlertidigt ophold i Kina, da n\u00e6ste flystr\u00e6kning fra Beijing til Shanghai var en indenrigsflyvning. Vores personlige guide fik som afskedssalut lige bem\u00e6rket, at vi nok ikke skulle bev\u00e6ge os uden for den planlagte metrotur fra terminal 3 til terminal 2, da tiden var knap og da det nationale computersystem forventede os ‘meldt ud’ inden for en meget begr\u00e6nset tid.<\/p>\n

Trods det fuldautomatiske metrosystem mellem terminalerne holdes der fint gang i besk\u00e6ftigelsen. En helt statsautoriseret kontroll\u00f8rkontrollant anviser med store armbev\u00e6gelser, hvorn\u00e5r man m\u00e5 g\u00e5 ind i et tog og hvilket udgang, man skal anvende, n\u00e5r man g\u00e5r ud. Jeg ved ikke, om kineserne pr\u00f8ver at g\u00e5 ind i et tog, der ikke er kommet endnu eller om de voldeligt fors\u00f8ger at \u00e5bne d\u00f8rene i den modsatte side af der, hvor d\u00f8rene \u00e5bnes automatisk, n\u00e5r toget er stoppet ved endestationen.<\/p>\n

Inden midnat efter ca. 3 timers flyvning og knap 1.100 km n\u00e5ede vi Shanghai, hvor ‘showet’ indenrigs\/udenrigs blev afspillet i modsat r\u00e6kkef\u00f8lge. Denne gang havde vi dog ikke nogen personlig guide, men vi var to ud af et par hundrede, der p\u00e5 bedste skoleturman\u00e9r fulgte en ny lynkineser rundt i to af Shanghais terminalbygninger. Det virker sgu noget omst\u00e6ndigt med en mellemlanding, der umiddelbart mest synes at v\u00e6re for at tanke flybenzin. Vi kunne dog konstatere, at en del yderligere passagerer skulle med fra Shanghai til Melbourne, da de forholdsvis mange ledige s\u00e6der p\u00e5 turen fra Beijing til Shanghai nu blev fyldt op.<\/p>\n

Straks efter take-off kunne jeg konstatere, at vi nu havde v\u00e6ret b\u00e5de i Beijing og i Shanghai. Bortset fra guiderundvisningerne i de to lufthavne, var der ikke noget rigtigt at skrive hjem om. Og med bes\u00f8g i to af Kinas st\u00f8rste byer, havde jeg s\u00e5 f\u00e5et vist fruen de meste af Kina.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

13.12.2009<\/h2>\n<\/div>\n

Sidste str\u00e6kning var ogs\u00e5 den l\u00e6ngste: Shanghai – Melbourne 8.050 km og en flyvetur p\u00e5 11 timer. Det er godt nok lang tid – ogs\u00e5 selv om udvalget er film er alsidigt og en god del af tiden g\u00e5r med endnu en nattes\u00f8vn.<\/p>\n

De fleste passagerer er noget klat\u00f8jede efter s\u00e5dan en flyvetur, men alligevel kan det godt undre mig, at man kan blive s\u00e5 ‘turistet’, at nogen overser ankomst-kontrollens store ta’- film-forbudt-skilte, og andre fors\u00f8ger at stille ekstraordin\u00e6r ‘h\u00e5ndbagage’, som f.eks. fladsk\u00e6rme uden om opmarcheringsgangene helt frem til ‘fordelingspunktet’ og s\u00e5 selv traske turen igennem den lange k\u00f8. En 125 kg Aussie stod n\u00f8gternt og beskuede os alle, og da f\u00f8rstn\u00e6vnte endelig kom forrest i k\u00f8en, blev hun stoppet og beordret til at slette hele den dvd, der sat i kameraet. Jeg er ikke sikker p\u00e5, at hun slettede mere end den ‘forbudte’ sekvens, men hun fik godt nok r\u00f8de \u00f8rer. Sidstn\u00e6vnte fik sig ogs\u00e5 en overraskelse, da fladsk\u00e6rmen var pist borte, da han endelig n\u00e5ede igennem k\u00f8en. Aussie s\u00e5 helt uskyldig ud og n\u00e6vnte, at man da naturligvis ikke kunne efterlade bagage uden opsyn. Kinesermanden anede ikke sine levede r\u00e5d, og det blev ikke bedre, da Aussie ‘fandt’ pakken men forklarede, at han s\u00e5 m\u00e5tte g\u00e5 igennem k\u00f8en igen og denne gang b\u00e6rende med fladsk\u00e6rmen. Ja, velkommen til Australien.<\/p>\n

Vores problem var hverken ulovlig fotografering eller efterladen bagage. M\u00e5ske var det endnu v\u00e6rre. Men besses medbragte rugbr\u00f8d og risengryn blev heldigvis ikke spottet, og fruen kunne se helt uskyldig ud, for hun forstod ganske enkelt ikke, hvad Customs Control spurgte efter.<\/p>\n

S\u00e5 manglede vi jo lige en smuttur fra lufthavnen til udlejningsfirmaet, hvor vores rullende hjem for de n\u00e6ste 14 dage gerne skulle st\u00e5 fuldtanket og nyvasket. Ikke den store udfordring at stille sig i en taxi-k\u00f8 og f\u00e5 tildelt en af de ‘autoriserede’ gule Melbourne-taxis. Mente vi. Og dog. En somalier taxachauff\u00f8r, der ikke kunne finde noget som helst uden sin gps’er, blev ved at sp\u00f8rge om, hvilken forstad vi skulle ud til. Hvor skulle jeg vide det fra? Jeg havde et fint kort over byen og med udlejningsfirmaet indtegnet. Men chauff\u00f8ren lignede en, der s\u00e5 et bykort for f\u00f8rste gang. F\u00f8rst efter hj\u00e6lp fra en kollega – og efter at jeg havde fundet adressen, som kunne genkendes p\u00e5 gps-en, turde han forlade lufthavnsomr\u00e5det.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a>Han demonstrerede yderligere mangel p\u00e5 forst\u00e5else for den civiliserede del af verden, da han efter turen var afsluttet og jeg havde afregnet med en p\u00e6n sum ‘tips’ blev stoppet efter at have k\u00f8rt 20 meter. \u00c5rsagen var, at udlejningsfirmaet if\u00f8lge lejekontrakten skulle refundere udgiften for k\u00f8rslen fra lufthavnen. Han enten kunne ikke eller ville ikke forst\u00e5, at udlejningsfirmaet skulle bruge en kvittering. Kommunikationen blev f\u00f8rt af medarbejderen fra udlejningsfirmaet, s\u00e5 den manglende forst\u00e5else skyldes ikke mine begr\u00e6nsede sprogevner. Det tog 5 minutter, inden han modvilligt skrev p\u00e5 en kvittering.<\/p>\n

Det er altid med lidt mavekneb man m\u00f8der frem 16.000 km v\u00e6k hjemmefra og forsigtigt sp\u00f8rger om de skulle have en campervan, der st\u00e5r og venter p\u00e5 en. Men jo, vi stod i systemet, og en Spirit Grande blev k\u00f8rt frem til en demonstration af diverse teknik. Min gl\u00e6de over at reservationen fungerede og jeg blot skulle vise mit k\u00f8rekort og lade computeren afl\u00e6se magnetstriben p\u00e5 VISA-kortet (just in case :-)) overskyggede min skuffelse over, at den fremviste camper syntes noget mindre end, hvad jeg havde forventet. Fruen havde ikke f\u00f8lt de samme udfordringer, s\u00e5 hendes fokus var knivskarpt. “Skat, hvor er toilettet?”<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a>D\u00f8d og pine – nu var det frem med bedet\u00e6ppet og VISA-kortet. Alternativet ville givet have v\u00e6ret, at jeg havde skulle holde 14 dages camperferie alene, mens fruen ville have indlogeret sig p\u00e5 et 5-stjernet hotel og bedt Rasmus og Tina komme med f\u00f8rst mulige fly fra Ayers Rock. Ingen tvivl om at min voucher udviste en Spirit Grande og ingen tvivl om, at jeg var overbevist om, at jeg har bestilt nummeret st\u00f8rre med toilet. Prisen jeg havde betalt hjemmefra matchede ogs\u00e5 sidstn\u00e6vnte, men som n\u00e6vnt udviste min voucher noget ganske andet.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

Heldigvis havde udlejningsfirmaet en ledig camper i den ‘rigtige’ st\u00f8rrelse, s\u00e5 jeg slap lige 640 AUD. Det bliver givet en udfordring, n\u00e5r jeg kommer hjem, at f\u00e5 kradset pengene ud af den agent, jeg via internettet havde booket og betalt camperen igennem.<\/p>\n

Servicemedarbejderen havde forst\u00e5else for mine frustrationer over at have betalt for en ‘maxi’ og s\u00e5 kun have en voucher – og reservation – p\u00e5 en ‘mini’, s\u00e5 han fandt den absolut nyeste Mercedes, de havde st\u00e5ende ledig. Ny model – k\u00f8rt under 30.000 km – og med aircondition og barbeque-grill. Begge dele ekstra luksus, som skulle vise sig at v\u00e6re ‘livsn\u00f8dvendige’.<\/p>\n

\"\"<\/a>Vi var enige om, at den enkleste vej til frokost var tilbage til den McDonalds, vi havde passeret p\u00e5 vej ud til udlejningsfirmaet. Det blev til en times sightseeing i Melbournes sydvestkvarter. Den McDonalds, vi havde set, var blevet revet ned, og sydvestkvarteret m\u00e5 v\u00e6re det omr\u00e5de i en storby, hvor der per kvadratkilometer er f\u00e6rrest McDonalds. Total udsultede og dehydrerede svimlede vi ind hos den ‘Gyldne m\u00e5ge’ og slugte en Mcetellerandet og skyllede en stor cola ned.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a>Fordelen ved den store sightseeing var, at vi klart viste, hvordan vi skulle finde ud af byen i retning mod Adelaide. Vi planlagte f\u00f8rste stop til Ballarat, som l\u00e5 ca. 150 km fra Melbourne. Undervejs fik provianteret ‘grundforsyning’ af mad og drikkevarer. Ja, nu var campingferien rigtig startet.<\/p>\n

Det var campingferieproblemerne s\u00e5 ogs\u00e5. ‘Landstikket’ fungerede ikke, men jeg orkede ikke at agere handyman. Et d\u00f8gn p\u00e5 batteri kunne den vel nok klare, hvis vi begr\u00e6nsede str\u00f8mforbruget til k\u00f8leskab og et enkelt loftlys.<\/p>\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a>Vi var ogs\u00e5 godt tr\u00e6tte af dagens strabadser, s\u00e5 efter lidt aftensmad og 3 – 4 glas r\u00f8dvin beh\u00f8vede vi slet ikke lys.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

<\/div>\n
\n
\n

14.12.2009<\/h2>\n<\/div>\n

Om det skyldes at vi gik tidligt i seng, eller om det bare var fordi, vi n\u00e6sten ikke kunne vente til at m\u00f8des med Rasmus, Bo og Tina, ved jeg ikke, men vi v\u00e5gnede allerede ved 6-tiden. Det kan ogs\u00e5 v\u00e6re det skyldes temperaturen, som vi absolut ikke havde forventet i det ellers sommerklare Australien. Termometret viste inde 14 grader, s\u00e5 meget mere end 10 grader tror jeg ikke der var udend\u00f8rs. Til s\u00e5dan en 2 personers ‘luksuscamper’ medf\u00f8lger 2 lagener, 2 hovedpuder men kun 1 dyne, som vel til geng\u00e6ld godt kunne betegnes som en 1\u00bd-mands-dyne. Vi har aldrig dyrket det at dele en dyne, hvilket fruens adf\u00e6rd i l\u00f8bet af natten tydeligt bar pr\u00e6g af. Efterh\u00e5nden som natten skred frem, havde fruen mere og mere dyne og jeg p\u00e5f\u00f8rt mig mere og mere t\u00f8j.<\/p>\n

Dagens planlagte tur gik fra Ballarat til Adelaide – en str\u00e6kning p\u00e5 ca. 650 km. Da vi kom uden for byen og rumlen fra motor og d\u00e6k begyndte at virke bekendt, t\u00e6nkte vi begge tilbage p\u00e5 tidligere campingferier.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a>Hvad var s\u00e5 mere naturligt end igen at stemme ud i vores helt egen ‘campersang’ “On the road again”. F\u00f8rste tekstlinje og melodi er vist ret ‘\u00e6gte’, men de n\u00e6ste ‘la-la-la-linjer’ samt tonerne hertil er vores helt egne.<\/p>\n

On the road again
\nLa-la-la-la-la-la-la-la
\nLa-la-la-la-la-la-la-la
\nLa-la-la-la-la-la-la-la-lah-la-la
\nOn the road again<\/p>\n

Jeg kan ikke lige skrive noderne, men den er en rigtig ‘\u00f8reh\u00e6nger’ og man l\u00e6rer hurtigt teksten.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n

De ca. 650 km af A8 og A1 g\u00e5r gennem en varieret landskab med nogle mega kornmarker. Ja mega er n\u00e6sten en underdrivelse. Markerne er ind i mellem s\u00e5 store, at du ikke kan se enden af dem, selv om vejen ligger lidt h\u00f8jere end marken. Stort set ingen marker er under 1 kvadratkilometer og der g\u00e5r ofte 20 – 25 km imellem at man kan skimte et hus.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

L\u00f8bende advarer skilte ved vejen mod at k\u00f8re, hvis man er tr\u00e6t. Forst\u00e5eligt nok for de lige str\u00e6kninger er godt nok s\u00f8vndyssende. Som nyankommet turist, der helt uvant k\u00f8rer i den ‘forkerte’ side og med k\u00e6mpe modk\u00f8rende trucks, der ikke synes at have en hastighedsgr\u00e6nse at tage hensyn til, er man dog rimelig t\u00e6ndt hele tiden.<\/p>\n

Trods gentagne fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00e5 fruen til at overtage k\u00f8rslen var jeg eneste chauff\u00f8r. Nok ogs\u00e5 godt det samme, hvis skulle n\u00e5 frem til familien Stampe, inden vi skulle hjem til Danmark igen.<\/p>\n

\"\"<\/a>S\u00e5 jeg holdt str\u00e6kkeben-\/tissepause for hver ca. 1 – 1\u00bd time. De fleste pauser var p\u00e5 de dertil indrettede ‘powernap-sites’, som ligger med ca. 10 km mellemrum. Der var da ogs\u00e5 enkelte byer, vi passerede igennem, s\u00e5 det blev til den f\u00f8rste australske ‘pie’ ved en ‘Texas-salloon-lignende’ kaffebar.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n

Efter godt 7 timers k\u00f8rsel k\u00f8rte vi ind i Adelaides forst\u00e6der. Tydeligt at registrere hvor sent og hvor hurtigt byen har udviklet sig. Stort set alle veje g\u00e5r parallelt og vinkelret p\u00e5 hinanden. Kun afstandene snyder lidt fra ens normale opfattelse af m\u00e5leforhold p\u00e5 et bykort. Fruen skulle v\u00e6re navigat\u00f8r, og det gik ogs\u00e5 udm\u00e6rket, s\u00e5 l\u00e6nge vi k\u00f8rte ligeud. Mindre heldigt n\u00e5r vi skulle dreje. For fruen er endnu ikke helt sikker p\u00e5, at h\u00f8jre er der hvor tommelfingeren sidder til venstre. Nu havde jeg heldigvis selv en vis fornemmelse af, hvor campingpladsen l\u00e5 i forhold til lufthavn og havet, s\u00e5 flere gange k\u00f8rte jeg direkte modsat den anviste retning. Ganske fornuftigt for p\u00e5 den m\u00e5de fandt vi den hurtigste vej frem til Big 4 (Ih hvor jeg hader det navn) campingpladsen. En af de bedre af slagsen – med alle faciliteter i top og direkte adgang til strand.<\/p>\n

Jeg havde fortsat problemer med ‘landstikket’, og da temperaturen i l\u00f8bet af dagen var steget til omkring 30 grader, var jeg lige ved at koge over, da fruen interesseret, men absolut uden evner til at l\u00f8se problemet p\u00e5 meget n\u00e6rt hold skulle f\u00f8lge min fejls\u00f8gning. Jeg m\u00e5tte forvise hende fra camperen – hvilket mindede os begge om episoder fra Anderstina, hvor der absolut kun er plads til en enkelt p\u00e5 og omkring skibet. Uden helt at forst\u00e5, hvori og hvad fejlen bestod af, og efter jeg b\u00e5de havde genset instruktionsvideo og s\u00f8gt total ubrugelig hj\u00e6lp fra udlejningsfirmaets d\u00f8gnservice, kom der pludselig gang i laderen og camperen var nu k\u00f8rende med almindelig vekselstr\u00f8m til aircondition og str\u00f8mforsyning til computeren. Smilet kom igen frem i mine \u00f8jne, og jeg inviterede straks fruen p\u00e5 restaurant.<\/p>\n

Restaurant var nok en lidt overdreven betegnelse for campingpladsens caf\u00e9, men p\u00e5 det tidspunkt kunne vi have nydt en indt\u00f8rret pie eller en mikroopvarmet pizza. Bad luck – caf\u00e9en lukkede kl. 20:00 og klokken havde sneget sig frem til 20:15. Vi fik anvist 2 restauranter 10 minutters gang fra campingpladsen, men ogs\u00e5 her ville Steff-Houlbergs p\u00f8lsevogn p\u00e5 R\u00e5dhuspladsen havde f\u00e5et flere kokkehuer. Mindst utiltalende var en Fish & Chips nede ved stranden, og jeg blev da ogs\u00e5 helt euforisk, da menutavlen viste for\u00e5rsruller. Vi bestilte helt vildt 4 store for\u00e5rsruller og en bakke pommes frites, som vi bragte med tilbage til camperen og indtog godt hjulpet af Hardys Carbenet Sauvignon. Hvad jeg ikke helt var klar over – men s\u00e5 jeg kunne konstatere hele natten – s\u00e5 var der tale om for\u00e5rsruller med fiskefars. Ikke just en fiskedelikatesse.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

15.12.2009<\/h2>\n<\/div>\n

S\u00e5 n\u00e6rmede vi os. Tirsdag skulle v\u00e6re ‘storegensynsdag’ og vi skulle k\u00f8re nordp\u00e5 Adelaide – St. Augusta ca. 300 km, mens familien Stampe skulle komme nordfra Coober Pedy ca. 600 km.<\/p>\n

\"\"<\/a>\"\"\"\"I l\u00f8bet af formiddagen steg temperaturen til 39 grader, s\u00e5 nu fik vi da rigtig m\u00e6rket sommer i Australien. Noget af et udsving til de 14 grader, vi havde haft blot 2 dage forinden. Temperaturen toppede i \u00f8vrigt, da vi holdt frokostpause i Snowtown. Sv\u00e6rt at forestille sig, hvordan den by lige havde f\u00e5et det navn.<\/p>\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a>\"\"Vindm\u00f8llevingen var et tegn p\u00e5 en stor vindm\u00f8llepark, som der var blevet opstillet lidt uden for byen. Jovist bl\u00e6ste det, men energien fra et solfangeranl\u00e6g ville kunne have f\u00e5et vindm\u00f8llerne til at l\u00f8be den anden vej.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Omgivelser skiftede efterh\u00e5nden karakter fra kornmarker til sand og sm\u00e5 buske. Men en ting fortsatte ufortr\u00f8dent. Et med vejen paralleltk\u00f8rende jernbanespor. Eneste variation gennem mere end 500 km var, n\u00e5r vejen ind i mellem k\u00f8rte over, under eller krydsede jernbanesporet. Det var som om, byerne p\u00e5 str\u00e6kningen var blevet enige om, at stationen i hver anden by skulle ligge i den sydlige ende af byen og i hver anden i den nordlige. Det var mig umuligt at se nogen logik i disse ‘omskiftninger’. Lige s\u00e5 langt \u00f8jet rakte, var det intet, der synes skulle give anledning til, at vej og jernbane skulle skifte indbydes placering. F\u00f8rst lige uden for Port Augusta s\u00e5 vi f\u00f8rste tog p\u00e5 sporet, s\u00e5 det m\u00e5 nok konstateres, at trucks har overtaget transportopgaven.<\/p>\n

Vi tankede op med frisk frugt, madvarer og r\u00f8dvin, s\u00e5 der var d\u00f8mt ‘hjemmehygge’ p\u00e5 Big4-campingpladsen i Sankt Augusta, til familien Stampe n\u00e5ede frem. Vi fik reserveret en dobbeltplads til Stampes Camperman og vores Maui, s\u00e5 vi kunne bo bild\u00f8r til bild\u00f8r. Ja, vi s\u00e5 jo helst, at de flyttede helt ind i vores Maui.<\/p>\n

Som n\u00e6vnt var temperaturen p\u00e5 39 grader, s\u00e5 det blev til en time ved og det meste af tiden i pladsens swimmingpool.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a>Og s\u00e5 pludselig holdt de der. Lige foran Maui’en parkerede en Camperman og ud af camperen steg 3 glade Stamper – Rasmus, Tina og Bo. Lidt overdrevent at man fik t\u00e5rer i \u00f8jnene – de havde jo trods alt kun v\u00e6ret v\u00e6k under 2 m\u00e5neder, og vi havde haft b\u00e5de telefon-, sms- og mailkontakt. Men alligevel – det var jo lige netop gensynet, vi havde gl\u00e6det os til, lige siden Rasmus i lufthavnen p\u00e5 vej op ad rulletrappen r\u00e5bte: “Farvel morfar og besse, vi ses til jul”.<\/p>\n

Der blev kysset og krammet, og highlights fra s\u00e6rligt de sidste par uger blev beskrevet. Vi sad med verdens bredeste smil og n\u00f8d hver en historie og hvert et grin. Efter en halv time var det som om, at det kun var et par uger siden, vi sidst havde v\u00e6ret sammen.<\/p>\n

Og hurtigt overbeviste vi os selv om, at de ogs\u00e5 havde gl\u00e6det sig meget til at gense os. Rasmus fortalte f.eks., at han de seneste 3 dage havde v\u00e6ret sammen men nogle andre danske b\u00f8rn, men at det triste ved afskeden langt var blevet overskygget af gl\u00e6den ved at vi skulle m\u00f8des.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a>Bo s\u00e5 straks min krise, og med 3 ugers erfaring i Outback’en fik han hurtigt indrettet en plads i skyggen, str\u00f8m p\u00e5 ventilatoren og en iskold \u00f8l. Man har vel en svigers\u00f8n \ud83d\ude42<\/p>\n

Rasmus fik straks efter 27 megakram fra familie og venner i Danmark overrakt et medbragt memorykort med spil til hans Nintendo (det gik op for mig, at vi ikke alene har v\u00e6ret br\u00f8dsmuglere, vi havde ogs\u00e5 v\u00e6ret spilpirater). S\u00e5 var han tabt for omverdenen i flere timer. Jo, det var skam dejligt at gense besse og morfar, men savnet af Nintendo-spil syntes at have st\u00f8rre opm\u00e6rksomhed.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a>Han havde dog et \u00f8jebliks overskud til stolt at fremvise indretningen i familiens Camperman, herunder s\u00e6rligt hans ‘v\u00e6relse’ og endnu mere s\u00e6rligt pakkekalenderen fra besse. Jo, hun havde skam v\u00e6ret meget med p\u00e5 turen de sidste par uger. Han var faktisk v\u00e5gnet tidligt flere morgener, fordi han gl\u00e6dede sig til at pakke dagens pakkekalendergave op.<\/p>\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a>St\u00f8rste gensynsgl\u00e6de for Tina syntes at v\u00e6re besses medbragte rugbr\u00f8d, s\u00e5 aftensmenuen stod p\u00e5 rugbr\u00f8d, rugbr\u00f8d og rugbr\u00f8d – og s\u00e5 p\u00f8lser ristet p\u00e5 Maui’ens barbecue.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

<\/div>\n
\n
\n

16.12.2009<\/h2>\n<\/div>\n

S\u00e5 var det jo tilbage mod syd igen, for den overordnede rute for vores f\u00e6lles k\u00f8retur var ‘rundt om sydkysten’. Meget klogt havde Tina og Bo planlagt f\u00f8rste stop efter St. Augusta i Tanunda (Barossa Valley – mega vindistrikt) – en k\u00f8retur p\u00e5 ca. 300 km.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a>Med Stampernes Camperman som f\u00f8rerhund og Maui’en halsende bagefter dr\u00f8nene vi igennem store kornomr\u00e5der og flere vindistrikter. Bo kunne v\u00e6re glad for, at der ikke var hastighedskontrol eller at hans ulovlige overhalinger ikke blev observeret af politi, for s\u00e5 ville han have f\u00e5et en m\u00e6ngde fartb\u00f8der og s\u00e5 mange klip, at det ikke l\u00e6ngere ville v\u00e6re muligt at se, at der var tale om et k\u00f8rekort.<\/p>\n

Da temperaturen toppede ved 41\u00bd grad, og airconditionanl\u00e6gget k\u00f8rte p\u00e5 fuld speed, m\u00e5tte vi g\u00f8re holdt ved et vejarbejde. Det gjorde noget af et indtryk at se to ‘skiltevenderm\u00e6nd’, der i hver ende af vejarbejdet stod med et skilt og en walkie talkie. P\u00e5 den ene side af skiltet stod Stop og p\u00e5 den anden Slow. De styrede s\u00e5 gennem radiokommunikationen, at vejstr\u00e6kningen med vejarbejdet fungerede som ensrettet. Godt nok havde de storskyggende hatte p\u00e5, men hold b\u00f8tte hvor m\u00e5 det v\u00e6re varmt og ensformigt at st\u00e5r s\u00e5dan en hel arbejdsdag. Vores holdt gjorde, at temperaturm\u00e5leren til sidst viste 47 grader.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a>Familien Stampes ‘lonely planet’ havde anprist en frokostrestaurant p\u00e5 hovedgaden i Tanunda, men indehaverne havde \u00e5benbart ikke t\u00e5lmodighed til at vente p\u00e5 vores bes\u00f8g. Restauranten var lukket og ejendommen til salg.<\/p>\n

Derimod var den restaurant, vi havde planlagt til aftenens festmenu \u00e5ben, og helt udansk bad vi om et bord indend\u00f8rs. Det var simpelthen for varmt at sidde ude.<\/p>\n

Jeg m\u00e5tte jo i gang med de australske specialiteter, s\u00e5 hvad var mere n\u00e6rliggende end k\u00e6ngurok\u00f8d. Det smager i \u00f8vrigt ganske fortr\u00e6ffeligt. Som en lidt s\u00f8dlig oksem\u00f8rbrad.<\/p>\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a>I byen befandt sig ogs\u00e5 en ganske udm\u00e6rket Big4 campingplads, hvor Rasmus, Bo og jeg hurtig var til afk\u00f8ling i poolen, inden vi skulle bes\u00f8ge et af verdens 10 st\u00f8rste vinhuse – Wolf Blass.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
Det er stort – mega stort. Og der er absolut ingen sammenligning med et fransk vinslot.<\/div>\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a>R\u00e6kke efter r\u00e6kke i n\u00e6sten uendelige l\u00e6ngder st\u00e5r vinplanterne snorlige i et omr\u00e5de, der vel er mere end 1.000 kvadratkilometer. Og s\u00e5 er Barossa Valley kun et ud af mange distrikter, hvor Wolf Blass h\u00f8ster deres druer.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
Vinkyperen kunne ikke oplyse, hvor mange flasker vin, der \u00e5rligt blev produceret, men han vidste, at han havde mere end 3.500 kollegaer.<\/div>\n
\n

Vi smagte os igennem 5 forskellige, rigtig gode r\u00f8dvine, og selvf\u00f8lgelig m\u00e5tte vi k\u00f8be 12 flasker Gold Label og en enkelt helt special (det var i hvert fald prisen) til andestegen juleaften.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n
\n
<\/div>\n
\"\"<\/a> \"\"<\/a>P\u00e5 vej tilbage til campingpladsen provianterede vi – og s\u00e5 lidt pudsigt opdagede jeg, at en bil p\u00e5 parkeringspladsen havde nummerpladen ‘Rasmus’.<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n

Bo tryllede l\u00e6kkerier – kylling i pandekager i forskellige styrker, og jeg serverede selvf\u00f8lgelig Gold Label.<\/p>\n

41\u00bd grads varme giver h\u00e6vede f\u00f8dder og \u00f8mme l\u00e6gge, s\u00e5 jeg investerede i \u00bd times fod- og l\u00e6gmassage. Endnu en gang ydede fruen en hj\u00e6lpende h\u00e5nd.<\/p>\n

Straks efter aftensmaden kr\u00f8b indend\u00f8rs pga. myg og varme – og legede alle mor, Carl og baby. Det var mere end trykkende, og skyerne begyndte at komme v\u00e6ltende ind, mens lynene hyppigere og hyppigere oplyste himlen i det fjerne. Endelig begyndte det at regne – og et totalt vejrskifte udspandt sig den f\u00f8lgende nat.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

17.12.2009<\/h2>\n<\/div>\n

Det virkede som om, det havde regnet hele natten, og om morgenen regnede det fortsat i f\u00e5, tunge dr\u00e5ber. Temperaturen var faldet til 17\u00bd grad, s\u00e5 nu blev airconditioneringen i bilen lige pludselig omdannet til varmeapparat. Ganske ufattelig temperaturforskel p\u00e5 mindre end 8 timer.<\/p>\n

Vores planlagte rute for dagen var Tanunda (Barossa Valley) – Adelaide ca. 100 km., s\u00e5 rent k\u00f8rem\u00e6ssigt var det jo en fridag, som skulle bruges til vin- og ostesmagning.<\/p>\n<\/div>\n

<\/div>\n
\n
\n
<\/div>\n
\n

Vi bes\u00f8gte 3 producenter – small, medium og large. Vinene var alle 3 steder fortr\u00e6ffelige – men priserne var heller ikke just til 3 liter i et papkarton. Bo var turguide og valget af vinproducenter gav et godt indblik i den storindustri, der nu er opbygget i Australien.<\/p>\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a>Den f\u00f8rste vinproducent vi bes\u00f8gte, var en af omr\u00e5dets \u00e6ldste, hvilket ‘pr\u00e6sentationslokalerne’ bar tydeligt pr\u00e6g af. Nu var det jo n\u00e6sten som at bes\u00f8ge en fransk vinbonde. Her kunne vinkyperen stolt oplyse, at de \u00e5rligt producerede vin fra 400 tons druer. Han vidste ikke lige hvor mange flasker vin, der blev ud af det, men han vidste, at hans \u00e5rsproduktion svarede til en dagsproduktion hos Wolf Blass.<\/p>\n

De n\u00e6ste to vinproducenter var mere ‘industrielle’. Ja, den sidste synes slet ikke at have produktion men kun et ‘pr\u00e6sentationslokale’. Til geng\u00e6ld var vinen – if\u00f8lge byens turistbrochure – blandt omr\u00e5dets absolut bedste.<\/p>\n

Vi n\u00f8d endnu en del smagspr\u00f8ver – men naturligvis kun sm\u00e5 m\u00e6ngder.<\/p>\n

Mindre heldig var Bo med at finde osteproduktion. Den virksomhed, som var beskrevet i turistguiden, viste sig at v\u00e6re en helt almindelig, men dog nok velassorteret osteforretning. ‘Narrefisse’ – vi ville ikke en gang g\u00e5 ind i butikken.<\/p>\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a>Det klarede op og temperaturen kom igen over 20 grader inden vi k\u00f8rte ind i Adelaide, hvor vi omkring ‘Halmtorvet\/S\u00f8ndre Boulevard’ fandt en parkeringsplads. Bo og jeg blev enige om, at vi m\u00e5tte f\u00e5 overst\u00e5et str\u00f8gturen og parkeret pigerne p\u00e5 en campingplads, s\u00e5 ville vi tilbage til en lidt anderledes pubcrawl.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

G\u00e5gaden i Adelaide er som en hvilken som helst anden g\u00e5gade i en storby. T\u00f8jbutik efter t\u00f8jbutik varieret med en skoforretning.<\/p>\n

Heldigvis havde svigers\u00f8nnen kun k\u00f8bt parkering til 2\u00bd time, s\u00e5 da byturen tillige var planlagt til at spise frokost, blev det ret begr\u00e6nset powershopping.<\/p>\n

\u00c6rligt skal det n\u00e6vnes, at det eneste indk\u00f8b var mig selv, der investerede i en ny, hvid Nike-cap.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

Vi s\u00f8gte hurtigt ud til byens Big4-campingplads, hvor familien Stampe fik den plads, vi nogle dage forinden havde benyttet, mens vi fik nabopladsen. Vi n\u00f8d eftermiddagssolen og en k\u00f8lig brise.<\/p>\n

\"\"<\/a>Pludselig r\u00e5bte Tina: “Rasmus, se hvem der kommer der.” S\u00e5 var det Rasmus’ legekammerater fra Outback’en, som ogs\u00e5 var kommet til Adelaide, og dermed var b\u00e5de mor, far, besse og morfar ‘downgradet’ til sovebamser.<\/p>\n

Bo kokkererede p\u00e5 campingpladsens BBQ-k\u00f8kken, og udend\u00f8rstemperaturen bet\u00f8d, at vi s\u00f8gte l\u00e6 og varme i Bos spisek\u00f8kken.<\/p>\n

Den forgangne nats bratte temperaturfald blev for mit vedkommende im\u00f8deg\u00e5et af l\u00e5n af Bos sovepose, hvilket bet\u00f8d, at familien Stampe i nattens l\u00f8b m\u00e5tte krybe sammen under Tinas dyne og hvad de nu ellers kunne finde til at skabe lidt varme.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

18.12.2009<\/h2>\n<\/div>\n

S\u00e5 var der d\u00f8mt r\u00e5hygge. Besse og Rasmus legede Carl, mor og baby, Tina l\u00e6ste og skrev mails, Bo var i gang med at tilberede aftensmaden og jeg havde f\u00e5et fritime og adgang til tr\u00e5dl\u00f8st netv\u00e6rk. S\u00e5 kunne det jo n\u00e6sten ikke blive st\u00f8rre.<\/p>\n

Temperatur og bl\u00e6st lignede en halvkold dansk sommerdag, s\u00e5 min nyinvestering i egen sovepose blev indviet. Et noget \u00f8mt syn med mig siddende i en havestol ikl\u00e6dt sovepose, med computeren mellem benene og en kold \u00f8l i den dertil indrettede holder i havestolen.<\/p>\n

Vi havde tilbagelagt ca. 350 km p\u00e5 str\u00e6kningen Adelaide – Robe, s\u00e5dan ret syd\u00f8st ned fra Adelaide langs kysten. Ja s\u00e5dan s\u00e5 det ud p\u00e5 kortet, men vandet vi k\u00f8rte p\u00e5 siden af var faktisk en mega s\u00f8, der ligger parallelt med kyststr\u00e6kningen over flere hundrede kilometre. Endnu en gang imponerede de store vider. Australien er alting i stor st\u00f8rrelse.\u00a8<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a>Vi gjorde holdt ved en af de mange ‘salts\u00f8er’ – hvilket var vores betegnelse, da den indt\u00f8rrede s\u00f8 var omg\u00e6rdet af et hvidt pulver, der smagte af salt.<\/p>\n

Trods informationsskiltet blev vi ikke helt kloge p\u00e5 hvad det hele gik ud p\u00e5, men der var ingen tvivl om, at der manglede noget vand i midten af den scene, der l\u00e5 foran os.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a>In the middle of nowhere stoppede vi op for at forsyne os med lidt frokost. De store afstande g\u00f8r, at de f\u00e5 bev\u00e6rtninger rent faktisk har g\u00e6ster, og hverken mad eller betjening virkede som om, at vi var de f\u00f8rste forbipasserende i l\u00e6ngere tid.<\/p>\n

Fin frokost – fin betjening – men hold b\u00f8tte en ‘restaurant’. Ja, faktisk var det et motel. Jeg skulle have penge – mange penge – hvis jeg skulle overnatte der.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

Robe skulle v\u00e6re kendt for et utal af fiskeriudsalg, men den store hummer var nu mere symbolet p\u00e5 en industri til salg. Givet at supermarkederne har overtaget salget af hvad-som-helst – og friske fisk og skaldyr.<\/p>\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a>Det lykkes dog Tina og Bo at finde et ‘fabriksudsalg’, s\u00e5 kok Bo tryllede grillede rejer og hummer. Rejerne var krydset mild, medium og strong, og Bo guffede naturligvis kun i sidstn\u00e6vnte. Det var for meget for ford\u00f8jelsen, s\u00e5 straks efter middag m\u00e5tte han ligge p\u00e5 langs.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

19.12.2009<\/h2>\n<\/div>\n

En forholdsvis kort k\u00f8retur – fra Robe til St. Gambier p\u00e5 ca. 150 KM – blev tilbagelagt p\u00e5 et par timer. Vi havde spottet endnu en Big4 – campingplads i St. Gambier, som skulle have nogle fantastik smukke s\u00f8er, som oprindeligt var vulkankratere.<\/p>\n<\/div>\n

<\/div>\n
\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a>En superfin campingplads – og vi fik hurtigt indrettes os. Rasmus ‘udstillede’ en k\u00e6mpe dyrepark (mon ikke de f\u00e5r overv\u00e6gt, n\u00e5r de skal hjem) og vi andre n\u00f8d en k\u00f8lig australsk \u00f8l.<\/p>\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a> \"\"<\/a>Herefter var der vandretur til de n\u00e6rliggende s\u00f8er, der som n\u00e6vnt var vulkankratere. For mig helt uforst\u00e5eligt var den ene s\u00f8 bl\u00e5 og den anden gr\u00f8n. Uanset farven var begge fantastiske syn og historierne om de aktive vulkaner for ‘kun’ 4 – 5.000 \u00e5r siden var skr\u00e6mmende l\u00e6sning.<\/p>\n<\/div>\n

<\/div>\n
\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a>Vi fork\u00e6lede os selv med middag p\u00e5 byens hotel. En noget sp\u00f8js oplevelse – ikke mindst p\u00e5 herretoilettet, hvor en lokal Aussie fors\u00f8gte at forklare mig, at det alene skyldes den h\u00f8je temperatur, at han m\u00e5tte side hele dagen i baren og drikke \u00f8l.<\/p>\n<\/div>\n

<\/div>\n
\n
\n

20.12.2009<\/h2>\n<\/div>\n

Dagens tur gik fra St. Gambier til Wye River – en tur p\u00e5 ca. 400 km – de sidste 200 km af snoede veje, s\u00e5 inklusiv frokost og indk\u00f8b tog det sm\u00e5 9 timer. Men hvilke 9 timer. Mega kornmarker blev til mega gr\u00e6smarker med mega mange kv\u00e6ger og f\u00e5r. Senere til mega skovomr\u00e5der, hvor advarsel om skovbrand stod for hver ca. 10 km. Og s\u00e5 var den der – Great Ocean Road. Var det nu opreklameret turistpropaganga?<\/p>\n

Tag str\u00e6kningen Gudhjem – Allinge og gang med 10. Klipperne, havet, ja det samlede synsindtryk var vildt fascinerende. Billederne taler vist sin helt egen historie.<\/p>\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a><\/p>\n

Kyndigt blev vi guidet af Tina, som sidst i 90’erne havde gennemk\u00f8rt str\u00e6kningen i en turistbus, hvorfor hun kendte de mest sp\u00e6ndende udsigtspunkter og ‘historierne’ omkring dem. Det eneste minus var, at en million fluer ogs\u00e5 n\u00f8d udsigten og i \u00f8vrigt s\u00f8gte t\u00f8rsten slukket i mine \u00f8jenkroge.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a>Kl. 18:30 n\u00e5ede vi s\u00e5 frem til Big4 Turist Park ved Wye River. En meget idyllisk beliggende campingplads ved Great Ocean Road. Om det skyldes stedet fantastiske beliggenhed eller s\u00e6rlige omkostninger ved at skaffe vand og str\u00f8m ved jeg ikke, men prisen p\u00e5 en ‘powersite’ (en plads, hvor der kan tilsluttes ‘landstik’) l\u00e5 75% over de priser, vi ellers havde betalt.<\/p>\n

Bo og besse gik straks i ‘k\u00f8kkenet’ og snart efter r\u00e5hyggede vi med spagetti med k\u00f8dsovs.<\/p>\n

Vi indrettede derefter biograf i Maui’en og mens Rasmus s\u00e5 egen film p\u00e5 den b\u00e6rbare dvd-afspiller, afspillede vi Die Hart 4 p\u00e5 Maui’ens fladsk\u00e6rmstv med indbygget dvd. Bo ville gerne se filmen, da han trods tidligere 3 fors\u00f8g endnu ikke havde set den hele, da han de \u00f8vrige gange havde v\u00e6ret faldet i s\u00f8vn. Der synes ogs\u00e5 her at v\u00e6re store dele af filmen, hvor \u00f8jenl\u00e5gene skyggede for nethinden, men mon ikke han efter yderligere et par fors\u00f8g vil have set filmen i sin helhed. Rasmus kiggede op fra sin egen film ind i mellem og spurgte interesseret i, om hvem der var den ‘gode’ og hvem der var den ‘onde’. Han var heldigvis helt med p\u00e5, at den r\u00f8de farve p\u00e5 ansigt og krop skyldes ketchup.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

21.12.2009<\/h2>\n<\/div>\n
\n
\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a>Vi fortsatte af Great Ocean Road til Torquay, hvor vi gjorde holdt for en kop kaffe og en is.<\/p>\n<\/div>\n

<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n

Efter en rimelig kold nat, hvor der uden p\u00e5 enhver legemsdel, der ikke var under dyne\/sovepose, dannedes rimfrost, var temperaturen nu igen kommet op p\u00e5 23\u00bd grad, og solen skinnede n\u00e6sten frit gennem tynde, h\u00f8jtliggende skyer. Vi havde de sidste par aftener nydt airconditionapparatets varmelegeme, og ved 5-tiden v\u00e5gnede jeg, rejste mig op, stak armen i vejret og startede varmebl\u00e6seren. Det blev til en helt human temperatur, fruen et par timer senere kunne st\u00e5 op til.<\/p>\n

Denne del af Great Ocean Road var p\u00e5 nogle omr\u00e5der faktisk mere Great end dagen f\u00f8r. M\u00e5ske ikke s\u00e5 s\u00e6rpr\u00e6get med de 100 meter h\u00f8je, lodrette limstensklippev\u00e6gge, men som at k\u00f8re op langs Middelhavet p\u00e5 de str\u00e6kninger, hvor vejen n\u00e6sten h\u00e6nger p\u00e5 siden af klipperne. Igen og igen udbr\u00f8d vi: “Hold op hvor er det smukt”. Jo, vi var ganske benovet over den storsl\u00e5ede natur, og priste os med stor ydmyghed lykkelige over den fantastiske naturoplevelse og det sk\u00f8nne samv\u00e6r med vores lille familie.<\/p>\n

De s\u00e6dvanlige advarsler om at k\u00f8re galt p\u00e5 grund af tr\u00e6thed blev nu suppleret med andre alvorlige advarsler. Water restriction level 4 – s\u00e5 er det vist lige f\u00f8r, at man kun m\u00e5 b\u00f8rste t\u00e6nder en gang om dagen. Open fire only on special permission – alting var mere end knast\u00f8rt, og brug af \u00e5ben ild kunne meget vel starte en ukontrolleret skovbrand.<\/p>\n

Ved Torquay forlod vi s\u00e5 Great Ocean Road og k\u00f8rte mod Melbourne, hvor vi (turguide Tina) i en forstad fandt en Big4 campingplads. Der var swimmingpool, legeplads, fine k\u00f8kken- og badefaciliteter – men intet tr\u00e5dl\u00f8st netv\u00e6rk. Hvilken skandale.<\/p>\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a>Efter frokost, swimmingpool og almindelig afslapning stod den p\u00e5 bytur. Melbourne har som mange andre storbyer sin egen Chinatown, og Bo og jeg spottede da ogs\u00e5 straks aftenens udflugtsm\u00e5l – Club X. Vi s\u00e5 Melbournes kommende X-faktor-vinder, men det fremgik ikke helt klart, om ‘biken’ var talentets eller dennes fars, der p\u00e5 beh\u00f8rig afstand stod og betragtede m\u00f8nterne til aftensmaden.<\/p>\n<\/div>\n

<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
<\/div>\n
\n

Vi var efterh\u00e5nden ogs\u00e5 sultne, og efter en hurtig afvisning af en k\u00e6lderrestaurant fandt vi Il Divo Restaurant og Bar. Lige hvad vi lystede: Rasmus ville gerne have kylling med pommes frites, Tina Files Mignon, Bo Morton Bay Bugs og jeg en Tournedos Il Divo. S\u00e5 var der lige besse – hun spejdede forg\u00e6ves efter en pizza.<\/p>\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a>Jeg spurgte h\u00f8fligt efter vinkortet, men s\u00e5 var det at jeg kom i overh\u00e6ngende fare for et hjertestop. “Desv\u00e6rre hr., vi har ikke licens”, udtrykte den spinkle servitrice med et noget p\u00e5taget smil. “S\u00e5 giv mig en \u00f8l”, fattede jeg mig forholdsvis hurtigt til. “Desv\u00e6rre hr., vi har ikke licens”.<\/p>\n

Hvem kan spise Tournedos Il Divo uden r\u00f8dvin? Og hvor var lige besses pizza? Det blev til to gange Lasagne, et glas hindb\u00e6rsaft og en cola. F\u00f8rste gang jeg har v\u00e6ret p\u00e5 en bar uden licens til at s\u00e6lge \u00f8l og vin, og sidste gang jeg er g\u00e5et en p\u00e5 en restaurant for at spise aftensmad, hvis de ikke har et vinkort.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

22.12.2009<\/h2>\n<\/div>\n
\n
\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a>Jeg var jo godt klar over, at g\u00e5rsdagens bytur ikke d\u00e6kkede familien Stampes og fruens behov for en storbysoplevelse. Der manglede jo b\u00e5de bustur, marked, sporvogn, Southbank promenade, fancy frokost og Eurekas Skydeck.<\/p>\n<\/div>\n

<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a>Meget ubrugeligt har jeg set til salg p\u00e5 markeder rundt om i verden, og Queen Victoria Market var en helt almindelig rodebutik. Jeg kan m\u00e5ske se behov for 1 og af 10.000 ting, men der er altid sort af mennesker. Det blev til str\u00f8mper til Rasmus, en bamse og 5 st\u00e6nger lakrids.<\/p>\n

Ubrugelige ting og sager blev afl\u00f8st af et frugtmarked, men den s\u00e6rlige oplevelse gik p\u00e5 et vinudsalg. Ikke blot almindelige flasker vin, men ogs\u00e5 30 liters dunke. Som en s\u00e6rlig tjeneste var det ogs\u00e5 muligt at f\u00e5 ‘refill’, s\u00e5 sparede man 1,50 USD pr. flaske.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a>Tiden var inde til en formiddags\u00f8l, ja jeg mente jo at jeg i mere end \u00bd time havde overskredet sikkerhedsgr\u00e6nsen. Bel\u00e6rt af g\u00e5rsdagens uhyggelige oplevelse tjekkede jeg barens licenser, inden jeg inviterede familien indenfor. N\u00e6h, den gik ikke. No licens. Men krisen udviklede sig heldigvis ikke faretruende, for ret over for markedet l\u00e5 The Druncken Poet. Og ja, de havde licens og jeg fik mig et stort glas, koldt fad\u00f8l.<\/p>\n

\"\"<\/a>Rasmus syntes temperaturen efterh\u00e5nden var for h\u00f8j, s\u00e5 han n\u00f8d sin cola som ene mand p\u00e5 v\u00e6rtshuset.<\/p>\n

Herefter tog vi sporvognen til Southbank. Vi havde, da vi tog bussen ved campingpladsen, k\u00f8bt 4 ‘heldagsbilleter’ til voksne men ingen til Rasmus, da buschauff\u00f8ren mente at b\u00f8rn, som ikke var over 5 \u00e5r, var gratis. M\u00e5ske var der en lille sprogtudse, for reglen var lidt anderledes, da vi i sporvognen blev ‘holdt op’ af billetkontrollanter, som var totalt ‘under cover’, men som viste deres autoriserede billitkontrallantbadges.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

Det s\u00e5 i hvert fald s\u00e5dan ud. Her var reglen, at b\u00f8rn fra 5 \u00e5r og opefter skulle have billet. Kontrollanten var dog i julehum\u00f8r, s\u00e5 et stedet for en b\u00f8de blev det til ‘Merry Christmas’.<\/p>\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a>P\u00e5 Southbank Promenade fandt vi en moderne, full license frokostrestaurant, hvor de b\u00e5de kunne servere store b\u00f8ffer og muslinger.<\/p>\n

Tina og Rasmus spillede Nintendo, mens vi ventede p\u00e5 maden. Et rigtigt familiespil \ud83d\ude42 Jeg synes i hvert fald Tina ser ud til at f\u00e5 meget sjov ud af denne avancerede Gameboy.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a>Herefter gik turen til The Southern Hemisphere’s Highest Viewing Platform.<\/p>\n

Elevatoren stoppede efter 35 sekunder p\u00e5 88. etage, og et 360 graders view over Melbourne kunne iagttages. Jeg fokuserede mest p\u00e5 tennisstadium, hvor Caroline til januar vinder hendes f\u00f8rste Grand Slam. Og s\u00e5 var der lige det helt ‘syge’ view – lodret ned langs de 88 etager.<\/p>\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a>Jeg elsker at flyve. Jeg elsker at st\u00e5 i en flettet kurv h\u00e6ngende under en stor ballon, der alene holdes oppe af varm luft. Men jeg hader at st\u00e5 ved vinduerne i h\u00f8je bygninger. Det g\u00f8r mig ganske enkelt utilpas, s\u00e5 lige pludselig skal jeg ned, og det kan kun g\u00e5 for langsomt.<\/p>\n

Ned igen foregik med 9 meter pr. sekund – hvilket f\u00f8ltes som ‘frit fald’ (det suste i maven som da jeg i sin tid sprang ‘bungy jump’).<\/p>\n

Nede fra var bygningen nu ogs\u00e5 ganske imponerende.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

Vi passerede Yarra River og passerede Flinders Steet Station, som vist nok er Melbournes ‘hovedbaneg\u00e5rd’.<\/p>\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a>Her skiltes vi, d.v.s. at Rasmus tog bussen med besse og mig tilbage til campingpladsen, s\u00e5 mor og far kunne k\u00f8be julegaver.<\/p>\n

Tilbage p\u00e5 campingpladsen stod den p\u00e5 total afslapning, et par kolde \u00f8l og opdatering af rejsedagsbogen.<\/p>\n

Tina og Bo kom godt en time senere – tomh\u00e6ndet. N\u00e6sten. For de havde da nu adressen p\u00e5 en Toys’R’us. Det var nu nemmere, dengang julemanden tog h\u00e5nd om alle julegaverne.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

23.12.2009<\/h2>\n<\/div>\n

Dagens startede med flot, bl\u00e5, klar himmel og temperaturen udend\u00f8rs til morgenmaden kl. 8:00 var 20 grader. Det skulle blive en varm dag. En meget varm dag.<\/p>\n

Vi k\u00f8rte fra Melbourne til Phillip Island (ca. 150 km), som skulle v\u00e6re ‘verdenskendt’ for pingvinparaden hver aften p\u00e5 Summerland Beach p\u00e5 sydkysten.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a>Efter parkering af Maui’en p\u00e5 Big4-campingpladsen i Newhaven k\u00f8rte vi til Cove for at f\u00e5 frokost og proviantere.<\/p>\n

Bo bestilte ‘lidt ekstra pommes frites’ – og ogs\u00e5 her var Aussie-st\u00f8rrelsen mega.<\/p>\n

Rasmus besse instruerede i \u00e5bne en Aussie-ketchuppakke. N\u00e5r det er l\u00e6rt, er det s\u00e5men ganske ligetil, men jeg tror at mindst hver anden turist ved f\u00f8rste fors\u00f8g f\u00e5r ketchup i hovedet og p\u00e5 t\u00f8jet – og ikke p\u00e5 tallerkenen.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

Tilbage mod campingpladsen fik jeg ‘forn\u00f8jelsen’ af ‘dagligstuen’.<\/p>\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a>Selvf\u00f8lgelig hyggelig at v\u00e6re i n\u00e6rheden af Rasmus, men han var totalt opslugt af Ben10 p\u00e5 computeren.<\/p>\n

Jeg undrede mig lidt over, at han ikke brugte sin egen dvd-afspiller, men der var vist noget med, at visse piratkopier kan afspilles p\u00e5 en MAC og visse p\u00e5 en dvd-afspiller.<\/p>\n

Total smeltet og med mega klumpf\u00f8dder m\u00e5tte jeg hurtigst muligt ind i Maui’ens airconditionerede kabine og k\u00f8le lidt ned.<\/p>\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a>Besse kokkererede risengr\u00f8d – ja, nu var det snart jul – og traditionen med risengr\u00f8d lillejuleaften skulle vi ikke snydes for, selv om temperaturen klokken 17:45 fortsat viste 30\u00bd grad i skyggen.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

<\/div>\n
\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a>Vi fik bes\u00f8g af en halvblind, lokal k\u00e6nguru, der meget forundret duftede lugten af besses risengr\u00f8d.<\/p>\n

Hvad var det god disse mennesker spiste? Det duftede ikke som australsk lammek\u00f8d eller steak p\u00e5 BBQ’en.<\/p>\n

Godt med sukker og godt med kanel – og s\u00e5 de nissesange, vi lige kunne huske. Jo, julen blev nu mere og mere tilstedev\u00e6rende.<\/p>\n

Og s\u00e5 var der jo pingvinparaden. Det mindede mig om ‘bagsiden’ ved sidste bes\u00f8g i 2004 i Australien. Fint med turistattraktioner – men de kan alts\u00e5 ogs\u00e5 opreklameres for meget, og det hele bliver s\u00e5 kommercielt, at oplevelsen n\u00e6sten uanset det spektakul\u00e6re virker som rent antiklimaks. Med en gennemsnitpris barn\/voksen p\u00e5 75 kr. s\u00e6tter 3.500 tilskuere sig til rette for at se 900 dv\u00e6rgpingviner komme i land hver aften efter dagens ‘fiskeri’. Vi f\u00e5r l\u00e6st og p\u00e5skrevet om forbud mod fotografering – selv uden blitz – kun sagte tale og absolut ingen armbev\u00e6gelser. Ved m\u00f8rkets frembrud dukker de sm\u00e5 v\u00e6sener op ad vandet og trasker forbi publikum oplyst af 10 stk. 1.000 watt p\u00e6rer p\u00e5 h\u00f8je p\u00e6le. Dern\u00e6st stiller de sig foran deres oplyste huler og smukserer sig, og enkelte s\u00e6rligt udvalgte begynder at parre sig. Det er muligt, at de ville kunne blive generet af blitz, men ellers synes de nu helt at nyde publikums tilstedev\u00e6relse.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a>Den helt store pingvinparade var s\u00e5 i ‘centret’. Vi modstod fristelsen \ud83d\ude42<\/p>\n

En mega industri bygget p\u00e5 det s\u00e6rlige ‘wild life f\u00e6nomen’, at 900 dv\u00e6rgpingviner har sl\u00e5et sig ned p\u00e5 mindre end 300 meter af sydkysten p\u00e5 Phillip Island. Selvf\u00f8lgelig var det en speciel oplevelse, og havde jeg oplevet det alene sammen med familien, ved at vi helt alene havde siddet i strandkanten og set de mange dv\u00e6rgpingviner komme i land ved m\u00f8rkets frembrug, ja s\u00e5 havde det givet v\u00e6ret den st\u00f8rste ‘wild life’-oplevelse, jeg indtil dato havde haft.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

24.12.2009<\/h2>\n<\/div>\n

Morgenmaden m\u00e5tte indtages i Maui’en, da det regnede fra morgenstunden. Det lovede ikke godt. Skyerne hang tung over Phillip Island, og det var ikke lige til at se, hvorn\u00e5r regnen skulle kunne stoppe.<\/p>\n

Foran os havde vi ca. 300 km fra Phillip Island til Lakes Entrance. Igen en str\u00e6kning med store gr\u00e6smarker, hvor tusindtal af kreaturer og f\u00e5r gr\u00e6ssede. Det blev dog hurtigt t\u00f8rvejr men fortsat overskyet – ganske udm\u00e6rket vejr at k\u00f8re i.<\/p>\n

Rasmus, Tina og Bo f\u00f8rte som s\u00e6dvanligt an – ja, sammen med Tomtom. Jeg ved ikke, hvordan de havde f\u00e5et indstillet ‘teknikken’, men to gange undrede jeg mig over deres ‘smutveje’. F\u00f8rste gang k\u00f8rte vi en ‘firkant’ uden om hovedvejen, for ca. 10 km. l\u00e6ngere fremme igen at komme tilbage p\u00e5 sporet. “Vi har helt sikkert sparet nogle kilometre”, mente Bo. Ja, s\u00e5dan kan man jo p\u00e5 forskellig vis udtrykke, n\u00e5r man har kvajet sig. Anden gang var undskyldningen mere regul\u00e6r: “Jeg kan ikke b\u00e5de k\u00f8re og snakke”, l\u00f8d det. Jeg tror s\u00e5men blot, de skulle have slukket gps’en og set p\u00e5 de ganske udm\u00e6rkede vejskilte.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a>Ved gennemk\u00f8rsel af en del byer undervejs spejdede vi ivrigt efter fiskeriudsalg, da julemenuen skulle st\u00e5 p\u00e5 hummer og rejer.<\/p>\n

Da vi kom til slutdestinationen – Lakes Entrance – var vi faktisk ved at opgive og i stedet g\u00e5 i Coles (et supermarked).<\/p>\n

S\u00e5 var det, at havnen kom til syne og dermed b\u00e5de fiskekuttere, fiskerestaurant og den mest l\u00e6kre fiskeforretning.<\/p>\n

B\u00e5de frokost og julemenu var reddet.<\/p>\n

Besse og jeg m\u00e5tte pr\u00f8ve Fish & Chips, og det var vi v\u00e6ldig forn\u00f8jet med.<\/p>\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a> Efter frokost blev der tid til en ‘halv morfar’, mens Rasmus og besse klippede julehjerter og guirlander.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
Rasmus havde det som alle andre b\u00f8rn p\u00e5 5\u00bd \u00e5r: Ka’ n\u00e6sten ikke vente. S\u00e5 der blev set dvd-film og spillet p\u00e5 Nintendo.<\/div>\n
\n

Han fors\u00f8gte ih\u00e6rdigt at l\u00e6re besse at spille ‘Mario’ p\u00e5 Nintendo’en, men det kr\u00e6ver mere koncentration, hurtigere reaktion og st\u00f8rre fingerf\u00e6rdighed at komme igennem ‘bombebanen’ end en besse lige besidder. Vigtigst var det jo nok ogs\u00e5 bare, at besse var med.<\/p>\n

Jeg studerede campere og campingvogne og noterede mig gode id\u00e9er til indretning af vores kommende mobile sommerhus. Outback-modellen s\u00e5 jo ganske sp\u00e6ndende ud, men uden toilet og bad er det ‘no go’.<\/p>\n

Men jeg har nu i tankerne f\u00e5et indrettet sovev\u00e6relse, toilet\/bad, k\u00f8kken, stue, g\u00e6stev\u00e6relse og terrasse – og mon ikke vi kan f\u00e5 presset det i en 10 meter dobbelt-akslet med 1. sal p\u00e5 den ene halvdel.<\/p>\n

\"\"<\/a>Bo kokkererede og kokkererede. Ja faktisk m\u00e5tte han bruge 2 k\u00f8kkener, da andre g\u00e6ster ut\u00e5lmodigt bad ham stoppe de finere kogekunster i f\u00f8rste k\u00f8kken.<\/p>\n

Min opgave bestod i l\u00f8bende at skaffe 20 cent-m\u00f8nter til kogepladerne og s\u00e5 \u00e5bne julevinen.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n

\"\"<\/p>\n

Vi havde jo ‘investeret’ p\u00e5 vores bes\u00f8g hos Wolf Blass i Barossa Valley. P\u00e5 den flaske stod der hovedret. Dem der p\u00e5st\u00e5r, at man ikke kan drikke r\u00f8dvin til grillstegte rejer, fortjener ikke en Special Edition, Black Label fra Wolf Blass.<\/p>\n

Men inden n\u00f8d vi en Veritas Wine, som n\u00e6sten var p\u00e5 omgangsh\u00f8jde. Lidt specielt om den vin, s\u00e5 var der faktisk rationering hos vinproducenten. Hver bes\u00f8gende kunne maks k\u00f8be 6 flasker. Det tror jeg faktisk aldrig, at jeg har oplevet f\u00f8r. Om det var en salgsgemik eller seri\u00f8st, ved jeg ikke. Vi k\u00f8bte blot en enkelt flaske – og den var rigtig dejlig.<\/p>\n

Pakkerne var stillet op i ‘bagperronen’, og vi n\u00f8d rigtig Bos l\u00e6kkerier. Tilbeh\u00f8ret havde han ‘digtet’ undervejs fra Phillip Island, men fantasierne var l\u00f8bet lidt fra ham, for de stegte l\u00f8g n\u00e5ede aldrig til bordet. “Jeg ved alligevel ikke, hvad vi skal bruge dem til”, l\u00f8d det. Tilsvarende blev forbuddet mod, at jeg rengjorde stegepanden, f\u00f8r vi spiste, ganske irrelevant, da den varme stegeolie alligevel ikke skulle bruges efterf\u00f8lgende.<\/p>\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a>\"\"<\/a>Rasmus blev hurtig ‘m\u00e6t’, men han accepterede, at vi n\u00f8d maden, mens han fordrev tiden med en Ben10-film.<\/p>\n

Langt om l\u00e6nge var vi f\u00e6rdige med at spise. Naturligvis sluttede vi af med risalamande – og jeg vandt – for f\u00f8rste gang i 100 \u00e5r – mandelgaven. Jeg smuglede hurtigt den hele mandel over til Rasmus, men selvf\u00f8lgelig var der b\u00e5de en voksengave og en mandelgave til Rasmus. Jo, det var skam en rigtig juleaften.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a><\/p>\n

Sangh\u00e6fterne blev fundet frem, og vi sang f\u00f8rste og sidste vers af dem alle sammen. Traditionen tro sluttede vi med “H\u00f8jt for tr\u00e6ets gr\u00f8nne top” – og selvf\u00f8lgelig alle vers. Festen var i gang – og Rasmus ‘sang med’ simultant. Det l\u00f8d faktisk som om han kunne de fleste tekster udenad.<\/p>\n

Helt euforiske sprang vi ud af Maui’en og l\u00f8b h\u00e5nd i h\u00e5nd rundt om bilen. “Nu er det jul igen og nu er det jul igen” – ja, de \u00f8vrige campister fik sig noget af en oplevelse. Men det gjorde vi ogs\u00e5 – det var dansk jul, n\u00e5r den er sjovest. Det var stort.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a>\"\"<\/a>Endelig kom tidspunktet, hvor Rasmus kunne dele gaver ud. Hurtigt fik han l\u00e6rt at l\u00e6se. “Til Rasmus” “Fra mor og far \/ besse og morfar \/ oldemor og oldefar Robert \/ onkel Bjarne”. Et par enkelte gaver var ikke til ham, og det accepterede han undtagelsesvis.<\/p>\n

Det blev to timers vild jubel og intens leg med Monsterfabrikken og Ben10-uret. Sidstn\u00e6vnte var lidt problematisk, da det havde st\u00e5et \u00f8verst p\u00e5 hans \u00f8nskeliste, men det indk\u00f8bte var ikke lige den rigtige model. Han turde dog ikke satse p\u00e5 at det skulle byttes, n\u00e5r han var tilbage i Danmark, s\u00e5 “adobt-adabt-improve” (Round Table – slogan) var denne model lige pludselig verdens sejeste. Det forlod ikke armen resten af aftenen – og i \u00f8vrigt heller ikke den efterf\u00f8lgende nat.<\/p>\n

http:\/\/www.anetteogjan.dk\/wp-content\/uploads\/2009\/12\/2009.12.13.0359.m4v<\/a><\/video><\/div>\n
http:\/\/www.anetteogjan.dk\/wp-content\/uploads\/2009\/12\/2009.12.13.0360.m4v<\/a><\/video><\/div>\n

Vi r\u00e5hyggede med chokolade og r\u00f8dvin – men aftenens centrum var naturligvis verdens gladeste dreng. Det er jo fedt at f\u00e5 en masse leget\u00f8j i julegave, men endnu federe er det, n\u00e5r mor, far, besse og morfar sidder koncentreret og leger med.<\/p>\n

For en stund glemte vi, at regnen silede ned uden for Maui’en. Vi havde jo forventet at skulle sidde udend\u00f8rs i tusm\u00f8rket og nyde ‘midnights summer’, men vores barnef\u00f8dte dr\u00f8mme om en hvid jul var \u00e5benbart delvist h\u00f8rt. Der var i hvert nedb\u00f8r – problemet var blot, at sneen smeltede p\u00e5 vej ned til Australiens sommertemperatur p\u00e5 20+ grader.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

25.12.2009<\/h2>\n<\/div>\n

Det var ligesom at v\u00e5gne efter den dejligste, varmeste og mest intense dr\u00f8m.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a>Afskedens time – morgenmad – men uden Rasmus, som fortsat sov p\u00e5 ‘1. sal’ i Camperman’en.<\/p>\n

Vi var alle enige om, at det havde v\u00e6ret en dejlig oplevelse, og jeg foreslog, at vi skulle g\u00f8re det til en tradition. N\u00e6ste \u00e5r kunne de dog godt n\u00f8jes med at tage til Jylland, hvis de absolut skulle udenlands for at holde jul.<\/p>\n

Rasmus, Tina og Bo drog nordp\u00e5 mod Sydney, hvor de ca. midtvejs ved Batemanns Bay skulle m\u00f8de Tinas mor og hendes k\u00e6reste S\u00f8ren.<\/p>\n

Vi k\u00f8rte mod vest – tilbage mod Melbourne.<\/p>\n

Ingen af os var helt opm\u00e6rksom p\u00e5, at Australien holder lukket 1. juledag. Nu havde vi jo lige v\u00e6nnet os til, at stort set alle forretninger har \u00e5bent 9:00 – 22:00 hver dag – vel at m\u00e6rke 7 dage om ugen. Ja, visse af supermarkederne Coles, har faktisk \u00e5ben 24 timer i d\u00f8gnet, 7 dage om ugen – det kalder jeg en \u00e5bningstid. Familien Stampe kom i krise omkring frokosttid, da benzinm\u00e5lerens udvisende blev suppleret med en lysende gul lampe. Hr. og fru Aussie var g\u00e5et i gang med at fejre Jesus’ f\u00f8dselsdag, s\u00e5 der var ikke tid til at s\u00e6lge mere benzin. Tina m\u00e5tte p\u00e5 sine bedende kr\u00e6 tale om n\u00e6stek\u00e6rlighed og en mor, der ventede med l\u00e6ngsel 300 km nordligere, f\u00f8r den barmhjertige tankpasser gen\u00e5bnede butikken og tanken kunne blive fyldt op.<\/p>\n

Vi opdagede den ‘store lukkedag’, da vi efter en ‘lille’ k\u00f8retur p\u00e5 300 km kom til Big4 i Dandenong – en forstad til Melbourne. Her var ‘kontoret’ lukket – med henvisning til et telefonnummer i tilf\u00e6lde af en n\u00f8dsituation. Heldigvis boede ‘lejrchefen’ i et til campingpladsen tilst\u00f8dende hus, og heldigvis var julestemningen ikke l\u00f8bet mere l\u00f8bsk, end at fru ‘lejrchef’ ville lukke os ind og anvise os en plads.<\/p>\n

Vi var i \u00f8vrigt lidt heldige med at finde pladsen. Selvf\u00f8lgelig kan to pensionistcampere klare sig uden gps’er, man har vel kort og har ved ‘learning by doing mistakes’ l\u00e6rt, at solen g\u00e5r nordover i Australien. Men besse er ikke helt verdens bedste navigat\u00f8r, n\u00e5r kortets detaljeringsgrad ikke matcher den virkelige verden. Faktisk opgav hun – efter at vi have set hovedstr\u00f8get i Dandenong b\u00e5de sydfra og nordfra – og sidst vestfra. Vi blev enige om, at jeg skulle foretage en u-vending og s\u00e5 selv overtage navigationen. Jeg lagde an til vending, men her var det s\u00e5, at fordelen ved langsynethed (og en vis form for ‘n\u00e6se’) kom til sin ret. Jeg spottede 2 – 300 meter l\u00e6ngere fremme et skilt, der kunne minde om et skilt med en campingvogn, hvorfor jeg afbr\u00f8d u-vendingen og fortsatte ligeud. Jeps det var Big4-campingpladsen, der var skilt til. S\u00e5 der hvor fruen var faret vild, havde hun faktisk v\u00e6ret p\u00e5 ret rette vej.<\/p>\n

Vi var kommet tilbage Melbourne – og til solen. Men hold op hvor var der blevet stille. Vi storsavnede familien Stampe. S\u00e5 de mange gode oplevelser i de forgangne 9 dage blev genopfrisket i hukommelsen – og vi sad begge med k\u00e6mpe smil og gl\u00e6dede os i ydmyghed over vores tilv\u00e6relse.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

26.12.2009<\/h2>\n<\/div>\n

Turen i Australien var ved at n\u00e6rme sig sin afslutning. Der var knap 30 km fra forstaden Dandenong til Melbourne centrum, s\u00e5 efter kun f\u00e5 kager og en enkelt cola kom vi til Melbourne for 3. gang p\u00e5 ferien. Jeg havde fra starten p\u00e5taget mig navigationen til hotellet i city og fra hotellet til Maui-kontoret, selv om fruen for en gangs skyld var helt opm\u00e6rksom p\u00e5, hvilken gade hotellet l\u00e5. Hun havde nemlig ‘oversat’ Spencer Street til Spender Street og det var ganske naturligt at huske.<\/p>\n

Bortset fra en enkelt lille omk\u00f8rsel, da vi skulle ind p\u00e5 Spencer Street, men hvor h\u00f8jresving ikke var tilladt, k\u00f8rte vi den direkte vej ind til city og frem til hotellet. Trods det tidligere fremm\u00f8de – klokken var omkring 11:30 – var vores v\u00e6relse klar, og vi fik flyttet vores bagage fra Maui’en og op p\u00e5 v\u00e6relse.<\/p>\n

Lidt st\u00f8rre udfordring fik vi da vi skulle fra hotellet og ud til Maui-kontoret i sydvestkvarteret. Jeg havde lige glemt, at jeg foretog en U-vending ved hotellet, s\u00e5 f\u00f8rst da vi var ude i St. Kilda, hvilket ligger syd\u00f8st for city, blev jeg klar over, at vi k\u00f8rte den forkerte vej. Tilbage igen til hotellet – og s\u00e5 den rigtige vej ud af byen. S\u00e5 var det jo ingen sag at finde Maui-kontoret, som viste sig at ligge stort set ‘rundt om hj\u00f8rnet’ i forhold til den Big4-campingplads, vi havde boet p\u00e5 i 2 dage sammen med familien Stampe.<\/p>\n

Den uundg\u00e5ede triste afsked med Maui’en forestod, og vi sagde p\u00e6nt farvel og tak for 3.320 km i det rullende sommerhus. Bortset fra problemet med ‘landstikket’ havde den jo fungeret perfekt i alle 14 dage.<\/p>\n

Vi tog en taxi tilbage til Southbanks, hvor Anette endelig fik sin pizza. Vi savnede familien Stampe, s\u00e5 der m\u00e5tte sms’es til Tina. “Kom til sol i Melbourne – jeg giver middag p\u00e5 Il Divo.” Men Tina var ikke til solvitser, for det var d\u00e5rligt vejr i Batemanns Bay og vejrudsigten var absolut ikke god for de efterf\u00f8lgende dage. Synd for Tinas mor og S\u00f8ren.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a> \"\"<\/a>Efter frokost bes\u00f8gte vi Melbournes Akvarium og betragtede endnu en ‘pingvinparade’ – denne gang p\u00e5 meget n\u00e6rt hold, men med en glasplade for at kunne holde en indetemperatur hos pingvinerne p\u00e5 minusgrader.<\/p>\n

F\u00f8rste billede kan godt se lidt forvirrende ud, for det er faktisk to pingviner, der marcherer lige efter hinanden.<\/p>\n

Det undrede mig i \u00f8vrigt, at man ‘udstillede’ pingviner i et Akvarium. Pingviner er mig bekendt en fugl, og jeg havde bildt mig selv ind, at et akvarium var et sted, man ‘udstillede’ fisk.<\/p>\n

\"\"<\/a>Dem var der s\u00e5 til geng\u00e6ld rigtig mange af, og mange af dem var ganske farvestr\u00e5lende og s\u00e6rpr\u00e6gede.<\/p>\n

Akvariet var i \u00f8vrigt indrettet med et s\u00e6rligt ‘bassin’ i k\u00e6lderetagen, hvor vi gik over, igennem og under hajer og k\u00e6mpe rokker.<\/p>\n

Jeg var nu rigtig glad for, at der her var glas imellem. Det m\u00e5 sgu v\u00e6re noget ubehageligt at m\u00f8de en haj p\u00e5 dens hjemmebane.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a>Vi gik tilbage mod centrum og der opdagede jeg s\u00e5 pludselig et skilt for vores HLB-samarbejdspartner i Melbourne. Surt at de holdt juleferielukket – jeg havde jo ellers lige set min mulighed for at g\u00f8re lidt forretning, s\u00e5 jeg kunne f\u00e5 refunderet flybilletten, n\u00e5r jeg kom hjem.<\/p>\n

Vi drak en kop kaffe p\u00e5 en fortovscaf\u00e9. Det blev en noget sp\u00f8js oplevelse. Ganske uforberedt l\u00f8d det en brag ved bordet ved siden af os, et glas splintrede og vand spr\u00f8jtede – prim\u00e6rt p\u00e5 kvinden, der sad ved bordet men ogs\u00e5 en del p\u00e5 mig. Jeg s\u00e5 en mand g\u00e5 hastigt videre, uden den mindste antydning p\u00e5 at se sig tilbage. Der var ganske enkelt ikke tale om et uheld, men om en ‘tosse’, der \u00e5benbart syntes, det var sjovt, at tage et fyldt vandglas fra et bord, og s\u00e5 smadre dette ned i bordet, s\u00e5 glasset splintrer og vandet spr\u00f8jter ud til alle sider. Kvinden blev naturligvis helt vildt chokeret og en kraftigt tudereaktion var forventelig. Hun fik efterf\u00f8lgende fremstammet, at hun havde set ham komme g\u00e5ende med rimelig raske skridt og vel egentlig ogs\u00e5 havde haft lidt \u00f8jenkontakt. Da han s\u00e5 kom direkte mod hendes bord, havde hun t\u00e6nkt, at han var en skuespiller, der skulle udf\u00f8re en scene. Men skuespilleren var psykopat, og han forsvandt inden nogen af os n\u00e5ede at reagere.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a> \"\"<\/a>\"\"<\/a>2. juledag er absolut ikke en ‘lukkedag’, men derimod 1. dag er et storstilet ‘end of year’-udsalg.<\/p>\n

Fruen havde som n\u00e6vnt registreret, at vi boede p\u00e5 Spender Street (Spencer Street), og lige over for hotellet var der et st\u00f8rre indk\u00f8bscenter. Jeg kunne ikke undsl\u00e5 mig, at fruen var mig dog n\u00e5dig. Det blev vel kun til omkring 10 t\u00f8j- og skobutikker – og ingen powershopping.<\/p>\n

Selv med 70 % prisneds\u00e6ttelse var der intet, der fristende fruen over evne.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

Tilbage p\u00e5 hotellet n\u00f8d vi udsigten og en \u00f8l.<\/p>\n

Fruen fik sig en ‘halv morfar’, mens jeg loggede mig p\u00e5 hotellets tr\u00e5dl\u00f8se netv\u00e6rk. Jeg fik l\u00e6st lidt nyheder – s\u00e6rligt om Delta-flyet, der havde v\u00e6ret udsat for et attentat-fors\u00f8g.<\/p>\n

Jo, en rigtig god m\u00e5de at forberede de kommende 4 flyvninger p\u00e5 i alt 26 timer.<\/p>\n

Sidste aften p\u00e5 denne Australienstur blev nydt p\u00e5 en ‘italiener’ i centrum. Venlig betjening, en god flaske Valpolichella og dejlig mad. Dog synes fruen at skulle lede meget i risen for at finde laksen.<\/p>\n

Hvorn\u00e5r l\u00e6rer hun at bestille en god b\u00f8f?<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
<\/div>\n
\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a>Underholdningen stod ‘Michael Jackson’ for. Ellers var det hans bror? Fin musik – meget alsidigt.<\/p>\n

Bror Jackson stod og spillede sagte p\u00e5 trommer til alle melodierne.<\/p>\n

P\u00e5 vej tilbage til hotellet inviterede jeg fruen p\u00e5 Mens Club, men da hun lovede, at jeg ikke kunne f\u00e5 noget der, som jeg ikke kunne f\u00e5 p\u00e5 vores eget hotelv\u00e6relse, lod jeg mig overtale \ud83d\ude42<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

27.12.2009<\/h2>\n<\/div>\n

S\u00e5 var det jo ellers bare hjemad. Melbourne – Shanghai – Beijing – Frankfurt – K\u00f8benhavn. Hvor sv\u00e6rt kan det v\u00e6re.<\/p>\n

Jeg ville v\u00e6re \u00f8konomisk og anvende lufthavnsbussen, som passerede hotellet ca. hver 10 minut. Nej, jeg er bare meget lidt begejstret for taxier. Det er vist skrevet p\u00e6nt. Men fruen havde ikke f\u00e5et nok af gamle bilvrag og udenlandske taxichauff\u00f8rer, der synes at ligne nogen, der lever hele deres liv i bilen. Jeg hader, n\u00e5r jeg f\u00f8ler mig n\u00f8dsaget til at snakke med chauff\u00f8ren, fordi jeg er nerv\u00f8s for, at han ellers vil falde i s\u00f8vn. Han selv pr\u00f8ver at holde sig v\u00e5gen ved at k\u00f8re som d\u00f8d og helvede, overhalende p\u00e5 skift indenom og udenom og k\u00f8re s\u00e5 t\u00e6t op i r\u00f8ven p\u00e5 forank\u00f8rende, at han kan se kan hvilken kanal, radioen er indstillet p\u00e5. Vi overlevede d\u00f8dsk\u00f8rslen og ankom i rigtig god tid i lufthavnen.<\/p>\n

Det er i \u00f8vrigt ganske fornuftigt, n\u00e5r man nu skal flyve langt og hvor det ikke er helt ligegyldigt, hvor i flyveren man bliver seatet. Nej, vi blev ikke opgradet. Hvorfor er det noget, vi kun h\u00f8rer om, andre g\u00f8r? Men vi fik charmeret os til en ‘bytter’, hvor 2 midters\u00e6der p\u00e5 40. r\u00e6kker blev \u00e6ndret til 2 s\u00e6der p\u00e5 32. r\u00e6kke – med vinduesplads. I \u00f8vrigt 2. r\u00e6kke efter en tom 2. sektion af business class. S\u00e5 det duftede da lidt af en opgradering. Jeg forstod s\u00e5 nok ikke helt, hvorfor r\u00e6kke 31 kom efter r\u00e6kke 16. M\u00e5ske fordi det lyder lidt bl\u00e6ret, at man ogs\u00e5 har r\u00e6kke 51 i en Airbus A330.<\/p>\n

Vi skulle efter 10 timer og 50 minutter – og en str\u00e6kning p\u00e5 godt 8.000 km – mellemlande i Shanghai, og det skulle vise sig at blive noget af et gedemarked. Vi havde jo pr\u00f8vet den modsatte situation p\u00e5 vejen ud, hvor vi fra Beijing til Shanghai ankom med et indenrigsfly og hvor vi skulle videre til Melbourne udenrigs. Men en ting er at blive lukket ud af Kina, en helt anden ting er det at blive lukket ind. Vi havde jo haft kineserekskorte, da vi pr\u00f8vede det modsatte i Beijing p\u00e5 udturen, men her blev vi overladt til os selv – og 10 – 15 kinesere, der tjekkede, dobbelttjekkede og trippeltjekkede vores e-tickets, boardingpas, arrival cards, helbredserkl\u00e6ringer og pas. Jeg forstod ikke helt, hvad der foregik, men det var noget med, at de skulle have telefonisk bekr\u00e6ftelse fra luftfartsselskabet om, at vi skulle videre med fly ud af Kina i Beijing.<\/p>\n

Vi var vel 15 – 20 rejsende, som fik den noget ubehagelige oplevelse at st\u00e5 der og ikke vide, om man kommer videre, eller om man skal sove natten over p\u00e5 en b\u00e6nk i emigrationskontrollen.<\/p>\n

Vi kom med og ja med det pr\u00e6cis samme fly og p\u00e5 de samme gode s\u00e6der. Men st\u00f8rstedelen af medpassagererne var udskiftede, hvilket fruen var ganske forn\u00f8jet med. Hun havde nemlig haft en hakkende, spyttende (dog i en pose) og smaskende kineser siddende over for sig i midterr\u00e6kken, og de lyde, han var kommet med, gav ganske gedigne br\u00e6kfornemmelser. Ellers forl\u00f8b turen Shanghai – Beijing p\u00e5 knap 1.100 km og ca. 2\u00bd time ganske smertefri. Flys\u00e6derne 31A og 31C var jo efterh\u00e5nden ogs\u00e5 formet som vores ryg og bagdel.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

28.12.2009<\/h2>\n<\/div>\n

Det blev midnat Beijing-tid, mens vi ventede p\u00e5 vores fly til Frankfurt. Ja, desv\u00e6rre skulle vi ‘omkring’ Frankfurt, da det direkte fly Beijing – K\u00f8benhavn flyver dagligt kl. 15:35 fra Beijing. Vi havde et fly kl. 01:30 til Frankfurt med en forventet flyvetid p\u00e5 10 timer og 45 minutter for de 7.800 km. Lidt surt med en ekstra mellemlanding og endnu mere surt, at der faktisk er l\u00e6ngere fra Beijing til Frankfurt end fra Beijing til K\u00f8benhavn.<\/p>\n

Vi var p\u00e5 kraftig nedk\u00f8ling for at kunne tilpasse os den danske vintertemperatur. S\u00e5ledes havde Beijing minus 11 grader, og selvf\u00f8lgelig skulle vi k\u00f8re i bus frem og tilbage mellem fly og terminalbygning og med tog mellem terminalbygningerne. Yderligere var CA 965 eneste ‘natfly’, s\u00e5 forretninger og restauranter var lukkede – og varmeapparaterne delvis slukkede. Vi fr\u00f8s med anstand.<\/p>\n

Det er jo altid rart, at f\u00e5 noget for\u00e6rende – og at f\u00e5 tid for\u00e6rende, syntes for en, der i vel sammenlagt mere end 35 \u00e5r har f\u00f8rt timesagsregnskab stort set hver dag, at v\u00e6re lidt en en lottogevinst. Selvom den ekstra tid prim\u00e6rt var timer, hvor solen beskinnede den modsatte halvdel af kloden, s\u00e5 er det p\u00e5 sin vis fortryllende at sove i sammenlagt 8 timer, og s\u00e5 alligevel have 50 v\u00e5gne timer den 27. og 28.12. Det ville godt nok have v\u00e6ret rart i visse statusperioder, hvor d\u00f8gnets normale 24 timer ikke rigtigt havde sl\u00e5et til.<\/p>\n

Frankfurt lufthavn var stort set ikke v\u00e5gnet endnu, da vi landede. Lige bortset fra en dansktalende paskontroll\u00f8r, der undrede sig over, hvad vi lavede i Frankfurt, n\u00e5r vi kom fra Beijing og skulle til K\u00f8benhavn. Det gjorde vi jo s\u00e5dan set ogs\u00e5, og da jeg straks spottede, at f\u00f8rste fly afgik til K\u00f8benhavn kl. 08:10, var jeg hurtig hende ved transferskranken og forh\u00f8re mig om en ombookning. “Desv\u00e6rre – af sikkerhedsm\u00e6ssige hensyn skal I f\u00f8lge bagagen, og den er registreret til at blive fl\u00f8jet med afgangen kl. 12:35.” Jeg t\u00e6nkte: “Nu skulle det lige passe, at bagagen ikke n\u00e5ede frem sammen med os i K\u00f8benhavn.”<\/p>\n

Efterh\u00e5nden kom der liv i lufthavnen og vi fik mulighed for at k\u00f8be kaffe og croissanter. Samtidig var der jo et udm\u00e6rket velfungerende tr\u00e5dl\u00f8st netv\u00e6rk, s\u00e5 nattens mails kunne blive afsendt og man ligesom kunne begynde p\u00e5 job igen. Det var jo mandag og almindelig arbejdsdag, og trods mails p\u00e5 b\u00e5de mobiltelefon og computer i de seneste 14 dage, var der presserende opgaver, der nu skulle l\u00f8ses.<\/p>\n

Tilbage stod s\u00e5 en kort flyvetur p\u00e5 680 km og en flyvetid p\u00e5 1 time og 25 minutter. Det virkede lige oven p\u00e5 de 2 gange 11 timers flyvninger som lidt af en efterve (uden at jeg dog helt ved, hvad jeg her udtaler mig om).<\/p>\n

At rejse er at leve skrev H.C. Andersen. Vi har p\u00e5 kun 14 dage rejst rigtig meget – og levet rigtig meget. Destinationen var jo bestemt af familien Stampes rundtur i Australien, men vi var rigtig glade for, at de i ugerne op til jul ville v\u00e6re p\u00e5 str\u00e6kningen Port Augusta – Lakes Entrance (s\u00e5dan det syd\u00f8stlige hj\u00f8rne af Australien). Der havde vi nemlig aldrig v\u00e6ret, og de 3.330 km ‘rundtur’ var en fantastisk smuk oplevelse. Vi vil huske tilbage p\u00e5 mega kornmarker, mega skove, mega gr\u00e6smarker med mega mange dyr, mega sandomr\u00e5der og Great Ocean Road, som p\u00e5 mange m\u00e5der var Great. Og s\u00e5 vil vi naturligvis huske tilbage p\u00e5 den utrolige dejlige intense oplevelser vi havde i familien Stampes n\u00e6rv\u00e6r. Det var jo disse oplevelser, vi drog af sted for at f\u00e5, og vi fik til fulde vores forventninger indfriet. Billederne af en lykkelig familie, Rasmus juleaften – og selvf\u00f8lgelig de mange krammer og ‘Carl, mor og baby-lege’ – vil st\u00e5 i hukommelsen indtil str\u00f8mforsyningen stopper til hjernens memorykort.<\/p>\n

Vi kan slet ikke f\u00e5 nok af at rejse, og genopfriskningen af livet i en camper i Australien (2004) og New Zealand (1992) bekr\u00e6ftede vores beslutning om, at vi i 2012 drager til New Zealand p\u00e5 en rejse af ubestemt varighed. Nej, nej – ikke noget med immigration, men blot en l a n g rejse, hvor hjemrejsen ikke er booket, n\u00e5r vi tjekker ind i K\u00f8benhavns lufthavn.<\/p>\n

Flere udtrykte i \u00f8vrigt bekymring inden vores afrejse om at flyve med Air China. Helt un\u00f8dvendigt. De er fuldt kvalificeret medlem af Star Alliance. Det b\u00f8r dog tages med i overvejelserne, at det hverken er muligt at f\u00e5 Bloddy Marry eller r\u00f8dvin, da kineserne – i hvert fald ‘officielt’ ikke drikker alkohol. Kun ved s\u00e6rlig venlig henvendelse og fremvisning af ikke-kinesisk pas lykkes det at f\u00e5 en \u00f8l. Herudover vil jeg nok ogs\u00e5 frar\u00e5de ‘varianten’ med Beijing\/Shanghai, hvis man skal til Australien eller New Zealand og ikke \u00f8nsker decideret at opleve en af de n\u00e6vnte byer. Det var godt nok b\u00f8vlet at skifte frem og tilbage mellem international og domestic. Den sidste lille ‘rejsefidus’ skal v\u00e6re, at man ikke n\u00f8dvendigvis med fordel skal tjekke sin bagage ind fra start- til slutdestinationen, hvis der som i vores tilf\u00e6lde er n\u00e6sten 7 timers ventetid i Frankfurt. Havde vi f\u00e5et vores bagage ud i Frankfurt, s\u00e5 kunne vi v\u00e6re kommet 4\u00bd time f\u00f8r hjem. P\u00e5 sin vis jo ligegyldigt ud af en samlet transporttid p\u00e5 37 timer, men man f\u00e5r sgu kuller af at sidde i en lufthavn og h\u00f8re p\u00e5 det ene udkald efter det andet til fly, der skal til K\u00f8benhavn. Nu forst\u00e5r jeg bedre, hvorfor der tit ligger folk og sover i lufthavne.<\/p>\n

P\u00e5 den positive side skal det s\u00e5 ogs\u00e5 liges n\u00e6vnes, at fruens gentagne \u00f8nsker om l\u00e6ngerevarende ophold i en lufthavn, nu givet ikke vil v\u00e6re lige s\u00e5 indtr\u00e6ngende.<\/p>\n

Meget passende for sidste destination p\u00e5 denne rejse, sad jeg s\u00e5 i Frankfurt lufthavn og bestilte flybillet til Z\u00fcrich den 23.01.10, hvor jeg tager med Christopher og Slagelse Skiklub til Engelberg, Schweiz for at f\u00e5 undervisning til at l\u00f8be off piste.<\/p>\n

Det blev s\u00e5 ogs\u00e5 lige til 2 ‘frankfurter’ med br\u00f8d og fad\u00f8l. Det m\u00e5 v\u00e6re det man kalder jetlag, n\u00e5r man drikker fad\u00f8l kl. 10 om formiddagen. Og s\u00e5 endelig booking af SK 1638 og den lille smuttur hjem til K\u00f8benhavn. Vi n\u00e5ede jo d\u00e5rlig nok at l\u00e6se B\u00f8rsen og BT, f\u00f8r d\u00e6kkene hvinene p\u00e5 MD83’eren og vi kunne tr\u00e6de ud i det flotteste vintervejr med en temperatur p\u00e5 + 4 grader. Hvem sagde frost og hvid jul. Har I bare dr\u00f8mt?<\/p>\n

Vi skulle naturligvis slutte ferien med endnu en speciel taxioplevelse. Jeg havde gerne taget toget til Hellerup, men fruen mente, at danske regionaltoge k\u00f8rte uden varme og at hendes p\u00e5kl\u00e6dning alene var passende, n\u00e5r udetemperaturen var 20+ grader. Og hvad sker der? Ja, mit fors\u00f8g p\u00e5 at forklare om frit taxivalg og mit s\u00e6rlige kreditkort til Taxa mislykkedes i hvert fald. “Det er hans tur”, undskyldte en nydelig kl\u00e6dt, dansktalende chauff\u00f8r fra Taxa og pegede p\u00e5 en mere end 10 \u00e5r gammel Dantaxi. Jeg spottede hurtigt, at kilometert\u00e6lleren udviste 722.xxx kilometre, og at chauff\u00f8ren ikke var af dansk oprindelse. Han spurgte h\u00f8fligt, hvilken vej jeg \u00f8nskede at k\u00f8re, men foreslog selv motorring 3. Ja, s\u00e5 var jeg da ikke sluppet med 355 kr.<\/p>\n

Om det var for at han m\u00e5tte g\u00f8re noget ekstra for at holde sig v\u00e5gen, eller fordi han var hemmelig agent for et Atlantis Rejser, ved jeg ikke, men efter et kort h\u00f8flighedssp\u00f8rgsm\u00e5l om hvorvidt vi havde v\u00e6ret ude at rejse (ja, smart ik’ – vi hyrede taxien i lufthavnen), holdt han enetale om, at han dagen efter skulle p\u00e5 ferie – i Jordan. Han skulle p\u00e5 familiebes\u00f8g, sku’ han. “Hvis I godt kan lide at rejse, m\u00e5 I endelig tage til Jordan. Mellem\u00f8stens mest fredelige land. Alle i Mellem\u00f8sten sl\u00e5s mod hinanden, s\u00e5 vi har flygtninge fra alle lande. Der er 850.000 flygtninge i Jordan og kun en befolkning p\u00e5 under 5 mio. jordanere.” Det blev til interessant orientering om Sharm el Sheikh, pyramider og Petra. Men vi var nok ikke verdens mest trov\u00e6rdige tilh\u00f8rere.<\/p>\n

Tilbage p\u00e5 Bregnevej var det et tiltr\u00e6ngt bad og s\u00e5 rugbr\u00f8d, markrelsalat og leverpostej. Juletur til ‘down under’ var slut.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

11.12.2009 S\u00e5 fik vi pakket t-shirts og korte bukser til \u00e5rets juletur ‘down under’. Utroligt at s\u00e5 lidt kan veje s\u00e5 meget. 46 kg – men if\u00f8lge fruen skyldes det v\u00e6gten af Rasmus’ julegaver. Jeg er nu sikker p\u00e5, at vi ville have undg\u00e5et overv\u00e6gt, hvis fruen havde indskr\u00e6nket sine toilettasker (ja, det er flertal) … <\/p>\n

L\u00e6s videre “2009 Australien”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":5,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38],"tags":[],"class_list":["post-696","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-2009-australien"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/696","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/5"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=696"}],"version-history":[{"count":24,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/696\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7149,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/696\/revisions\/7149"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=696"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=696"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=696"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}