{"id":858,"date":"2012-10-13T00:00:32","date_gmt":"2012-10-12T23:00:32","guid":{"rendered":"http:\/\/localhost\/?page_id=858"},"modified":"2022-10-30T17:31:50","modified_gmt":"2022-10-30T16:31:50","slug":"201213-round-the-world","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/anetteogjan.dk\/?p=858","title":{"rendered":"2012\/13 Round The World"},"content":{"rendered":"
\n
\n

13.10.2012<\/h2>\n<\/div>\n
\n
<\/div>\n
\n
<\/a>
Den planlagte rute<\/figcaption><\/figure>\n

Jeg flygter ind i stuen, mens fruen haster forbi med st\u00f8vsuger og gulvskrubbe. Rent skal der v\u00e6re, nu huset skal passes af Karin og Michael, mens vi udlever vores dr\u00f8m om en l\u00e6ngerevarende jordomrejse.<\/p>\n

Men liges\u00e5 vigtigt er det jo at g\u00f8re sig digitalt klar til turen – herunder naturligvis at kreere et logo. S\u00e5dan er vores arbejdsfordeling – og det er vi begge glade for \ud83d\ude42<\/p>\n

Rejseplan og vouchers er tjekket en sidste gang. Kreditkort ‘nulstillet’ og gyldige pas.<\/p>\n

2 x 23 kg (eller nok rettere 30 kg til fruen og 16 kg til mig) skal pakkes i 2 kufferter – s\u00e5 skal resten af garderoben i flyttekasser. Hvor sv\u00e6rt kan det v\u00e6re?<\/p>\n

Nu er det vel blot at vente p\u00e5, at det bliver tirsdag den 16.10.12 – en afrejsedato der blev fastlagt 22.05.12 og som dengang var langt ud i fremtiden, men som nu er om f\u00e5 dage.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

16.10.2012<\/h2>\n<\/div>\n

Jeg havde absolut ikke forestillet mig en 4 m\u00e5neders jordomrejse uden Mac. Hvor det f\u00f8r i tiden – og vel reelt de seneste 15 – 20 \u00e5r – var helt udelukket, at jeg forlod Danmark uden min PC og tjek p\u00e5 den til enhver tid v\u00e6rende hurtigste (ja, i starten: mulige) forbindelse til (inter)nettet, s\u00e5 var det ganske ut\u00e6nkeligt, at jeg skulle kunne gennemf\u00f8re en 4 m\u00e5neders jordomrejse uden min Mac. Mac er min ven. Mac er min tro f\u00f8lgesvend. iPhone og iPad er uundv\u00e6rlige – men min Mac er navnestrengen mellem mit H.C.Andersen-gen og virkeligheden.<\/p>\n

<\/a>
SAS Fast Track – for Business Class passagerer<\/figcaption><\/figure>\n

Hvad gik galt? Jo, s\u00e5men – jeg glemte Mac p\u00e5 skrivebordet p\u00e5 Bregnevej. Stresset? Forvirret? Alzhemeimer Light? I don’t know. Men jeg var opm\u00e6rksom p\u00e5, at noget var riv ravende galt, da vi skulle igennem Fast track security check. Computeren skal op af tasken. Men der var ingen computer. Mac var efterladt. Og i f\u00f8rste omgang var jeg faktisk i tvivl om, hvorvidt den var efterladt p\u00e5 Bregnevej eller om en ‘langfinger’ havde v\u00e6ret \u2019hurtige end sin egen skygge\u2019 p\u00e5 Burger King, hvor vi havde holdt afsked med familien Stampe.<\/p>\n

Vi var (selvf\u00f8lgelig) i god tid. Fruen var overbevist om, at vi skulle promenere transithallen igennem op til flere gange \u2013 og jeg s\u00e5 frem til en stille stund i SAS\u2019 business lounge. Forhistorien kort: Inspireret af min \u2019gamle\u2019 partner, Peter havde jeg unders\u00f8gt mulighederne for at opgradere vores Economy-pladser til Economy Extra eller Business Class. Dyrt \u2013 nej. Billigt \u2013 nej. Men vel reelt lige den pris, som \u2019ones in a lifetime\u2019 gav mening. Vi skulle flyve Business til New York, skulle vi.<\/p>\n

Men som n\u00e6vnt var k\u00e6re Mac ikke i rygs\u00e6kken \u2013 og s\u00e5 var \u2019gode dyr r\u00e5dne\u2019. Skulle jeg gennemleve en \u2019kold tyrker\u2019, eller skulle familien Stampe k\u00f8re tilbage til Bregnevej og s\u00f8ge efter Mac. Svaret var jo indlysende \u2013 problemet var vel reelt om jeg kunne holde flyet tilbage indtil de n\u00e5ede frem til lufthavnen igen.<\/p>\n

En kort telefonopringning til Tina fik gjort problemet b\u00e5de forst\u00e5eligt og l\u00f8sbart. S\u00e5 vi kunne passere Security Check og fors\u00f8ge at f\u00e5 blodtrykket ned i loungen. Lykken tilsmilede os midt i krisen, da et toilet p\u00e5 SK909 var i udu. I f\u00f8rste omgang blev afgang udsat fra kl. 12:25 til kl. 13:10. N\u00e6ste udfordring var s\u00e5, om Mac var p\u00e5 Bregnevej eller p\u00e5 vej til Langbortistan.<\/p>\n

<\/a>
Missing Mac er ankommet til lufthavnen<\/figcaption><\/figure>\n

Mac var p\u00e5 Bregnevej \u2013 og en time senere (kl. 12:20) kunne jeg opleve gensynets gl\u00e6de. Vi var forenet, Mac og jeg. S\u00e5 nu var jeg (igen) klar til vores store RTW (Round The World) Tour.<\/p>\n

\u201dVelkommen \u2013 De skal blot lige frem og til venstre\u201d, l\u00f8d det, da vi entrede SAS\u2019 Airbus A330. What a feeling.<\/p>\n

Value for money? I don\u2019t know.<\/p>\n

Men \u2019pissefedt\u2019. Selv med strakte ben kunne fruen ikke n\u00e5 r\u00e6kken foran. Vi m\u00e5tte nive os selv lidt i armene og t\u00e6nke \u201dFordi vi fortjener det\u201d.<\/p>\n

Men hurtigt blev vi jo lidt filosofiske og konkluderede, at vi jo ogs\u00e5 igennem livet har haft det forn\u00f8dne held til at vilje og arbejdsomhed havde gode v\u00e6kstbetingelser.<\/p>\n

<\/a>
Bloddy Mary – s\u00e5 er vi fl\u00f8jet<\/figcaption><\/figure>\n

For f\u00f8rste gang i mit liv blev en \u2019langdistanceflyvning\u2019 for kort.<\/p>\n

8 \u00bd time er for lidt p\u00e5 Business Class. Drinks, menukort, fino vino og Cameron Diaz p\u00e5 sk\u00e6rmen. What a feeling. Som fruen sagde: \u201dDet her ka\u2019 jeg sgu godt vende mig til.\u201d<\/p>\n

Men der var ikke meget Business Class over modtagelsen i Emigration Control. Minderne om en meget ug\u00e6stfri velkomst i 1980 blev genopfrisket. “Hvor l\u00e6nge vil De opholde dem i USA?”, l\u00f8d det surt fra ‘stenansigtet’ i glasburet. “2 m\u00e5neder”, svarede jeg med en vis entusiasme og forventningsgl\u00e6de. “Hvad i alverden vil De g\u00f8re 2 m\u00e5neder i USA”, spurgte stenansigtet. “Nyde livet og oplevet jeres smukke land”, fors\u00f8gte jeg igen venligt. Havde jeg ikke efterf\u00f8lgende forklaret ham, at vi begge var stoppet p\u00e5 arbejdsmarkedet, er jeg sikker p\u00e5, at sp\u00f8rgsm\u00e5lene ville have fortsat. Men pludselig stemplede han p\u00e5 livet l\u00f8s – og vi slap igennem.<\/p>\n

<\/a>
30 Oak Lane, Morristown, NJ<\/figcaption><\/figure>\n

Og straks var vi igen p\u00e5 Business Class. Kufferterne var fremme samtidig med os og i ankomsthallen stod Anne-Mette og Peter ventende med privat limousineservice.<\/p>\n

Vi k\u00f8rte til Anne-Mette og Peters hus i Morristown – en forstad p\u00e5 New Jersey – vel svarende til Holte. Dog lige en forskel p\u00e5 st\u00f8rrelsen p\u00e5 grunde og huse. Det er amerikansk. Det er bare King Size.<\/p>\n

30 Oak Lane, Morristown er et 5 stjernet privat ‘g\u00e6stehus’ \ud83d\ude42 og vi fik straks en hel etage at boltre os p\u00e5. Her kunne vi da godt blive et par m\u00e5neder \ud83d\ude42<\/p>\n

Billeder fra 16.10.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

17.10.2012<\/h2>\n<\/div>\n

Efter en stille og rolig hyggeaften og en sk\u00f8n nattes\u00f8vn (seng, madras og dyner fra IKEA – s\u00e5 det var jo helt hjemligt) stod dagens program p\u00e5 Manhattan-sightseeing.<\/p>\n

<\/a>
Peer 2, Hoboken – f\u00e6rge til Manhattan<\/figcaption><\/figure>\n

Morristown ligger ca. 60 km vest for Manhattan, og transporten derind var en lille times k\u00f8rsel til Hoboken, hvorfra man krydser Hudson River med en hurtigg\u00e5ende flodpram.<\/p>\n

Parkeringspladsen l\u00e5 ‘lige om hj\u00f8rnet’ ved Shipco Transport, som er verdensfirmaet Anne-Mette’s bror, Klaus Jepsen styrer i New York. Efter en ultrakort intro p\u00e5 Klaus’ kontor befandt vi os hurtigt p\u00e5 5. sal, hvor m\u00f8defaciliteterne var helt passende til det fremskredne tidspunkt – klokken var 12:00 og p\u00e5 5. sal har Shipco Transport en k\u00e6mpe bar med Carlsberg i fad\u00f8lsanl\u00e6gget.<\/p>\n

Timet og tilrettelagt kom vi til Peer 2, hvor f\u00e6rgen mindre end 5 minutter efter ankomst skulle fragte os til Manhattan.<\/p>\n

Jeg havde nogen uro i maven. Hvordan ville det v\u00e6re at komme tilbage til Manhattan efter 11.09.01?<\/p>\n

Vi ankom til Manhattan lige neden for World Financial Center og indtrykkene var straks overv\u00e6ldende. S\u00e6rligt bem\u00e6rkede vi et utal af politibetjente – b\u00e5de civilkl\u00e6dte og i uniform. Man skulle givet ikke se ‘mystisk’ ud – eller efterlade en rygs\u00e6k. Det gav et klart indtryk af, at man var under konstant overv\u00e5gning. Er de nu blevet helt paranoide?<\/p>\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5let blev besvaret i l\u00f8bet af aftenen, da vi l\u00e6ste om en 21 \u00e5rig gut fra Bangladesh, som tidligere p\u00e5 dagen var blevet anholdt under hans fors\u00f8g p\u00e5 at detonere en 450 kg tung bombe i en bil parkeret omkring World Financial Center. Heldigvis var hans ‘samarbejdspartner’ en FBI-agent ‘under cover’, s\u00e5 ingen var reelt i fare. Men det siger noget om den potentielle risiko, New Yorkere (og turister) lever under. If\u00f8lge kilder herovre skulle det v\u00e6re det 15. terrorfors\u00f8g i New York siden 11.09.01.<\/p>\n

<\/a>
‘Hullet’ efter North Tower<\/figcaption><\/figure>\n

Omr\u00e5det omkring World Financial Center er en k\u00e6mpe stor byggeplads. I respekt for ofrene for 11. september terrorangrebet er ‘pladserne’, hvor tvillinget\u00e5rnene stod, ikke blevet genanvendt til nye h\u00f8jhuse, men er i stedet blevet til monumenter i form af to store, ca. 10 meter dybe ‘vandhuller’, hvor vand flyder fra bassinkanten og f\u00f8rst ned i en hul, svarende til st\u00f8rrelsen af hvert t\u00e5rn og dern\u00e6st ned i et mindre hul i midten, hvor man ikke kan se bunden. Rundt om bassinkanterne er navnene p\u00e5 ofrene indgraveret.<\/p>\n

Vi var heldige, at der var ‘ledige pladser’ til adgangen kl. 15:00 – og at kravet om en ‘forh\u00e5nds-sikkerhedsgodkendelse’ var blevet lempet. S\u00e5 efter en hyggelig frokost p\u00e5 en typisk amerikansk burgerrestaurant med k\u00e6mpe bardisk og 5 mega fladsk\u00e6rme visende hver deres kanal, blev vi lukket ind 9\/11 Memorial.<\/p>\n

En larmende stilhed m\u00f8dte os. Det var skr\u00e6mmende, betagende, gribende. Hvilken meningsl\u00f8shed – i hvert fald set ud fra vores \u00f8jne. 2.977 uskyldige mennesker blev dr\u00e6bt. Billedet af et br\u00e6ndende North Tower og et fly p\u00e5 vej ind i South Tower stod p\u00e5 nethinden – og hvem kan ikke huske, hvad de foretog sig, da man f\u00f8rste gang h\u00f8rte om terrorangrebet.<\/p>\n

Ved en tilf\u00e6ldighed erfarede jeg, at SAS faktisk efter 09.11.01 \u00e6ndrede flynummer p\u00e5 ruten K\u00f8benhavn – New York. Jeg havde nemlig i forbindelse med vores rejseplanl\u00e6gning hele tiden t\u00e6nkt p\u00e5, at vi – igen – skulle med SK 911. Ligesom i 1981. Denne flyvning har altid st\u00e5et for noget helt specielt i mit liv – og som ‘lufttosset’ har flynummeret bare altid v\u00e6ret i min bevisthed. Meget overraskende blev jeg s\u00e5 af FDM-rejseagenten gjort opm\u00e6rksom p\u00e5, at SAS’ flyvning til New York hedder SK 909, og det generede mig faktisk, for det ‘stemte’ ikke med min overbevisning. Men efterf\u00f8lgende er ‘mysteriet’ opklaret. SAS \u00e6ndrede flynummeret efter 09.11.01, s\u00e5 SK 911 blev til SK 909.<\/p>\n

<\/a>
Domineret af lysreklamer<\/figcaption><\/figure>\n
<\/a>
Times Square – pulserende af liv<\/figcaption><\/figure>\n

Men amerikanere – og m\u00e5ske specielt New York’ere – er ikke s\u00e5dan at sl\u00e5 ud. For godt nok er ‘tvillinget\u00e5rnene’ nu blevet til k\u00e6mpestore ‘huller i jorden’, men i stedet bygges nu USA’s h\u00f8jeste bygning – 1. World Trade Center p\u00e5 541 meter og ved siden heraf 4. World Trade Center p\u00e5 298 meter. Mindre kan ikke g\u00f8re det. Og efter sigende er konstruktionerne ‘terrorrist-sikret’.<\/p>\n

Tiden var nu inde til noget mere muntert – s\u00e5 vi tog en taxi op til Times Square. Tju-hej et mylder af mennesker. Og rigtig mange danske turister – s\u00e5 man skulle lige passe p\u00e5 at kommentere de forbipasserende alt for h\u00f8jlydt.<\/p>\n

Tiden var ogs\u00e5 inde til at f\u00e5 genoprettet v\u00e6skebalancen, og heldigvis ligger Hard Rock lige ved Times Square. Hard Rock er hard rock – s\u00e5 det er jo blot at nyde \u00f8llen og larmen – samtale er s\u00e5 godt som udelukket.<\/p>\n

Vi fik dog hurtigt tankerne og minderne p\u00e5 plads. Vi havde f\u00f8r v\u00e6ret sammen med Anne-Mette og Peter p\u00e5 Hard Rock. Det var i Singapore i 2001.<\/p>\n

Efter lige knap 14.000 skridt (Anne-Mette er naturligvis udstyret med skridtt\u00e6ller) blev det taxi tilbage til Hudson River Ferries, Peer 11, Wall Street – og igen var det ‘timet og tilrettelagt’ – faktisk holdte Anne-Mette kontroll\u00f8ren hen med snak, indtil Peter kom l\u00f8bende med billeterne (og kaptajnen truttede vildt i hornet).<\/p>\n

En begivenhedsrig dag blev afsluttet med lidt indk\u00f8b i supermarked – og s\u00e5 hjemmehygge og (m\u00e5ske lidt for meget) r\u00f8dvin \ud83d\ude42<\/p>\n

Biileder fra 17.10.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

18.10.2012<\/h2>\n<\/div>\n
<\/a>
Washington’s Headquaters (vinterhovedkvarter 1779\/80)<\/figcaption><\/figure>\n

Dagen startede i det historiske hj\u00f8rne – bes\u00f8g p\u00e5 Washington’s Headquarters 1779\/80, som ligger i Morristown.<\/p>\n

Washington’s Headquarters er faktisk en af de f\u00e5 (if\u00f8lge en meget entusiastisk og underholdende guide) historiske bygninger, der er bevaret i USA. Vi fik en grundig gennemgang af huset – som i 1779 var ejet af enkefrue Jacob Ford – men som tjente som milit\u00e6rt hovedkvarter for general George Washington i vinteren 1779\/80 under den amerikanske revolution.<\/p>\n

En god start for vores ‘historiske’ rejse gennem United States of America.<\/p>\n

Herefter vandrede vi ind til Morristown ‘centrum’, hvor vi hos George and Martha’s (Hr. og fru Washington) American Grille delte en burger.<\/p>\n

Jeg havde h\u00f8rt, at man godt kunne k\u00f8be en enkelt burger og s\u00e5 bede om en ekstra tallerken – men det her var niveauet over – burgeren blev delt i k\u00f8kkenet og serveret med delt tilbeh\u00f8r p\u00e5 2 tallerkener. Til og med fik fruen s\u00e5 gratis cola – “Her i baren tager vi ikke penge for cola”, annoncerede tjeneren venligt.<\/p>\n

Anne-Mette og Peter havde arrangeret cruise rundt om Manhattan (ja, Manhatten er en \u00f8 – og ikke en halv\u00f8, som jeg havde forestillet mig). Skibet SeanShipco, ejet af Shipco Trading og med Anne-Mette’s bror, Klaus som kaptajn l\u00e5 i Morris Canal Basin, som ligger lige p\u00e5 den anden side af Hudson River \u2013 overfor Manhatten\u2019s kendte skyline med (nu) Tower of Liberty og World Financial Center.<\/p>\n

<\/a>
Frihedsgudinden<\/figcaption><\/figure>\n

Vi var s\u00e5 lige forbi og hente Vita (Klaus\u2019 hustru) hjemme i New Vernon. 600 kvm ren luksus p\u00e5 en grund i et omr\u00e5de, der selv f\u00e5r Sophienholm til at ligne et fattigr\u00f8vskvarter.<\/p>\n

Hatten af for The American Way \u2013 og for en dansker, som har knoklet sig hele vejen op. S\u00e5 videre til Morris Canal Basin, hvor Klaus stod klar med det gode skib SeanShipco.<\/p>\n

Anette og jeg m\u00e5tte flere gange p\u00e5 turen rundt om Manhattan knibe os selv i armen og sp\u00f8rge: \u201cDr\u00f8mmer jeg eller er jeg v\u00e5gen\u201d. Det var en ubeskrivelig oplevelse. Og kulminationen var (selvf\u00f8lgelig), da vi l\u00e5 foran Frihedsgudinden og Klaus med 80 db spillede America the Beautyful.<\/p>\n

Flere turistb\u00e5de defilerede forbi \u2013 og vi og SeanShipco blev blitzet mere end 500 gange med Frihedsgudinden i baggrunden \ud83d\ude42<\/p>\n

Sejlturen sluttede med Anne-Mette\u2019s picnickurv ombord p\u00e5 SeanShipco og med Manhatten\u2019s skyline ud agten.<\/p>\n

Hold k\u00e6ft det var STORT.<\/p>\n

Billeder fra 18.10.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

19.10.2012<\/h2>\n<\/div>\n

Efter 3 dage med smukt og lunt efter\u00e5rsvejr skulle vi have en regnvejrsdag. Men ganske passende var dagen p\u00e5 forh\u00e5nd dedikeret en \u2018slapperdag\u2019, hvor jeg i ro og mag kunne surfe p\u00e5 nettet, skrive dagbog og l\u00e6se (danske) nyheder, mens Anne-Mette og Anette gik p\u00e5 powershopping i Morristown\u2019s indk\u00f8bscenter.<\/p>\n

<\/a>
Bobby Flay, Mesa Grill<\/figcaption><\/figure>\n

Aftenen var reserveret til middag p\u00e5 Mesa Grill p\u00e5 5th<\/sup> Avenue p\u00e5 Manhattan, hvor den \u2018verdensber\u00f8mte\u2019 kok, Bobby Flay kreerede en uds\u00f8gt menu til os. Rent faktisk var middagen min 60 \u00e5rs f\u00f8dselsdagsgave fra Anne-Mette og Peter, s\u00e5 jeg fors\u00f8gte forg\u00e6ves at betale min del af middagen med det medbragte \u2018hjemmegjorte\u2019 gavekort.<\/p>\n

Vi forstod nok ikke rigtigt om vores bestilling af 4 x Blue Corn Pancake med Barbecued Duck og Habanero Chile-Star Anise Sauce helt ufrivilligt blev konverteret til en appetizer, hvor vi rent faktisk delte en pandekage i fire kvarte stykker, eller om tjeneren blot forberedte os p\u00e5, at de bestilte Chipotle Clazed Rib Eye med r\u00f8d og gr\u00f8n Chile Sauce havde en \u2018v\u00e6gtfylde\u2019, der langt oversteg vores spisekapacitet. Men l\u00e6kkert var det alt sammen \u2013 og den samlede m\u00e6ngde oversteg klart et overd\u00e5digt m\u00e5ltid.<\/p>\n

Jeg glemte jo lige turen ind til Manhattan. F\u00f8rst i bil (igen) til Hoboken til \u2019vores\u2019 parkeringsplads \u2013 og s\u00e5 denne gang PATH\u2019en (Port Authority Trans-Hudson) under Hudson River til 14th Street lige ved 6th Avenue. Gammel skrammel undergrundsbane \u2013 men det fungerer sgu. Tju hej hvor det gik \u2013 og s\u00e5 stod vi uden for nr. 102 p\u00e5 5th Avenue.<\/p>\n

<\/a>
Ice Coffee – og ikke Irish Coffee<\/figcaption><\/figure>\n
<\/a>
Anne-Mette g\u00f8r klar til Facebook<\/figcaption><\/figure>\n

Servicen er helt i top \u2013 og tjenerne n\u00e6sten \u2019overvenlige\u2019. Men m\u00e5ske ogs\u00e5 en lille smule for hurtige p\u00e5 aftr\u00e6kkeren, n\u00e5r \u201dIrish Coffee\u201d bliver til \u201dIce Coffee\u201d. Misforst\u00e5elsen blev dog hurtigt ratificeret, og herefter var drikkelsen absolut mere Irish end den var Coffee.<\/p>\n

Vi fors\u00f8gte os med en \u2019tresser-pubcrawl\u2019 tilbage til PATH\u2019en \u2013 og super forn\u00f8jeligt for Peter, Anette og jeg.<\/p>\n

Anne-Mette, som havde tilbudt sig som chauff\u00f8r, holdt hum\u00f8ret h\u00f8jt ved sin premiere p\u00e5 opload af tekst og billeder direkte p\u00e5 Facebook.<\/p>\n

Overm\u00e6tte og overtr\u00e6tte n\u00e5ede vi tilbage til Morristown \u2013 og s\u00e5 et par enkelte \u2018godnatdrinks\u2019 \ud83d\ude42<\/p>\n

Billeder fra 19.10.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

20.10.2012<\/h2>\n<\/div>\n

Det var klart med en vis sp\u00e6nding i maveregionen da vi n\u00e6rmede os 1045 Northern Bvld., Roslyn p\u00e5 Long Island, hvor vi hos CruiseAmerica skulle afhente vores C25, der nu skal v\u00e6re vores mobile hus i 24 dage.<\/p>\n

<\/a>
Vores nye hus i 24 dage<\/figcaption><\/figure>\n

Var det bilens st\u00f8rrelse og k\u00f8reegenskaber? N\u00e6h. Var det ukendt k\u00f8reomr\u00e5de? N\u00e6h. Var det uvished om destination og rute? N\u00e6h. Men kombinationen af al det ukendte pumpede adrenalinen vildt rundt i \u00e5rene. M\u00e6ngden af informationer og tiden til at s\u00e6tte dem p\u00e5 plads i de gr\u00e5 hjerneceller oversteg klart den til r\u00e5dighed v\u00e6rende kapacitet, men heldigvis har jeg en rimelig udviklet intuition.<\/p>\n

Vores \u2018navigationsanl\u00e6g\u2019 til at f\u00f8re os til Battle Row Campground i Old Bethpage p\u00e5 Long Island bestod af 4 \u2018directions\u2019 nedskrevet p\u00e5 et stykke papir og min iPhone. M\u00e5ske skulle vi investere i en Garmin eller TomTom? Omvendt giver det jo en p\u00e6n stor selvtilfredsstillelse, n\u00e5r man efter kun 2 fejldisponeringer holder foran indk\u00f8rslen til \u2018campground\u2019en\u2019.<\/p>\n

\u201cHar I bestilt plads? \u2013 N\u00e5, ik\u2019 \u2013 s\u00e5 er alt optaget\u201d, sikken en start. Holder amerikanerne ogs\u00e5 efter\u00e5rsferie? Men jeg fik charmeret mig ind og fik tildelt en af de pladser, som var reserveret til pladsens stamg\u00e6ster.<\/p>\n

Helt cool kunne vi k\u00f8re til n\u00e6rmeste Shop Rite supermarked, for plads 1 var nu vores for en enkelt overnatning. Vi k\u00f8bte vildt ind. Mad, drikke og diverse. Vildt hyggeligt at proviantere til vores nye liv i motorhome\u2019t.<\/p>\n

P\u00e5 vejen tilbage til Battle Row Campground fandt vi et pizzaria og fruen k\u00f8bte 4 forskellige kvarte pizza\u2019er. Der var d\u00f8mt hjemmehygge og hyggen blev forst\u00e6rket af et par k\u00f8lige Budweiser\u2019e.<\/p>\n

Efter den sene frokost havde vi behov for en \u2018hel morfar\u2019 \u2013 blodtrykket faldt til afslappet rejse-mode \u2013 og vi f\u00f8lte os klar til den nye del af vores RTW Tour.<\/p>\n

Billeder fra 20.10.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

21.10.2012<\/h2>\n<\/div>\n
<\/a>
Rute Old Bethpage, NY – Coatesville, Philadelphia, PA<\/figcaption><\/figure>\n

Garmin go home. TomTom go home. Vi har jo allesammen en iPhone (og\/eller en iPad). Find din campground p\u00e5 nettet. Klik p\u00e5 adressen. Find rute. Naviger. Hvor sv\u00e6rt ka’ det v\u00e6re?<\/p>\n

Nyeste IOS 6.0 erstatter 100% en traditionel GPS\/navigator. Og ‘Applesine’ (den venlige dame i min iPhone) taler (n\u00e6sten) dansk. S\u00e5 skal vi bare lige have \u00e6ndret Distancer i Indstillinger til Miles – s\u00e5 spiller det max.<\/p>\n

“On the road again” faldt mere end naturligvis i vores “Kjeld og Hilda-mode” med minderne om RulleKnaus 1999, 2000 og 2001 samt mobilhome-turene i Australien i 2004 og 2009. Vi var tilbage i ‘vores’ campermilj\u00f8 – p\u00e5 landevejen og med huset p\u00e5 nakken.<\/p>\n

Vi havde spottet en KOA-campground (Kampgrounds of America) lidt sydvest for Philadelphia i Pennsylvania. 3 timer og 20 minutter fortalte Applesine, men hun var vist ikke klar over trafikken gennem Long Island, Brooklyn, Staten Island, New Jersey og til Pennsylvania.<\/p>\n

Det der med at Applesine taler (n\u00e6sten) dansk kommer s\u00e6rligt af hendes forklaring af distancer. P\u00e5 dansk: En mil, flere mil. P\u00e5 konverteret dansk: En mil, flere miles (udtales alts\u00e5 med “i” og ikke “ei”). S\u00e5 k\u00f8r 10 miles (udtalt miles – og ikke meils) skurer lidt i \u00f8rerne. Pudsig sprogforvirring.<\/p>\n

Incl. shopping af br\u00f8drister og havestole tog det os godt 6 timer – men en sp\u00e6ndende tur, hvor vi f\u00f8rst n\u00f8d stilheden p\u00e5 Long Island, dern\u00e6st vildt mylder og udsigt til Manhattan fra Brooklyn og Staten Island og senere skov og gr\u00f8nne enge efterh\u00e5nden som vi kom l\u00e6ngere og l\u00e6ngere ‘ud p\u00e5 landet’.<\/p>\n

Anette blev d\u00f8bt “cambine” (som alternativ til “kahyts”) og jeg fik lidt (bedre) fod p\u00e5 ‘husets’ tekniske indretning.<\/p>\n

Billeder fra 21.10.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

22.10.2012<\/h2>\n<\/div>\n
<\/a>
Dagens rute – West Chester (Philadelphia) – Gettysburg – Millersville (Washington)<\/figcaption><\/figure>\n

Endnu en solfyldt morgen over \u00f8stkysten – n\u00e6rmere betegnet Coatesville, Philadelphia, Pennsylvania. Koldt men klart – s\u00e5 det var (igen) korte bukser og tshirt. Man er vel viking fra det kolde nord, hvor isbj\u00f8rnene g\u00e5r rundt i gaderne.<\/p>\n

Endem\u00e5let for dagens roadtrip var Millersville nord for Washington DC i Maryland, men vi havde planlagt en ‘omvej’ til Gettysburg, Pennsylvania med henblik p\u00e5 at opleve Gettysburg National Military Park Museum.<\/p>\n

Vi kom virkelig ‘p\u00e5 landet’ og oplevede et ganske andet USA. H\u00f8stede marker og efter\u00e5rsfarvede skove, sm\u00e5 ‘landsbyer’ med store indk\u00f8bscentre. Alting er stort herovre – men ikke ligefrem moderne.<\/p>\n

Da vi ankom til Gettysburg National Military Park Museum fik vi to options. En guide’t cykeltur eller en guide’t bustur. ‘Cambine’ var ikke i tvivl – s\u00e6rligt ikke efter den venlige cykeludlejningspige lidt forsigtigt n\u00e6vnte, at en cykeltur forudsatte, at man til daglig ud\u00f8vede en vis form for motion.<\/p>\n

Vi fik s\u00e5 de 3 vigtigste dage (1. – 3. juli 1863) i USA’s borgerkrigshistorie pr\u00e6senteret p\u00e5 knap 3 timer – med godt 2 timer i en guide’t busrundtur, 1\/2 times film og ca. 15 minutter ‘show’ i et 360 grader ‘cyklorama’. Sp\u00f8rg mig lige om general Robert E. Lee, Confederate commander eller general George Gordon Meade, Union commander.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Little Round Top – Unionens folk havde et godt syn for de angribene Confederate<\/figcaption><\/figure>\n

Undervejs t\u00e6nkte jeg flere gange p\u00e5, hvordan jeg i dag stiller mig helt uforst\u00e5ende over for borgerkrige i Afrika, hvor de stort set udrydder hinanden, og s\u00e5 er det kun 150 \u00e5r siden, at man i USA, som vel betegnes som et veludviklet samfund, udk\u00e6mpede en borgerkrig med omkring 620.000 d\u00f8de soldater.<\/p>\n

Og faktum er vel, at de sociale, politiske, \u00f8konomiske og racem\u00e6ssige sp\u00f8rgsm\u00e5l, som var baggrund for krigen, fortsat giver visse indre stridigheder i de ellers s\u00e5 ‘forenede’ amerikanske stater.<\/p>\n

Klokken var blevet omkring 16:30 – og forud l\u00e5 ca. 60 miles inden vi n\u00e5ede frem til Millersville lige nord for Washington DC. Og s\u00e5vel k\u00f8le- som vinskab skulle refil’es. En ‘sikkerhedsopringning’ til KOA (Kampground of America) i Millersville gav os mulighed for ‘late entrance’, s\u00e5 der blev tid til supermarked og Liquor Store.<\/p>\n

Det tager alts\u00e5 ogs\u00e5 godt nok sin tid at k\u00f8be ind, n\u00e5r hverken indretning eller sortiment ligner SuperBrugsen. Udfordrende – men ogs\u00e5 en sjov oplevelse. S\u00e6rligt n\u00e5r tiden ikke er noget problem.<\/p>\n

Dagens indk\u00f8bsoplevelse var i Liquor Store (hvorfor kan man ikke k\u00f8be vin i Supermarkedet?). Udvalget af ‘beuaty-bokse’ er ikke overv\u00e6ldende – de m\u00e5 l\u00e6re at drikke noget mere r\u00f8dvin i USA. Men fremme ved kassen spurgte den unge dame: “Do you have birthday”? Jeg overh\u00f8rte nok et lille “a” (Do you have a birthday), for jeg svarede nej – og funderede over, hvorvidt jeg ville have f\u00e5et 20 % rabat, hvis jeg havde f\u00f8dselsdag. Men s\u00e5 blev det hele virkelighed igen: “I need information about your birthday if you want to buy alcohol”.<\/p>\n

\"\"<\/a>
S\u00e5 et der serveret – efter en l a n g dag p\u00e5 landevejen) og Gettysburg National Military Park)<\/figcaption><\/figure>\n

Jeg ved godt, at jeg ser ung ud – men at man skulle v\u00e6re i tvivl om, hvorvidt jeg er mere end 21, kommer nu godt nok bag p\u00e5 mig.<\/p>\n

Vi havde nok ikke helt im\u00f8deset udfordringerne ved at k\u00f8re gennem Baltimore og ind mod Washington i heavy traffic og solnedgang og efterf\u00f8lgende aften.<\/p>\n

S\u00e5 godt tr\u00e6tte n\u00e5ede vi frem til KOA i Millersville omkring 19:30. Kontoret var som forventet lukket, men campens lokale sherif m\u00f8dte os i sin lille ‘golfbil’ straks efter vi ankom, og vi blev venligt guide p\u00e5 plads.<\/p>\n

Og s\u00e5 stod den p\u00e5 Bloddy Mary – man var vel kommet til Maryland \ud83d\ude42<\/p>\n

Billeder fra 22.10.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

23.10.2012<\/h2>\n<\/div>\n

Tirsdag (23.10.12) stod programmet p\u00e5 Washington D.C.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Union Station – USA’s 2. st\u00f8rste togstation – med Columbus Circle til minde om Christopher Columbus<\/figcaption><\/figure>\n

Lidt interessant research omkring Washington inden vores bes\u00f8g: Washington D.C. er opkaldt efter USA’s f\u00f8rste pr\u00e6sident, George Washington (Washington) og Christopher Columbus, som jo som bekendt ‘fandt’ Amerika, da han ledte efter s\u00f8vejen til Indien (D.C. – District of Columbia). Byen blev ‘f\u00f8dt’ hos hovedstad, idet staterne Maryland og Virginia hver afgav et stykke jord, s\u00e5 man kunne oprette en ‘neutral’ hovedstad. Vi kunne senere erfare, at en s\u00e5dan ‘konstrueret’ hovedstad er meget forskellig fra hvad vi ellers kender af hovedst\u00e6der i Europa.<\/p>\n

En anden interessant information: Washington er et distrikt og ikke en stat. Det betyder, at indbyggerne i Washington – og dem er der ca. 600.000 af – hverken har medlemmer i Senatet (her har hver stat 2 medlemmer) eller i Repr\u00e6sentanternes Hus (Kongressen) (435 repr\u00e6sentanter fordelt af antal indbyggere i hver af de 50 stater). Men selvf\u00f8lgelig skal de betale skat til statskassen \ud83d\ude42 Som et lille plaster p\u00e5 s\u00e5ret har de dog 3 stemmer (ud af de 100 + 435 + 3, ialt 538 delegerede) ved pr\u00e6sidentvalget.<\/p>\n

Vores campingsplads i Millersville l\u00e5 ca. 30 mil fra Washington centrum, og desv\u00e6rre var den daglige shuttlebus fra campingpladsen til Washington g\u00e5et i vinterhi. Men midtvejs ligger New Carrollton – og her er der store parkeringspladser og metro til hovedstaden.<\/p>\n

Orange linie f\u00f8rte os i l\u00f8bet af en god halv time til Federal Triangle. Selve stationen l\u00e5 under\/i Ronald Reagan bygningen – trianglen refererer til “Robert F. Kennedy Department of Justice Building, the Herbert C. Hoover Building (Department of Commerce), and the buildings of the Internal Revenue Service and the Environmental Protection Agency”. S\u00e5 var vi jo ligesom kommet til hovedstaden.<\/p>\n

Vi havde planlagt en sightseeing ved brug af Big Bus Tours Hop-on Hop-off, men f\u00f8rste bus ved Willard Hotel var en gammel ‘kasse’ fra Old Town Trolley Tours med en overdimensionet negerbrun kvindelig chauff\u00f8r. Hende kunne vi ikke st\u00e5 for – problemet var bare, at billetter til ‘hendes’ bus skulle k\u00f8bes p\u00e5 Union Station. Hvad g\u00f8r man s\u00e5? Man k\u00f8rer gratis med til Union Station – og n\u00e5r man s\u00e5 kommer dertil, og der holder en Big Bus Tour Hop-on Hop-off, s\u00e5 siger man Tak – og smutter over til konkurrenten.<\/p>\n

Washington er hovedstad i ordet egentlige forstand. Her er regeringsbygningen U.S. Capital, pr\u00e6sidentens bolig White House og vel stort set alle ministerier og nationalbanken. Eneste undtagelse synes at v\u00e6re forsvarsministeriet, Pentagon, som i nogens opfattelse ligger i Washington, men som rent faktisk ligger p\u00e5 den anden side af Potomac-floden i Virginia.<\/p>\n

\"\"<\/a>
U.S. Capital – set fra vest<\/figcaption><\/figure>\n

Udover alt det ‘nutidige’ er Washington ogs\u00e5 samlingssted for et utal af monuments\/monumenter  (storsl\u00e5ede bedrifter vi vil huske) og memorials\/mindesm\u00e6rker (til \u00e6re for faldne). Rundturen viste os s\u00e5ledes Washington Monument, Jefferson Memorial, Lincoln Memorial, Korean War Memorial og World War II Memorial. Og s\u00e5 selvf\u00f8lgelig U.S. Capital og Det Hvide Hus. Herudover blev vi anvist en hel del museer, men det var stemningen ikke lige til.<\/p>\n

Vi hoppede af ved Ford’s Theater og Spy Museum i h\u00e5b om\/tro p\u00e5, at vi var i ‘downtown’. Men en s\u00e5dan findes slet ikke i Washington. Der er ganske enkelt ingen ‘lokal sj\u00e6l’ i byen – men imponerende med alle de officielle bygninger, monumenter og memorials.<\/p>\n

Vi spottede dog hurtigt Gordon Biersch Brewery Restaurant – og n\u00f8d deres Golden Export fad\u00f8l og “M\u00e4rzen Barbecue Chicken topped with smoked bacon, cheddar cheese and our M\u00e4rzen barbecue sauce”-sandwich til fruen og “M\u00e4rzen Barbecue Burger with smoked bacon, cheddar cheese and our M\u00e4rzenbarbecuesauce” til mig. Hovedstadeligt.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Hjemme hos Michelle og Barack – Ogs\u00e5 kaldet The White House<\/figcaption><\/figure>\n

Efter frokost fors\u00f8gte vi at komme til kaffe hos Michelle, men efter velunderrettede kilder var hun en smut i Florida. Hvor tarveligt n\u00e5r vi nu kom forbi.<\/p>\n

Hop op igen – og nu med bl\u00e5 linje til Arlington National Cemetery. If\u00f8lge Wikipedia skulle 290.000 veteraner og dr\u00e6bte i USA’s krige – lige fra uafh\u00e6ngighedskrigen til krigene i Afghanistan og Irak – ligge begravet her.<\/p>\n

Men kirkeg\u00e5rden ‘huser’ ogs\u00e5 John F. Kennedy, Jacquiline og to af deres b\u00f8rn, Robert Kennedy og Teddy Kennedy.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Oversat af landsformanden for Round Table Danmark 1992\/93: “Sp\u00f8rg ikke hvad Round Table kan g\u00f8re for dig – sp\u00f8rg hvad du kan g\u00f8re for Round Table”<\/figcaption><\/figure>\n

Apropos John F. Kennedy, s\u00e5 ‘l\u00e5nte\/transformerede’ jeg et af hans mange ‘statement’, da jeg i 1992\/93 var Landsformand i Round Table Danmark. “Sp\u00f8rg ikke hvad Round Table kan g\u00f8re for dig – sp\u00f8rg hvad du kan g\u00f8re for Round Table”. John og jeg havde store tanker i vores embeder.<\/p>\n

Vi m\u00e5tte jo ogs\u00e5 lige forbi Den ukendte soldats grav – men ups, s\u00e5 var sidste Big Bus Tours Hop on bus vist k\u00f8rt for i dag. I f\u00f8rste omgang blev vi afvist af konkurrenten, men da han s\u00e5 k\u00f8rte forbi os 100 meter l\u00e6ngere fremme, hvor vi spadserede, \u00e5bnede han d\u00f8ren og inviterede os p\u00e5 en gratis tur til ‘downtown’ (hvilket viste sig at v\u00e6re lige rundt hj\u00f8rnet Federal Triangle).<\/p>\n

Tilbage med metroen til New Carrollton og tilbage i motorhome’t til Millersville. Godt tr\u00e6tte over overm\u00e6tte af indtryk k\u00f8rte vi ind p\u00e5 Capital KOA ca. 19:30.<\/p>\n

Billeder fra 23.10.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

24.10.2012<\/h2>\n<\/div>\n
\"\"<\/a>
226,8 miles fra Millersville Natural Bridge\/Lexington<\/figcaption><\/figure>\n

On the road again – og Applesine annoncerede 226,8 miles fra Millersville, Maryland til Natural Bridge\/Lexington, Virginia. Mega heavy traffik ‘rundt om’ Washington – og der var n\u00e6sten konstant k\u00f8-k\u00f8rsel p\u00e5 de 2×5 sporede ‘forbindelsesveje’. Det er godt nok mange vognbaner – men der er godt nok ogs\u00e5 mange biler. Hvor fanden skal de allesammen hen? Trafikken nord\/syd og \u00f8st\/vest er stort set lige t\u00e6t. Og klokken er 11:00 om formiddagen.<\/p>\n

Efterh\u00e5nden f\u00e5r vi k\u00e6mpet os fri af trafikt\u00e6theden og en meget smuk efter\u00e5rsnatur i et skovrigt og med lidt sm\u00e5 ‘bjerge’ kommer os i m\u00f8de. Whah, Shenandoah National Park flankerer os mod nord og vi nyder turen i fulde drag. K\u00f8r af N\u00f8debovej\/Gillelejevej gennem Grib Skov en tidlig efter\u00e5rsdag – og s\u00e5 s\u00e6t et 1:10 gange forst\u00f8rrelsesglas for \u00f8jnene – s\u00e5 har du vores view i dag.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Cambine p\u00e5 iPhone-fotokursus<\/figcaption><\/figure>\n

Jeg var vildt facineret af udsigten og bad Cambine tage et billede af det smukke landskab. Ak, ja.<\/p>\n

Virginia betegnes ind i mellem som en ‘svingerstat’ (nej, ikke swingerstat), da det politiske flertal – modsat mange \u00f8vrige ‘sydstater’ – i mange \u00e5r har v\u00e6ret republikansk men p\u00e5 det seneste igen er blevet til flertal af demokrater.<\/p>\n

Der skulle bespises og der skulle provianteres. En god og en d\u00e5rlig oplevelse.<\/p>\n

Bespisningen var 4 stjernet – vi bes\u00f8gte Chili’s i Culpeper og fruen fik en Ceasar Chicken Salad, mens jeg guffede en Santa Fe Chicken Salad i mig. Fik jeg n\u00e6vnt chili. Moderat men absolut ikke til at tage fejl af.<\/p>\n

Og s\u00e5 den d\u00e5rlige oplevelse – Aldi. Fruen p\u00e5stod at Aldi-supermarkedet var p\u00e6nere end tilsvarende i Danmark. Jeg mistede totalt lysten til mad – og s\u00e5 oven p\u00e5 Chili’s.<\/p>\n

Jeg n\u00e6rmest flygtede ud af forretningen – men snart fandt vi p\u00e5 vejen en super dejlig Walmart. Alt hvad hjertet (og maven) beg\u00e6rer. S\u00e5 fruen fik sin h\u00e5rt\u00f8rer og jeg \u00f8l, vin og bearnaisesovs. Livet var igen p\u00e5 f\u00f8rste klasse.<\/p>\n

10 minutter forsinket (17:10) kunne vi nyde vores Bloddy Mary (selv om vi nu var i Virginia) p\u00e5 KOA, Natural Brigde.<\/p>\n

Billeder fra 24.10.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

25.10.2012<\/h2>\n<\/div>\n
\"\"<\/a>
Med solen i ryggen<\/figcaption><\/figure>\n

Der var d\u00f8mt ‘hviledag’. Vi havde bare lyst til en dag, hvor vi kunne nyde det dejlige vejr – l\u00e6se blade og b\u00f8ger (Cambine) og surfe p\u00e5 nettet \/ skrive dagbog (Chief).<\/p>\n

\"\"<\/a>
S\u00e5 findes det ikke bedre<\/figcaption><\/figure>\n

Der var flot bl\u00e5 himmel fra morgenstunden og ved middagstid havde temperaturen sneget sig op p\u00e5 25 grader – og fortsat klar himmel og fuld sol.<\/p>\n

St\u00f8rste udfordring var klart campingpladsens ekstremt langsomme internetforbindelse. Livet er sgu for kort til langsomt WiFi. Og langsomt var n\u00e6sten overdrevet hurtigt – jeg kunne havde g\u00e5et ved siden af bits’ne hele vejen til cyberspace.<\/p>\n

Mere fart var der over parkens mus. De havde godt nok krudt bagi – men var \u00e5benbart s\u00e5 dus med campisterne, at de spankulerede rundt i omr\u00e5det i h\u00f8jlys dag.<\/p>\n

Cambine blev ‘luft’et’ – vel omkring 1\/2 mil inden Bloddy-Mary-tid (Kl. 17:00), hvorefter r\u00e5hyggen fortsatte.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Naboen’s palme<\/figcaption><\/figure>\n

Aftenmenuen bestod af Papa Wings og Hawaiian BBQ Chicken Pizza. Hvordan nu det? Havde campingpladsen en restaurant med et varieret menukort? N\u00e6h, men det havde Papa John’s – og han kommer gerne til Natural Bridge, Lexington for den fyrstelige gebyr p\u00e5 5 USD. Og det vel at m\u00e6rke, at prisen for maden alene bel\u00f8b sig til 18 USD. Jeg flottede mig (mente Cambine) med en samlet betaling p\u00e5 30 USD, men s\u00e5 var det ogs\u00e5 lige f\u00f8r, at han ventede p\u00e5 at kunne fjerne servicen og eventuelle madrester.<\/p>\n

Pladserne omkring os var blevet fyldt godt op i l\u00f8bet af eftermiddagen\/aftenen – det minder rigtig meget om ‘rushhour’ i en lystb\u00e5dehavn. Samv\u00e6ret er p\u00e5 samme niveau. Man hilser p\u00e6nt og udveksler: “Hvor kommer du fra i dag – hvor skal du hen i morgen” – og s\u00e5 er der enkelte, der stiller sig op med et glas r\u00f8dvin og vil storkonversere. Vi nyder alle typerne – den sidstn\u00e6vnte slags dog i sm\u00e5 portioner.<\/p>\n

Men vores nabo denne aften var godt nok en af de avancerede. Ikke p\u00e5 grund af indtr\u00e6ngende smalltalk eller h\u00f8jlydt sk\u00e6nderi med fruen. Nej men hans montering af en palme med lys i gjorde godt nok et indtryk \ud83d\ude42<\/p>\n

Og indtrykket blev ikke mindre efterh\u00e5nden som dagslyset helt forsvandt. Det var ikke mindre end helt vildt \ud83d\ude42<\/p>\n

Billeder fra 25.10.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

26.10.2012<\/h2>\n<\/div>\n
\"\"<\/a>
195 miles Natural Brigde, Virginia – Kingsport, Tennessee<\/figcaption><\/figure>\n

195 miles fra Natural Brigde, Virginia til Kingsport, Tennessee gennem ren og sk\u00e6r indianerland.<\/p>\n

Jeg forst\u00e5r godt, at de blev ret sure, da europ\u00e6iske kolonister besatte omr\u00e5det. Her er smukt og frodigt – t\u00e6nk sig at have v\u00e6ret h\u00f8vding med 10 squaw-lamseben omkring sig og s\u00e5 1.000 t\u00f8nder land skov og eng.<\/p>\n

Jeg er sikker p\u00e5, at deres Bloddy Mary smagte perfekt til helstegt vildsvin.<\/p>\n

Men det g\u00f8r Hardee’s Red Burrito (beef) aldeles ikke. St\u00f8rre frokostfiasko har vi vist ikke har til dato – og det ikke kun indregnet nuv\u00e6rende rejse. Alene udseende af den matbrune ‘sovs’ gjorde det vanskeligt at tage f\u00f8rste bid, og smagen gjorde det n\u00e6sten umuligt at forts\u00e6tte. Jeg \u00f8nskede egentlig ikke at v\u00e6re ‘helt’, men jeg var sulten og f\u00f8lte det nok for pinligt, at vi begge h\u00e6ldte det mega meget mad direkte i ‘returkassen’. Vi s\u00e5 dog begge frem til en skinketoast, n\u00e5r vi var landet i Kingsport.<\/p>\n

KOA i Kingsport var vel reelt den bedst beliggende campingplads, vi indtil nu havde g\u00e6stet i USA. Men det havde rigtig mange andre campister ogs\u00e5 fundet ud af – og de havde stort set alle sammen skrigende unger og g\u00f8ende hunde. Ungerne blev lagt i seng, mens hundene syntes at have udgangstilladelse til langt ud p\u00e5 natten.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Operation sommerh\u00e5r<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/a>
\u2026\u2026.. og resultatet \ud83d\ude42<\/figcaption><\/figure>\n

Jeg igangsatte ‘operation sommerh\u00e5r’ – s\u00e5 h\u00e5rtrimmeren forblev p\u00e5 2 mm, da jeg fortsatte fra sk\u00e6gget og op til overetagen.<\/p>\n

Nu er det jo meget subjektivt, om kort (meget kort) h\u00e5r er ‘smart’ eller ikke ‘smart’, men Cambine gl\u00e6der sig til, at h\u00e5ret igen vokser ud (alts\u00e5 der, hvor der nu er h\u00e5r :-)), mens jeg synes det ser lidt ‘sejt’ ud.<\/p>\n

Vi spottede naboeer og genboers opt\u00e6nding af b\u00e5l. Var det virkelig tilladt at t\u00e6nde b\u00e5l p\u00e5 en campingplads midt i en skov? Forbudt kan det ikke have v\u00e6ret, for ‘lejrchefen’ k\u00f8rte gentagne gange rundt og snakkede med g\u00e6sterne.<\/p>\n

Men det skal selvf\u00f8lgelig n\u00e6vnes, at b\u00e5lene blev etableret i s\u00e6rlige jernringe\/gryder, som givet var til samme form\u00e5l. Disse b\u00e5l gav s\u00e5 grundlag for grill af br\u00f8d og b\u00f8ffer – og selvf\u00f8lgelig en s\u00e6rlig hygge og stemning. Men n\u00e5r man nu ikke selv har et s\u00e5dant, s\u00e5 gav de alts\u00e5 ogs\u00e5 en vis (ubehagelig) ‘duft’ af r\u00f8g.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

27.10.2012<\/h2>\n<\/div>\n
\"\"<\/a>
208 miles Kingsport, Tennessee – Ringgold, Georgia<\/figcaption><\/figure>\n

Eldorado med J\u00f8rgen de Mylius – s\u00e5 er man jo ligesom hjemme igen. Alts\u00e5 bortset fra at vi normalt ikke h\u00f8rer radio natten mellem l\u00f8rdag og s\u00f8ndag kl. 04.03 – eller rettere kl. 03.03 – I fik jo lige en time for\u00e6ret. Og s\u00e5 introducerer han Beach Boys med information om, at melodien kom p\u00e5 gaden for 50 \u00e5r siden.<\/p>\n

Jeg var sikker p\u00e5, at det var en fejl – alts\u00e5 indtil jeg lige tjekkede p\u00e5 Wikipedia. Beach Boys startede i 1961. N\u00e5, ja – men er det 50 \u00e5r siden?<\/p>\n

Min manglende tidsfornemmelse fik tankerne tilbage til dagens telefonopringning til Mor. H\u00f8relsen er ikke i top, men det er hukommelsen eller m\u00e5ske rettere realitetsansen absolut heller ikke. Mor kunne meget entusiastisk berette, at Tina havde f\u00e5et en lille pige – alts\u00e5 at Rasmus havde f\u00e5et en lilles\u00f8ster, og da jeg fors\u00f8gte at forklare, at det m\u00e5tte v\u00e6re noget, hun havde dr\u00f8mt, blev hun rigtig ‘pigeforn\u00e6rmet’ og sagde, at hun at ikke ville finde sig i, at jeg i tide og utide p\u00e5stod, at det, der var virkelighed, var noget hun havde dr\u00f8mt. S\u00e5 sluttede den telefonsamtale \ud83d\ude41<\/p>\n

\"\"<\/a>
Buffalo Wild Wings Grill & Bar i Cleveland<\/figcaption><\/figure>\n

Dagens tur gik igennem mere indianerland – 208 miles fra Kingsport, Tennessee til Ringgold, Georgia. Igen en fantastisk smuk tur – med f\u00f8rst Cherokee National Forrest og dern\u00e6st Great Smoky Mountain National Park i baggrunden.<\/p>\n

Vi fik tanket op – b\u00e5de Gas (som er navnet p\u00e5 benzin overhere) og r\u00f8dvin. Og s\u00e5 en ny ‘dunk’ mixture til vores Bloody-Mary-drinks.<\/p>\n

I mods\u00e6tning til g\u00e5rsdagens r\u00e6dselsfulde frokostoplevelse blev dagens frokost en top succes.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Traditional and boneless BBQ Hot Wings med HOT BBQ sauce<\/figcaption><\/figure>\n

P\u00e5 Buffalo Wild Wings Grill & Bar fik vi super l\u00e6kker ‘Wings’ (b\u00e5de ‘boneless’ og ‘traditionelle’) med sweet og hot BBQ. Omgivet af 22 fladsk\u00e6rme fra 32 til 80 tommer, visende (american) football mellem Tennessee og South Carolina fik vi en velsmagende og meget stemningsfyldt frokost. Stemningen mindede om (tidligere) lokalderbys mellem Br\u00f8ndby og FcK. Men desv\u00e6rre fik Tennessee ‘b\u00f8llebank’, s\u00e5 stemningen blev efterh\u00e5nden lidt trykket. Ja, rent faktisk forlod flere lokalet med h\u00f8jlydte mishagsytringer.<\/p>\n

KOA Lookout Mtn. Chattanooga South ligger stort set i n\u00f8dsporet til Interstate 75 (1.786 miles fra Michigan nord til Florida syd). Det havde vi ikke lige spottet, da vi reserverede plads i g\u00e5r aftes. Og det var heller ikke umiddelbart lige til at g\u00e6tte, da vi tog frak\u00f8rsel 350. Men ak, til h\u00f8jre, til h\u00f8jre og til h\u00f8jre – og som skrevet s\u00e5 var vi helt tilbage i n\u00f8dsporet til motorvejen. “Centralt beliggende – t\u00e6t ved motorvej”.<\/p>\n

Temperaturen var hastigt nedadg\u00e5ende, s\u00e5 vi fik gang i motorhome’ts gasfyr. 22 grader (som s\u00e5 blev justeret til 23 for at skabe den rette stemning :-)) og s\u00e5 lidt br\u00f8d, ost og masser af r\u00f8dvin. Lykken er \ud83d\ude42<\/p>\n

Ogs\u00e5 denne KOA havde WiFi – men denne med en hastighed som n\u00e6vnt (ogs\u00e5) muliggjorde live Natradio p\u00e5 P4. Lidt sjovt, at familie og venner i Danmark fik en time for\u00e6ret, mens vi sad og r\u00e5hyggede. Speakeren p\u00e5 nyhederne kl. 03:00 kunne gl\u00e6desstr\u00e5lende meddele, at klokken nu (igen) var 02:00.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

28.10.2012<\/h2>\n<\/div>\n

9 grader – jeg m\u00e5tte ‘overgive’ mig. Det var sgu for koldt til korte bukser. Og tilmed bl\u00e6ste det – men heldigvis ikke i Sandy-styrke. Vi f\u00f8lger godt med i orkanvarslerne, men indtil videre synes Sandy at g\u00e5 ind p\u00e5 \u00f8stkysten og prim\u00e6rt ramme North Carolina, Virginia, Maryland og New York. Alts\u00e5 \u00f8st og nord for Georgia.<\/p>\n

Vi besluttede os for en dag i ‘lokalomr\u00e5det’, s\u00e5ledes at n\u00e6ste stop kun var ca. 60 mil mod syd – mod Atlanta. Til geng\u00e6ld ville vi opleve lidt lokale byer og Ruby Falls (som havde haft mindst 10 reklameskilte ved Interstate 75 siden Kingsport).<\/p>\n

\"\"<\/a>
Og s\u00e5 kulminationen dybt inde i grotten – Ruby Falls – 145 fod h\u00f8jt underjordisk vandfald<\/figcaption><\/figure>\n

Vi k\u00f8rte igennem ‘landsbyerne’ Battlefield og Rossvill – total ‘d\u00f8de’. Hvad var der galt? Kommer Sandy alligevel og smadrer det hele? For der er vel ikke fodbold i fjernsynet kl. 11:00? Nej, men der er komsammen i kirken – eller rettere kirkerne. Parkeringspladserne foran shoppingcentrene var tomme. Parkeringspladserne foran kirkerne var fyldte. Vi er godt nok kommet til Guds eget land.<\/p>\n

Og dem der ikke var i kirke var p\u00e5 bes\u00f8g i Ruby Falls. 400.000 bes\u00f8gende om \u00e5ret – og s\u00e5 var det jo s\u00f8ndag, s\u00e5 mon ikke 2.000 bes\u00f8gende skulle med elevatoren 260 fod ned for at se en meget spektakul\u00e6r kalkstensgrotte.<\/p>\n

Selve grotten havde v\u00e6ret kendt i mange \u00e5r, da Leo Lambert i 1920’erne gravede ‘et hul i jorden’ (klippen), idet den oprindelige adgang var lukket pga en ny jernbanetunnel. Men han kom \u00e5benbart ned et s\u00e6rligt sted i grotten, hvor han efter 12 timers kravlen og gang (med petroliumslamper som lyskilde) pludselig stod under et hidtil ukendt underjordisk vandfald. Dagen efter tog han fru Ruby med i dybet – og s\u00e5 var Rubys Falls en turistattraktion.<\/p>\n

S\u00e5 var ‘frokostturen’ kommet til Pizza Hut. Jeg er fuldst\u00e6ndig tosset med Meat Lover’s (pepperoni, ham, beef, bacon and sausage) – og s\u00e5 i ‘Pan’-tykkelse. Vi delte \u00e9n pizza – men fik da lige et par ‘takeaway’-bokse – og s\u00e5 var aftensmaden jo (n\u00e6sten) ogs\u00e5 klaret.<\/p>\n

Billeder fra 28.10.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

29.10.2012<\/h2>\n<\/div>\n

“I dag er det mo’ar’s f\u00f8dselsdag” – stemningen var h\u00f8j – i hvert fald indtil mor besvarede vores opringning. “Er det Per?”, var bem\u00e6rkningen. N\u00e5, jeg fik da gjort det klart, at det var Jan, der ringede, men dern\u00e6st skulle jeg lige forklare mor, at det var Anette, der sang med og ikke Stine. Herefter dog nogle klare minutter, hvor mor kunne berette om storebrors og Elses bes\u00f8g med en stor buket roser og vennerne Ruth og Bents bes\u00f8g. Dern\u00e6st desv\u00e6rre (igen) ‘t\u00e5gesnak’.<\/p>\n

Vi k\u00f8rte i vores motorhome til “marta” (Metropolitan Atlanta Rapid Transit Authority) i Dunwoody – ca. 25 mil – og ca. 15 mil fra Atlanta centrum. Herfra med “marta” til Dome\/GWCC\/Philips Arena\/CNN Center (ja, det hedder stationen), som ligger t\u00e6t ved dagens 2 udflugtsm\u00e5l: World of Coca Cola og CNN.<\/p>\n

En tanketorsk ved omskiftningen i Five Points (samlingspunkt for “marta’s” 4 linier) havde dog n\u00e6r kostet os den bestilte VIP Tour kl. 11:10. Jeg fik lige byttet om p\u00e5 \u00f8st og vest – og det ‘kostede’ vel omkring 15 minutter. S\u00e5 vi ankom med lidt \u00e5nden\u00f8d til CNN kl. 11:02.<\/p>\n

Og havde vi ikke p\u00e5 forh\u00e5nd tabt pusten, s\u00e5 gjorde vi det, da vi entrede bygningen. Whaw, hvor vildt. Et helt bygningskompleks under tag – alts\u00e5 vel 20 etager oppe. Og alt sydede af TV-sk\u00e6rme, reportere, teknikere, nyheder, vejrudsigter m.m.m. Vi var sgu midt i CNN – Superstorm Sandy og pr\u00e6sidentvalg.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Og straks er man ‘indsats’ som TV-star \ud83d\ude42<\/figcaption><\/figure>\n

Guidet VIP Tour startede med “verdens l\u00e6ngste fritst\u00e5ende rulletrappe” (if\u00f8lge CNN og Guinness Book of Record) op til 8. etage (det kan de sgu sagtens p\u00e5st\u00e5 – jeg kan ikke genfinde oplysningen p\u00e5 Guinness) – og s\u00e5 var vi jo helt ‘naturlig’ placeret i vores helt eget studie. Vi havde valgt det helt rigtige tidspunkt den helt rigtige dag. For if\u00f8lge vores guide var der normalt mellem 10 og 20 p\u00e5 en s\u00e5dan Guidet VIP Tour – og vi var Cambine og mig.<\/p>\n

Men udover dette ‘show-up’ s\u00e5 var resten af VIP Touren intens underholdning for to ‘nyhedstosser’.<\/p>\n

Vi s\u00e5 (og jeg afpr\u00f8vede selv) nyhedsopl\u00e6serteknik (de bruger fortsat ‘rulletekster’, men p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de, at du ikke kan se, at nyhedsv\u00e6rten reelt l\u00e6ser en sk\u00e6rmtekst – papiret i h\u00e5nden er til ‘pynt’ – og s\u00e5 hvis lige teknikken svigter) og Cambine var vejrprofet med et gr\u00f8nt bagkl\u00e6de (som dog for f\u00e5 \u00e5r siden (i Danmark et par m\u00e5neder siden) blev afl\u00f8st af en ‘intelligent’ faldsk\u00e6rm).<\/p>\n

\"\"<\/a>
Sandy – orkanens vej ind over \u00f8stkysten<\/figcaption><\/figure>\n

Vi var i s\u00e5vel journalistisk som teknisk ‘nervecentrum’ for b\u00e5de CNN og ‘s\u00f8sterkanalen’ HLN – og fornemmede hvordan 4.000 medarbejdere i huset og 6.000 medarbejdere rundt om i verden dagligt distribuerer nyheder til omkring 240 mio. mennesker globalt.<\/p>\n

Jeg sendte Tina en SMS p\u00e5 vej ind til CNN: “S\u00e5 m\u00e5ske kan du se mig p\u00e5 CNN om en times tid :-)” Og s\u00e5 blev det faktisk virkelighed – blot hun havde fulgt en spansktalende udgave og bem\u00e6rket ‘vindueskiggerne’ bag nyhedsopl\u00e6seren. Her stor Cambine og jeg – men vi vinkede dog ikke.<\/p>\n

En helt unik oplevelse – og i stor kontrast til vores bes\u00f8g i World of Coca Cola. Givet vores forventninger om at se et k\u00e6mpe produktionsanl\u00e6g var helt fejlagtige. Givet at World of Coca Cola er et PR-stunt. Men vi f\u00f8lte os sgu noget til grin ved dette 16 USD (pr. person) selvh\u00f8jtidelige udstillingsvindue. M\u00e5ske skulle vi have set det f\u00f8r den virkelige, pulveriserende verden i CNN?<\/p>\n

Tilbage med “marta” og motorhome’t til Carsterville. R\u00e5hygge, Sandy p\u00e5 CNN og TV2 News.<\/p>\n

Vi f\u00f8lte os stadig i god afstand til uvejret.<\/p>\n

Se billeder fra 29.10.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

30.10.2012<\/h2>\n<\/div>\n
\"\"<\/a>
Dagens ‘raid’ – Carsterville – Nashville 212 miles<\/figcaption><\/figure>\n

En ren afslapningstur – ‘interstate-koger’ – 212 miles fra Carsterville til Nashville. Startende i Georgia – en tur omkring Chattanooga, som ligger i Tennessee – og s\u00e5 lige rundt hj\u00f8rnet, hvor staten Georgia igen huserer – inden resten af turen foregik gennem sk\u00f8nt Tennessee-landskab. Man fornemmer n\u00e6sten indianerne nyde de frugtbare dale omgivet af skovkl\u00e6dte bakker.<\/p>\n

Inden vi n\u00e5ede frem til Nashville skulle der provianteres og indtages frokost. Vi havde gjort det til vane at ‘spise ude’ til frokost, og s\u00e5 nyde stilheden, r\u00f8dvinen og ‘kold mad’ til aften.<\/p>\n

Provianteringen skete helt perfekt i Walmart og Stones River Liquors i Murfreesboro, men ak – frokosten blev en understregning af, at vi ‘spiser for at leve – vi lever ikke for at spise”. Havde det v\u00e6ret omvendt, s\u00e5 var vi i dag afg\u00e5et med d\u00f8den.<\/p>\n

Der er ikke tabt mange kokkehuer i k\u00f8kkenet i Farmers Family Restaurant. Spareribs viste sig at v\u00e6re BBQ-kylling. Ingen hvidvin til Cambine og ingen Budweiser til mig. P\u00e5 positivlisten stod 19,71 USD (hvorfor jeg lige betalte 5,29 USD i ‘service’ ved jeg ikke – der var ingen), et frit ta’selv-madorgie til hr og fru Jones – og s\u00e5 var maden jo egentlig ganske velsmagende. Men Michelin beh\u00f8ver ikke k\u00f8re forbi.<\/p>\n

S\u00e5 slog vi os ned p\u00e5 KOA Nashville, 2626 Music Valley Drive. Selve adressen var jo s\u00f8d musik – og endelig en WiFi-forbindelse, der gav mulighed for at se TV2 News nogenlunde uden afbrydelser.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

31.10.2012<\/h2>\n<\/div>\n

Adressen 2626 Music Valley Drive indikerede jo allerede, at vi nu var i ‘(country)musikkens hjerte, Nashville. Men der skulle dog 25 USD til at bringe os ind i ‘hjertekammeret’. Derimod har Music Valley Drive et utal af spise-\/underholdningssteder, hvor musikken indg\u00e5r som det prim\u00e6re element i aftenens oplevelse.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Desv\u00e6rre kunne jeg ikke lokke Cambine til et par<\/figcaption><\/figure>\n

Downtown bookede vi straks 2 billetter p\u00e5 Music City Trolley Hop On Hop Off – og s\u00e5 fik vi ‘historien’ om Nashville og ‘hele den tyrkiske musik’. Som s\u00e5 meget andet her i livet, er udviklingen sket p\u00e5 flid, dygtighed og held. Men uanset den indbyrdes v\u00e6gt af de 3 ingredienser, s\u00e5 er Nashville blevet indbegrebet af ‘musikkens by’ – og vel is\u00e6r countrymusikken.<\/p>\n

En lidt sjov historie om bynavnet. Byen blev grundlagt af James Robertson og John Donelson i 1779. Den blev opkaldt efter en af revolutionens helte: Francis Nash – men som Nashborough. “Nashborough” var dog for meget engelsk – og s\u00e6rligt efter revolutionen – s\u00e5 med tanke p\u00e5 den franske st\u00f8tte blev blev omd\u00f8bt til “Nashville”.<\/p>\n

Det syder og bobler af musik fra det \u00f8jeblik man stiger ud af taxien p\u00e5 Broadway ved 2nd Avenue. Og det eneste, der kan konkurrere med musikken, er ‘boots-forretningerne’.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Og dette var kun \u00e9n af mange v\u00e6gge med guldplader<\/figcaption><\/figure>\n

Vi s\u00e5, hvad man nu skulle se i Nashville, men s\u00e6rligt Music Square W og Music Square E imponerede. Hvis bare halvdelen af historierne, busguiden fortalte, er sande, s\u00e5 har de pladestudier i Music Square godt godt lagt \u00f8re til mange hits. Man kunne jo n\u00e6sten fornemme Johnny Cash og Dolly Parton st\u00e5 p\u00e5 gadehj\u00f8rnerne – og selv Elvis har indsunget megahits her.<\/p>\n

Vi ‘hoppede af’ ved Hall of Fame – og her var de s\u00e5 allesammen. I hvert fald de kendte navne, som vi har forbundet med countrymusik.<\/p>\n

Herefter fork\u00e6lede vi os selv med l\u00e6kker steak med frites og bearnaise-sauce p\u00e5 The Merchants og derefter en lille time med en lokal country-helt p\u00e5 et ‘spillested’, der osede af countrystemning.<\/p>\n

M\u00e6tte af mad og lyd tog vi en taxi tilbage til camground’en – og en velfortjent HEL morfar.<\/p>\n

Se billeder fra 31.10.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

01.11.2012<\/h2>\n<\/div>\n
\"\"<\/a>
Nashville – Memphis – 238 miles<\/figcaption><\/figure>\n

De var godt nok popul\u00e6re, de franskm\u00e6nd. Nashville er absolut ikke den eneste ‘ville’ i Tennessee. Knoxville, Clarksville, Hendersonville, Shelbyville, Maryville, Crossville, Cookeville, Fayetteville – og der er sikkert flere ‘ville’r’. Man m\u00e6rker da ikke s\u00e5 t\u00e6tte b\u00e5nd mellem Frankrig og USA i dag, g\u00f8r man?<\/p>\n

Vi n\u00f8d en sk\u00f8n tur fra Nashville til Memphis – 238 miles Interstate i pagt med naturen. Rigtig meget (efter\u00e5rs)skov og h\u00f8stede marker.<\/p>\n

Dagens indk\u00f8bs- og frokoststop skete i Jackson – vel s\u00e5dan 2\/3 af vejen. Vi er ‘fans’ af Walmart – her kan ikke alene k\u00f8bes alt, hvad maven beg\u00e6rer (dog ikke vin og sprut), ogs\u00e5 ‘outdoor’, leget\u00f8j og elektronik findes i stort udbud.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Crispy Chricken Salat – og et enkelt glas Chardonney<\/figcaption><\/figure>\n

Frokosten blev indtaget i Cheddar’s. Crispy Chicken Salad og 1\/2 Rack Hickory Smoked Ribs. Absolut i den h\u00f8je ende af skalaen for vores frokoster.<\/p>\n

Eneste minus – maden og serveringen var perfekt – var h\u00f8jden p\u00e5 bordet i forhold til h\u00f8jden p\u00e5 ‘b\u00e6nken’. Cambine kunne stort set skubbe maden direkte fra tallerkenen og i skrutten \ud83d\ude42<\/p>\n

Vi n\u00e5ede frem til KOA Kampground i Memphis omkring 15:30, s\u00e5 der var tid til at nyde solen og det (igen) lune vejr (over 20 grader :-))<\/p>\n

Det var m\u00e5ske lidt pral at bruge bynavnet Memphis. Byen var reelt Marion, som l\u00e5 ca. 20 miles fra Memphis. Og s\u00e5 krydsede vi Mississippi og var reelt i Arkansas – mens Memphis ligger i Tennessee. Som at kalde en kampingplads i i den vestlige udkant af Malm\u00f8 for K\u00f8benhavn.<\/p>\n

Pladsens lokale ‘sherif’ var meget snaksagelig – og han var da n\u00e6sten ikke til at stoppe, da han erfarede, at vi kom fra Danmark. Ja, selvf\u00f8lgelig havde han danske r\u00f8dder. Bedstemor var dansk – fra Thur\u00f8. Hun var s\u00e5 som 4 \u00e5rig flyttet med familien til USA og som voksen blevet gift med en skotte. De havde f\u00e5et en datter, som var blevet gift med en tysker. S\u00e5 alts\u00e5 1\/4 dansk, 1\/4 skotsk og 1\/2 tysk. Pudsigt at t\u00e6nke sig, at stort set alle amerikanere er 1., 2., 3., eller 4. generations indvandrede. Hvad skulle Pia Kj\u00e6rsgaard p\u00e5 Manhattan forleden dag?<\/p>\n

Se billeder fra 01.11.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

02.11.2012<\/h2>\n<\/div>\n

Hvor dum kan man v\u00e6re – selvf\u00f8lgelig havde The King en kampground. Hvorfor havde jeg ikke lige spottet det? Var nok (for) meget fokuseret p\u00e5 KOA. Men OK – vi havde haft en sjov oplevelse med den ‘1\/4-danske-sherif’. Men lige bag Heartbreak Hotel – som jo er nabo til Graceland – var der selvf\u00f8lgelig Graceland RV Park & Campground. En ganske udm\u00e6rket campingplads.<\/p>\n

Men vi var ikke f\u00e6rdige med at dumme os – for vi overs\u00e5 skiltet og k\u00f8rte i stedet ind p\u00e5 Graceland’s parkeringsplads. For medens 15 USD kunne vi s\u00e5 se ind til campingpladsen \ud83d\ude42<\/p>\n

\n
\"\"<\/a>
Ready to visit The King<\/figcaption><\/figure>\n

Men nu skulle Graceland opleves – og s\u00e5 kunne vi efterf\u00f8lgende vurdere, om vi ville k\u00f8re lidt sydp\u00e5 om eftermiddagen, eller om vi ville nyde eftermiddagssolens p\u00e5 The King’s egen campingplads.<\/p>\n

\n

Med tanke p\u00e5 ‘parkeringskvajerten’ s\u00e5 jeg lige mit snit til at spare p\u00e5 indgangsbilletten til Graceland. Jeg skulle bare vise Cambine’s k\u00f8rekort – s\u00e5 var der pensionistrabat \ud83d\ude42<\/p>\n<\/div>\n

\n

Jeg skal dog lige love for, at pensionisten blev 15 igen. Overalt summede Elvis – b\u00e5de i lyd og billeder. Stemningen steg og steg – og vi fandt os selv g\u00e5 rundt sm\u00e5nynnende (og lidt syngende :-)).<\/p>\n<\/div>\n

\n

Vi var s\u00e5 bare 2 ud af 600.000, der i 2012 bes\u00f8ger Graceland. Og her m\u00e5 jeg tilf\u00f8je, at Elvis har solgt mere en 1 mia. plader – kun overg\u00e5et af The Beatles.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\"\"<\/a>
Elvis’ grav<\/figcaption><\/figure>\n

Vi fik en ganske udm\u00e6rket ‘lydguidet’ tur rundt i og omkring huset p\u00e5 Graceland. En fantastisk og sjov oplevelse. Hvis vi ikke allerede var Elvis fans, s\u00e5 blev vi det i hvert fald. Ikke et \u00f8je t\u00f8rt – mange rosende os – han var sgu ikke alene en charmetrold.<\/p>\n

Efter Graceland s\u00e5 vi f\u00f8rst en s\u00e6rskilt udstilling af Elvis’ mange biler (og enkelte motorcykler). Stort set alle biler har efterf\u00f8lgende v\u00e6ret ejet af andre end Elvis, men efterh\u00e5nden som Graceland som begreb er blevet etableret, er bilerne ‘kommet hjem’. Nogle som gaver – andre k\u00f8bt tilbage af Elvis Presley Trust. Imponerende bilpark i 60’erne og 70’erne. S\u00e6rligt imponerede 2 Roll’ser og en Mercedes 600 ‘Lang’ (samme model som Simon Spies havde :-)).<\/p>\n

Det gl\u00e6dede mig naturligvis s\u00e6rligt at Elvis ogs\u00e5 havde haft en Harley-Davidson Electra Glide. Det lignede (inkl. farven) stort set den Harley, jeg havde k\u00f8rt p\u00e5 for en m\u00e5ned siden.<\/p>\n

Herefter en udstilling af Elvis’ 2 fly. En Convair 880 Jet ‘udrangeret’ fra Delta Airlines i 1975 og k\u00f8bt for 250.000 USD men ombygget (kun indvendig) for 350.000 USD og navngivet Lisa Marie (navnet p\u00e5 hans datter). Og en Lockheed JetStar knap 900.000 USD ogs\u00e5 i 1975, mens han ventede p\u00e5 levering af Lisa Marie. Der var sgu stil over ham.<\/p>\n

Resten af udstillingerne var n\u00e6sten udelukkende med henblik p\u00e5 at f\u00e5 os til at k\u00f8be noget ‘Elvis-merchandise’. Lige vel overdrevet – og eneste positive var, at det overalt var under ledsagelse af Elvis musik.<\/p>\n

Men frokosten p\u00e5 Rock a’ Roll Cafe ku’ han ikke v\u00e6re bekendt – det eneste, der var King over, var Budweiser.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\"\"<\/a>
It’s tuff – but somebody has to do it<\/figcaption><\/figure>\n

Det gav n\u00e6sten sig selv – vi havde mest lyst til at summe over de mange oplevelser p\u00e5 The Kings egen campground – s\u00e5 vi svingede om hj\u00f8rnet og f\u00f8lte os til grin over den betalte parkeringsafgift.<\/p>\n

Solen skinnede og temperaturen var 22 grader, s\u00e5 camperdresset var igen korte bukser.<\/p>\n

Siddende med benene indkomne oppe og virkelig nyde det gode vejr kom n\u00e6ste camper k\u00f8rende forbi. “It’s tuff – but somebody has to do it”, r\u00e5bte han. Cool man.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Kaffen blev udskiftet med Captajn Morgan rum med (lidt) cola og vi sad salige og n\u00f8d Elvis’ From Hawaii via Satelite p\u00e5 iPhone’n. En koncert som i \u00f8vrigt blev set af mere end 1 mia seere i 1973. En koncert hvor der ikke var en fast billetpris. Folk betalte, hvad de kunne, og indt\u00e6gterne gik ubesk\u00e5ret til en cancerfond. Nej, han var alts\u00e5 ikke alene en charmetrold.<\/p>\n

Se billeder fra 02.11.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

03.11.2012<\/h2>\n<\/div>\n

Det blev en lidt lang tur – reelt nok lidt for lang. 309 miles, hvor mere end halvdelen var p\u00e5 ‘landeveje’, var i overkanten. Men lige fra den begr\u00e6nsede planl\u00e6gning i Danmark havde jeg lyst til at se ‘king size’ marker – og dr\u00f8mte da ogs\u00e5 om en promenadek\u00f8rsel langs Mississippi. Min lyst fik jeg styret – men dr\u00f8mmen blev til to views (men absolut smukke) ved bropassager af floden.<\/p>\n

<\/a>
Sardis Dam<\/figcaption><\/figure>\n

Vi blev fristet af en vejnummerskilt med underteksten “scenic rute” allerede 38 mil syd for Memphis. Yes, t\u00e6nkte jeg, lige hvad jeg havde dr\u00f8mt om. Men hvad skete der? “Scenic rute” gik mod \u00f8st – alts\u00e5 v\u00e6k var Mississippi.<\/p>\n

N\u00e5, vi havde jo hele dagen foran os, s\u00e5 ingen grund til at vende om. Vi m\u00e5tte se, hvad det nu var, de gerne ville vise os. Det var en meget smuk vej gennem skov og eng og pludselig en mega d\u00e6mning, som opd\u00e6mmede Sardis Lake. Smukt var det b\u00e5de mod s\u00f8en og mod det opd\u00e6mmede omr\u00e5de, hvor der ogs\u00e5 var en mindre s\u00f8.<\/p>\n

<\/a>
Sardis Lake<\/figcaption><\/figure>\n

Tilbage p\u00e5 Interstate 55 og sydp\u00e5, hvor vi s\u00e5 igen efter ca. 40 mil drejede fra – og denne gang mod vest – mod Mississippi.<\/p>\n

Det var godt nok (ogs\u00e5) en oplevelse. Efter godt 10 mil valgte jeg at l\u00e5se alle d\u00f8re – og b\u00e5de forank\u00f8rende og ‘forf\u00f8lgere’ blev studeret n\u00f8je. For slet ikke at tale om de sorte, vi s\u00e5 i de sm\u00e5 byer. De er sgu ikke negerbrune – de er kulsorte.<\/p>\n

“Vi er fandme godt nok langt ude”, mente Cambine, “Bor her slet ingen mennesker?”. Jo stemningen var ikke til at tage fejl af. Det var ikke lige her, jeg skulle finde en campground. Jeg fors\u00f8gte med tr\u00f8stende ord: “Skat, det er jo mig, de sl\u00e5r ihjel – dig voldtager de kun”. Beroligende, mente Cambine.<\/p>\n

<\/a>
D\u00e6mning ved Sardis Lake<\/figcaption><\/figure>\n

Nordstaterne k\u00e6mpede godt nok for at slaverne skulle blive frie. Men absolut ikke for at de skulle blive rige. Og krisen kradser – selv i lidt p\u00e6nere forst\u00e6der til lidt st\u00f8rre byer stod villaer forladte og forfaldne. Godt Sandy ikke ramte her – s\u00e5 var halvdelen af husene v\u00e6ltet.<\/p>\n

Der blev l\u00e6ngere mellem de faldef\u00e6rdige huse, da vi passerede Mississippi ved Greenville (igen en ‘ville’) og k\u00f8rte fra staten Mississippi til staten Arkansas. Men det var givet fordi, der i al almindelighed blev l\u00e6ngere mellem husene. Marker omkring 5 miles lange var ikke ualmindelige.<\/p>\n

Jeg sad og filosoferede over, hvordan verdens landsm\u00e6nd ikke var verdens rigeste. Vi har da brug for f\u00f8devarer – ja, det er da det ‘r\u00e5stof’, vi absolut ikke kan undv\u00e6re. Hvorfor kan alverdens olieproducenter blive enige om at blive stinkende rige, mens alverdens landm\u00e6nd til stadighed s\u00e6lger deres produkter i ‘kostpris’? Det m\u00e5 have en forklaring – men jeg har ikke fundet den endnu.<\/p>\n

Vi var lidt i krise, hvad spisesteder angik. Meget lidt tiltalende – for at sige det p\u00e6nt. Men vi havde jo slet ikke v\u00e6ret p\u00e5 McDonald – og nu havde vi v\u00e6ret ‘On the road’ i 2 uger. Hvorfor skulle der s\u00e5 lige st\u00e5 en ‘kulsort’ og ryge ved siden af vores motorhome, mens vi hastigt slugte en Bacon Cheeseburger?<\/p>\n

Det gik s\u00e5 sydp\u00e5 til Vicksburg, hvor vi igen krydsede Mississippi. Egentlig havde vi planlagt en campground vest for Jackson (ikke Jackson, Tennessee men Jackson, Mississippi) – ca. 80 mil l\u00e6ngere fremme, men vi var ved at v\u00e6re tr\u00e6tte og klokken var jo over ‘Bloddy Mary tid’ (som nu var blevet til Captajn Morgon med Cola). S\u00e5 vi smuttede af Interstate 20 straks efter vi havde passeret Mississippi og fandt Magnolia RC Park Resort. Nok kun til et par enkelte stjerner mht faciliteter og ‘omgivelser’, men rigtig hyggelig, lokal betjening og – i mods\u00e6tning til de fleste KOA’er, vi havde bes\u00f8gt – s\u00e5 langt fra Interstate’n, at vi alene kunne h\u00f8re cikaderne.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

04.11.2012<\/h2>\n<\/div>\n
\"\"<\/a>
Vicksburg – New Orleans – 229 miles<\/figcaption><\/figure>\n

S\u00e5 kom regnen – og endda i rigelige m\u00e6ngder. Natten drev et mindre uvejr over Vicksburg – og s\u00e5 var det jo lidt dumt, at jeg havde et glemt at lukke en tagluge \ud83d\ude41 Men vi t\u00e6nkte positivt tilbage p\u00e5, at vi faktisk ikke havde haft regnvejr, mens vi havde k\u00f8rt i vores motorhome. Camping egner sig alts\u00e5 ikke til regnvejr – ligesom s\u00e5 lidt som til sejllads – alting bliver bare rigtigt fugtigt og klamt.<\/p>\n

En lettere forvirring bredte sig omkring klokken – vores iPhones viste 9:10, da vi forlod Vicksburg, men motorhome’s ur viste 10:10. Konklusion (Kloge Aage): Amerikanerne k\u00f8rer sommertid frem til f\u00f8rste s\u00f8ndag i november.<\/p>\n

P\u00e5 tankstationen brokede en kunde sig over, at han sgu ikke kunne finde ud af, hvad klokken var. “Don’t you have a smartphone”, spurgte ekspedienten lidt spydigt. “I have a phone, but it ain’t smart”, svarede fyren tilbage. Ekspedienten kommenterede s\u00e5, da han forlod butikken med en del d\u00e5ser under armen: “He didn’t buy any milk or juice”.<\/p>\n

\n

Route 61 ned langs Mississippi betegnes som The Great River Road – rent faktisk f\u00f8lger Route 61 Mississippi gennem 10 stater – 2.340 miles – fra Minnesota i nord til Louisiana i syd. Men udsigt til Mississippi er der ikke noget af – i hvert fald (heller) ikke fra Vicksburg til New Orleans. OK – 10 sek. ved byen Baton Rouge – efter en str\u00e6kning p\u00e5 160 miles. Men vejen indeholder da godt nok en del broer over mere eller mindre t\u00f8rlagte bifloder, som l\u00f8ber sammen med Mississippi. Tilmed er Route 61 s\u00e5kaldt Disaster Evacuation Route – s\u00e5 vi f\u00f8lte os helt trygge, da vi passerede Grand Gulf Nuclear Generating Station.<\/p>\n

Antallet af faldef\u00e6rdige huse var nogenlunde som under turen i g\u00e5r. Og endnu en gang bem\u00e6rkede jeg, at alle de kulsorte k\u00f8rte rundt i megastore dollargrin. Jeg ved ikke, hvem der griner mest. Olieselskaberne? S\u00e5dan en Lincoln Continental fra 1966 k\u00f8rer vist ikke mange miles pr. gallon.<\/p>\n

F\u00f8rste fors\u00f8g p\u00e5 et supermarked endte galt. Macy er stort – mega stort – men de har ikke f\u00f8devarer. Til geng\u00e6ld havde de str\u00f8mper, s\u00e5 vi gik jo ikke helt forg\u00e6ves \ud83d\ude42 Derimod havde Winn Dixie alt – ogs\u00e5 r\u00f8dvin og \u00f8l \ud83d\ude42 Og s\u00e5 l\u00e5 de lige om hj\u00f8rnet til Chili’s Grill & Bar, s\u00e5 Cambine kunne kaste sig over Boneless Buffalo Chicken Salad.<\/p>\n

Vi havde nu forladt staten Mississippi og k\u00f8rt ind i staten Louisiana. Stadig ikke ‘spor’ af floden Mississippi, men masser af vand – s\u00f8en Lake Pontchartrain. Ja, bare s\u00e5dan 1.600 m2 nord for New Orleans mod ‘fastlandet’. (Nord for ‘n\u00e5len’ p\u00e5 ovenst\u00e5ende kort). Men her fik vi da godt nok set vand – faktisk l\u00f8b Interstate 10 mere end 10 mil i kanten af s\u00f8en. S\u00e5 meget i ‘kanten’, at alle 4 vejbaner k\u00f8rte p\u00e5 en lang bro st\u00e5ende i ‘vandkanten’.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

05.11.2012<\/h2>\n<\/div>\n

Vi havde planlagt en bytur til New Orleans. Orkanen Katrina (August 2005) var en mega katastrofe – vist nok den v\u00e6rste i USA’s historie. Men hvorvidt det er Katrina eller den aktuelle \u00f8konomiske situation, der i dag pr\u00e6ger New Orleans mest, skal jeg ikke kunne sige. I forst\u00e6derne er 1\/3 af husene ubeboet, 1\/3 reelt klar til nedrivning (men beboet) og 1\/3 rimelig p\u00e6ne.<\/p>\n

Undervejs til centrum bliver vi ‘underholdt’ af campground’ens shuttlebus-chauff\u00f8r. Trods ganske overdrevent brug af slang (eller ogs\u00e5 blot en sydstatsdialekt) forstod hvilken enorm betydning orkanen har haft for omr\u00e5det – men ogs\u00e5 hvordan man reelt mener, at en stor del af de bygninger (herunder ‘public schools’) , der ikke klarede orkanen (eller rettere den efterf\u00f8lgende stormflod), var s\u00e5 faldef\u00e6rdige, at de for l\u00e6ngst burde havde v\u00e6ret j\u00e6vnet med jorden. Desv\u00e6rre har den efterf\u00f8lgende \u00f8konomiske krise godt det mere end vanskeligt at f\u00e5 genopbygget omr\u00e5det.<\/p>\n

Men ‘downtown’ var stort set alt under renovering. Jeg er ikke den store tilh\u00e6nger af ‘gamle mursten’ (eller hvad der nu er brugt som byggematerialer herovre), men French Quarter er nu godt nok fascinerende – og egentlig sk\u00f8nt at man fors\u00f8ger at renovere i ‘gammel stil’. Hvorfor s\u00e5 denne helt ekstreme renoveringsaktivitet? If\u00f8lge vores buschauff\u00f8r fordi New Orleans i 2013 ikke alene skal afholde Mardi Gras  (Mardi Gras er navnet p\u00e5 det \u00e5rlige karneval i New Orleans, der slutter ‘fede tirsdag’, og som siden 1857 er blevet fejret med optog gennem byen. Karnevalet varer ca. 14 dage, men de indledende festligheder begynder allerede omkring helligtrekonger) men ogs\u00e5 p\u00e5 Mercedes Benz Superdome skal v\u00e6re v\u00e6rt for \u00e5rets Super Bowl.<\/p>\n

Lidt pudsigt at man forventer 2.000.000 g\u00e6ster til byen i anledning af Super Bowl – men at der kun er plads til 73.000 tilskuere p\u00e5 stadion.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Steamer Nachez klar til promenadesejllads<\/figcaption><\/figure>\n

Busturen sluttede ved Toulouse Station, som ligger ‘i bunden’ af French Quarter ved Mississippi. Og der l\u00e5 den jo. Steamer Nathez. Som klippet ud af en reklamefilm for Mississippi, New Orleans og Louisiana. Man blev jo ligesom draget hen til billetkontoret – 2 billetter til sejltur p\u00e5 Mississippi inkl. frokost. Der blev s\u00e5 lige tid til en kort promenade inden vi entrede skibet kl. 11:00.<\/p>\n

De 2 Budweiser’e fejlede ikke noget – men s\u00e5 var det vist ogs\u00e5 s\u00e5 som s\u00e5 med succes’en. Lunch-buffet’en mindede os om, at “vi ikke lever for at spise” og sejlturen var sgu noget antiklimaks. Vi sejlede den ‘forkerte vej’ – og i stedet for et forventet syn af smuk flodbred, husb\u00e5de og uendelige sukkerr\u00f8rsmarker blev det ‘ned ad floden’ til et kedeligt havneomr\u00e5de og ‘arbejdsl\u00f8se’ skibe liggende for anker.<\/p>\n

Anderledes hyggeligt og sjovt var s\u00e5 g\u00e5turen efterf\u00f8lgende i French Quarter.<\/p>\n

Vi m\u00e6rkede i den grad byens interesse for football. Mandag aften skulle byens “Saints” have bes\u00f8g af Eagles fra Philadelpia. Og byens – og helt s\u00e6rligt French Quarter – bev\u00e6rtninger kogte af stemning. Som Str\u00f8get ved derbyet FcK – Br\u00f8ndby (alts\u00e5 dengang Br\u00f8ndby var tophold i superligaen :-)). Men absolut en positiv stemning – en masse r\u00e5b og slagsange – men ingen optr\u00e6k til ballade. Tv\u00e6rimod – vi n\u00f8d drillerierne omkring bardisken.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Hun havde sgu godt nok fingrekr\u00e6fter<\/figcaption><\/figure>\n

Vores sv\u00e6re valg stod mellem Horney Gator – “guaranteed to make you a better lover” eller Hand Grenade – “new orleans most powerful drink”. Tilf\u00e6ldigt blev det til Hand Grenade, og jeg skal da lige love for, at den var “powerful”. S\u00e5ledes meddelte cambine meget hurtigt, at hun absolut ikke skulle have mere spiritus den dag.<\/p>\n

Herefter blev vi ‘overtalt’ til for 81 USD fod- og nakkemassage. Ganske udm\u00e6rket proces til at f\u00e5 dampet sprutten lidt af.<\/p>\n

S\u00e5 kunne vi da heldigvis komme tilbage p\u00e5 et par nye v\u00e6rtshuse og nyde et par kolde Budweiser’e.<\/p>\n

Nok lidt heldigt, at vi havde ‘bestilt’ hjemk\u00f8rsel til 17:45 – ellers var vi givet blevet ‘sm\u00e5fulde’ \ud83d\ude42<\/p>\n

Se billeder fra 05.11.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

06.11.2012<\/h2>\n<\/div>\n

Campground KOA i New Orleans l\u00e5 i forstaden Kenner – og f\u00e5 hundrede meter fra Mississippi. S\u00e5 endelig fik vi floden at se t\u00e6t p\u00e5 – men desv\u00e6rre p\u00e5 en noget gr\u00e5, bl\u00e6sende efter\u00e5rsdag. S\u00e5 den planlagte l a n g e spadseretur langs floden blev p\u00e5 mindre end en time.<\/p>\n

Vi fejrede vores 398. ‘m\u00e5nedsk\u00e6restedag’ med en middag hos The Court of Two Sisters i New Orleans. En anbefaling fra Kirsten Kongshaug, som er New Orleans-ekspert. Vi tjekkede restauranten i g\u00e5r – og bestilte straks bord.<\/p>\n

S\u00e5 holdt vi alle vejret – skulle det v\u00e6re Obama eller Romney. R\u00f8dt eller bl\u00e5t – eller jo omvendt i USA – bl\u00e5t eller r\u00f8dt. Det er fortsat ikke g\u00e5et op for mig, hvorfor republikanerne st\u00e5r st\u00e6rkest i de fattige sydstater som Mississippi, Louisiana, Alabama og Georgia. Vores shuttlebuschauff\u00f8r gav en forklaring: “They are crooks all together”. Og det omfattede senatorer, kongresmedlemmer – og ja, pr\u00e6sidenter. Levebr\u00f8dspolitikkere – ingen havde nogen sinde pr\u00f8vet at have h\u00e5rdt job, hvor de dagligt skulle k\u00e6mpe for f\u00f8den. S\u00e5 han var egentlig ligeglad med, at han slet ikke kunne stemme. Han havde nemlig ikke boet et helt \u00e5r i New Orleans – og derfor skulle han stemme i sin ‘hjemstat’, som vist ikke var lige om hj\u00f8rnet. Jeg spurgte forsigtigt, om han s\u00e5 ikke kunne brevstemme? Jo, men det gad han ikke bruge tid p\u00e5.<\/p>\n

Vi havde faktisk gl\u00e6det os til at opleve pr\u00e6sidentvalget s\u00e5dan ved at v\u00e6re der selv. Men der var absolut ikke valgstemning i byen. Faktisk var der ingen stemning overhovedet. En ren sp\u00f8gelsesby s\u00e5dan en tirsdag aften. Diamentralt modsat til vores oplevelse i g\u00e5r. Ingen football – ingen fest – ingen mennesker.<\/p>\n

Vi var godt nok ikke de eneste i restauranten, men hver tjener havde maks 2 borde at servicere. S\u00e5 det gjorde det jo endnu mere grotesk, at vores service l\u00e5 omkring 1 p\u00e5 en skala fra 1 til 10. Cambine var overbevist om, at vores kvindelige tjener havde menstruation – for eneste smil, hun kom med i l\u00f8bet af aftenen, var, da hun lagde regningen.<\/p>\n

\n
\"\"<\/a>
Court of Two Sisters – friskbagt br\u00f8d fra bageren<\/figcaption><\/figure>\n

Nu skal det selvf\u00f8lgelig ikke lastes hende, at serveringen af det traditionelle lune flutes f\u00f8r middagen skete ved at der blev lagt en ‘bagerpose’ med et styk flutes i. Men at hun glemte at komme med vinkortet – og da jeg rykkede for det brugte yderligere 10 minutter – var sgu d\u00e5rlig service. Om det s\u00e5 var hendes eller ‘vinmandens’ skyld, at der gik yderligere 15 minutter inden vinen blev serveret, skal jeg ikke d\u00f8mme, men faktum var, at vi stort set havde spist hovedretten inden r\u00f8dvinen var sk\u00e6nket i glasset.<\/p>\n

“Vi er alko’lisert – ja vores dessert kommer om et \u00f8jeblik”, vr\u00f8vlede cambine. Og s\u00e5 fl\u00e6kkede hun af grin, da hun skulle fort\u00e6lle, hvordan de (meget) overv\u00e6gtige damer k\u00e6mpede sig ind p\u00e5 de (meget) sm\u00e5 toiletter. Jo, underholdningen fejlede ikke noget – selv om jeg ikke fik levende musik og ‘sydstatsstemning’, som jeg havde forventet.<\/p>\n

Den d\u00e5rlige oplevelse fortsatte. Efter forg\u00e6ves at have ventet p\u00e5 en taxi i over 30 minutter (og vel efter 20 minutter at have rykket for den), stoppede vi den n\u00e6ste forbipassende taxi og bad ham k\u00f8re os til vores campground i Kenner. No, no, sir – it’s to far away. Jeg troede et \u00f8jeblik, det skyldtes sprogforviklinger, men nej, han ville ikke k\u00f8re ud af centrum. Det var der ikke penge i. Han var dog s\u00e5 venlig at lade os k\u00f8re med et mere trafikeret kryds, hvor vi s\u00e5 kunne pr\u00f8ve at charmere os ind hos en anden chauff\u00f8r.<\/p>\n

Det lykkedes – til en ‘overpris’ (if\u00f8lge oplysninger fra campground’en skal prisen v\u00e6re 30 USD) p\u00e5 40 USD k\u00f8rte han os i sin formel 1 racer til Kenner. Jeg kunne absolut ikke genkende vejen, men tak Apple Map – jeg fik hurtigt tastet adressen i p\u00e5 iPhonen og kunne f\u00f8lge med i, at vi rent faktisk k\u00f8rte mod Kenner og tilsidst direkte til campground’en.<\/p>\n

S\u00e5 blev det rigtigt valgaften og -nat. Tak til TV2 News og WiFi p\u00e5 KOA Campground. Og tillykke til Obama. 4 more years – Nyrup m\u00e5 have sv\u00e6rt ved at f\u00e5 armene ned – t\u00e6nk sig at den amerikanske pr\u00e6sident kopierer hans slogan.<\/p>\n

Billeder fra 06.11.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

07.11.2012<\/h2>\n<\/div>\n
\"\"<\/a>
New Orleans – Lafayette – 149 miles<\/figcaption><\/figure>\n

S\u00e5 havde vi f\u00e5et nok af New Orleans – og m\u00e5ske i s\u00e6r af den jernbane, der l\u00e5 i ‘baghaven’ til campground’en i Kenner. En ting var den hyppige trafik af godstoge, men at de i 15 – 20 sek mere eller mindre konstant skulle bl\u00e6se i deres vildt overdimensionerede horn, n\u00e5r de passerede campground’en, forstod vi absolut ikke. Vores ‘v\u00e6rter’ mente, at der skulle ‘tudes’ hver gang, toget passerede en ‘overgang’ og at der vist nok var en del af disse omkring ‘baghaven’. Dette var vist ogs\u00e5 blevet indsk\u00e6rpet, efter at en 3 \u00e5rig dreng kl. 02:00 om natten var blevet k\u00f8rt over af et tog. Det er fortsat uklart, hvorfor kn\u00e6gten var p\u00e5 ‘m\u00e5neskinsspadserertur’ p\u00e5 det tidspunkt.<\/p>\n

Dagens rute – New Orleans – Lafayette – 149 miles – var en ren ‘betonkoger’. On the road again. Ga’da’gung’ – ga’da’gung. Omkring 1\/3 af (beton)vejen stod p\u00e5 bropiller, og sammenf\u00f8jningerne gav b\u00e5de lyd og bump. En ganske speciel oplevelse at k\u00f8re igennem ‘vandland’ p\u00e5 bropiller.<\/p>\n

Amerikanerne kalder disse vandomr\u00e5der “bayou’er”. Wikipedia: “En bayou er ofte en anabranch eller mindre fletning af en flettet kanal, der bev\u00e6ger sig meget langsommere end ‘hoved\u00e5ren’, ofte bliver sumpet og stagnerende. Vegetation afh\u00e6nger af omr\u00e5det, mange bayous er hjem for languster, visse arter af rejer, andre skaldyr, havkat, fr\u00f8er, tudser, amerikanske alligatorer, amerikanske krokodiller, og en myriade af andre arter.” Vist godt nok udm\u00e6rket, at vi ikke punkterede eller havde motorproblemer \ud83d\ude42<\/p>\n

Og var det ikke “bayou’er”, s\u00e5 var det sukkerr\u00f8rsplantager. Man kunne n\u00e6sten fornemme de sorte slaver knokle gennem de h\u00f8je sukkerr\u00f8r bogstaveligt talt med pisken over nakken.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

08.11.2012<\/h2>\n<\/div>\n

Vi var ikke faret vild – det s\u00f8rgede iMap p\u00e5 fars iPhone for. Men n\u00e5r nu man bliver fristet af et skilt med “Davy Crockett Natl. Forest Neches Bluff Overlook” – og n\u00e5r den den planlagte campground ikke kan findes p\u00e5 iMap’en, s\u00e5 kan det sgu godt g\u00e5 hen og blive solnedgang.<\/p>\n

Ja – da vi forlod route 21 og drog ind for at se Davy Crockett’s overlook var stemningen helt i top. Vi havde haft en sk\u00f8n tur p\u00e5 godt 240 miles – inkl. Hot Wings hos Buffalo Wild Wings Grill & Bar i Lufkin. Bortset lige fra de f\u00f8rste 60 miles, som der ikke er noget at skrive hjem om, s\u00e5 var resten af turen en fantastisk flot skovtur. Skov, skov og mere skov – og ind i mellem k\u00e6mpe marker med rigtig mange b\u00f8ffer g\u00e5ende og gr\u00e6sse. Vi kunne n\u00e6sten se cowboy’derne ride rundt og passe p\u00e5 kv\u00e6get.\"\"<\/p>\n

\"\"<\/a>
Vi blev fristet<\/figcaption><\/figure>\n

Trods den lange tur var vi i fin tid (klokken var vel omkring 15:30), da vi blev fristet af skiltet. Kunne vi virkelig se, hvad Davy Crockett havde set i 1810?<\/p>\n

Det var absolut mere “Bluff” end det var “Overlook” – kunne vi s\u00e5 konstatere, da vi efter vel ca. en time igen var ude af skoven. Og skovveje er ikke beregnet til motorhomes- eller motorhomes er ikke beregnet til skovveje. Det hele hoppede og dansende – og det var umuligt at fortryde og vende om. Selv da vi blev m\u00f8dt med advarselsskilte: “Caution – Smoke Ahead!” m\u00e5tte vi holde vejret og trykke speederen lidt l\u00e6ngere ned.<\/p>\n

N\u00e5, tilbage til route 21 – og vi jokede med, “at solen jo ikke var g\u00e5et ned”. Men efterh\u00e5nden m\u00e5tte vi sande, at Mission Tejas State Park ikke lige var til at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5, og at vi nu m\u00e5tte iv\u00e6rks\u00e6tte ‘plan B’ (find den f\u00f8rste og den bedste campground). Igen kunne iPhone og Safari hj\u00e6lpe – alts\u00e5 da vi f\u00f8rst kom til Crockett og igen havde mobilnetd\u00e6kning.<\/p>\n

Solen n\u00e5ede lige at forsvinde bag tr\u00e6erne, da vi k\u00f8rte ind p\u00e5 Pecan Grove Rv. Park i Crockett (efter 302 miles – 57 miles mere end planlagt) – og s\u00e5 pr\u00f8vede vi for f\u00f8rste gang at tjekke ind p\u00e5 en campground efter kontoret var lukket. H\u00f8flig selvbetjening – men det fungerede s\u00e5dan set ogs\u00e5 udm\u00e6rket. Til geng\u00e6ld var campground’en nok kun 2-stjernet og s\u00e6rligt toilet- og badfaciliteterne ikke lige til cambines enegang. P\u00e5 positivlisten var dog – i mods\u00e6tning til Mission Tejas State Park – at der var WiFi. S\u00e5 vi fik b\u00e5de TV2 News og Klovn – men godt nok noget ‘hakket’.<\/p>\n

Se billeder fra 08.11.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

09.11.2012<\/h2>\n<\/div>\n

KOA i Caddo Mills st\u00e5r godt nok under Dallas NE, men ……. – ja, man smutter jo ikke lige de 40 miles til downtown. Til geng\u00e6ld var beliggenheden en af de smukkere blandt de campgrounds, vi havde bes\u00f8gt. Og da mindst 0,3 miles fra Interstate 30.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Crockett – Dallas – 142 miles<\/figcaption><\/figure>\n

Efter den noget anstrengende k\u00f8retur i g\u00e5r n\u00f8d vi en kort (142 miles) tur fra Crockett til Caddo Mills \/ Dallas NE.<\/p>\n

\"\"<\/a>
KOA Dallas NE \/ Caddo Mills<\/figcaption><\/figure>\n

Turen var pr\u00e6get af ‘\u00e6gte-Texas-landbrug’ – store marker og store ‘landsteder’ med traditionelle, fine ‘indgangspartier’, hvor ranchens navn stod sk\u00e5ret i tr\u00e6pinde. Og ind i mellem rigtige ‘texas-byer’, hvor 2-etagers huse gav en nostalgisk tanke p\u00e5 ‘comboyfilm’. Da der s\u00e5 tilmed l\u00e5 ‘gunshops’ p\u00e5 stort set hvert gadehj\u00f8rne, sad vi hele tiden og s\u00e5 os om en ridende sherif med skydende seksl\u00f8bere.<\/p>\n

Cambine sang: “Jeg er en glad lille cowboy – fra Texas pr\u00e6rieland – at ride og kaste med lasso – er det jeg allerbedst kan -Jubij\u00e6 – jubij\u00e6 -er det jeg allerbedst kan”. Og jeg t\u00e6ndte straks for bilradioen \ud83d\ude42<\/p>\n

Da vi ankom til campground’en serverede Cambine p\u00f8lser med kartoffelmos til frokost – og s\u00e5 gik gassen helt af ballonen. En hel morfar, bad og g\u00e5tur h e l e vejen rundt om s\u00f8en \ud83d\ude42 En rigtig slapperdag. Og aftenen sluttede med “Texas gule rose” med Preben Uglebjerg download’et fra YouSee – ikke en trusse t\u00f8r.<\/p>\n

Se billeder fra 09.11.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

10.11.2012<\/h2>\n<\/div>\n

Den prim\u00e6re \u00e5rsag til, at vi havde afveget fra den gennemg\u00e5ende sydvestg\u00e5ende rute fra New York til Houston og ‘smuttet’ nordp\u00e5 til Dallas, var \u00f8nsket om at se Elm Street og The Texas School Book Depository Building. Som mange andre har vi siden 22. november 1963 v\u00e6ret fascineret af John F. Kennedy – for vores generation blev myten jo st\u00f8rre end nutiden.<\/p>\n

Og jeg skal lige love for, at vi fik John F. Kennedy koncentreret i 2 1\/2 time. Alle minder kom frem, klump i halsen og faktisk ogs\u00e5 t\u00e5rer i \u00f8jnene. Den mand havde nogle budskaber – og gjorde en forskel. B\u00e5de i levende live og efterf\u00f8lgende.<\/p>\n

N\u00e6sten uforvarende k\u00f8bte vi billet til det der viste sig at v\u00e6re en bustur. En bustur – hvor i alverden skulle vi hen. Vi stod jo lige p\u00e5 hj\u00f8rnet af Elm Street og Houston Steet – for foden af den 7 etagers ejendom, som i 1963 var The Texas School Book Depository Building. Og i bygningen var det vi s\u00f8gte – Six Floor Museum at Dealey Plaza.<\/p>\n

Men det var absolut en sp\u00e6ndende bustur – og givet fordi chauff\u00f8ren\/guiden i den grad levede sig ind i begivenhederne i november 1963. F\u00f8rst en lille ‘udk\u00f8rsel’, s\u00e5 vi rigtigt kunne leve os ind i Kennedy’s promenadek\u00f8rsel op gennem Main Street. Vi kunne n\u00e6sten fornemme de titusindevis af mennesker, der stod p\u00e5 fortovet og hang ud af vinduerne. Et ekstremt popul\u00e6rt pr\u00e6sidentpar – selv om Texas og Dallas ikke ligefrem var Kennedy’s hjemmebane. Ganske lidt om konspirationsteorierne – gutten holdt sig til facts eller til de oplysninger, som efterf\u00f8lgende syntes at v\u00e6re dokumenteret.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Texas School Book Depository Building – set fra den vinkel, hvor Kennedy blev skudt<\/figcaption><\/figure>\n

Bang – bang – bang – ingen i bussen var i tvivl om, at vi var blevet beskudt – lige der hvor Kennedy’s kortege den 22. november 1963 blev angrebet. De mange billeder fra mordattentatet stod lysende p\u00e5 nethinden.<\/p>\n

Men var det s\u00e5 det? – Nej, vi hastede videre af ruten til hospitalet, hvor Kennedy’s liv desv\u00e6rre ikke stod til at redde. Derefter ‘hjem’ forbi der, hvor Lee Harvey Oswald havde boet – og hvortil han havde taget en taxi umiddelbart efter attentatet. Videre af den rute, som Oswald efterf\u00f8lgende var g\u00e5et – og forbi 10th E, hvor politimanden J. D. Tippit blev koldblodigt myrdet af Oswald. Herefter op forbi The Texas Theater, hvor Oswald blev arresteret og til sidt tilbage til downtovn og forbi politistationen, hvor Oswald blev myrdet af Jack Ruby.<\/p>\n

Under hele turen berettede chauff\u00f8ren\/guiden om begivenhederne p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de, at vi, hvis vi lukkede \u00f8jnene, kunne se det hele som en dokumentarfilm. VERDENSKLASSE.<\/p>\n

Der var nu selvf\u00f8lgelig risiko for, at selve museet ville v\u00e6re lidt af et antiklimaks. Vi havde jo lige oplevet det hele ‘live’. Det var det m\u00e5ske ogs\u00e5 – og alligevel ikke. For museet indeholdt en masse andet end billeder fra Kennedy’s bes\u00f8g i Dallas og selve attentatet. En masse sp\u00e6ndende fotoops\u00e6tninger af Kennedy’s liv – selvf\u00f8lgelig mest det politiske liv – og flere meget interessante film – herunder flere af de mange, fantastiske taler, Kennedy holdt. Og alt blev p\u00e5 forst\u00e5eligt engelsk\/amerikansk headset-lydguidet organiseret og effektivt.<\/p>\n

Vi havde behov for en g\u00e5tur uden yderligere indtryk, s\u00e5 vi slentrede lidt p\u00e5 m\u00e5 og f\u00e5 – og s\u00e5 alligevel i retning af Dallas Convention Center, hvor vi p\u00e5 busturen havde spottet i hundredevis af store, flotte motorcykler. Reelt var det blot for at sunde os lidt – og s\u00e5 er skinnende Harley’er jo altid dejligt at se p\u00e5.<\/p>\n

Cambine var ved at g\u00e5 sukkerkold, s\u00e5 vi hastede ind p\u00e5 Smokehouse Sonny Bryan’s. De store fad\u00f8l fejlede ikke noget, men maden var mildest talt ‘uinspirerende’. Og bes\u00f8get blev da i den grad ogs\u00e5 pr\u00e6get af, at tjeneren tabte en \u00e5ben flaske Gravy et par meter fra mig med det resultat, at jeg fik (sm\u00e5) dr\u00e5ber Gravy p\u00e5 mig fra storet\u00e5en og til \u00f8reflippen. Havde jeg haft en seksl\u00f8ber, havde jeg sgu skudt ham.<\/p>\n

Vi hastede ud til KOA Campground i Arlington, som ligger mellem Dallas og Fort Worth. Vi ville ‘tjekke ind’, s\u00e5 vi ikke havde problemer med adgang senere p\u00e5 aftenen. Tyrkisk bad og rent t\u00f8j – og s\u00e5 videre til Fort Worth Stockyards.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Cattle drivers<\/figcaption><\/figure>\n

Helt klart ‘bare’ en turistattraktion – men alts\u00e5 s\u00e5dan en, som mere en 2 millioner g\u00e6ster hvert \u00e5r. De gjorde deres til, at vi mentalt skulle bringe os tilbage til begyndelsen af 1900-tallet, men nutidens mega rockertrucks, Harley’er og s\u00e5gar de s\u00e6rlige megalange, amerikanske limousiner bragte os kontinuerligt tankerne up to date.<\/p>\n

Lidt stemning af de mere end 160 milioner af kv\u00e6g, der er handlet p\u00e5 Fort Worth Stockyard fik vi dog, da vi ved rent held havde timet vores bes\u00f8g til Cattle Driver ‘showet’ kl. 16:00, hvor 6 – 8 ‘\u00e6gte’ comboys drev vel omkring 20 “longhorn” kv\u00e6g op gennem Exchange Avenue.<\/p>\n

Og stemningen blev da kun bedre, da vi testede Stockyard’en eget bryggede fad\u00f8l. For s\u00e5 at kulminere, at vi sluttede med en ‘fed middag’ p\u00e5 H3 Ranch. Crispy fried catfish til cambine og flaming tenderloin til mig. Vi n\u00f8jedes med hver 2 glas r\u00f8dvin – men p\u00e5 bedste amerikanske vis kom resten af den dejlige vin med hjem til campground’en.<\/p>\n

Se billeder fra 10.11.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

11.11.2012<\/h2>\n<\/div>\n
\n
\"\"<\/a>
Dallas – Houston – 248 miles<\/figcaption><\/figure>\n

De 248 miles fra Dallas til Houston blev lidt af et ‘transportstykke’. Vel reelt set f\u00f8rste gang p\u00e5 vores motorhome-tur, hvor vejen blev lidt ensformig. Men det gjorde det jo heller ikke bedre, at jeg havde valgt at k\u00f8re Interstate 40 stort set hele vejen. De er ret effektive deres motorveje, men denne var konstrueret s\u00e5 effektiv, at den gik hen og blev kedelig. Heldigvis havde cambine nu efterh\u00e5nden \u00f8vet sig p\u00e5 en del ‘cowboysange’, s\u00e5 underholdningen var i s\u00e6rklasse \ud83d\ude42<\/p>\n

Vi havde specielt 2 anledninger til at have Houston p\u00e5 programmet. 1. Vi ville gerne bes\u00f8ge Anne og Ulrik Groth (oliesheikens s\u00f8n og svigerdatter), som flyttede til Houston for snart 12 \u00e5r siden og 2. vi ville gerne se Johnson Space Center.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Hos Anne og Ulrik Groth
11907 Wynmar Ln
Cypress
Texas
77429
USA<\/figcaption><\/figure>\n

Vi ankom til familien Groth p\u00e5 Wynmar Lane i Cypress (en forstad til Houston) ca. 16:30, og straks blev der serveret kolde \u00f8l i haven.
\nDet var super dejligt at se de unge mennesker og deres 2 sk\u00f8nne unger – Emilie p\u00e5 5 og Sebastian p\u00e5 knap 2.<\/p>\n

Vi spurgte nysgerrigt ind til deres liv i Texas, og det var sk\u00f8nt at fornemme, at alle stortrivedes. Hvor er det vidunderligt at se en dansk familie, der tager ‘springet’, at de har succes. Super godt g\u00e5et.<\/p>\n

Det osede af harmoni – og selv om der nu var g\u00e6ster, der skulle ‘underholdes’, var der tid og rum til hygge med ungerne.<\/p>\n

Aftensmenuen og -stemningen var til en Michelin-stjerne – og da kaffen blev serveret i stuen, hvor vi i mega store og dejlig bl\u00f8de sofaer n\u00f8d god musik p\u00e5 et anl\u00e6g, der f\u00e5r vores B&O-anl\u00e6g til at lyde som en lirekasse, var vi ‘h\u00f8je’. En ganske stor kontrast til vores ‘opholdsstue’ i camperen og musik p\u00e5 iPhonen.<\/p>\n

Se billeder fra 11.11.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

12.11.2012<\/h2>\n<\/div>\n

Dobbeltseng, dobbeltdyne, rugbr\u00f8d med ost til morgenmad – hvad kunne vi dog \u00f8nske os mere?<\/p>\n

\n
\"\"<\/a>
Bil til r\u00e5dighed \ud83d\ude42
Audi TT Quartro<\/figcaption><\/figure>\n

Det skulle da lige v\u00e6re Audi TT Quartro r\u00f8d cabriolet til vores udflugt til Johnson Space Center. Hva’be’har’ – og s\u00e5 m\u00e5tte Ulrik f\u00e5 housematen til at k\u00f8re ham p\u00e5 arbejde.<\/p>\n

Vi trodsede kulde, bl\u00e6st, vej- og bilst\u00f8j – for vi skulle k\u00f8re i \u00e5ben sportsvogn, skulle vi. 60 miles sp\u00e6ndende ‘r\u00e6s’ rundt om Houston – VILDT.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\"\"<\/a>
Mission Control<\/figcaption><\/figure>\n

Vores ankomst var ubevidst timet til Nasatram Tour, hvor vi fik adgang til tr\u00e6ningsomr\u00e5det for astronauter til International Space Station, det meget ber\u00f8mte Apollo Mission Control og en udstilling af forskellige raketter – s\u00e6rligt en komplet Saturn V raket.<\/p>\n

Efter lidt frokostf\u00f8de s\u00e5 vi en film om ‘rumprogrammet’, hvorefter vi havde en meget sp\u00e6ndende, lydguidet historisk gennemgang. Der var mange ‘store’ indtryk – og s\u00e6rligt Apollo 17, der med sit n\u00e6sten udbr\u00e6ndte varmeskjold hang med f\u00e5 meters afstand.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Fruen fik pakket sig ind i bedste ‘Grace Kelly open car outfit’ – og s\u00e5 n\u00f8d vi begge tilbagek\u00f8rslen til Cypress \ud83d\ude42<\/p>\n

\"\"<\/a>
7 retter p\u00e5 Max kl. 23:30<\/figcaption><\/figure>\n

Aftenen stod p\u00e5 Eddie Vedder konsert. For de ‘uvidende’, s\u00e5 var Eddie Vedder en af ‘hovedfigurerne’ i Pearl Jam.<\/p>\n

En stor oplevelse – god musik – og en fantastisk stemning i en total udsolgt Jones Hall (vel omkring 3.000 mennesker). Pearl Jam og Eddie Vedder har ikke lige v\u00e6ret i vores LP\/CD-samling, men musikken var fascinerende og medrivende.<\/p>\n

Salen kogte – ogs\u00e5 over sangeren. “I love you, Eddie”, r\u00e5bte en moden kvinde lige bag os. “I love you more”, kom det prompte fra en ‘konkurrent’ et par r\u00e6kker l\u00e6ngere fremme.<\/p>\n

Koncerten sluttende f\u00f8rst kl. 23:00 – men hvad g\u00f8r det, n\u00e5r k\u00f8kkenet har \u00e5bent til 24:00 hos Max. Vi delte 7 forskellige, l\u00e6kre retter og en flaske dejlig r\u00f8dvin fra Napa Valley (nord for San Francisco), s\u00e5 aftenen var helt igennem perfekt.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Se billeder fra 12.11.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

13.11.2012<\/h2>\n<\/div>\n

Efter en dejlig afslappet morgen hos familien Groth og en fin ‘afskedstur’ med vores hjem siden 20.10 (24 dage – dog inkl. de sidste 2 dage, hvor vi har boet p\u00e5 5 stjernet luksushotel hos Anne og Ulrik p\u00e5 Wynmar Lane) tog i en taxi til George Bush (den f\u00f8rste George Bush) International Airport i Houston.<\/p>\n

Her blev vi m\u00f8dt af den virkelige verden for fattigr\u00f8vsturister. Ikke s\u00e5 meget det, at der var selvcheckin – det er man jo efterh\u00e5nden blevet vant til – men at vi skulle betale 25 USD for hver kuffert, vi \u00f8nskede med til Las Vegas, var godt nok en overraskelse. Jeg pr\u00f8vede at forklare, at det m\u00e5tte vi da have betalt hjemmefra, men svaret kom prompte (de f\u00e5r sikkert samme bem\u00e6rkning hver gang en ‘ny’ rejsende m\u00f8der op) – 50 USD hvis jeg \u00f8nskede 2 kufferter til Las Vegas.<\/p>\n

Men, men, men – hver kuffert m\u00e5 ikke veje mere end 23 kg eller 50 lps. Og der var ingen ‘k\u00e6re mor’. Enten reducerede vi v\u00e6gten, eller ogs\u00e5 skulle vi betale 100 USD i overv\u00e6gt. Fruens kuffert vejede 8 lps for meget – men min m\u00e5tte godt veje 4 lps mere. Jeg har nok ikke helt forst\u00e5else for priss\u00e6tningen. 25 USD pr. kg for max 3 manuelle l\u00f8ft. Det giver ingen mening. Og skulle det have noget at g\u00f8re med den samlede v\u00e6gt af ‘lasten’, s\u00e5 burde rigtig mange amerikanere betale adskillige tusinde dollar i ‘personlig overv\u00e6gt’.<\/p>\n

Det gav jo to udfordringer. 1: Min kuffert var jo s\u00e5dan set fyldt op og 2: Hvad ville fruen kaste bort. Vi var klar til at flytte os lidt v\u00e6k fra indtjekningen, men nej – “nu st\u00e5r jeg med kuffertm\u00e6rkerne her – og s\u00e5 m\u00e5 I ikke l\u00f8be”, meddelte checkin-damen. Det var alts\u00e5 ikke noget hit at bakse med to kufferter p\u00e5 hver sin v\u00e6gt ved indtjekningen. Jeg ‘ofrede’ et par Ecco-sko og pressede kufferten til det absolut yderste, hvorved jeg fik plads til en del af fruens sko, ‘medicinskabet’ og en h\u00f8rt\u00f8rer. Herudover kom andre af fruens sko i vores respektive h\u00e5ndtasker, hvorefter fruens kuffert lige n\u00f8jagtigt vejede 50 lps, mens min vejede 48 lps.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Fruen i Bush Int. Airport, Houston<\/figcaption><\/figure>\n

Det efterf\u00f8lgende stripteasegedemarked ved security control gjorde ikke stemningen bedre, s\u00e5 den f\u00f8rste, store, kolde fad\u00f8ls-Budweiser var tiltr\u00e6ngt. Men s\u00e5 var hum\u00f8ret igen i top – og da vi herefter brugte mit Priority Pass kort til at menge os ind i United Club Loungen, kunne vi jo ikke f\u00e5 armene ned igen.<\/p>\n

\n

Og dog – det fik vi, da vi satte os p\u00e5 r\u00e6kke 38 i United Airlines Boing 757-300. De 24 business class passager sad sikkert fint der ude foran, men vi 192 p\u00e5 economy class var godt nok stuvet sammen. Som jeg husker ‘pr\u00e6stens caraveller’, der fl\u00f8j os til grisefester p\u00e5 Mallorca, s\u00e5 havde de bedre plads til krop og ben. M\u00e5ske fyldte jeg heller ikke selv s\u00e5 meget dengang \ud83d\ude42<\/p>\n

Vi havde s\u00e5 tilmed ‘Mr. Smiley’ siddende yderst (3 p\u00e5 hver side) mod midtergangen. Han brokkede sig over alt og alle – s\u00e6rligt de mange, der skulle p\u00e5 toilettet p\u00e5 den 3 timer lange flyvetur. Vi skulle faktisk tage mod til os f\u00f8r vi bad om ‘udgang’.<\/p>\n<\/div>\n

\n

S\u00e5 vi var da bare rigtig glade, da vi var landet og i taxi p\u00e5 vej til Ceasars Palace. Og vi tog det med et smil, at vi fik set hotellet fra 3 verdenshj\u00f8rner, inden taxien k\u00f8rte op foran indgangen.<\/p>\n

Fruen var naturligvis overv\u00e6ldet af synet af spilleborde og -maskiner. Ja, hovedindgangen er jo ikke med direkte adgang til receptionen. Nej, nej – det vigtigste f\u00f8rst. Spil, spil og atter spil.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Robert de Niro – ellerer det Jan Andersen?<\/figcaption><\/figure>\n

V\u00e6relset var OK – men s\u00e5 heller ikke mere. Men man f\u00e5r jo, hvad man betaler for. Til geng\u00e6ld er det jo imponerende, at de ogs\u00e5 havde forvekslet mig med Robert de Niro – og til min store gl\u00e6de havde lagt seneste nummer af magasinet Player p\u00e5 sofabordet.<\/p>\n

Jeg blev straks inspireret af det unge look – og barberede sk\u00e6gget af. Gjorde det indtryk p\u00e5 fruen? N\u00e6h, i hvert fald ikke f\u00f8r jeg selv kommenterede det.<\/p>\n

Efter flere anbefalinger k\u00f8bte vi billetter til et aftenshow p\u00e5 New York-New York’s Cirgue du Soleil. Det var selvf\u00f8lgelig den ‘fr\u00e6kke’ udgave – Zumanity. Man var vel i Syndens By. Udover at akt\u00f8rerne, som var mere eller mindre n\u00f8gne, var ‘smukke unge mennesker’, s\u00e5 var de ogs\u00e5 dygtige artister. Absolut et Las Vegas show v\u00e6rdigt.<\/p>\n

Publikum var ‘voksent’ men vi var da ikke de \u00e6ldste \ud83d\ude42 En rigtig ‘Bedstemor med slag’ blev ‘inviteret’ p\u00e5 scenen til en noget fr\u00e6k (p\u00e5 en s\u00f8d m\u00e5de) optr\u00e6den. “Hvad tror du, dine b\u00f8rn siger?”, spurgte konferencieren. “Det er jeg s\u00e5dan set lige glad med”, svarede hun med et stort grin, “det er meget v\u00e6rre med mine b\u00f8rneb\u00f8rn”.<\/p>\n

Aftenen sluttede med middag p\u00e5 Hard Rock. Heldigvis havde jeg skulle stille urene 2 timer tilbage, s\u00e5 vi n\u00e5ede da lige i seng inden midnat.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Se billeder fra 13.11.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

14.11.2012<\/h2>\n<\/div>\n
\"\"<\/a>
Paris<\/figcaption><\/figure>\n

Vi n\u00f8d dagen med den ‘traditionelle’ g\u00e5en op og ned af Las Vegas Boulevard – eller ‘The Strip’, som den kaldes. Det hele er ‘kulesk\u00f8rt’ men samtidig meget fascinerende. Alt kan lade sig g\u00f8re – New York, Paris, Venedig – ja, alle bygninger er s\u00e6rpr\u00e6gede.<\/p>\n

\n
\"\"<\/a>
Harley Davidson Cafe<\/figcaption><\/figure>\n

Frokosten blev Chicken sandwich nydt p\u00e5 Harley Davidson cafe. Og selvf\u00f8lgelig ‘str\u00f8g vi igennem’ butiksarkaderne med Cucci, Yves Saint Laurent, Prada, Louis Vuitton m.m.fl. Heldigvis var der ingen udsalg – og jeg forklarede tydeligt, at for hver ny ‘ting’, fruen m\u00e5tte \u00f8nske at k\u00f8be, skulle der bortsmides tilsvarende v\u00e6gt inden afrejse \ud83d\ude42<\/p>\n

Min plan hjemmefra var, at vi skulle spise middag p\u00e5 107. etage p\u00e5 Top of the World, men desv\u00e6rre m\u00e5tte vi konstatere, at restauranten var lukket p.g.a. ‘remodeling’ 12.11 – 03.12. Ulrik havde anbefalet restauranten Mix, som ligger p\u00e5 64. etage p\u00e5 THEhotel – et ‘appendix’ til Mandalay Bay. Absolut topklasse. Men det var vinkortet ogs\u00e5. Igen – man f\u00e5r det, man betaler for. Og det var da imponerende med de 7.000 flasker i et 15 fod h\u00f8jt ‘vinskab’. Men n\u00e5r stort set billigste r\u00f8dvin koster 100 USD, s\u00e5 f\u00f8ler jeg mig sgu ikke p\u00e5 hjemmebane.<\/p>\n

Vin, mad (Filet Mignon med gr\u00f8nne asparges og bearnaise) og betjening var ‘verdensklasse’ – s\u00e5 man kunne undre sig over, at den ikke har haft en Michelin-stjerne siden 2009.<\/p>\n

Se billeder fra 14.11.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

15.11.2012<\/h2>\n<\/div>\n

Dagen startede med en meget trist mail fra f\u00e6tter Steen – moster Bente er d\u00f8d som f\u00f8lge af en k\u00e6mpe hjernebl\u00f8dning. Det gjorde ondt – rigtigt ondt. Moster Bente har altid v\u00e6ret min ‘yndlingsmoster’, hos hvem jeg i min barndom har tilbragt mange ferier. 76 \u00e5r. Ja, jeg er m\u00e5ske urealistisk, n\u00e5r jeg har besluttet mig for at blive 85.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Fars nye k\u00e6rlighed<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/a>
Cockpit i fars nye k\u00e6rlighed<\/figcaption><\/figure>\n

Vi fik pakket, tjekket ud og i taxi k\u00f8rt til Car Rental Central ved lufthavnen.<\/p>\n

Den lange k\u00f8 ved indtjekning blev ‘udskiftet’ med straksbetjening i en s\u00e6rskilt ‘Gold’-afdeling p\u00e5 1. sal. Lidt held at jeg lige huskede, at jeg render rundt med et Hertz #1 Club Gold kort i pungen.<\/p>\n

Servicemedarbejderen hos Hertz s\u00e5 noget bekymret p\u00e5 vores baggage, da hun p\u00e5 sk\u00e6rmen kunne se, at jeg havde bestilt en Chrysler 200 convertible.<\/p>\n

Men jeg var jo nem at lokke – for medens 10 USD pr. dag ekstra, kunne jeg f\u00e5 min ‘dr\u00f8mmebil’ – en r\u00f8d Ford Mustang. S\u00e5dan.<\/p>\n

En rigtig dejlig ‘k\u00f8remaskine’, som bragte os ud af Las Vegas og i f\u00f8rste omgang til Hoover Dam.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Las Vegas – Grand Canyon – 292 miles<\/figcaption><\/figure>\n

Imponerende bygningsv\u00e6rk – og s\u00e6rligt imponerende, at den er bygget 1931 – 1935. 4.360.000 m3 beton har skabt denne d\u00e6mning, som \u00e5rligt producerer 2.000 megawatt. Og reservoiret – Lake Made (som alts\u00e5 er ‘kunstigt’ skabt) indeholder knap 35 milliarder liter vand. Hoover Dam er i \u00f8vrigt en del af det system, som giver vand til mere end 25 mio. mennesker i det sydvestlige USA.<\/p>\n

Jeg ville jo egentlig have v\u00e6ret ingeni\u00f8r, men mine karakterer rakte ikke til DTU. S\u00e5 blev jeg jo kun revisor.<\/p>\n

Turen fra Las Vegas til Grand Canyon var p\u00e5 292 miles. Men da vi jo f\u00f8rst kom fra Las Vegas omkring kl. 11:00, og da vi dern\u00e6st brugte vel omkring 1 1\/2 time ved Hoover Dam, og endelig i adstadigt tempo sugede nostalgien af Route 66 ind, blev det m\u00f8rkt, da vi k\u00f8rte de sidste 50 miles op fra Williams til hotel El Tovar i Grand Canyon Village.<\/p>\n

Ud over at vi var godt tr\u00e6tte, da vi n\u00e5ede frem, var det faktisk ganske udm\u00e6rket, at vi nu befandt os mindre en 50 meter fra ‘hullet’ – og ikke havde set det mindste til et af verdens (oprindelige) 7 naturvidundere.<\/p>\n

Se billeder fra 15.11.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

16.11.2012<\/h2>\n<\/div>\n
\"\"<\/a>
Grand Canyon<\/figcaption><\/figure>\n

Dagen var jo lidt speciel – for den markerede, at vi nu havde v\u00e6ret p\u00e5 RTW Tour i en m\u00e5ned. Helt fantastisk sp\u00e6ndende, sjove, flotte, interessante, sk\u00f8nne, dejlige oplevelser. Super at vi har ‘dagbogen’ – den vil hj\u00e6lpe os til bedre at huske eventyret.<\/p>\n

Jeg havde jo ikke lige h\u00e5bet p\u00e5, at ‘\u00e5benbaringen’ af Grand Canyon for fruen skulle ske i regnvejr, s\u00e5 stemningen var lidt trykket, da vi pakkede bilen. Men mine b\u00f8nner blev h\u00f8rt – for da vi gik tilbage mod hotellet – og de ekstra 50 meter hen til ‘hullet’, stoppede regnen og solen skinnede mellem cumulus skyerne.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Grand Canyon<\/figcaption><\/figure>\n

Fruen fik den forventede ‘hovsaoplevelse’ – og vi stod l\u00e6nge stille og beskuede ‘naturvidunderet’.<\/p>\n

Jeg tror, at alle, der har set Grand Canyon, har v\u00e6ret begejstret – og jeg tror, at alle, der alene har set billeder, har lidt sv\u00e6rt ved at forst\u00e5 denne ‘overdrevne’ begejstring. Almindelige digitale billeder er nu en gang (i hvert fald her i 2012) todimentionelle. Og Grand Canyon skal ses tredimentionelt. Det er jo netop den 3. dimension – dybden – der g\u00f8r det hele s\u00e5 fantastisk.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Er smilet lidt anstrengt?<\/figcaption><\/figure>\n

“S\u00e5 ruller vi sgu gardinerne ned”, bem\u00e6rkede fruen – m\u00e5ske lidt anstrengt. Men hun holdt stand – i hvert fald en halv times tid. S\u00e5 forbarmede jeg mig \ud83d\ude42 og kalechen blev rullet p\u00e5.<\/p>\n

Vi havde de ‘givne’ stops (Scenic view) \u00f8st ud gennem South Rim, hvorefter det blev ‘cruise-k\u00f8rsel’ i sammenlagt 290 miles. Dagens ‘h\u00f8jdepunkt’ var 7.777 fod over havets overflade – og enkelte af klipperne havde en tyndt lag sne.<\/p>\n

Vi blev lidt snydt af Applesine, som f\u00f8rte os til Tropic i stedet for Bryce Canyon City. S\u00e5 den i forvejen lidt for lange tur blev 2 x 9 miles forl\u00e6nget \ud83d\ude41 Vi n\u00e5ede dog heldigvis lige frem inden det blev (helt) m\u00f8rkt.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Grand Canyon – Bryce Canyon – 290 miles<\/figcaption><\/figure>\n

Og hvad tr\u00e6ngte vi rigtig meget til? 2 Budweiser. Men ak. Bryce Canyon ligger i Utah, og her kan man ikke k\u00f8be \u00f8l p\u00e5 et hotel uden restaurant (og hvis de havde haft restaurant, s\u00e5 kunne man ikke k\u00f8be \u00f8l uden at k\u00f8be mad).<\/p>\n

\u00d8l kan derimod godt k\u00f8bes i souvenirbutikker, s\u00e5 vi fremrykkede aftensmaden og fandt en kombineret restaurant og souvenirbutik. Havde vi lige 6 Budweiser med ‘hjem’ p\u00e5 hotellet?<\/p>\n

Se billeder fra 16.11.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

17.11.2012<\/h2>\n<\/div>\n
\"\"<\/a>
Bryce Natural Bridge – nede i skyen<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/a>
Bryce Canyon – Zion Netionalpark – 90 miles<\/figcaption><\/figure>\n

Det tager jo lidt af charmen, n\u00e5r sev\u00e6rdighederne fortoner sig i lavth\u00e6ngende skyer.<\/p>\n

Vi havde f\u00e5et anbefalet Bryce Canyon som v\u00e6rende anderledes smuk end Grand Canyon. Og anbefalingerne er sikkert velbegrundede – vi fik bare ikke oplevelsen \ud83d\ude41<\/p>\n

Bryce Canyon l\u00e5 indhyldet i et skyd\u00e6kke (vi var alts\u00e5 ogs\u00e5 i h\u00f8jden 8 – 9.500 fod) og under skyerne regnede det. Men OK – reelt set f\u00f8rste sev\u00e6rdighed i d\u00e5rligt vejr. Det kunne vi vist ikke klage over.<\/p>\n

Under turen ‘ned’ mod Zion Nationalpark klarede det op, og fra indk\u00f8rslen til nationalparken og til vores hotel i Springdale skinnede solen smukt p\u00e5 den meget spektakul\u00e6re natur. “Whaw” og “Holdk\u00e6ft hvor er det smukt”, l\u00f8d det igen og igen fra fruen.<\/p>\n

Ved indtjekningen p\u00e5 Driftwood Logde i Spingdale spurgte receptionisten nysgeriigt til bilpriser og benzinpriser i Danmark. “Det ville skabe den 2. amerikanske revolution, hvis vi fik jeres bil- og benzinpriser”, konstaterede hun. Jeg argumenterede ikke imod.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Zion National Park<\/figcaption><\/figure>\n

Vi delte en kyllingesandwich (servitricen bem\u00e6rkede, at hun ogs\u00e5 fandt portionerne store – selv om de var delt i 2) og s\u00e5 var det ‘ned med gardinerne’. Den ‘inderste del’ af Zion Nationalpark skulle nydes uden tag p\u00e5 Mustang’en.<\/p>\n

Zion Nationalpark er ikke mindre en storsl\u00e5et – og endnu en gang m\u00e5tte vi konstatere, at vores todimensionelle billeder ikke ‘beskrev’ vores oplevelse.<\/p>\n

Efter en hel morfar p\u00e5 motellet var det tid til f\u00f8de (igen) – og vi frekventerede motellets nabo.<\/p>\n

Skulle vi lige have en drink inden maden? – N\u00e6h, det forb\u00f8d kirken overfor. Nul spiritus. Men heldigvis havde de givet tilladelse til at restauranten serverede vin til maden \ud83d\ude42<\/p>\n

Utah kan vist staves Uta-da-da.<\/p>\n

Se billeder fra 17.11.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

18.11.2012<\/h2>\n<\/div>\n

Motellet serverede ikke morgenmad, s\u00e5 vi m\u00e5tte tilbage til g\u00e5rsdagens frokostrestaurant. Igen delte vi en portion. Mon ikke det ville hj\u00e6lpe p\u00e5 amerikanernes volume, hvis de halverede deres portioner?<\/p>\n

\"\"<\/a>
Zion – Death Valley – 265 miles<\/figcaption><\/figure>\n

Vi smuttede lige tilbage til parkeringspladsen foran receptionen til vores motel. S\u00e5 kunne vi nemlig igen logge p\u00e5 WiFi – og f\u00e5 Rasmus og Tina p\u00e5 FaceTime. Vildt dejlig at se og h\u00f8re dem – vi savner dem rigtig meget – og det l\u00f8d til at v\u00e6re gensidigt \ud83d\ude42<\/p>\n

Jeg huskede turen Las Vegas – Zion Nationalpark som en lang, ensformig ‘motorvejsk\u00f8rsel’, s\u00e5 fruen var advaret. Men det var absolut ikke rigtigt husket. For den del der ligger i Utah og i Arizona samt den \u00f8stligste del af Nevada var smuk dalk\u00f8rsel mellem flotte bjergformationer. Og s\u00e5 fik vi det meget spektakul\u00e6re syn af en storby, der pludselig dukker op midt i \u00f8rkenen – Las Vegas.<\/p>\n

\n

Vi havde besluttet ikke at g\u00e6ste Las Vegas en gang mere p\u00e5 denne tur, s\u00e5 vi smuttede videre af Veteran Memorial Hwy (Route 95) – mod Death Valley.<\/p>\n

\"\"<\/a>
D\u00f8dens forg\u00e5rd<\/figcaption><\/figure>\n

Jeg havde booket et v\u00e6relse i Beatty – s\u00e5dan ved ‘indk\u00f8rslen’ til Death Valley, idet jeg mente at den planlagte turl\u00e6ngde p\u00e5 265 var det maximale, fruen kunne ‘klare’ \ud83d\ude42<\/p>\n<\/div>\n

\n

Givet en fejldisposition – Beatty var virkelig ‘d\u00f8dens forg\u00e5rd’. Ingen mobild\u00e6kning! Kunne vi komme l\u00e6ngere ned?<\/p>\n<\/div>\n

\n

Eneste positvt at skrive om er, at hotellet havde det hurtigste WiFi, vi indtil nu havde haft p\u00e5 vores tur.<\/p>\n

S\u00e5 alle app’s blev opdateret, og vi n\u00f8d (igen) – efter at vi p\u00e5 Denny’s havde delt en kyllingesalat og en halv flaske r\u00f8dvin – i alt 20 USD – turens indtil nu billigste aftensmadrestaurant – muligheden for at se Nyheder (SAS konkurs?) og Klovn (3 afsnit fra s\u00e6son 6).<\/p>\n<\/div>\n

\n

Se billeder fra 18.11.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

19.11.2012<\/h2>\n<\/div>\n

SAS blev reddet – s\u00e5 kan vi godt rejse videre \ud83d\ude42 Rent faktisk er det andre Star Alliance selskaber, vi skal flyve med resten af vejen rundt. United Airlines, New Zealand Air og Lufthansa. Men det ville nu have gjort et kedeligt indhug p\u00e5 pensionsopsparingen, hvis SAS var g\u00e5et konkurs. Og s\u00e5 synes jeg da ogs\u00e5, det ville have v\u00e6ret meget trist for K\u00f8benhavns Lufthavn – og jo for alle os rejseglade danskere.<\/p>\n

\n
\"\"<\/a>
Beatty – Gennem Death Valley – Visalia – 311 miles<\/figcaption><\/figure>\n

‘Luksusmotellet’ Death Valley Inn havde (heller) ikke morgenmadsrestaurant, s\u00e5 vi smuttede lige forbi Denny’s igen. Vi var kun til kaffe og toast – det begynder at v\u00e6re lidt ‘belastende’ med restaurantmad 3 gange om dagen.<\/p>\n

Og s\u00e5 den ‘traditionelle’ optankning af benzin og vand – inden vi entrede Death Valley. Men trods klar bl\u00e5 himmel kom temperaturen i dalen ikke meget over 25 grader Celcius – det er jo ogs\u00e5 vinter i Death Valley.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Death Valley National Park<\/figcaption><\/figure>\n

Jeg stoppede flere gange under k\u00f8rslen i dalen – og slukkede motoren – s\u00e5 vi rigtigt kunne h\u00f8re stilheden.<\/p>\n

Death Valley er som s\u00e5dan ikke smuk, men meget spektakul\u00e6r og fascinerende. Hvis man alts\u00e5 er til \u00f8de sletter og golde bjerge.<\/p>\n

Radiob\u00f8lgerne finder heller ikke helt frem til dalen, s\u00e5 det blev til musik fra iPhonen. Hvordan levede vi f\u00f8r vi fik iPhone? Ingen mail, internet, navigation, kamera og musik. Holdk\u00e6ft hvor oldnordisk.<\/p>\n

Og s\u00e5 var det jo ‘konge’ at finde ud af, at iPhonen ikke alene via Bluetooth kunne tilsluttes Mustang’ens h\u00e5ndfri mobilanordning, den kunne ogs\u00e5 via Bluetooth tilsluttes musikanl\u00e6gget. S\u00e5dan. ‘Mine favoritter’ dr\u00f8nede over anl\u00e6gget, mens vi passerede et totalt \u00f8de m\u00e5nelandskab i ‘Den D\u00f8de Dal’.<\/p>\n

iPhonen viste ogs\u00e5 sin v\u00e6rdi, da vi omkring Bakersfield ‘jagtede’ en Pizza Hut. Vi havde bestemt os for Pizza Hut – og en s\u00e5dan kunne vel ikke v\u00e6re s\u00e5 sv\u00e6r at finde. N\u00e6h, vi fandt straks en, da vi k\u00f8rte af Interstate’n. Men ….., det var en Pizza Hut Express – og deres udvalg og manglende restaurant modsvarede ikke vores forventninger. S\u00e5 ud i bilen igen og s\u00e5 google Pizza Hut i Bakersfield. Hvor sv\u00e6rt ka’ det v\u00e6re? Ja lidt sv\u00e6rt, da hjemmesiden ikke rigtig fortalte, at n\u00e6rmeste Pizza Hut var endnu mere ‘take away’ end den f\u00f8rst bes\u00f8gte. S\u00e5 vi fik set lidt af Bakersfield. Men p\u00e5 3. Pizza Hut var der det ‘rigtige’ pizzaudvalg – og en spiseafdeling.<\/p>\n

Vores ‘bytur’ i Bakersfield gjorde desv\u00e6rre, at vi f\u00f8rst var fremme i Visalia 17:30 – og dermed at solen var g\u00e5et ned. Vi vil principielt gerne v\u00e6re fremme til overnatningsstedet i dagslys, s\u00e5 vi bedre kan se omgivelser og faciliteter. Fruens hum\u00f8r steg dog igen til topniveau, da vi kom op p\u00e5 vores v\u00e6relse. Absolut det p\u00e6neste v\u00e6relse, vi havde haft siden Ceasars Palace i Las Vegas.<\/p>\n

Vi fik s\u00e5 mulighed for at g\u00e6ste endnu en restaurantk\u00e6de – Applebee’s – som l\u00e5 lige overfor Fairfield Inn, Marriott i Visalia. Orange Dream Martini (Creamy Pinnacle Whipped vodka shaken with ice, orange juice and garnished with whipped cream) – s\u00e5 var stemningen lagt. Og s\u00e5 ‘verdens bedste’ ‘ribs’. Igen m\u00e5tte vi dele. T\u00e6nk sig – vi lever for halv pris \ud83d\ude42<\/p>\n

Se billeder fra 19.11.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

20.11.2012<\/h2>\n<\/div>\n

Det startede lidt problematisk. Fra Visalia og ind mod Sequalia National var udsigten alene golde \u00f8rkenbjerge. Ja, hvis man var meget optimistisk, s\u00e5 var der m\u00e5ske nogle sm\u00e5 bukse i horisonten. Hvordan kunne de bjerge huse verdens st\u00f8rste tr\u00e6er? Vi jublede jo n\u00e6sten, da grantr\u00e6erne n\u00e5ede omkring 5 meter i h\u00f8jden, men hele tiden t\u00e6nkte vi “narrefisse”.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Sequoia – Yosimite – 267 miles<\/figcaption><\/figure>\n

S\u00e5 kom skiltet: “First Class Landscape”. De lider sgu ikke af mindrev\u00e6rdskomplekser i Calafornia. Men det gik opad – og view’et blev mere og mere storsl\u00e5et.<\/p>\n

\"\"<\/a>
General Sherman – verdens st\u00f8rste tr\u00e6 (volumen)<\/figcaption><\/figure>\n

Senere lystavlen: “Road work ahead – expect one hour delay”. Det gjardt da ikke os, gjorde det? Duften af apotek (jeg er ikke lige klar over, hvilke tr\u00e6er, der giver denne duft) fik os til at glemme advarslen. Og da apoterduften blev erstattet med en gennemtr\u00e6ngende granduft, havde vi stort set glemt advarslen. Ak ja, det gjardt os – lige spot os. For da vi n\u00e5ede vejarbejdet, fik vi venligt – men bestemt – at vide, at ‘passet’ var lukket for 5 minutter siden – og at det \u00e5bnede igen om en time.<\/p>\n

Vi ‘rest’ede’ 15 minutter l\u00e6ngere tilbage – og n\u00f8d solskin, flot udsigt og en dejlig duft af n\u00e5letr\u00e6er. S\u00e5 op igen – og denne gang kom vi helt frem til “verdens st\u00f8rste tr\u00e6” (m\u00e5lt i volumen) – General Sherman. Et reedwoodtr\u00e6 med et volumen p\u00e5 1.487 m3 (s\u00e5dan ca. 75% af min varmluftsballon :-)).  Alt er stort i USA – men det tr\u00e6 er alts\u00e5 bare verdens st\u00f8rste (i volumen). Har du set et st\u00f8rre, s\u00e5 send lige en mail.<\/p>\n

Vi s\u00f8gte videre nordp\u00e5 – delvis gennem Kings Canyon National Park – mod Yosimite National park, hvor jeg havde booket v\u00e6relse p\u00e5 Yosimite View Logde. Endnu et gensyn fra min Harley Davidson Tur med Peter Nordahl for godt 1 1\/2 m\u00e5ned siden. Men, men, men \u2026\u2026\u2026 de havde fortsat hverken mobild\u00e6kning eller WiFi p\u00e5 Yosimite View Logde. Jeg kommer her alts\u00e5 ikke igen, f\u00f8r de har etableret et hurtigt WiFi.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Dobbeltv\u00e6relse p\u00e5 Yosimite View Lodge – spa<\/figcaption><\/figure>\n

Men v\u00e6relset var imponerende. King size bed er m\u00e5ske ikke special – men det er et boblebad inde i sove-\/opholdsv\u00e6relset. Mindre imponerende, men alligevel – dobbelt brusekabine. For et \u00f8jeblik var det manglende WiFi glemt.<\/p>\n

Vi smuttede forbi receptionen p\u00e5 vej til restauranten. S\u00e5 kunne jeg komme p\u00e5 nettet og f\u00e5 booket et v\u00e6relse p\u00e5 Sheraton i San Francisco. Stemningen var h\u00f8j – og den blev jo n\u00e6sten i skyh\u00f8jde, da fruen ‘kv\u00e6rnede’ en Dry Martini Cocktaii.<\/p>\n

Jeg ved ikke helt, hvad tjeneren havde puttet i fruens drink. Men kartoffelmosen blev efterf\u00f8lgende ‘angrebet’ med to knive.<\/p>\n

Da vi dern\u00e6st delte en flaske r\u00f8dvin, forespurgte jeg forsigtigt, om jeg skulle sp\u00f8rge efter en redningsvest, inden vi skulle i boblebad. “Jeg n\u00f8jes med armvinger”, svarede fruen – og jeg forstod klart at hun hentydede til, at hun i forvejen havde p\u00e5f\u00f8rt sig ‘maveb\u00e6lte’.<\/p>\n

Senere – og fortsat inden boblebadet – erkl\u00e6rede fruen, at hun var tryg ved, at jeg havde taget livredderpr\u00f8ven. Jo, stemningen var h\u00f8j.<\/p>\n

Se billeder fra 20.11.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

21.11.2012<\/h2>\n<\/div>\n
\"\"<\/a>
Yosemite – San Francisco – 213 miles<\/figcaption><\/figure>\n

Der er godt nok stor forskel p\u00e5 at opleve Yosemite National Park i solskin p\u00e5 ryggen af en Harley og s\u00e5 i t\u00e5ge\/regnvejr i en lukket bil. S\u00e5 min entusiasme stod p\u00e5 en h\u00e5rd pr\u00f8ve, da vi k\u00f8rte ind i nationalparken fra morgenstunden. Skyerne l\u00e5 lavt – og i skyerne kunne vi kun se lidt af sk\u00f8nhederne – mens vi under skyerne havde regnvejr.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Yosemite National Park<\/figcaption><\/figure>\n

Det blev dog til enkelte spektakul\u00e6re view – og alligevel en smuk regnvejrstur i en af USA’s fantastiske nationalparker. Stor respekt for at de beskytter de smukke omr\u00e5der i en ellers ekstrem kommerciel del af verden.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Louie’s Place Saloon & Grill I La Grange<\/figcaption><\/figure>\n

Frokosten var planlagt til Louie’s Place Saloon & Grill i La Grange. Hvordan det? Jo, her spiste jeg frokost med Peter Nordahl 23.09.12, da vi k\u00f8rte p\u00e5 motorcykel fra San Francisco til Yosemite National Park. In the middle of nowhere fandt vi helt tilf\u00e6ldigt dette stykke kulturhistorie – og dette M\u00c5TTE jeg vise fruen. Men ak – Louie’s holder lukket om onsdagen, s\u00e5 det blev kun til et kig ind gennem vinduerne.<\/p>\n

I stedet blev til s\u00e5 frokost p\u00e5 MountainMikes i Waterford. En super pizza – Pizza Hut go home.<\/p>\n

Og s\u00e5 stod den p\u00e5 San Francisco. I h\u00e6sbl\u00e6sende tempo p\u00e5 6-sporet Interstate entrede vi “Sankt Frans” via Oakland Bay Brigde. Applesine var programmeret til Sheraton p\u00e5 Mason Street t\u00e6t ved Fisherman’s Wharf, og smut s\u00e5 holdt vi i parkeringsk\u00e6lderen. 3 USD pr. 20 minutter – men dog lidt m\u00e6ngderabat – ‘kun’ godt 50 USD pr. d\u00f8gn. 25 USD pr. n\u00e6se for morgenmad og 15 USD pr. d\u00f8gn for WiFi. Ja, vi var rigtig nok kommet til en storby.<\/p>\n

Efter vi var ‘installeret’, fik fruen sig en ‘halv morfar’, hvorefter vi promenerede i Fisherman’s Wharf og frem til Pier 39 med de mange spisesteder (restauranter var et lidt for ‘flot’ ord for flere af madstederne), souvenirbutikker og meget andet g\u00f8gl. Safety first blev middagen indtaget p\u00e5 Hard Rock Cafe.<\/p>\n

Se billeder fra den 21.11.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

22.11.2012<\/h2>\n<\/div>\n
\"\"<\/a>
Golden Gate set fra Nord<\/figcaption><\/figure>\n

Thanksgiving Day i USA bet\u00f8d, at stort set alt – med undtagelse af souvenir-butikker – havde lukket. Det timede vi s\u00e5 til en tur ‘op og ned’ (bogstaveligt talt) i San Francisco’s gader og over Golden Gate til Sausalito.<\/p>\n

Jeg m\u00e5tte jo lige forbi Eagle Riders – men ‘cyklerne’ holdt ogs\u00e5 Thanksgiving Day. Jeg mindedes den noget barske start fra 8th street, via Bryant Steet til The Embarcadero. Og s\u00e5 videre Bay Street, Marina Blvd og op p\u00e5 Presido Pway – ud p\u00e5 Golden Gate. Holdk\u00e6ft hvor jeg n\u00f8d de fire hjul, der selv holdt balancen, n\u00e5r vi for hver 100 meter skulle stoppe – enten for r\u00f8dt lys eller for (fuld) STOP skilt.<\/p>\n

Efter et holdt ved Golden Gate Viewing Point (nord for Golden Gate) k\u00f8rte vi mod Sausalito – og passerede ‘\u00e5stedet’, hvor jeg 22.09.12 ‘r\u00f8g p\u00e5 r\u00f8ven’ med min r\u00f8de Electra Glide Harley. De m\u00e5 have niveleret afk\u00f8rslen – nu virkede den ikke s\u00e5 ‘sk\u00e6v’ \ud83d\ude42<\/p>\n

Efter carpuchino og promenade i Sausalito k\u00f8rte vi – efter anbefaling fra concierge’n p\u00e5 hotellet – til Muir Woods, hvor vi skulle kunne se flotte redwoodtr\u00e6er i frodigt skovomr\u00e5de. Anbefalingen var sikkert b\u00e5de velment og velbegrundet, men skoven (beskrevet som parkeringspladser og tilk\u00f8rselsveje) var ‘optaget’ af amerikanere, der markerede Thankgiving Day med hele familien.<\/p>\n

S\u00e5 vi trillede stille og roligt videre til Muir Beach View og betragtede “Mar Pacifico” (p\u00e5 engelsk Pacific – p\u00e5 dansk Stillehavet). Vi havde virkelig valgt dagen, hvor havet levede op til sit navn. Ingen vind – ingen b\u00f8lger. Hvor utroligt fredeligt.<\/p>\n

Og s\u00e5 stod vi stort set midt over Sankt Andreas forkastningen, hvor “Stillehavspladen” og “Den Amerikanske Kontinentalplade” bev\u00e6ger sig mod hinanden 33 – 39 mm pr. \u00e5r. Det m\u00e5tte sgu godt vente lidt med n\u00e6ste ‘brag’, hvor San Francisco bliver midtpunkt for et mega jordsk\u00e6vl.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Fulton Valley Turkey – Thanksgiving Day<\/figcaption><\/figure>\n

Vi ‘osede’ videre nordp\u00e5 af Route 1 – og tog en break ved Parksite Cafe Stinson Beach.<\/p>\n

S\u00e5 var vi godt nok kommet midt i Thankgiving Day.<\/p>\n

For menuen l\u00e5 fast: “Eat well, be happy”. Dog kunne vi v\u00e6lge mellem Butternut Squash Soup og Butterhead Lettuce & Pears til forret. Jeg valgte selvf\u00f8lgelig rigtigt – suppen, men gener\u00f8st tilb\u00f8d jeg at bytte halvvejs. Hovedretten var Fulton Valley Turkey, og tilbeh\u00f8ret sikrede, at kalkunen p\u00e5 ingen m\u00e5de blev oplevet ‘t\u00f8r’. Helt efter bogen sluttede vi af med apple- og pecan organic pies.<\/p>\n

Vi kunne p\u00e5 flere m\u00e5de trille derfra.<\/p>\n

Tilbage p\u00e5 Sheraton tog vi en slapper – og en ‘halv morfar’. Egentlig havde vi besluttet os for at ‘faste’ resten af dagen. Men man har jo et standpunkt, til man tager et nyt. S\u00e5 i Fisherman’s Wharf fandt vi en enkelt restaurant, der ikke havde sendt personalet p\u00e5 tvungen afspadsering. T\u00e6nk sig – Hard Rock Cafe var lukket!<\/p>\n

Se billeder fra 22.11.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

23.11.2012<\/h2>\n<\/div>\n

Black Friday g\u00e5r amerikanerne shop amok. S\u00e5 dagen var selvf\u00f8lgelig dedikeret powershopping for fruen.<\/p>\n

Bakke op og bakke ned – gennem et menneskemylder i Chinatown – s\u00e5 landede vi i downtown, hvor det virkede som om San Francisco’s 800.000 indbyggere (alts\u00e5 med fradrag af de 200.000 kinesere, vi havde passeret i Chinatown) var ved t\u00f8mme stormagasiner og specialforretninger.<\/p>\n

Det tog godt nok luften ud af fru Andersen. 3 etager i Macy’s og 2 etager i Niketown, s\u00e5 var fruen m\u00e6ttet. Mine bange anelser om en hel dag i sko- og t\u00f8jbutikker blev til en lettelsens suk p\u00e5 Union Square. Havde det ikke v\u00e6ret fordi, der var en mega lang ventetid, s\u00e5 havde jeg fejret ‘befrielsen’ med at l\u00f8be p\u00e5 sk\u00f8jter p\u00e5 pladsen.<\/p>\n

S\u00e5 helt m\u00e5lrettet – og igen guidet af min iPhone – s\u00f8gte vi frem til Ecco forretningen i Post Street. Ecco – det ved man, hvad er – og hvilket er mere naturligt for en dansker, end at k\u00f8be Ecco sko i San Francisco. Det blev da ogs\u00e5 til et par til b\u00e5de fruen og til mig. Og stort set uden prisnedslag. Fruen var s\u00e5 begejstret for sin nyerhvervelse – at ekspedienten slet ikke fik dem igen. Til geng\u00e6ld fik jeg en fin pose til at b\u00e6re de brugte st\u00f8vletter i.<\/p>\n

\n
\"\"<\/a>
Se mors nye sko<\/figcaption><\/figure>\n

Det vilde indk\u00f8b blev fejret med et k\u00f8ligt glas hvidvin p\u00e5 Grant Avenue. Solen skinnede fra en skyfri himmel – og i solen var temperaturen vel omkring de 30 grader. Om det var vinen, solen eller lykken over de nye fine sko, der steg fruen til hovedet, var uklart, men hun meddelte i hvert fald, at hun nu var beruset.<\/p>\n

Vi bev\u00e6gede os videre til French Quarter og blev her ‘indfanget’ af en velvokset (ikke velvoksen) italiensk mamma. “Pizza – Pasta – Bloody Mary”, annoncerede den yndefulde. Og hvad kunne vi s\u00e5 mere beg\u00e6re. Vi var fanget.<\/p>\n<\/div>\n

\"\"<\/a>
Kabelsporvogn p\u00e5 California Street San Francisco<\/figcaption><\/figure>\n

S\u00e5 skulle vi naturligvis ogs\u00e5 k\u00f8re i kabelsportvogn. Er det ikke er s\u00e6rsyn ved San Francisco? Fra bund til top – Califonia Cable Car Line. Vi k\u00f8bte en ‘envejsbillet’ – men fedtede os ind til en halv tur ned igen til Mason Steet. Og s\u00e5 var det ellers ned ad bakke hele vejen hjem. Hvem siger det er lettere at g\u00e5 nedad?<\/p>\n

En morfar, afslapning og s\u00e5 fredo w\/crab og enchilada p\u00e5 Franciscan Crab Restaurant. Vi var fortsat ikke gourmet’er – men det forhindrede os jo ikke i at nyde maden (og den s\u00f8de betjening :-))<\/p>\n

Se billeder fra 23.11.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

24.11.2012<\/h2>\n<\/div>\n
\"\"<\/a>
Adante Hotel – Geary Blvd – San Francisco<\/figcaption><\/figure>\n

Der var jo i San Francisco visse ting, som jeg m\u00e5tte vise fruen. Hotellet og parkeringsk\u00e6lderen fra min Harley tur med Peter og Lombard Street.<\/p>\n

Aftenen i forvejen havde jeg spottet, at Mason Steet, hvor fruen og jeg boede, rent faktisk l\u00e5 lige ved siden af Taylor Street, hvor Peter og jeg skulle have boet 22.09.12. Vi var jo s\u00e5 blevet ‘upgradet’ (eller snydt) til Adante Hotel p\u00e5 Geary Blvd, som l\u00e5 til venstre en blok l\u00e6ngere fremme.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Parkeringsk\u00e6lder til Adante Hotel – Geary Blvd – San Francisco<\/figcaption><\/figure>\n

Hotellet lignede sig selv – og fruen takkede for opgraderingen til Sheraton. Men nedk\u00f8rslen til parkeringsk\u00e6lderen m\u00e5 de have ‘udj\u00e6vnet’. Den var mindst dobbelt s\u00e5 stejl og 4 gange s\u00e5 lang, da jeg skulle forcere den p\u00e5 min Harley.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Lombard Steet – San Francisco<\/figcaption><\/figure>\n

Og Lombard Street, som med sine h\u00e5rdn\u00e5lesving praler med at v\u00e6re ikke alene San Francisco’s men hele verdens mest snoede gade. Det er ikke sandt – men det g\u00f8r jo ikke synet og oplevelsen af at k\u00f8re slalomk\u00f8rsel med fald p\u00e5 16% (inden man \u00e6ndrede vejen til disse h\u00e5rn\u00e5lesving, var h\u00e6ldningen mellem 27 og 35%) mindre sp\u00e6ndende.<\/p>\n

Applesine var ogs\u00e5 blevet lidt rundtosset, s\u00e5 inden vi ad Oakland Bay Brigde fandt ud af San Francisco, havde vi (gen)set b\u00e5de California Avenue, Chinatown og vores g\u00e5tur til downtown i g\u00e5r.<\/p>\n

Apropos Oakland Bay Brigde s\u00e5 genkaldte jeg mig i den grad starten p\u00e5 Harley turen. Det var sgu ikke for sarte sj\u00e6le at k\u00f8re p\u00e5 en Harley Davidson Electra Glide ud af San Francisco p\u00e5 en 6 sporet motorvej i nederste etage p\u00e5 en h\u00e6ngebro med ‘rillet’ vejbel\u00e6gning – og s\u00e5 dagen efter, at jeg var v\u00e6ltet med cyklen lige efter Golden Gate.<\/p>\n

Til tonerne af “San Francisco” med Scott McKenzie og “It never rain in Southern California” med Smokie k\u00f8rte vi nordp\u00e5 til Napa Valley i den smukkeste vintersol og 22 graders varme.<\/p>\n

If\u00f8lge Wikipedia: “Napa Valley er USA`s mest kendte vindistrikt og ligger nord for San Francisco i Californien. Vinproduktionen begyndte i omr\u00e5det omkring midten af 1800-tallet, og omkring \u00e5rhundredeskiftet var der mere end 100 ving\u00e5rde. Det gik dog ned ad bakke for vinproduktionen i omr\u00e5det i f\u00f8rste halvdel af 1900-tallet, blandt andet p\u00e5 grund af alkoholforbudet i USA fra 1920 til 1933. I 1965 blev den f\u00f8rste nye st\u00f8rre ving\u00e5rd \u00e5bnet i omr\u00e5det siden alkoholforbudet. Omr\u00e5det fik \u00f8get prestige, efter at omr\u00e5dets vine slog flere kendte franske vine ved en vinsmagningskonkurrence i Paris i 1976.”<\/p>\n

\"\"<\/a>
Sterling Vineyard – Napa Valley<\/figcaption><\/figure>\n

Vi fandt hurtigt hotellet og fik s\u00e5 guide til dalens mange vineyards. Der skulle – if\u00f8lge omr\u00e5dets officielle hjemmeside – v\u00e6re omkring 400 af dem. Vi fik anbefalet 5 – men vi n\u00f8jedes med at bes\u00f8ge 2. Rutherford og Sterling.<\/p>\n

Sidstn\u00e6vnte var absolut gearet til turister. Flot indk\u00f8rsel – k\u00e6mpe parkeringsplads – og s\u00e5 en gondol til at bringe dig op til herlighederne.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Sterling Vineyard – Napa Valley<\/figcaption><\/figure>\n

Men det var ventetiden v\u00e6rd. En smukt 360 graders view fra gondolen – sp\u00e6ndende, detaljeret beskrivelse af vinproduktion – og s\u00e5 pr\u00f8vesmagning af nogle meget dejlige vine. Vi m\u00e5tte da ogs\u00e5 lige k\u00f8be 4 ‘halve’ flasker til hotelbrug \ud83d\ude42<\/p>\n

Det blev sen frokost – Jack in the Box – mad med hjem. Og s\u00e5 en hel morfar. Det havde taget h\u00e5rdt p\u00e5 fruen at v\u00e6re til vinsmagning.<\/p>\n

Om aftenen k\u00f8rte vi til Napa ‘downtown’. Jo, der var faktisk en by – og der var faktisk ‘downtown’. Og midt p\u00e5 torvet var der i bedste storbysstil anlagt sk\u00f8jtebane. Vi dumpede ind i Norman Rose p\u00e5 First Street. “De unges paradis”, mente fruen. S\u00e5 vi var kommet det rigtige sted.<\/p>\n

Se billeder fra 24.11.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

25.11.2012<\/h2>\n<\/div>\n

Det skulle s\u00e5 v\u00e6re den helt store “Renunion Day”. Napa Valley, Sausalito, Muir Woods, Golden Gate og Sheraton. Vi havde ikke f\u00e5et nok – vi manglede ligesom noget.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Beringer – Napa Valley<\/figcaption><\/figure>\n

I Napa Valley k\u00f8rte vi i g\u00e5r forbi Beringer Vineyards, men klokken var for mange (og sulten for stor) til at bes\u00f8ge denne ving\u00e5rd. S\u00e5 vi m\u00e5tte tilbage til dalen og vi timede ankomsttidspunkt til en guidet rundvisning. Vi var super heldige, for ingen andre havde samme perfekte timing, hvilket bet\u00f8d, at vi havde vores helt personlige guide. Det gjorde absolut oplevelsen meget bedre. Ikke blot fordi antallet af smagspr\u00f8ver blev fordoblet, men s\u00e6rligt fordi vi kunne f\u00e5 besvaret alle vores ‘dumme’ sp\u00f8rgsm\u00e5l. Og s\u00e5 m\u00e5tte vi selvf\u00f8lgelig afslutte bes\u00f8get med at k\u00f8be 6 (375 ml) flasker Private Reserve til halv pris \ud83d\ude42<\/p>\n

\n

Herefter k\u00f8rte vi mod San Francisco, s\u00e5ledes at vi kom til byen fra nord. Det bet\u00f8d, at vi kunne gense Sausalito – og denne gang var The Spinnaker ikke lukket pga Thanksgiving Day. S\u00e5 en fin frokost med en helt speciel udsigt til Golden Gate Brigde og San Francisco.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Vi tog s\u00e5 igen turen til Muir Woods – en g\u00e5tur rundt i skoven, nyde freden, duften og de flotte redwood-tr\u00e6er.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\"\"<\/a>
Golden Gate fra nordvest<\/figcaption><\/figure>\n

Skyerne l\u00e5 lavt over Golden Gate og San Francisco. Det bet\u00f8d, at den midterste tredjedel (herunder vejbanen) af broen var indhyldet i en tyk sky. Toppen af pylonerne var i solskin og mellem vejbanen og havoverfalden var det klart (men selvf\u00f8lgelig overskyet). Et helt fantastisk syn – som vi m\u00e5tte se to gange.<\/p>\n

Ja, for da vi f\u00f8rste gang kom ind til San Francisco, syntes jeg ikke, at jeg rigtig havde f\u00e5et oplevet dette vejrf\u00e6nomen. S\u00e5 jeg vendte rundt og k\u00f8rte tilbage over broen. Ind p\u00e5 diverse udsigtsposter og betragte broen, skyerne og byen i baggrunden.<\/p>\n

Gensynet med Sheraton blev en lidt speciel oplevelse. Der var nemlig uoverensstemmelse mellem vores booking og Sheraton’s reservationssystem. Noget uforst\u00e5eligt i vores IT-alder, at reservationerne fra Booking.com indtastes manuelt i Sheraton’s reservationssystem – og dermed risikoen for fejlindtastning. Vi havde if\u00f8lge Sheraton en reservation til 25.12.12. Heldigvis var hotellet ikke fuldbooket, s\u00e5 vi slap med skr\u00e6kken.<\/p>\n

Men oplevelsen havde gjort fruen noget rundtosset, s\u00e5 da hun lige havde snuppet en halv morfar, faldt hun helt bogstaveligt ud af sengen. Bump. Ingen synlige skader \ud83d\ude42<\/p>\n<\/div>\n

\n

Efter anbefaling fra Inge og Marius indtog vi aftensmaden p\u00e5 The Stinking Rose. En helt igennem ‘garlic’ restaurant. Sjov og anderledes oplevelse.<\/p>\n

Aftenen sluttede med FaceTime med Rasmus og Bo (Tina er p\u00e5 arbejdsrelateret tur til Nepal). Rigtig hyggelig at tale med billedet p\u00e5. Vi savner dem bare rigtig meget.<\/p>\n<\/div>\n

Se billeder fra 25.11.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

26.11.2012<\/h2>\n<\/div>\n
\"\"<\/a>
The Rock set fra San Francisco<\/figcaption><\/figure>\n

\u00c5rsagen til gensynet til San Francisco var prim\u00e6rt \u00f8nsket om at bes\u00f8gte Alcatraz – The Rock. Det \u00f8nske har 999.998 andre ogs\u00e5 i 2012, hvilket betyder, at billetter skal k\u00f8bes med 2 – 3 dages varsel. En velbeskrevet og let l\u00e6selig folder gav os en god baggrundsviden inden vi ankom til \u00f8en, som ligger ca. 1 mil fra havnefronten i San Francisco.<\/p>\n

F\u00f8r en lydguidet rundvisning i selve f\u00e6ngslet, s\u00e5 vi en film om \u00f8ens historie. Det er jo trods alt kun et begr\u00e6nset tidsrum (1934 – 1963), hvor \u00f8en har ‘huset’ det berygtede f\u00e6ngsel Alcatraz. Men uden denne del af historien, tror jeg ikke \u00f8en ville have 1 mio. bes\u00f8gende \u00e5rligt.<\/p>\n

“Bread the rules and you go to prison. Break the prison rules and you go to Alcatraz.” viste en stor plakat ved indgangen. Givet meget betegnende for den oplevelse, som de 1.576 indsatte igennem \u00e5rene har haft. Og if\u00f8lge ‘g\u00e6stelisten’ var det absolut heller ikke Guds bedste b\u00f8rn, der havde v\u00e6ret ‘indlogeret’.<\/p>\n

Vi havde da heldigvis sikret os en returbillet til San Francisco, s\u00e5 det blev til frokost p\u00e5 den legendariske Pier 39. Vores bes\u00f8g i San Francisco blev afsluttet beh\u00f8rigt og med man\u00e9r.<\/p>\n

\"\"<\/a>
San Francisco – Carmel – 126 miles<\/figcaption><\/figure>\n

Herefter ‘k\u00e6mpede’ vi os ud af byen og ad Route 1 sydp\u00e5 til Monterey og Carmel. Vi ankom efter m\u00f8rkets frembrud, s\u00e5 synet af byens s\u00e6rpr\u00e6g m\u00e5tte vi have til gode. Tilsvarende med oplevelsen af, at v\u00e6re opgraderet til en suite med havudsigt. Stillehavet levede helt op til sit navn – s\u00e5 vi kunne hverken h\u00f8re eller se oceanet.<\/p>\n

Vi blev anbefalet at spise p\u00e5 Basil – og ja, p\u00e5 mange m\u00e5der f\u00f8lte vi, at vi befandt os p\u00e5 “Hall\u00f8j p\u00e5 badehotellet”. S\u00e5 lettere beruset \ud83d\ude42 fandt vi tilbage til suiten og t\u00e6ndt op i pejsen (og denne gang ingen ‘snydepejs’ – det var med rigtig ild).<\/p>\n

Jeg fik surfet mig frem til, at Clint Eastwood (som jeg ejer Mission Ranch m.m. i Carmel – og som har v\u00e6ret borgmester i byen 1986 – 1988) havde haft en hovedrolle i filmen “Flugten fra Alcatraz”. Den film m\u00e5tte jeg downloade og se. Men ak, koncentrationen var ikke i top, s\u00e5 inden det gik op for mig, at jeg ikke kunne downloade den “because of geographical restrictions on the product”, havde jeg f\u00e5et k\u00f8bt filmcoveret til 15 USD (plus 11 USD i fragt).<\/p>\n

Og s\u00e5 var det i \u00f8vrigt f\u00f8rste dag p\u00e5 vores RTW Tour, hvor ‘dagsuniformen’ inkluderede en lang\u00e6rmet skjorte. Indtil nu havde jeg i dagtimerne kun brugt t-shirts. Men det er ogs\u00e5 blevet vinter p\u00e5 vestkysten.<\/p>\n

Se billeder fra 26.11.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

27.11.2012<\/h2>\n<\/div>\n

En rigtig slapper-dag. Sove l\u00e6nge. Nyde udsigten. L\u00e6se (net)aviser. K\u00f8re lidt rundt i byen – som mindede os om Hornb\u00e6k eller Gilleleje.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Udsigten fra ‘vores’ terrasse<\/figcaption><\/figure>\n

Og den ‘verdenskendte’ 17 Miles Drive. Godt man ikke er golfspiller. T\u00e6nk sig at k\u00f8re forbi den ene super l\u00e6kre golfbane efter den anden – og s\u00e5 ikke f\u00e5 mulighed for at spille. Efter sigende skulle banerne vist ikke v\u00e6re tilg\u00e6ngelige for ‘almindelige’ mennesker. Desv\u00e6rre gemte kendisserne sig i deres megastore huse med scenerisk view over klipper og oceanet. Vi var jo ellers klar til at blive inviteret ind til en kold Budweiser.<\/p>\n

Benzinm\u00e5leren havde advaret om begr\u00e6nset beholdning allerede inden vi k\u00f8rte ind p\u00e5 de 17 mil, s\u00e5 da jeg ved The Lodge i Pebble Beach lige spottede en Chevron, k\u00f8rte jeg rent instinktivt ind til standeren. Fluks stod en servicemedarbejder og mens snakken gik lystigt om vejret – s\u00e6rligt det truende regnvejr – fyldte han tanken op. Men hvad gik galt? Hvorfor stoppede den ikke som den plejede omkring de 50 USD? Jo, fordi gallonprisen p\u00e5 denne eksklusivt beliggende tankstation var 5,999 USD – men s\u00e5 alts\u00e5 med betjening. Senere konstaterede jeg nede i byen, at Shell solgte benzin (selvbetjening) til 3,749 USD pr. gallon. Taget i r\u00f8ven.<\/p>\n

S\u00e5 vi m\u00e5tte jo spare p\u00e5 frokosten. Supermarked – og et par sandwish med hjem. Men med to kolde Budweiser’e var det jo ikke s\u00e5 ringe endda.<\/p>\n

Den truende regn udeblev – faktisk sad vi flere timer p\u00e5 ‘vores’ terrasse og n\u00f8d livet i dejlig solskin.<\/p>\n

Aftensm\u00e5ltidet blev indtaget hos Clint Eastwook p\u00e5 Mission Ranch. Igen en anbefaling fra Inge og Marius. Og igen en succes.<\/p>\n

Se billeder fra 27.11.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

28.11.2012<\/h2>\n<\/div>\n

It never rains in Southern California – passer alts\u00e5 ikke. Det b\u00e5de regnede og stormede, da vi i Carmel slog \u00f8jnene op til en ny dag. De seneste dages trusler fra metereologerne var nu blevet til alvor. Det stod ned i l\u00e5rtykke str\u00e5ler – og det stormede s\u00e5 hele papmache-huset (amerikansk byggestil) gyngede. Sandys lilles\u00f8ster h\u00e6rgede nu i California.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Carmel – Solvang – 198 miles<\/figcaption><\/figure>\n

S\u00e5 var det jo dejligt med en ‘lavtflydende’ Ford Mustang. Som dag og nat i forhold til vindf\u00f8lsomheden i et motorhome.<\/p>\n

Men udsigten til en helt sikker meget smuk California Route 1 ned langs vestkysten fra Carmel blev i den grad \u00f8delagt at en hurtigg\u00e5ende vinduesvisker. Ja, og s\u00e5 var sigtbarheden flere gange nede p\u00e5 50 meter. Hvalerne blev under vandet – det var sgu for koldt at stikke snuden op og hilse p\u00e5 turisterne. K\u00f8erne stimlede sammen under tr\u00e6erne og fuglene vuggede rundt i vandet og holdt vingerne til kroppen for at holde varmen.<\/p>\n

Og hvad k\u00f8rte vi s\u00e5 lige forbi? Vores motorhome fra CruiseAmerica? California 6UVS207. Jeg mente at kunne huske, at vores nummerplade startede med 6UV – den var i hvert fald fra California. Billedet p\u00e5 bagenden var helt sikkert det samme. Fruen stillede skarpt: “S\u00e5 skal John st\u00e5 i d\u00f8ren”, og hentydede til, at der p\u00e5 d\u00f8ren til ‘huset’ var et k\u00e6mpe billede af en Golden Retriever, som udlejningsagenten havde d\u00f8bt John. Jeg k\u00f8rte ind til siden et par miles l\u00e6ngere fremme – og motorhome’t k\u00f8rte forbi. Og ja, John sad i d\u00f8ren. Men hvordan var ‘vores’ motorhome kommet fra Houston til vestkysten. Lang tur p\u00e5 kun 14 dage. Vi indhentede John og kunne s\u00e5 konstatere, at det ikke var ‘vores’ motorhome, da vi i mellemtiden havde fundet et billede at ‘vores’ motorhome, hvor man kunne se nummerpladen 6VLD318.<\/p>\n

Stormen og regnen var i \u00f8vrigt h\u00e5rd ved tr\u00e6er og klipper, s\u00e5 ind i mellem var det lidt forhindringsk\u00f8rsel mellem nedfaldne grene og klippestykker. Vi lagde os trygt bag en ‘klippeskraber’, som var en p\u00e6n stor lastbil med en plov monteret p\u00e5 fronten. Ind i mellem, n\u00e5r der var grene og klippestykker p\u00e5 vejbanen, s\u00e6nkede han ploven og skovlede vejen ren. S\u00e5dan.<\/p>\n

Hvad var s\u00e5 mere dansk end at k\u00f8be Ecco sko i San Francisco? Det var da at bes\u00f8ge Solvang. Wikipedia: “Solvang er en by med cirka 5.300 indbyggere nord for Los Angeles i Californien. Byen blev oprettet af en gruppe danske l\u00e6rere i 1911. Byen blev opbygget efter dansk forebillede med bindingsv\u00e6rkshuse, skole, landsbykirke og kopier af Dybb\u00f8l M\u00f8lle og Rundet\u00e5rn. Byens museum Elverh\u00f8j Museum ligner en dansk bondeg\u00e5rd fra 1700-tallet, indrettet med gamle danske m\u00f8bler, og selv byens park blev opkaldt efter Hans Christian Andersen.”<\/p>\n

Og vejret kunne jo ikke blive mere dansk.<\/p>\n

\"\"<\/a>
4 mands orkester – til 6 g\u00e6ster<\/figcaption><\/figure>\n

Kulminationen – klimaks p\u00e5 Solvang Brewing Company: Ale-brined Pork Loin. Traditional Danish preparation, served with lingonberry sauce, smashed potatoes & gravy and Danish red cabbage. Ogs\u00e5 kaldet fl\u00e6skesteg med r\u00f8dk\u00e5l.<\/p>\n

Grisen stod op til begge \u00f8rer – men ……. der manglede fl\u00e6skesv\u00e6ren. Klart den m\u00e5 v\u00e6re spist mellem grisehandleren i Faaborg og restauranten i Solvang.<\/p>\n

Kaffen bestod af \u00f8l fra det huslige bryggeri – og s\u00e5 whisky\/cola, da den lakridsagtige smag p\u00e5 husets specialitet bare blev for meget.<\/p>\n

Et 4-mands-band underholdte os 6 g\u00e6ster. Alting er stort i USA.<\/p>\n

Se billeder fra 28.11.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

29.11.2012<\/h2>\n<\/div>\n

Man er jo ingen helt, blot fordi man egenh\u00e6ndigt vasker 4 maskiner vasket\u00f8j. Men det skader ikke p\u00e5 kontoen. Og alternativet var v\u00e6rre. S\u00e5 skulle jeg g\u00e5 med fruen p\u00e5 vaskeriet. Hvor dum ser man lige ud som vasket\u00f8jsb\u00e6rer \ud83d\ude42 Fruen optjente ogs\u00e5 en masse bonuspoint – mine renvaskede skjorter og t-shirts fik det glatte lag.<\/p>\n

S\u00e5 var der lige FaceTime-gensyn med Rasmus og Bo (Tina var if\u00f8lge Rasmus ved at bestige Mount Everest). Hotellets tr\u00e5dl\u00f8se netv\u00e6rk – eller dets opkobling til World Wide Web – var noget langsomt, s\u00e5 billedkvaliteten var mildt sagt forringet. Men dejligt alligevel – og vi t\u00e6ller nu ned til at skulle gense dem 17.12.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Dybb\u00f8l M\u00f8lle – i Solvang<\/figcaption><\/figure>\n

Herefter var vi p\u00e5 bytur i Solvang. Som at g\u00e5 rundt i Faaborg – ja, lige med den forskel, at H.C. Andersen fylder noget mere i Solvang.<\/p>\n

King Frederik Inn, Atterdag Village, Ingeborg’s (Chokoladede), Mortensen’s Danish Bakery, Petersen Village and Inn, Hamlet Inn, Hadsten House m.m.fl. Stort set alle forretninger, hoteller og restauranter asscocieres med Danmark. Danske flag side om side med amerikanske. Og danske vejnavne: Copenhagen Dr., Atterdag Rd., Molle Way og Elverhoy Way. Var vi lige danske – vi ‘ejede’ jo n\u00e6sten turistinformationen og heldigvis havde turistchefen danske r\u00f8dder. Grandfather fra Langeland og Grandmother fra S\u00f8nderjylland. S\u00e5 det var vist hendes kvalifikationer til jobbet.<\/p>\n

Fruen spejdede forg\u00e6ves efter et menukort, hvor dansk sm\u00f8rrebr\u00f8d indgik. Det blev til en rejemad, men p\u00e5 lyst, bl\u00f8dt rugbr\u00f8d. Og min medisterp\u00f8lse havde vist kun formen til f\u00e6lles med en dansk ditto fra slagter Broe. \u00d8llen var derimod ‘helt’ dansk – en k\u00f8lig Carlsberg Green Label. Verdensklasse – tak Jacobsen.<\/p>\n

Eftermiddagen stod p\u00e5 afslapning. Dagbog, Nyhedsmail (Dansk Ballonunion) og fruen “Tvunget til tavshed” af Linda Castillo p\u00e5 iPad’en. Efterf\u00f8lgende var hun lidt bekymret (alts\u00e5 fruen), for n\u00e6ste bog i eReolen var ikke s\u00e5 tyk. For mig at se, er alle b\u00f8gerne lige tykke p\u00e5 iPad’en \ud83d\ude42<\/p>\n

Se billeder fra 29.11.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

30.11.2012<\/h2>\n<\/div>\n
\"\"<\/a>
Solvang – Los Angeles – 134 miles<\/figcaption><\/figure>\n

Det var s\u00e5 3. regnvejrsdag. S\u00e5 det var meget begr\u00e6nset, hvad vi fik set de 134 miles mellem Solvang og Los Angeles.<\/p>\n

Vi m\u00e5tte stort set ned i vandkanten ved Santa Barbara for at kunne f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 Stillehavet – selv om Route 101 en stor del af vejen en mindre end et stenkast fra havet. Skyerne hang 2 – 3 meter over vejbanen og ‘v\u00e6ltede’ ned mod havet. Ret specielt.<\/p>\n

Ved Ayroyo Buro Beach Country Park holdt vi et formiddagskaffestop i vandkanten – og s\u00e5 3 jubeloptimister surftr\u00e6ne i Stillehavets b\u00f8lger.<\/p>\n

Der var ikke rigtig noget glamour – men de skal da nok blive gode til n\u00e6ste sommer.<\/p>\n

Vi ankom til Hollywood \/ Los Angeles ved totiden og indlogerede os p\u00e5 Hollywood Celebrity Hotel.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Jan de Niro<\/figcaption><\/figure>\n

Receptionisten m\u00e5 v\u00e6re svagtseende, for jeg blev ikke genkendt. M\u00e5ske fordi jeg om morgenen igen havde justeret h\u00e5rl\u00e6ngden ned til 3 mm (ikke 2 mm denne gang – forbud fra fruen).<\/p>\n

Men vi var da d\u00e5rligt kommet ned til Hollywood Hills f\u00f8r – s\u00e6rligt japanske – fotografer sk\u00f8d l\u00f8s. Vi skyndte at gemme os p\u00e5 en hyggelig italiensk restaurant, hvor de serverede pizzetter (normal dansk st\u00f8rrelse af en pizza).<\/p>\n

Jeg m\u00e5tte v\u00e6re forberedt p\u00e5 4 h\u00e5rde dage i Hollywood.<\/p>\n

Aftenen sluttede med sandwich p\u00e5 Hard Rock Hollywood med live music. Nej, fruen sprang ikke ud.<\/p>\n

Se billeder fra 30.11.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

01.12.2012<\/h2>\n<\/div>\n

S\u00e5 oprandt dagen, hvor vi skulle sige farvel til ‘vores’ r\u00f8de Ford Mustang. Hvor vemodigt – den havde jo v\u00e6ret vores faste base siden 15.11.12. Man bliver jo ligesom i familie.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Modtagelseskomite<\/figcaption><\/figure>\n

S\u00e5 inden vi afleverede den hos Hertz m\u00e5tte vi ose lidt rundt. Desv\u00e6rre forhindrede sm\u00e5regn i, at turen blev med kalechen nede. Vi fik set Sunset Boulevard, Beverly Hills, Chinatown, Koreatown, Downtown og sidst ‘endestationen’ for Route 66 – Santa Monica.<\/p>\n

Herefter med Hertz-shuttlebus til Terminal B, hvor vi skulle modtage Inge og Marius, der havde valgt at dele 2 ugers oplevelser med os.<\/p>\n

Vi var allerede fra morgenstunden forberedt p\u00e5 3 timers forsinkelse, s\u00e5 ventetiden var den ‘normale’ p\u00e5 godt en time, hvor man tjekker kuffertlabels p\u00e5 de ‘indkomne’ passager og triumferende konstaterer, at nu er ‘vores’ fly ankommet – og s\u00e5 g\u00e5r der alligevel en halv time mere \ud83d\ude42<\/p>\n

\"\"<\/a>
Fru og hr. Hansen ankommet til Los Angeles<\/figcaption><\/figure>\n

Blomsterdamen bem\u00e6rkede, at det var fantastisk fin service, jeg ydede mine kunder, n\u00e5r jeg modtog dem med en m\u00f8rker\u00f8d rose. Hun skulle lige vide, at det var min turistguide for de n\u00e6ste 14 dage, jeg havde k\u00f8bt en rose til. 14 dage uden beslutninger – blot v\u00e6re vedh\u00e6ng.<\/p>\n

S\u00e5 min sidste beslutning i lang, lang tid var at aftensmaden skulle v\u00e6re burgere p\u00e5 Hard Rock Cafe – og med kolde fad\u00f8ls Budweiser’e. Succes indtil Irish Coffee til dessert. Den var for sgu Irish. Kold, masser af sprut, tynd kaffe og ingen fl\u00f8deskum.<\/p>\n

Se billeder fra 01.12.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

02.12.2012<\/h2>\n<\/div>\n

Der var aftalt morgensmadstr\u00e6f p\u00e5 v\u00e6relse 109 – og chefturguiden havde dekreteret kl. 8:30. S\u00e5 fruen m\u00e5tte (igen) bruge v\u00e6kkeur. Fru og hr. Hansen starter dagen p\u00e5 en Fernet Branca – og fruen sluttede sig straks til alkoholdet. Jeg holdt mig diskret i baggrunden – jeg hader at b\u00f8vse morgenbitter frem til formiddagsbajeren.<\/p>\n

\n

Det blev tid for FaceTime med Rasmus – og nu igen Tina, som var sikkert hjemvendt fra Nepal. Sk\u00f8nt.<\/p>\n

\u00c5rsagen til den tidligere morgenparole var, at chefturguiden havde lagt et forholdsvist stramt program for dagens sightseeing. S\u00e5 i str\u00e6kmarch til Hollywood Boulevard, hvor L.A. City Tours solgte en 3 1\/2 times “Hollywood & Movie Star Homes”.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Hollywoodland – uden LAND<\/figcaption><\/figure>\n

Vi startede p\u00e5 den for os ikke kendte Mulholland Drive med fantastisk syn af Los Angeles by og det legendariske HOLLYWOOD-skilt (lige inden skiltet forsvandt i en sky). Vores guide kendte stort set alle beboerne p\u00e5 Mulholland Drive – og priserne p\u00e5 deres huse. Imponerende husket – hvis blot 25 % af det var sandt. Herefter ‘op og ned’ i Beverly Hills og sluttelig Rodeo Drive – men ingen Pretty Woman \ud83d\ude41<\/p>\n

Vi ser for lidt film (og amerikanske serier) – eller husker ikke skuespilleres navne s\u00e6rligt godt – for vi kendte vel omkring 5 % af navnene. Men ……. Jack Nicholson, Jennifer Lopez, Madonna, Jackie Chan, Tom Cruise, Marilyn Monroe, Julia Roberts, Lucille Ball, Ozzy Osborne, Frank Sinatra, Dean Martin og Sammy David Jr. kunne vi da godt huske. De tre sidstn\u00e6vnte havde i \u00f8vrigt v\u00e6ret naboer og genboer i Beverly Hills – det havde nok ikke v\u00e6ret kedeligt den gang.<\/p>\n

Rodeo Drive skulle jo ogs\u00e5 bes\u00f8ges, men creditkortene forblev i pungen. Flotte forretninger – ingen prisskilte – det lugtede af mange penge. Rigtig mange penge.<\/p>\n

P\u00e5 turen tilbage til Hollywood Drive bem\u00e6rkede jeg et ‘prisskilt’ i minibussen. “Tips guide – Good Tour 5 – 7 USD, Great tour 10 – 15 USD – Excellent Tour 20 USD pr. person”. Det blev til en l\u00e6ngevarende forhandling p\u00e5 bags\u00e6det. OK, han var meget underholdende, guiden. Han kendte en masse navne og priser, han var villig til at stoppe “anytime”, s\u00e5 vi kunne fotografere og f\u00e5 autografer, men …… – vi s\u00e5 ingen – absolut ingen – kendte. N\u00e5, det var jo ogs\u00e5 s\u00f8ndag – s\u00e5 de var vel i kirke allesammen. S\u00e5 vi takserede turen til Great – i den lave ende.<\/p>\n

Til geng\u00e6ld var Hot Wings p\u00e5 Buffalo Wild Wings Grill & Bar excellent. B\u00e5de maden og betjeningen. En sp\u00f8js overtatoveret lille dame serverede sk\u00f8nne boneless wings med et totalt smittende smil – og hun accepterede at vi jokede hende en del med “early bed”, da hun var blevet afsl\u00f8ret i et k\u00e6mpe gab.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Reklamefilmsoptagelse p\u00e5 Walk of Fame<\/figcaption><\/figure>\n

Efter at vi havde deltaget som statister ved optagelsen af en reklamefilm p\u00e5 Hollywood Boulevard blev kaffen indtaget i Starbucks inden vi sluttede det h\u00e5rde program af med Bloody Mary (og andet godt) p\u00e5 Pig’n Whistle.<\/p>\n

Aftenen blev tilbragt p\u00e5 Miceli’s p\u00e5 Las Palmas (sidegade til Hollywood Boulevard). If\u00f8lge vores turguide tidligere p\u00e5 dagen, havde stedet v\u00e6ret en af Frank Sinatra’s favoritrestauranter. Maden var fin – vinen var super (og billig) – betjeningen (med syngende tjener) i s\u00e6rklasse og vi hyggede os gevaldigt. Ja, vi ville faktisk slet ikke g\u00e5 hjem. 3 gange fik vi slutregningen.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
\n

Se billeder fra 02.12.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

03.12.2012<\/h2>\n<\/div>\n

Vi fik da godt nok en p\u00e5 opleveren i Universal Studio. For Universal Studio var meget andet en filmstudier og Wisteria Lane fra serien Desperate Housewives. Der var ogs\u00e5 b\u00e5de g\u00f8gl og en masse action.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Universal Studios<\/figcaption><\/figure>\n

Vi blev allerede ved indgangen fristet af VIP Experience “Be Pampered Like a Star. The VIP Experience is the most exclusive way to go behind the scenes at a working movie studio and the ultimate way to visit Universal Studios Hollywood. Vi var solgt – til 289 USD pr. n\u00e6se – men s\u00e5 forventede vi jo ogs\u00e5 at se Julia Roberts i optagelser til Pretty Woman II.<\/p>\n

Bortset fra m\u00f8det med Julia Roberts levede VIP touren helt op til forventningerne. T\u00f8ffenden rundt i vores s\u00e6rlige VIP bus startede med pr\u00e6sentation af studiet, hvor The Bravermens i TV Serien Parenthood huserer. Desv\u00e6rre var vi ikke lige opdateret p\u00e5 serien Parenthood, men introduktionen gav et godt indtryk af opbygningen af et studie.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Oversv\u00f8mmmelse mineby – Universal Studios<\/figcaption><\/figure>\n

Dern\u00e6st New York City og Wisteria Lane krydret med King Kong 360 i 3D, ops\u00e6tningen af kulissen til flystyrtet i War of the Worlds, det udend\u00f8rs studie til Jaws-filmene, ‘bilaction-studiet’, Bates Motel fra Psycho, undergrundsstationen og regnvejret i minebyen. Jo, vi fornemmede filmoptagelser – m\u00e5ske havde vi ikke ligefrem hovedrollerne, men vi var meget betydningsfulde statister.<\/p>\n

Vi fik ogs\u00e5 en interessant pr\u00e6sentation af v\u00e6rksteder og et k\u00e6mpe lager af ‘udstyr’ til opbygning af locations.<\/p>\n

Og s\u00e5 var der jo lige Transformers The Ride i 3D, The Simpsons Ride, Shrek i 4D (med vand, varme og luft som 4. dimension), House of Horrors, Special Effect Stage og WaterWorld. Adrenalinkicks og shows.<\/p>\n

Tilbage til Hollywood Boulevard – tilbage til Pig’n Whishle. De mange oplevelser skulle skylles grundigt ned inden sk\u00f8nhedss\u00f8vnen f\u00f8r middagen p\u00e5 The Rolling Stone (hvor de stort set kun spillede Beatles-melodier).<\/p>\n

What a day. Det er h\u00e5rdt at v\u00e6re stjerne.<\/p>\n

Se billeder fra 03.12.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

04.12.2012<\/h2>\n<\/div>\n

Vi havde f\u00e5et lov at sove l\u00e6nge – f\u00f8rst morgenmad kl. 09:00. Chefturguiden var blev human.<\/p>\n

Herefter tog Marius og jeg en taxi til en Hertz biludlejning i West Hollywood. Servicemedarbejderen jokede med, at vi var kommet det forkerte sted – han havde os i hvert fald ikke p\u00e5 udlejningslisten. Faktum var n\u00e6rmere, at ‘hovedkontoret’ til levering i morgen havde solgt den bil, som ‘lokalkontoret’ havde reserveret til os. Og s\u00e5 skulle han udfylde tiden, mens en kollega fik fuldtanket en anden bil og vasket den. Men vi blev absolut ikke snydt – en Chevrolet Equinox blev byttet ud med en Toyota 4Runner.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Los Angeles – Palm Springs – 122 miles<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/a>
Marilyn Monroe was \u201cdiscovered\u201d at Charlie Farrell’s Racquet Club in Palm Springs in 1949<\/figcaption><\/figure>\n

Destination Palm Spring – byen for velhavende pensionister og Hollywood-stjerner i 1960’erne. Et hundrede og femogtyve golfbaner, 2.250 huller, eller rettere t\u00f8rstige udgravninger, der opsuger 1200 tusind gallon vand bare for at overleve.<\/p>\n

Chefturguiden var blev opgraderet p\u00e5 Best Western Plus Las Brisas – s\u00e5dan er det jo at v\u00e6re chefturguide – men i total beskedenhed og hengivenhed over for rejsedeltagerne blev opgraderingen overdraget os. Jeg skulle hilse at sige, at vores v\u00e6relse var l\u00e6kkert. Kingsizebed i overst\u00f8relse, l\u00e6kkert bad, l\u00e6nestole – og s\u00e5 en mega jacuzzi. Vi elsker vores chefturguide.<\/p>\n

P\u00e5 den mexicanske grill var tjeneren lidt fort\u00f8rnet over, at vi bestilte Budweiser. Det havde sgu ikke meget at g\u00f8re med Mexico. Men vi charmede os ind med 4 mexicanske frokostretter – sp\u00f8rg mig ikke lige, hvad det var.<\/p>\n

S\u00e5 var der d\u00f8mt str\u00f8gtur – meget civiliseret – ingen skumle passager – men en hovedgade der var acceptabel for selv den mest sippede LA-forstadsfrue. Jeg holdt fortsat creditkortet fast i mulvarpeskinnet – og det t\u00e6tteste vi var ved et indk\u00f8b, var nye Ecco-sandaler til mig.<\/p>\n

Marilyn Monroe var stillet op midt p\u00e5 str\u00f8get – i en 34.500 lbs udgave. Det gjorde hende jo ikke mindre charmerende. Selvf\u00f8lgelig m\u00e5tte jeg tjekke ‘understellet’ – og jo, hun havde trusser p\u00e5, men de var revet noget i stykker i den ene side.<\/p>\n

F\u00f8rste katastrofe indtraf: Fruen havde glemt proptr\u00e6kkeren i LA. Anden katastrofe indtraf: Fruen havde ikke pakket min h\u00e5rb\u00f8rste (hvad skulle jeg ogs\u00e5 bruge den til), min barbermaskine (den skulle jeg m\u00e5ske heller ikke bruge mere) og min deodorant (ja, den ville de alle gerne, jeg fortsat brugte) ned, da hun pakkede toilettaske og kuffert i LA, mens Marius og jeg hentede udlejningsbil. Var hun lige bagud p\u00e5 point?<\/p>\n

Jeg fors\u00f8gte flere gange f\u00f8r, under og efter aftenm\u00e5ltidet at invitere til f\u00e6llesbad i vores spa p\u00e5 v\u00e6relset. Men Marius bakkede – han var vist godt klar over, hvilke udfordringer han ville f\u00e5 med 2 sk\u00f8nne kvinder og en impotent kammerat.<\/p>\n

Se billeder fra 04.12.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

05.12.2012<\/h2>\n<\/div>\n
\"\"<\/a>
Palm Springs – San Diego – 132 miles<\/figcaption><\/figure>\n

Palm Springs var en s\u00e6rpr\u00e6get oplevelse. En kunstig oase i \u00f8rkenland. En udstilling i hvilken betydning vand har p\u00e5 livet p\u00e5 jorden. Ingen vand – intet liv.<\/p>\n

Men skulle California g\u00e5 hen og f\u00e5 vandmangel, s\u00e5 kan vi ogs\u00e5 godt pege p\u00e5 et sted, hvor der kan spares. Palm Springs og Palm Desert. N\u00e6sten provokerende at se gr\u00f8nne rabatter langs alle veje – stort set til bygr\u00e6nsen.<\/p>\n

Vi overh\u00f8rte Applesines k\u00f8revejledning ‘nord om’ Mt. Jacinto og Idyllwild-Pine Cove og stak i stedet ‘syd om’. En fantastisk bjergk\u00f8rsel med nogle meget sceneriske views – b\u00e5de af \u00f8rken og af Palm Springs og Palm Desert.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Palm Desert \/ Palm Springs<\/figcaption><\/figure>\n

Vi passerede en m\u00e6ngde indianerreservater – og blev egentlige lidt flove p\u00e5 amerikanernes vegne over de omr\u00e5der, der var udlagt hertil.<\/p>\n

Efter at have indlogeret os i San Diego p\u00e5 The Bristol og spist frokost p\u00e5 Currant Restaurant s\u00f8gte vi ned til havnen. Vi ville jo se de amerikanske stillehavsfl\u00e5de.<\/p>\n

Et eller andet var der g\u00e5et galt for chefturguiden og hendes juniorassistent (det er mig). For enten havde japanerne endnu en gang s\u00e6nket stillehavsfl\u00e5den, eller ogs\u00e5 var vi noget galt afmarcheret mht denne fl\u00e5debase. Den l\u00e5 i hvert fald ikke til turistskue i San Diego.<\/p>\n

Sidst p\u00e5 aftenen bes\u00f8gte vi Yard House. T\u00e6nk sig – mere end 200 forskellige fad\u00f8l frisk fra hanen. Marius og jeg n\u00e5ede kun 4 (tilsammen), inden pigerne ville hjem.<\/p>\n

Se billeder fra 05.12.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

06.12.2012<\/h2>\n<\/div>\n

Vores moler\u00e6s i g\u00e5r havde da ‘afsl\u00f8ret’ ‘et eller andet krigsskib’ ved kajen i San Diego, s\u00e5 chefturguiden havde planlagt en formiddagstur til det, der skulle vise sig at v\u00e6re USS Midway (Museum). Whaw – i 3 1\/2 time oplevede vi et af USA’s legendariske hangarskibe – dels p\u00e5 egen h\u00e5nd, med lydguide og med personlige guider.<\/p>\n

\"\"<\/a>
USS Midway<\/figcaption><\/figure>\n

Et hangarskib er nu noget helt s\u00e6rligt – uden at jeg hermed skal postulere, at jeg er hjemmevandt p\u00e5 fl\u00e5dens forskellige skibe. Men jeg er fascineret af et hangarskib – ogs\u00e5 i den grad. 4.500 mand ombord h\u00e5ndterer en flydende f\u00e6stning med b\u00e5de forsvars- og angrebsv\u00e5ben. Det var vildt sp\u00e6ndende at se ‘livet’ under d\u00e6k – men klimaks var naturligvis at se Flight Deck, Brigde, Admiral’s & Captain’s Quarter.<\/p>\n

Og s\u00e5 eksemplarer af de forskellige flyvemaskiner og helikoptere, som havde ‘tjent’ p\u00e5 USS Midway. Efter de forskellige ‘tidsaldre’ en skr\u00e6mmende styrke af Tomcat, Hornet, Phantom, A-7 og Crusader’s. USS Midway’s generalieblad viser bl.a. deltagelse i Vietnam-krigen (1965 – 1973) og Operation Desert Storm (1991).<\/p>\n

Uden at have pr\u00f8vet noget, der blot i begr\u00e6nset omfang kan indikere G-p\u00e5virkningen, n\u00e5r en A-7 Corsair II p\u00e5 2 sek. n\u00e5ede 120 knob (222 km\/t), f\u00f8lte jeg et helt ‘adrenalinkig’, da jeg beskuede katapultstartbanen. Piloterne m\u00e5 have v\u00e6ret helt ‘h\u00f8je’, n\u00e5r de startede deres operationer.<\/p>\n

\"\"<\/a>
FaceTime med Fru og Hr. Hansen – s\u00e5 hyggeligt<\/figcaption><\/figure>\n

F\u00f8rst efter 3 1\/2 time var vi m\u00e6tte af hangarskib og sulten efter f\u00f8de. S\u00e5 heldigt at The Fish Market l\u00e5 lige bag USS Midway.<\/p>\n

Herfter forvildede vi os (undskyld chefturguide) ud forbi San Diego Convention Center, og efter at v\u00e6re guidet til “registration” fandt vi “station”, som med San Diego Public Transportation bragte os til The Old Town. Jeg ved ikke lige hvad vi havde forventet – men givet ikke det vi s\u00e5. Lidt historisk omkring ‘birthplace’ for California, et retssal og et f\u00e6ngsel, men bes\u00f8get blev dog reddet af drinks p\u00e5 en hyggelig ‘mexikansk’ restaurant.<\/p>\n

Tilbage til downtown, gaslygtekvarteret, Hard Rock og sluttelig The Beer Company (konkurrent til Yard House). S\u00e5 havde vi igen f\u00e5et, s\u00e5 mexikanerhatten passede.<\/p>\n

Billeder fra 06.12.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

07.12.2012<\/h2>\n<\/div>\n

Chefturguiden havde planlagt dagens tur til Los Angeles med to \u2018omveje\u2019 og en \u2018strandvej\u2019<\/p>\n

\"\"<\/a>
San Diego – Los Angeles – 126 miles<\/figcaption><\/figure>\n

F\u00f8rste \u2018omvej\u2019 var en tur rundt om San Diego Bay og Port of San Diego. En ‘omvej’ p\u00e5 omkring 25 miles. Desv\u00e6rre med s\u00e5 lavth\u00e6ngende skyer (t\u00e5ge), at vi kun i begr\u00e6nset omfang s\u00e5 andet end landevejen.<\/p>\n

Men s\u00e5 fandt vi den amerikanske stillehavsfl\u00e5de. Den var heldigvis ikke sunket \u2013 eller p\u00e5 mission. Men ligger alts\u00e5 ikke s\u00e5dan bare til udstilling og rundvisning. S\u00e5 kun p\u00e5 beh\u00f8rig afstand kunne vi se hangarskibet USS Carl Vinson (faktisk herfra at Osami bin Laden blev ‘s\u00f8sat’ 02.05.11 i den nordlige del af det Arabiske Hav), en del destroyere, Ro-Ro-skibe og andet maritimt grej. Jeg vil opfordre alle til at holde sig gode venner med USA.<\/p>\n

Herfra nordp\u00e5 ad \u2018strandvejen\u2019 via Mission Bay til La Jolla. Givet strandomr\u00e5der hvor der om sommeren er et leben af badeg\u00e6ster og surfere. Omr\u00e5det l\u00e5 ikke \u00f8de, men der var mere end god plads p\u00e5 strandene og surferne havde vist kun begr\u00e6nset risiko for kollision.<\/p>\n

\"\"<\/a>
S\u00f8l\u00f8ver ved La Jolla<\/figcaption><\/figure>\n

Ved La Jolla beskuede vi ca. 100 m\u00e6tte s\u00e6ler, der l\u00e5 i sandet en bugt, hvor badeg\u00e6ster var frabedt. S\u00e6lerne var i \u00f8vrigt overv\u00e5get af hundredvis af brune pelikaner, som s\u00e5 n\u00e6sten lige s\u00e5 m\u00e6tte og dovne ud. Meget spektakul\u00e6rt syn.<\/p>\n

Efter frokost forlod vi \u2018strandvejen\u2019 og entrede Interstate 5 direkte mod hotel Radisson ved Los Angeles International Airport \u2013 dog lige med en \u2018omvej\u2019 omkring Hollywood Celebrity Hotel for at afhente den anden halvdel af indholdet fra min toilettaske. \u2018Omvejen\u2019 tog vel \u2018kun\u2019 omkring 2 timer (heavy traffik i og omkring Los Angeles), s\u00e5 der var d\u00f8mt (op til flere) kvajebajer til fruen.<\/p>\n

Fru Hansen og jeg gik p\u00e5 hotellet i gang med check-in til morgendagens flyvetur til Honolulu. Lucky punch \u2013 for Fru og Hr. Hansen var blevet opgradet til Economy Plus. Marius havde f\u00e5et 2 s\u00e6der, s\u00e5 der var jo ingen panik, da der p\u00e5 Inges bordingpass stod \u201cAgent\u201d. Da jeg fors\u00f8gte check-in var der ikke flere ledige economy-s\u00e6der. 2 s\u00e6der p\u00e5 r\u00e6kke 20 blinkede ledige, men det var economy extra. For medens 59 USD pr. n\u00e6se kunne vi blive opgradet. Alternativet var at h\u00e5be p\u00e5, at to andre allerede seatede ikke dukkede op \u2013 eller at flyet ikke var overbooked, s\u00e5 vi alligevel fik de anviste s\u00e6der. Jeg valgte den sikre l\u00f8sning og slap 118 USD.<\/p>\n

Se billeder fra 07.12.2012 \u2013 klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

08.12.2012<\/h2>\n<\/div>\n

Jeg hader v\u00e6kkeure. Faktisk en af de store befrielser ved mit retirement, at min uafsluttede nattes\u00f8vn ikke skal forstyrres af en irriterende summen eller bippen fra et s\u00e5dant terrorinstrument. S\u00e5 det er kun i n\u00f8dstilf\u00e6lde, at jeg anvender alarmen p\u00e5 min iPhone. Men fruen mente, at denne l\u00f8rdag morgen var et n\u00f8dstilf\u00e6lde, da vi skulle med hotellets lufthavnsbus kl. 07:00. S\u00e5 jeg indstillede modvilligt iPhone til at summe kl. 06:00. Helt ubevist havde jeg imidlertid glemt at aktivere alarmen, s\u00e5 hverken min eller fruens nattes\u00f8vn blev forstyrret kl. 06:00. Det gjorde den s\u00e5 (nok heldigvis) af naboens (Fru og Hr. Hansen) rumsteren, s\u00e5 vi n\u00e5ede ogs\u00e5 bussen \ud83d\ude42<\/p>\n

I lufthavnen blev g\u00e5rsdagens gl\u00e6de over Fru og Hr. Hansens gratis opgradering noget spoleret af seatningen. Marius var fortsat seatet p\u00e5 7E, men Inge havde ikke plads 7F men derimod 15D. Men dog fortsat Economy Plus.<\/p>\n

I flyveren var der nummeret f\u00f8r kaos, da mange par \u00e5benbart var seatet med s\u00e6der, der ikke var ved siden af hinanden. Jeg kunne ikke se logikken, og mange fors\u00f8gte da ogs\u00e5 indbyrdes at bytte. Det fremskyndede ikke ligefrem ombordstigningen, at stort set halvdelen rendte frem og tilbage p\u00e5 gangen og fors\u00f8gte at bytte. S\u00e6rligt ikke n\u00e5r de hele tiden \u00f8nskede at medbringe deres overdimensionerede h\u00e5ndbaggage.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Aloha from Hawaii<\/figcaption><\/figure>\n

Economy extra p\u00e5 United Airlines er bedre benplads \u2013 men s\u00e5 var det vist ogs\u00e5 det. Fruen og jeg m\u00e5tte i hvert fald (igen) betale 50 USD for at f\u00e5 vores kufferter med, og ombord m\u00e5tte jeg slippe 6 USD for en Budweiser.<\/p>\n

Efter en ‘smuttur’ p\u00e5 knap 6 timer i en Boing 757-300 og en shuttlebustur p\u00e5 knap 1\/2 time fra lufthavnen befandt vi os s\u00e5 i den sk\u00f8nneste vinterkulde – kun 25 grader Celcius – p\u00e5 Hotel Sheraton Princess Kaiulani i Honolulu p\u00e5 Hawaii. Det tog 5 minutter, s\u00e5 var vi i korte bukser og sandaler klar til at invadere Ala Moana Park og Waikiki Beach.<\/p>\n

Vi fik tjekket lokalomr\u00e5det, testet alkoholprocenten p\u00e5 deres Dry Martini’er, delt lidt kinesermad – og ‘monteret’ os p\u00e5 vores respektive v\u00e6relser – og p\u00e5 Fru og Hr. Hansen altan, hvor vi til tonerne fra Aloha Hawaii med Elvis n\u00f8d r\u00f8dvin og chokolade.<\/p>\n

Se billeder fra 08.12.2012 \u2013 klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

09.12.2012<\/h2>\n<\/div>\n

Det var sgu godt nok nummeret v\u00e6rre end iPhonens v\u00e6kkealarm. Sheraton Princess Kaiulani var et dejligt hotel – fint v\u00e6relse – og sp\u00e6ndende udsigt. Men natten igennem f\u00f8ltes det som om vi befandt os midt p\u00e5 R\u00e5dhuspladsen en eftermiddag ved 16-tiden, hvor trafikken sneglede sig afsted p.g.a. vejarbejde, Metrobyggeri og nedrivning af det gamle Industriens Hus. F\u00f8rst da vi lukkede altand\u00f8ren og ‘aktiviteten’ omkring os blev reduceret v\u00e6sentligt som f\u00f8lge af, at Hawaii Maraton blokerede Kaiulani Avenue, fik jeg lidt s\u00f8vn.<\/p>\n

Vi spiste morgenmad om kap med hvide duer og det vel at m\u00e6rke p\u00e5 hotellets udend\u00f8rsrestaurant. Var man uopm\u00e6rksom et \u00f8jeblik, eller vovede man sig ind til buffet’en for et ekstra glas juice, s\u00e5 sad duerne p\u00e5 bordet og spiste l\u00f8s, n\u00e5r man kom tilbage. Jeg hader duer. Luftens rotter. Uanset dyrebeskyttelse, uanset de fredssymboliserende (fede) hvide duer, s\u00e5 finder jeg det aldeles upassende at spise sammen med dem.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Danske badenymfer<\/figcaption><\/figure>\n

Jeg klarede to timer med sand mellem t\u00e6erne. Flot, ik’? S\u00e5 m\u00e5tte jeg hjem p\u00e5 hotellet og have et bad. Men jeg fik da to gange nydt Stillehavets 25 graders klare, rene vand. Nu var jeg ogs\u00e5 blevet vinterbader.<\/p>\n

Waikiki Beach var ikke denne formiddag tiltrukket af andre fotomodeller end Inge og Anette, men hyggeligt at beskue de mange surfamat\u00f8rer, der igen og igen fors\u00f8gte at ride p\u00e5 b\u00f8lgerne. Og s\u00e5 p\u00e5 den nemme m\u00e5de – ingen sejl.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Shrimper\u2019s Heaven
Hand Breaded Coconut Shrimp, Chilly Shrimp, Fried Shrimp and Japanese style Tempura Shrimp with Fries. And of course great Dippin\u2019 Sauces like Tangy Asian, Cajun Marmalade and Zesty Cocktail.<\/figcaption><\/figure>\n

Det myldrede med japanere alle vegne. Mindst 2\/3 af turisterne var japanere. Generelt set venlige mennesker. Absolut ikke ‘herremennesker’ – n\u00e6sten for selvudslettende ind i mellem. Lidt sjovt at se en lille ‘japsergenstand’ p\u00e5 160 cm og vel p\u00e5 omkring 45 kilo (fruen mener str. 34) ved siden af en overfed ‘amerikanerfrue’ p\u00e5 170 cm og 125 kilo (ingen kendt st\u00f8rrelse – deres t\u00f8j m\u00e5 specialbygges).<\/p>\n

Vi holdt afslapningseftermiddag med en morfar og en g\u00e5tur p\u00e5 Kaiakaua Avenue (af vores lufthavnsshuttlebuschauff\u00f8r ‘udn\u00e6vnt’ til at v\u00e6re Honolulu’s The Strip), inden vi kl. 17:00 m\u00f8dtes p\u00e5ny.<\/p>\n

Chefturguiden havde spottet Bubba Gump i Honolulu, s\u00e5 aftenmenuen stod p\u00e5 Shrimper\u2019s Heaven – Hand Breaded Coconut Shrimp, Chilly Shrimp, Fried Shrimp and Japanese style Tempura Shrimp with Fries. And of course great Dippin\u2019 Sauces like Tangy Asian, Cajun Marmalade and Zesty Cocktail. Det var ik’ s\u00e5 ringe endda.<\/p>\n

Og s\u00e5 k\u00f8rte vi helt ned i gear med et glas hvidvin og en godnatbajer p\u00e5 Hansen’s altan.<\/p>\n

Se billeder fra 09.12.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

10.12.2012<\/h2>\n<\/div>\n
\"\"<\/a>
Vores turistbus p\u00e5 Hawaii<\/figcaption><\/figure>\n

Oahu (det hedder ‘vores’ \u00f8 p\u00e5 Hawaii) er andet end Honolulu og Waikiki Beach, s\u00e5 vi havde lejet en ‘turistbus’, der p\u00e5 beh\u00f8rig vis kunne fragte os rundt p\u00e5 \u00f8en.<\/p>\n

Chefturguiden havde planlagt en ‘rundtur’ p\u00e5 den syd\u00f8stlige del af Oahu – omfattende Diamond Head, Hanauma Bay, Makapuu og Kaulua Bay. Skiftevis klipper og sandstrande – med det flotteste klare, bl\u00e5 vand, jeg nogensinde har set. Meget overraskende for os alle fire, at naturen var s\u00e5 ‘voldsom’. Vi havde nok mere forventet et ‘bountyland’ med lav regnskov og millioner af palmer ved havet.<\/p>\n

Om eftermiddagen bes\u00f8gte vi ‘larmefabrikken’, der ligger overfor\/nedenfor vores sidefl\u00f8j af hotellet. ‘Larmefabrikken’ fordi 50 airconditionanl\u00e6g p\u00e5 de toetagers bygninger konstant giver et \u00f8red\u00f8vende lydinferno. Og s\u00e6rligt n\u00e5r det akkompagneres af turistbusser, der med motoren (og aircon) k\u00f8rende, bakker frem og tilbage lige nedenfor vores altan.<\/p>\n

‘Larmefabrikken’ var i \u00f8vrigt King’s Village – et shoppingcenter i miniformat. Men et v\u00e6rtshus med Budweiser – n\u00e6h – s\u00e5 det blev til ‘duepladsen’ p\u00e5 hotellet.<\/p>\n

Uheldigt for Marius og heldigt for mig, s\u00e5 havde Marius f\u00e5et ‘hold i ryggen’, s\u00e5 vi m\u00e5tte til behandling p\u00e5 The Shiatsu & Massage Center. Han blev ikke helt kureret, for efterf\u00f8lgende m\u00e5tte jeg lukke den ene sandal – og det rygtes, at Inge fortsat agerer skohorn med den ene pegefinger. M\u00e5ske bliver vi n\u00f8d til endnu en behandling.<\/p>\n

Aftenen stod p\u00e5 h\u00e5rd rock p\u00e5 Hard Rock. Vel den mest spektakul\u00e6re indretning af en Hard Rock, vi indtil dato har set. I et 5 meter bredt b\u00e6lte var loftet i en halvbue udsmykket med mindst 100 guitarer. Vildt flot.<\/p>\n

Se billeder fra 10.12.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

11.12.2012<\/h2>\n<\/div>\n

I min generation forbinder man Hawaii med Pearl Harbor 7. december 1941. Japanerne s\u00e6nkede seks slagskibe og sv\u00e6rt beskadiger otte. Desuden mistede amerikanerne tre lette krydsere, tre destroyere og tre mindre fart\u00f8jer samt 188 fly. 2335 soldater og 68 civile omkom, og 1178 s\u00e5redes.<\/p>\n

Chefturguiden havde dikteret afgang fra hotellet kl. 7:00, da vi skulle v\u00e6re ‘parat’ ved Pearl Harbor Visitor Center i god tid inden kl. 07:55 – tidspunktet hvor den f\u00f8rste angrebsb\u00f8lge best\u00e5ende af 89 Nakajima B5N2-torpedofly (40 med torpedoer og 49 med panserbrydende bomber), 51 Aichi D3A1-styrtbombefly og 43 eskorterende Mitsubishi A6M2-jagerfly (i alt 183 fly) kom ind over havnen fra alle verdenshj\u00f8rner. Vi var naturligvis p\u00e5 plads – just in time.<\/p>\n

F\u00f8rst lige en udstilling med den historiske baggrund og en 20 minutters informationsfilm inden vi sejlede ud til USS Arizona Memorial. USS Arizona, som var det st\u00f8rste amerikanske slagskib, blev \u00f8delagt, da en modificeret 40 cm granat smadrede gennem to pansrede d\u00e6k og detonerede i det forreste ammunitionsmagasin. Alene p\u00e5 USS Arizona omkom 1.102 m\u00e6nd.<\/p>\n

Tilbage i ‘parken’ hvor mindeplader for hvert enkelt s\u00e6nket og beskadiget skib og dets bes\u00e6tning var pr\u00e6senteret rundt om en k\u00e6mpe ‘model’ af Pearl Harbor og skibenes placering. Det gibbede sgu noget i mig, da en ‘japser’ meget entusiastisk forklarede en st\u00f8rre gruppe landsm\u00e6nd om flyangrebet. Jeg fattede ikke et ord – men tonefaldet var nummeret mere end begejstret.<\/p>\n

\"\"<\/a>
USS Bowfin<\/figcaption><\/figure>\n

S\u00e5 gik turen ombord p\u00e5 USS Bowfin – en Balao-klasse ub\u00e5d, der opererede i Stillehavet fra 1. maj 1943. P\u00e5 9 togter fik den s\u00e6nket 44 japanske skibe. 80 mand i en sardind\u00e5se. Og fornemmelsen af at v\u00e6re ‘nede’ i en ub\u00e5d blev i den grad forst\u00e6rket, da man p.g.a. en heftig regnbyge lukkede lugen netop i det omr\u00e5de, vi befandt os i.<\/p>\n

\"\"<\/a>
USS Missouri<\/figcaption><\/figure>\n

Med bus k\u00f8rte vi s\u00e5 til Ford Island, hvor USS Missouri (USA’s sidst byggede slagskib – Mighty Mo) ligger som flydende museum. Det var p\u00e5 USS Missouri den japanske udenrigsminister Mamoru Shigemitsu med en st\u00f8rre delegation underskrev den betingelsesl\u00f8se overgivelse den 2. september 1945. Slagskibet har udover 2. verdenskrig ‘tjent’ i Koreakrigen, Vietnamkrigen og senest i Golfkrigen i 1991.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Mitsubishi A6M Rei-Sen (Type 0), kendt som Zero<\/figcaption><\/figure>\n

Afslutningsvis besigtigede vi hangar 37 og hangar 71 et stort antal af de mange jagerfly, bombefly og helikoptere, som under og efter 2. verdenskrig har v\u00e6ret tilknyttet den amerikanske fl\u00e5de. Ja, og s\u00e5 da ogs\u00e5 lige et par japanske modeller – herunder Mitsubishi A6M Rei-Sen (Type 0), kendt som Zero.<\/p>\n

7 1\/2 sp\u00e6ndende historieundervisning om den del af 2. verdenskrig, som handler om japanerne. Men hvem var heltene – hvem var skurkene. Var man skurk, n\u00e5r man sendte en torpedo i mod et krigsskib – og var man helt, n\u00e5r man smed en atombombe, der \u00f8jeblikkeligt dr\u00e6bte 60.000 civile og p\u00e5f\u00f8rte mindst lige s\u00e5 mange skader for livet? Krig er noget lort.<\/p>\n

Aftenens festmenu blev indtaget p\u00e5 Top of Waikiki – en roterende restaurant p\u00e5 21. etage – med flot udsigt over Honolulu’s skyline og Waikiki Beach. I begejstring om den flotte udsigt fik chefturguiden oversat v\u00e6rtindens venlige modtagelse “Do you have anything to celebrate” til “Ska’ vi have noget at drikke”. En chefturguide der hele tiden t\u00e6nker p\u00e5 g\u00e6sternes ve og vel.<\/p>\n

Se billeder fra 11.12.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

12.12.2012<\/h2>\n<\/div>\n

S\u00e5 fandt vi det ‘rigtige’ Hawaii. Ananasplantager, kaffeplantager, sukkermarker, regnskov, palmer og surfstrande. Chefturguiden havde planlagt en tur rundt p\u00e5 den nord\u00f8stlige del af Oahu, og her fik vi de indtryk, som passede i vores billede af Hawaii.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Ananas<\/figcaption><\/figure>\n

F\u00f8rste stop var Dole Plantation, som prim\u00e6rt producerer ananas. P\u00e5 en 20 minutters togtur blev vi transporteret rundt gennem marker, diverse ‘ops\u00e6tninger’ og et vandreservoir. Lidt pinligt fik vi udstillet vores manglende kendskab til ananasproduktion – men efter turen og de beskrivende informationstavler var vi helt dus med b\u00e5de plantning, de 3 gange h\u00f8stning og markens renovering. Trods en konstant produktion gennem mere end 100 \u00e5r er det ikke lykkes at erstatte den menneskelige arbejdskraft med maskiner ved plantning og h\u00f8st af ananas. Teknologisk for stor udfordring – eller er den importerede arbejdskraft for billig? Jeg s\u00e5 gerne den dansker, der indhyllet i en kraftigt beskyttelsesdragt i 35 graders varme gik ned gennem r\u00e6kkerne af 1 meter h\u00f8je ananasplanter med vildt skarpe blade og huggede frugterne af planterne.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Ironmaiden<\/figcaption><\/figure>\n

Herp\u00e5 mod nord til Waialua Bay og Waimea Bay, hvor vi skulle se p\u00e5 Green Sea Turtles (Gr\u00f8nne havskildpadder). Vi parkerede lidt tilf\u00e6ldigt ved stranden for at beskue Stillehavet mod nord – og s\u00e5 viste det sig at v\u00e6re et beskyttet omr\u00e5de, hvor ca. 70 havskildpadder s\u00f8ger ly for Hvidhajer. De lokale ‘sikkerhedsfolk’ havde identificeret 28 havskildpadder, som nu stod registreret med navn, k\u00f8n, alder og v\u00e6gt.<\/p>\n

Chefturguiden havde naturligvis s\u00f8rget for, at “Ironmaiden” (tidligere kendt som “Ironman”, men omd\u00f8bt da man havde fundet ud af, at havskildpadden var en dame) s\u00f8gte helt op p\u00e5 stranden – lige hvor vi stod. 25 \u00e5r og ca. 100 kg – en ung dame. Havskildpadder kan blive op til 188 \u00e5r og veje op til 900 kg.<\/p>\n

Nu var fjenden ikke l\u00e6ngere Hvidhajer men ‘japsere’, der helst sad p\u00e5 ryggen af havskildpadden, n\u00e5r den skulle fotograferes. Japanere kan ikke l\u00e6se skilte – hverken dem p\u00e5 engelsk eller dem p\u00e5 japansk – s\u00e5 derfor de lokale ‘sikkerhedsfolk’.<\/p>\n

N\u00e6ste stop – rundt om nordspidsen – Kahuku og Fumi’s Shrimp Farm. Igen en p\u00e5 opleveren. Men maden fejlede absolut ikke noget.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Byodo-In Temple<\/figcaption><\/figure>\n

Dagsturens sidste specifikke oplevelse af The Byodo-In Temple i Valley of The Temples Memorial Park i Kahaluu. Templet var bygget i 1968 til minde om 100 \u00e5ret for de f\u00f8rste japanske immigranter til Hawaii. Byodo-In Temple p\u00e5 Oahu er en miniudgave af det over 950 \u00e5rige Byodo-in Temple i Uji, Japan.<\/p>\n

En stille aften p\u00e5 ‘italieneren’ p\u00e5 Beachwalk – og selvf\u00f8lgelig en godnatdrink p\u00e5 Fru og Hr. Hansens altan. Vores altanstole var efterh\u00e5nden flyttet nogle gange mellem v\u00e6relse 984 og 994.<\/p>\n

Se billeder fra 12.12.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

13.12.2012<\/h2>\n<\/div>\n

Man kan jo blive fristet over evne. Trods et rimeligt problemfrit \u00e6gteskab med Applesine – hun har vel kun reelt svigtet 2 gange – blev jeg fristet af dagens app tilbud. En ny udgave af Google Maps (straks d\u00f8bt “Googleline”) til iPhone’n. Den skulle efter presseomtalen v\u00e6re mere brugervenlig end Applesine – og s\u00e5 skulle den v\u00e6re uden fejlanvisninger. Det var ikke helt k\u00e6rlighed ved f\u00f8rste blik – OK, hun s\u00e5 smart ud, hun talte (bedre) dansk og hun matchede straks alle henvisninger fra Google, men …….. – hun var d\u00e5rligere end Applesine til at f\u00f8lge GPS’ern.<\/p>\n

Chefturguiden havde fra morgenstunden \u00e6ndret dagens program, s\u00e5 Diamond Head var udsat og nu skulle vi Aloha Tower, Downtown, Kongeslot, Westminster Abbey (minikopi) og Chinatown.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Aloha Tower set fra downtown<\/figcaption><\/figure>\n

Aloha Tower – \u00e5bnet 11. september 1926 – er oprindeligt et fyrt\u00e5rn – et af Hawaii’s vartegn. Lidt pudsigt at \u00f8verste etage ud over udsigtsposter mod alle fire verdenshj\u00f8rner kun havde \u00e9t rum – et toilet. Men det var selvf\u00f8lgelig praktisk for fyrb\u00f8deren.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Iolani Palace – the official residence of King Kal\u0101kaua and Queen Lili’uokalani, who were the last in a long line of ruling Hawaiian royalty<\/figcaption><\/figure>\n

Herefter forbi Iolani Palace “Det officielle residens for Hawaiis monarki er et vidunder af overflod, innovation og politiske intriger. Omhyggeligt restaureret til sin tidligere storhed fort\u00e6ller dette nationalhistoriske vartegn i downtown Honolulu om en tid, hvor deres Majest\u00e6ter, kong Kalakaua, som byggede det i 1882, og hans s\u00f8ster og efterf\u00f8lger, dronning Lili’uokalani, gik i sine ber\u00f8mte haller.”<\/p>\n

Vi n\u00f8jedes med den fine beskrivelse og hastede videre – kongen er d\u00f8d, dronningen er d\u00f8d – s\u00e5 ingen ville besk\u00e6nke os med en Budweiser.<\/p>\n

Ak og ve – chefturguiden ville ogs\u00e5 i kirke. Hun mente, vi havde behov for lidt syndsforladelse. Jeg mente mere, at vi havde behov for en \u00f8l. Men The Westminster Abbey of Hawai’i – Kawaiaha’o Church var absolut et bes\u00f8g v\u00e6rd – og s\u00e5 blev bes\u00f8get krydret med en snak med pr\u00e6sten, som faktisk ventede p\u00e5 nydeligt, ungt ‘japserpar’, der skulle giftes. Klasse og stil. 2 mega limousiner k\u00f8rte frem. En med brudeparret og en med g\u00e6sterne.<\/p>\n

\n

Pr\u00f8velserne kom til en ende. Chefturguiden forbarmede sig – og alkoholiske drikke blev serveret p\u00e5 Ferguson’s Irish Pub.<\/p>\n

Helt overmodige bev\u00e6gede vi os ind i Chinatown. Nok den mest ikke-kinesiske Chinatown, jeg til dato har set. Det var vel kun skiltene og maden, der var kinesisk. Ingen boder, ingen kul\u00f8rte lamper. Men for\u00e5rsruller og l\u00f8gsuppe.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Klar til at m\u00f8de stjernerne<\/figcaption><\/figure>\n

Vi holdt lidt lav profil, for aftenen var dedikeret Rock-a-hula Legends in Concert Waikiki. Den ultimative oplevelse! VIP adgang til VIP Lounge, hvor vi n\u00f8d en velkomst Blue Hawaii Mai Tai. Dern\u00e6st det overd\u00e5dige Green Room (inspireret af Elvis’ billardstue), hvor vi fik serveret Green “Champagne” og Posh Hawaiian Pupu s (hors d’oeuvres), mens vi afventede et s\u00e6rligt bes\u00f8g i v\u00e6relset af The King himself. Sidst (alts\u00e5 inden det hele rigtig begyndte) en rundvisning backstage.<\/p>\n

Da vi s\u00e5 bestilte b\u00e5de en flaske hvidvin og en flaske r\u00f8dvin, var den (meget) unge og (meget) smukke tjener ved at besvime. Hun undlod ikke at bem\u00e6rke, at hun var sp\u00e6ndt p\u00e5, hvordan vi havde det, n\u00e5r vi igen skulle forlade lokalet. Ak, ja – vi var jo n\u00e6sten \u00e6dru.<\/p>\n

Men det havde absolut ikke forhindret os i at nyde Elvis (1962), Steven Tyler, Mikael Jackson, Madonna og Elvis (1973) i Legends in Concert Waikiki. Super professionelt – b\u00e5de den gode mad og showet. Vi var godt nok h\u00f8je, da vi skyllede aftenens oplevelser ned p\u00e5 Fru og Hr. Hansens altan.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Se billeder fra 13.12.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

14.12.2012<\/h2>\n<\/div>\n

Vi skulle selvf\u00f8lgelig ikke snydes for Diamond Head – mente chefturguiden. S\u00e5 fredagens guidede tur startede p\u00e5 Diamond Head, inden vi k\u00f8rte nordvest.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Udsigten mod nordvest fra Diamond Head<\/figcaption><\/figure>\n

Hvor Hawaii som helhed er skabt ved et st\u00f8rre vulkanudbrud for s\u00e5dan ca. 2,6 millioner \u00e5r siden, s\u00e5 er Diamond Head et lille efterb\u00f8vs p\u00e5 et par dage for 150.000 \u00e5r siden (jeg er lidt skuffet over den upr\u00e6cise information). Navnet blev givet, da man fandt diamanter i kystaller, der var indlejret i klipperne.<\/p>\n

En 0,75-mile (1,1-km) vandretur p\u00e5 en bjergsti, herefter 74 trin, en tunnel og endnu en trappe p\u00e5 99 stejle trin, sluttende med en vindeltrappe p\u00e5 43 trin. Og s\u00e5 skal man stort set kravle ud gennem et ‘skydehul’, inden man fra en observationsplatform f\u00e5r en fantastisk udsigt over Honolulu (s\u00e6rligt Waikiki) og Stillehavet. Fin bel\u00f8nning for strabadserne. Ligesom Budweiser’en jeg havde medbragt – hvilket fik den lokale ‘vagt’ til formanende at opfordre til betydelig indtagelse af vand, inden jeg p\u00e5begyndte nedstigningen. Endnu en ‘Hawaiineser”, der ikke kender vikingernes forhold til \u00f8ldrikning.<\/p>\n

S\u00e5 gik turen nordvest, hvor vi igen n\u00f8d den smukke kombination af bjerge, kystvej og bugter. Vi spejdede forg\u00e6ves efter hvaler, der efter sigende skulle komme forbi p\u00e5 denne tid af \u00e5ret, men vi m\u00e5tte n\u00f8jes med en flok legende delfiner – vel omkring en 10 stykker.<\/p>\n

Dagens f\u00f8de blev indtaget p\u00e5 Pizza Hut (frokost) og Chili’s (aftensmad). Vi skulle jo slutte USA p\u00e5 amerikansk.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Rudolf’s lilles\u00f8ster – King’s Village<\/figcaption><\/figure>\n

Og s\u00e5 m\u00e5tte vi jo ogs\u00e5 lige sige farvel til ‘larmefabrikken’ (King’s Village). Etablissementets eget rensdyr (Rudolf’s s\u00f8ster) serverede den bedste Irish Coffee, vi endnu havde f\u00e5et. Men vi havde ogs\u00e5 selv defineret indholdet – b\u00e5de i komponenter og m\u00e6ngder.<\/p>\n

Hun bekr\u00e6ftede vores rygte – danskere drikker meget alkohol – men hvis ikke den unge dame selv havde drukket af natpotten, s\u00e5 var hun p\u00e5virket af stoffer. Sangerinder\u00f8jne, fnisen og usikker gang.<\/p>\n

Det blev en tidlig godnatdrink – denne gang p\u00e5 vores altan – da vi jo skule op igen ‘f\u00f8r fanden fik sko p\u00e5’.<\/p>\n

Se billeder fra 14.12.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

15.12.2012<\/h2>\n<\/div>\n

Hvor var det dejlig at v\u00e5gne kl. 04:22, da urinbl\u00e6ren skulle t\u00f8mmes. S\u00e5 slap jeg nemlig for ‘terrorangreb’ fra iPhonens alarm. Vi skulle tidligt op, da ville k\u00f8re Inge og Marius til lufthavnen kl. 05:00. Forsigtigt nussede jeg fruen – “skatter, go’ morgen”, hvortil hun replicerede (halvt i s\u00f8vne): “Har uret ringet (jeg ved ikke lige hvilket ‘ur”, hun hentydede til)?” Da jeg \u00e6rligt svarede nej, vendte hun sig (lidt demonstrativt) og annoncerede, at hun i s\u00e5 fald ville sove indtil uret ringede. Ja, s\u00e5 m\u00e5tte jeg jo pr\u00f8ve igen “skatter, go’ morgen”.<\/p>\n

Endnu en gang havde chefturguiden gjort brug af sine forbindelser (I ved – 3 ting – forbindelser og connections), s\u00e5 de var (igen) upgradet til Economy Plus. 15. r\u00e6kke – s\u00e5dan. Men 197 USD hvis de ville have 2 kufferter med hjem. OK – det var en fejl – halvdelen blev straks refunderet. OK – det var s\u00e5 ogs\u00e5 en fejl – chefturguiden fik efterf\u00f8lgende alle pengene retur. Som hendes assistent har jeg sgu noget at l\u00e6re.<\/p>\n

Vi var jo ikke blevet helt f\u00e6rdige med at sove, s\u00e5 det var \u2013 efter fruen havde dulmet den v\u00e6rste sult, selvf\u00f8lgelig – tilbage til hotellet og 1 \u00bd time p\u00e5 den anden side.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Hanauma Bay<\/figcaption><\/figure>\n

Vi var fortsat de lykkelige lejere af den r\u00f8de Ford Mustang, s\u00e5 da vi havde pakket, tjekkede vi ud fra hotellet kl. 11:15 og t\u00f8ffede lidt rundt p\u00e5 \u00f8en. Vi tog (igen) til Hanauma Bay \u2013 og denne gang bev\u00e6gede vi os ned til stranden med koralrev, en m\u00e6ngde farverige fisk og havskildpadder. De farverige fisk s\u00e5 vi i en informationsfilm, som var obligatorisk undervisning, hvis man ville have adgang til stranden. M\u00e6rkelig nok kom de ikke op og hilste p\u00e5 os i vandkanten. Det gjorde til geng\u00e6ld en havskildpadde \u2013 men \u2026\u2026 nu var vi jo \u2019dus med havskildpadder\u2019, s\u00e5 denne lille baby p\u00e5 \u00bd meter kunne ikke imponere.<\/p>\n

Ved Kaneohe Bay p\u00e5 \u00f8stkysten fandt vi en hyggelig frokostrestaurant og s\u00e5 krydsede vi tilbage over \u00f8en til lufthavnen. Vemodigt tog vi afsked med den r\u00f8de Mustang \u2013 med hotelv\u00e6relser \u2013 med Hawaii og med USA.<\/p>\n

I lufthavnen fors\u00f8gte jeg at bortgive restbeholdningen af Budweiser\u2019e. Men ak og ve \u2013 hawainesere drikker ikke. Korrekt – de sagde sgu nej tak. S\u00e5 de r\u00f8g til sidst i en affaldskurv. Blasfemi.<\/p>\n

Da vi blev seatet 11J og 11K i 767\u2019ere, som skulle bringe os de 7096 km fra Honolulu til Auckland, kunne vi n\u00e6sten ikke f\u00e5 armene ned. Placeringen i flyet var da ogs\u00e5 ganske udm\u00e6rket, men dels var s\u00e6derne mere end elendige, dels var i s\u00e6r den mandlige passager p\u00e5 r\u00e6kken foran af en s\u00e5dan st\u00f8rrelse, at han stort set ikke kunne sidde der, med mindre rygl\u00e6net var helt tilbage. Belastende – b\u00e5de for ham og for os. Vi fors\u00f8gte forg\u00e6ves at finde hvile og f\u00e5 lidt s\u00f8vn.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

16.12.2012<\/h2>\n<\/div>\n

Ja, det kunne jo ikke blive ved med at g\u00e5 godt \u2013 s\u00e5dan at \u2018vinde tid\u2019, hver gang vi bev\u00e6gede os vestp\u00e5. K\u00f8benhavn \u2013 New York 6 timer, tv\u00e6rs over USA 3 timer, Los Angeles \u2013 Hawaii 2 timer, Hawaii \u2013 Auckland 1 time, Auckland \u2013 Brisbane 3 timer. Ude midt i Stillehavet gik det galt. Smut \u2013 ingen 16.12.12 \u2013 for f\u00f8rste gang i mit liv ingen s\u00f8ndag i en uge.<\/p>\n

Til geng\u00e6ld gik vi s\u00e5 fra at v\u00e6re \u2018bagud\u2019 til at v\u00e6re \u2018forud\u2019. N\u00e5r man I Danmark g\u00e5r i seng, st\u00e5r vi op, mens det indtil nu havde v\u00e6ret s\u00e5dan, at man i Danmark stod op, gik vi i seng.<\/p>\n

Men jeg ved ikke rigtig hvordan vi skal forholde os med havem\u00f8blerne. Lige nu har de vist alligevel heller ikke brug for dem derhjemme.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

17.12.2012<\/h2>\n<\/div>\n

Vi fik igen \u2018misbrugt\u2019 mit Priority Pass I en dejlig business lounge I Auckland lufthavn, s\u00e5 de 3 timers transittid fl\u00f8j (men uden tidsforskel) afsted. Vi var klar til yderligere 2296 km fra Auckland til Brisbane.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Vores 777’er fra Auckland til Brisbane<\/figcaption><\/figure>\n

Jeg havde i forvejen tjekket, at vores seating 40A og 40B var nogle af de bedste \u2018monkeypladser\u2019 \u2013 masser af benplads og ingen foranv\u00e6ltende medpassagerer. Go\u2019 morgen r\u00f8v \u2013 de havde byttet 777-200\u2019eren ud med en 777-300, s\u00e5 r\u00e6kke 40 var ikke forreste r\u00e6kke i en section. Til geng\u00e6ld var vores medpassager p\u00e5 r\u00e6kke 39 i normalst\u00f8rrelse (m\u00e5ske endda sm\u00e5), s\u00e5 ryggen forblev oprejst. Herudover var s\u00e6derne bedre polstret (777\u2019eren er ogs\u00e5 betydelig nyere end 757\u2019eren) og benpladsen var vel omkring 10 cm l\u00e6ngere. Alt I alt en bedre oplevelse, der gav mulighed for et par timers s\u00f8vn.<\/p>\n

Morgenmadsserveringen blev afbrudt af kraftig turbulens \u2013 det da er godt nok sj\u00e6ldent, at kabinepersonale s\u00e6tter sig og sp\u00e6nder sikkerhedsselerne. Jeg funderede over, hvor stort udsving vingespidserne kunne t\u00e5le.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Vores nye hus<\/figcaption><\/figure>\n

Fra lufthavnen i Brisbane tog vi en taxi til Maui campervanudlejning (nu hedder det en campervan og ikke et motorhome), hvor vores nye hjem til de n\u00e6ste 28 dage stod (n\u00e6sten) klar.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Brisbane – Byron Bay – 174 km<\/figcaption><\/figure>\n

Vi fik installeret en Navman-navigator, som vi straks d\u00f8bte \u2018Navmam\u2019. Nye faciliteter i forhold til Applesine og Googleline var advarselssignal, n\u00e5r hastigheden oversteg det tilladte og advarsel om n\u00e6rtforekommende fartkontrol. Men der skal mere til, hvis de i fremtiden skal konkurrere med iPhone\u2019s Applesine og Googleline.<\/p>\n

Det tog 2 timer fra Brisbane til Byron Bay, hvor Rasmus og Tina ventede. For Rasmus havde dagen v\u00e6ret lang, da han v\u00e5gnede allerede 05:15 og spurgte mor om vi snart kom.<\/p>\n

Men 15:05 trillede vi op foran indtjekning \u2013 og straks blev vi \u2018overfaldet\u2019. Hvor dejligt. Hold op hvor har vi savnet dem.<\/p>\n

Vi fik indrettet os lidt midlertidigt \u2013 for vi m\u00e5tte nyde Koralhavets lune vand og brusende b\u00f8lger. Luften var vel omkring 28 grader \u2013 vandet ca. 25. Solen bagte ned \u2013 p\u00e5 med faktor 50.<\/p>\n

Pigerne udvalgte en fiskerestaurant til aftensm\u00e5ltiden \u2013 og jeg (som if\u00f8lge mit rygte ikke kan lide fisk) var den eneste, der valgte en \u2018rigtig\u2019 fiskeret. Fish & chips t\u00e6ller ikke, piger. Dagens fisk \u2013 ja \u2026.. sp\u00f8rg mig ikke lige, hvad det var \u2013 men det smagte udm\u00e6rket. Vinen var super \u2013 den havde jeg nemlig selv v\u00e6ret ovre i \u2018sprutbutikken\u2019 og k\u00f8be.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

18.12.2012<\/h2>\n<\/div>\n

Historien har det med at gentage sig. Se bare tilbage p\u00e5 vores begyndervanskeligheder p\u00e5 Australiensturen i 2009 \u2013 her kunne vi heller ikke f\u00e5 aircon til at virke i vores campervan. B\u00e5de Tina, Anette og jeg kunne huske, at vi ogs\u00e5 havde et problem i 2009 \u2013 men vi kunne ikke huske l\u00f8sningen. Problemet var beskrevet i dagbogen – men ikke l\u00f8sningen. S\u00e5 husk lige n\u00e6ste gang: det er ikke kun et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at s\u00e6tte \u2018landstikket\u2019 i stikkontakt og p\u00e5 campervan\u2019en. P\u00e5 campervan\u2019en skal stikket trykkes h\u00e5rd ind, s\u00e5 det giver et \u2018klik\u2019. S\u00e5 f\u00f8rst efter en nat i \u2018svedekassen\u2019, fik vi gang i aircondition.<\/p>\n

Rasmus fik lokket mig til at k\u00f8be et surfbr\u00e6dt, s\u00e5 hurtigt var vi klar til filmsoptagelserne. Det var sgu godt nok sv\u00e6rt \u2013 ja, sv\u00e6rt bare at holde balancen p\u00e5 maven, n\u00e5r b\u00f8lgen \u2018kammer over\u2019. Og efterf\u00f8lgende understr\u00f8m hiver badebukserne af og med ud. Jeg m\u00e5 vist bruge seler.<\/p>\n

\"\"<\/a>Uheldigt fik Rasmus og jeg n\u00e6rkontakt med en jellyfish (australsk brandmand). Jeg fik kun et par enkelte \u2018snit\u2019 p\u00e5 l\u00e5rene, mens Rasmus blev godt og grundigt br\u00e6ndt p\u00e5 begge bagl\u00e5r og den ene l\u00e6g. Det gjode nas. Rigtig nas. Og ret larmende l\u00f8b vi op til den kommunale svimmingpool, trodsede adgangskontrollen og hoppede i karet. Jeg fik fat i en sameritter, og samtidig med at mor dukkede op, fik vi f\u00f8rstehj\u00e6lp i form af isterninger og eddike. Efter 10 \u2013 15 minutter kunne vi igen begynde at tale sammen.<\/p>\n

Tilbage p\u00e5 campingpladsen s\u00f8gte jeg afk\u00f8ling og skygge. Skygge er mangelvare, n\u00e5r solen n\u00e6sten st\u00e5r lodret. Men i campervan\u2019en (med nedrullede gardiner) var det skygge \u2013 og nu ogs\u00e5 kulde, da aircon k\u00f8rte for fuld styrke.<\/p>\n

Der var ikke rigtig stemning for mere strand og havvand, s\u00e5 eftermiddagen blev tilbragt ved svimmingpoolen. Jeg sneg mig hjem ved 16-tiden for at l\u00e6se mails, skrive dagbog og surfe lidt p\u00e5 nettet, men ak \u2013 kapaciteten p\u00e5 campingpladsens netforbindelse var helt og aldeles utilstr\u00e6kkeligt. Jeg t\u00e6nkte med vemod tilbage p\u00e5 mit 1200 baud modem.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

19.12.2012<\/h2>\n<\/div>\n

Vi havde jo f\u00e5et ny turguide \u2013 redakt\u00f8ren for turengaartil.dk \u2013 s\u00e5dan. Sk\u00f8nt at blive f\u00f8rt frem til succes.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Calypso Beach i Wet’n’Water World<\/figcaption><\/figure>\n

Dagens tur var til Wet\u2019n\u2019Wild Water World ca. 1 times k\u00f8rsel nord for campingpladsen i Byron Bay i turguidens eksklusive Camperman. Absolut value for money (turguidens campervan) \u2013 utroligt at s\u00e5danne \u2018kasser\u2019 kan holde over 15 \u00e5r og k\u00f8re mere end 500.000 km.<\/p>\n

Turguiden var selv chauff\u00f8r og Rasmus havde bestemt, at han og jeg skulle sidde p\u00e5 \u2018kvalmer\u00e6kkerne\u2019 (to b\u00e6nke p\u00e5 langs af bilen) omme bagi. Tju-hej, hvor det gik. Og med alle vinduerne \u00e5bne var aircon rimelig.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Buddatime<\/figcaption><\/figure>\n

Wet\u2019n\u2019Wild Water World var et p\u00e6nt stort vandland. Men med australsk skolesommerferie og solskinsvejr med 30 grader i skyggen var kapacitetsudnyttelsen 150 %. Turguiden og besse fandt heldigvis en enkelt ledig palme p\u00e5 Calypso Beach, som blev basen for dagens oplevelser i diverse bassiner og \u2018actions\u2019.<\/p>\n

Sidst p\u00e5 eftermiddagen viste turguiden os Surfers Paradise. En strand og en lille by, der siden turguidens f\u00f8rste bes\u00f8g i 1994 var blevet til et mega turistmekka med et utal af \u2018surferbutikker\u2019, restauranter og skyskrabersurferhoteller. Charme? Nej \u2013 det var \u2018hjemme\u2019 i Byron Bay.<\/p>\n

Surfers Paradise havde ogs\u00e5 sit eget \u2018storcenter\u2019, s\u00e5 her var vi lige p\u00e5 julegaveindk\u00f8b. F\u00f8rst en runde hvor Rasmus udpegede julegave\u00f8nsker. Og s\u00e5 fandt Rasmus og jeg en caf\u00e9, hvor vi kunne f\u00e5 kold \u00f8l og limonade, mens Tina og besse k\u00f8bte vildt ind. Da de m\u00f8dte os p\u00e5 caf\u00e9en, skulle Rasmus virkelig koncentrere sig for IKKE at se ned i indk\u00f8bsposerne \ud83d\ude42<\/p>\n

Godt brugte n\u00e5ede vi tilbage til campingpladsen i Byron Bay ved 19-tiden, s\u00e5 aftenmenuen stod p\u00e5 br\u00f8d, skinke og ost. Ikke lige Rasmus\u2019 livret, s\u00e5 vi \u2018forsvandt\u2019 op til Domino Pizza. Ups \u2013 der blev jeg godt nok upopul\u00e6r \u2013 for Tina havde \u00e5benbart lige inden bestemt, at Rasmus skulle spise den mad, der var serveret.<\/p>\n

Se billeder fra 19.12.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

20.12.2012<\/h2>\n<\/div>\n

Jeg havde Store vaskedag \u2013 incl. familien Stampe\u2019s \u2013 blev det til 3 maskiner. Men man er vel prof \u2013 ogs\u00e5 n\u00e5r t\u00f8jet skal h\u00e6nges op p\u00e5 t\u00f8rresnor. Nej, det hang ikke i farveorden. Men str\u00f8mper blev samlet i par og bh og trusse matchede. Lidt stil m\u00e5tte der jo v\u00e6re.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Eftermiddagshygge i Byron Bay<\/figcaption><\/figure>\n

Pigerne powershoppede (naturligvis kun nedsatte varer) i mens. Fin arbejdsfordeling. Man m\u00e5 jo t\u00e6nke p\u00e5, at alternativet \u2013 alts\u00e5 at jeg f\u00f8rst skulle hj\u00e6lpe med at vaske og efterf\u00f8lgende med p\u00e5 bytur \u2013 ville have v\u00e6ret v\u00e6rre.<\/p>\n

Vi n\u00e5ede da ogs\u00e5 lige en Matador mandekamp. Sp\u00f8rg lige hvem der vandt. Men vi havde aftalt, at vi skulle spille \u2019h\u00e5rdt mod h\u00e5rdt\u2019 \u2013 ingen k\u00e6re mor \u2013 og ingen tudefj\u00e6s, n\u00e5r man tabte. Rasmus holdt vores aftale \ud83d\ude42<\/p>\n

Senere blev der udskrevet en \u2019hente pizza i morgen konkurrence\u2019. F\u00f8rst Matador, dern\u00e6st Afrikas Stjerne \u2013 og hvis stillingen var 1-1, s\u00e5 et 3. spil. Drengene mod pigerne. F\u00f8rst Matador \u2013 som drengene vandt med mindst mulige marginal. Dern\u00e6st Afrikas Stjerne, som pigerne vandt stort set inden vi fik begyndt. Der m\u00e5tte s\u00e5 et 3. og afg\u00f8rende spil til. Rasmus valgte, at vi igen skulle spille Afrikas Stjerne, og her tog vi grusom revanche. Med fr\u00e6kt spil og absolut p\u00e5 m\u00e5lstrengen vandt vi \u2013 men hoverede naturligvis ikke (ret meget).<\/p>\n

Se billeder fra 20.12.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

21.12.2012<\/h2>\n<\/div>\n

Sk\u00f8nt med en turguide, der er p\u00e5 hjemmebane. Ja, jo n\u00e6sten ‘Australiensekspert’. Vi n\u00f8d det for 3 \u00e5r siden p\u00e5 sydkysten – og nu nyder vi det p\u00e5 \u00f8stkysten. Vi f\u00e5r set det, man ‘skal’ se – timet og tilrettelagt.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Cape Byron State Conservation Park<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/a>
Cape Byron State Conservation Park<\/figcaption><\/figure>\n

Dagens tur gik til den lokale turistattraktion – ja, vel reelt \u00e5rsagen til, at Byron Bay er Byron Bay. Fra Wikipedia: “Cape Byron er det \u00f8stligste punkt p\u00e5 fastlandet i Australien. Det ligger omkring 3 km nord\u00f8st for byen Byron Bay. Kappen blev navngivet af British opdagelsesrejsende kaptajn James Cook p\u00e5 en passere den 15. maj 1770, til \u00e6re for den britiske opdagelsesrejsende John Byron, der sejlede jorden rundt i HMS Dolphin 1764-1766.”<\/p>\n

Vi tog turen ned af de 288 trapper, s\u00e5 vi rigtig kunne h\u00f8re b\u00f8lgernes brusen og se delfinerne sv\u00f8mme om kap med surfere. Igen var Rasmus uheldig. En mindre fiberspr\u00e6ngning i ballen p\u00e5 vejen ned gjorde turen noget problematisk. Og igen igen – for en hestebremse (eller noget andet skab) stak Rasmus under foden, s\u00e5 Tina m\u00e5tte b\u00e6re ham op til sidste 10 trin og hen til Camperman’en og afk\u00f8lende isterninger.<\/p>\n

Herefter til en lille by Bangalow \u2013 “a relaxed but stylish village close to Byron Bay”. Meget hyggelig – nostalgien sad i hver en bygning. Pigerne shoppede (en julegave til Tina), mens Rasmus og jeg spillede “Sten, saks, papir” p\u00e5 en caf\u00e9 (det var jo ogs\u00e5 blevet tid for en formiddags\u00f8l).<\/p>\n

Om eftermiddagen r\u00e5hyggede vi p\u00e5 campingpladsen og i byens store svimmingpool. Rasmus havde endnu ikke f\u00e5et bearbejdet sin skr\u00e6k for brandm\u00e6nd, s\u00e5 det skulle ikke blive til mere havvand ved Byron Bay.<\/p>\n

Mens pigerne hentede pizza (resultatet af g\u00e5rsdagens konkurrence) gjorde vi klar til at spise inde i Maui’en, da bygerne tog til i b\u00e5de hyppighed og styrke. I begejstring over synet af 3 pizzabakker v\u00e6ltede Rasmus mit fyldte r\u00f8dvinsglas. Hvor kan et glas r\u00f8dvin dog fylde meget p\u00e5 en l\u00e6dersofa. “Morfar, dit kreditkort. Morfar, din iPhone”, r\u00e5bte kr\u00e6gten og konstaterede efterf\u00f8lgende, at vi havde reddet de to vigtigste ting. Mindre v\u00e6sentligt var mine gennembl\u00f8dte shorts og underbukser.<\/p>\n

Se billeder fra 21.12.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

22.12.2012<\/h2>\n<\/div>\n

Rasmus havde besluttet, at vi skulle gruppere os i en ‘drengebil’ og en ‘t\u00f8sebil’. I visse situationer rykker jeg op i ‘rangordenen’ – dejligt \ud83d\ude42<\/p>\n

\"\"<\/a>
Byron Bay – Nambucca – 296 km<\/figcaption><\/figure>\n

Turguiden havde booket n\u00e6ste campingplads i Nambucca – en smuttur p\u00e5 296 km fra Byron Bay stik syd. Vi fik installeret os med GameBoy, DVD-afspiller, sodavand og slik, og s\u00e5 var det bare “On the road again”. Han skal jo nok l\u00e6re ‘sangen’, inden vi n\u00e5r til Melbourne \ud83d\ude42<\/p>\n

Super hyggeligt – og vi k\u00e6mpede begge med det kedsommelige i lange sommerferiebilk\u00f8er. Infrastrukturen p\u00e5 den del af Australien er ufattelig d\u00e5rlig. De har garanteret aldrig haft en trafikminister fra Brisbane. T\u00e6nk sig, at hovedstaden i Queensland, Australiens 3. st\u00f8rste by, ikke er ‘forbundet’ med Sydney med en motorvej.<\/p>\n

\n
\"\"<\/a>
Fotograf Rasmus praktiserer ved The Big Banana<\/figcaption><\/figure>\n

P\u00e5 vejen gjorde vi et frokoststop ved “The Big Banana”. Det er nok en af de eneste ‘ting’, jeg ikke synes om ved Australien. De ‘opreklamerer’ deres sev\u00e6rdigheder helt urimeligt meget. Sikkert en stor bananplantage. Og vartegnet (13 x 5 meter) var da ikke til at overse. Men betal s\u00e5 lige 33 AUD (kurs over 6 DKK) for “Big ‘bunch’ of fun” (1 1\/2 time sk\u00f8jtebane, 1 1\/2 vandrutchebane, 2 k\u00e6lketure, en filmforestilling om banenproduktion og en rundtur i plantagen) – lidt proptr\u00e6kkeri. Hvilket vi naturligvis ikke indlod os p\u00e5 \ud83d\ude42<\/p>\n<\/div>\n

\n
\"\"<\/a>
Nambucca Heads og White Albatros Heliday Center<\/figcaption><\/figure>\n

Ved 5-tiden n\u00e5ede vi frem til Nambucca Heads og White Albatros Holiday Center. Whaw. Og her skulle vi v\u00e6re lillejuleaftensdag\/aften og juleaftensdag\/aften. Endnu mere whaw. Der var smukt. Og en 4 1\/2 stjernes campingplads (endda med guldmedalje for den bedste 4 1\/2 stjernes campingplads i Australien). Deres hjemmeside overdrev ikke. Et perfekt valg af turguiden.<\/p>\n

Og sikken en modtagelse – inden vi forlod checkin, havde receptionisten l\u00e6rt at sige “Gl\u00e6delig jul” p\u00e5 dansk \ud83d\ude42<\/p>\n

Men, men, men …….. – hvad er v\u00e6rre end en langsom internetforbindelse? INGEN internetforbindelse. KATASTROFE. Tina og jeg gik paniske rundt p\u00e5 pladsen – et eller andet sted m\u00e5tte vi da kunne logge p\u00e5 deres WiFi. Forg\u00e6ves. Jeg klamrede mig til min iPhone – heldigvis kunne jeg da via mobilnettet holde kontakt med omverdenen.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Vi besluttede os for lidt fork\u00e6lelse – middag p\u00e5 stedets restaurant. L a n g n\u00e6se. K\u00f8kkenet lukkede kl. 20:00, og vi var f\u00f8rst middagsklar 20:15. Men med ‘rester fra de riges bord’ (lidt pizza fra dagen f\u00f8r og lidt ‘overskud’ fra frokosten) samt lidt br\u00f8d og ost overlevede vi (alle 4 havde vist ogs\u00e5 rigelig med depoter at t\u00e6re p\u00e5).<\/p>\n

Der blev (igen) spillet Matador og Afrikas Stjerne – drengene mod pigerne. Uafgjort 1 – 1 – og s\u00e5 var det godnat.<\/p>\n

Se billeder fra 22.12.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

23.12.2012<\/h2>\n<\/div>\n

Jorden gik ikke under den 21.12.12 – og heller ikke den 23.12.12. Jeg kom nemlig p\u00e5 ‘nettet’. Mens Rasmus, Tina og Netus var i poolen, sad jeg og og ville skrive dagbog ‘offline’, da min Mac pludselig genkendte campingpladsens tr\u00e5dl\u00f8se netv\u00e6rk. Et mirakel – et internet blev (gen)f\u00f8dt.<\/p>\n

Jeg elsker min kone, jeg elsker min datter, jeg elsker mit barnebarn – men jeg har behov for ‘alenetid’. Livet skal filosoferes, nyheder skal l\u00e6ses, sp\u00f8rgsm\u00e5l skal googles, mail skal l\u00e6ses og besvares, dagbog skal f\u00f8res – det kr\u00e6ver ‘alenetid’. Og ‘alenetid’ fik jeg hele formiddagen. Tak.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Morfar p\u00e5 julemadsindk\u00f8b<\/figcaption><\/figure>\n

Efter frokost smuttede jeg lige i Woolworths. Det er jo ligesom at tage en ‘vasketur’. “G\u00e5r du med i supermarkedet og k\u00f8rer efter mig med indk\u00f8bsvognen som min bendelorm?” Eller f\u00e5r man en mega indk\u00f8bsseddel og klarer det selv? Jan Andersen, Danmark – ka’ selv.<\/p>\n

Jeg fik k\u00f8bt ALT, hvad der stod p\u00e5 indk\u00f8bssedlen (undskyld, men bageren havde lukket – s\u00e5 jeg henter fl\u00fctes i morgen) – og s\u00e5 en hel masse mere. Julenisse, nissehuer, julesok (og noget at putte i den) og mega meget slik og snacks. Mere end halvdelen af de forbipasserende kommenterede min ‘juleindk\u00f8bsvogn’, og da jeg efterf\u00f8lgende satte julenissen p\u00e5 passagers\u00e6det med sikkerhedsselen, var modk\u00f8rende ved at st\u00f8de sammen i deres iver over at hilse p\u00e5 julemanden.<\/p>\n

Rasmus tog vel i mod vores nye familiemedlem og inviterede ham da straks med p\u00e5 legepladsen. Desv\u00e6rre var der ingen af legekammeraterne der kunne tale dansk med julemanden, s\u00e5 han blev hurtigt parkeret tilbage.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Hvorfor skal skaldyr serveres med skal. Man serverer da ikke en b\u00f8f med beh\u00e5ret hud.<\/figcaption><\/figure>\n

Bel\u00e6rt af g\u00e5rsdagens br\u00f8ler havde Tina bestilt bord p\u00e5 campingpladsens gourmetrestaurant – og kl. 19:00. Vi havde opgivet vores traditionelle lillejuleaftensrisengr\u00f8d – hvorfor forstod jeg nok ikke helt. Gav de ikke for let op mht risengr\u00f8den?<\/p>\n

N\u00e5h, men gourmetrestaurant. Jeg skulle selvf\u00f8lgelig pr\u00f8ve det vildeste – Krabbe med ris i noget garlic et eller andet. Men hvorfor skal man servere skaldyr i skallerne? Man serverer da ikke b\u00f8f i kalvehud. Det kr\u00e6ver jo mere end stort f\u00f8rerbevis at f\u00e5 bare det mindste ud af en krabbeklo.<\/p>\n

Turguiden viste endnu et talent. Krabben blev splittet i atomer – og jeg fik en masse dejligt krabbek\u00f8d. Skaldyr er verdensklasse – bare de ikke ligger i deres skaller.<\/p>\n

Se billeder fra 23.12.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

24.12.2012<\/h2>\n<\/div>\n

S\u00e5 var det jul i Australien \u2013 og 10 timer f\u00f8r Danmark. En af de dage, hvor det er s\u00e6rligt fedt at v\u00e6re foran \u2013 syntes Rasmus. Jeg kunne jo forklare ham, at han ville have f\u00e5et julegaverne 10 timer senere, hvis han havde v\u00e6ret hjemme i Danmark.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Captain Cook Lookout<\/figcaption><\/figure>\n

Men reelt er ventetiden jo fra man v\u00e5gner til efter juleaftensmiddagen \u2013 og den er pr. definition ALT for lang. Jeg underholdte med dykkerkonkurrence i swimmingpoolen (som han rent faktisk vandt \u2013 den kn\u00e6gt er en fisk i vandet, og s\u00e5 sv\u00f8mmer han jo ikke som jeg rundt med et stort maveb\u00e6lte) og en l\u00e6ngere \u2019opdagelsesg\u00e5tur\u2019 rundt om Shelly Beach, Captain Cook Lookout og andre udsigtsposter, mens besse solbadede og mor var p\u00e5 (rest)indk\u00f8b (jeg havde jo ikke 100 % succesrate med mine indk\u00f8b i g\u00e5r) i et totalt overfyldt supermarked.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Det bliver vist ikke til hvid jul i Nambucca<\/figcaption><\/figure>\n

Om eftermiddagen var mor \u2019legeonkel\u2019, mens besse og jeg n\u00f8d at betragte det flotte solskinsvejr fra vores l\u00e6nestole under beh\u00f8rig skyggepressenning. Nu kunne vi med h\u00f8j grad af sikkerhed konstatere, at det ikke ville blive en hvid jul i Nambucca.<\/p>\n

Tina stod for forretten \u2013 rejesalat (k\u00e6mperejer), jeg for hovedretten  – kyllingespyd og andebryst (grillet naturligvis) og besse for deserten \u2013 risalamande. Jeg fik (igen) mange +point. Det var stort.<\/p>\n

Og sp\u00f8rg lige hvem der vandt mandelgaven. Rasmus, selvf\u00f8lgelig. Men hvad der m\u00e5ske var mere interessant var, at han vandt den uden \u2019b\u00f8rnesnyd\u2019.<\/p>\n

Campervan\u2019en var beh\u00f8rigt julepyntet, s\u00e5 vi gik indend\u00f8rs og sang julesange. En valgt sang af hver enkelt \u2013 og s\u00e5 kun f\u00f8rste og sidste vers. Det var vist sikkert underholdning for de omkringliggende campister.<\/p>\n

\"\"<\/a>
S\u00e5 var det jul i Australien<\/figcaption><\/figure>\n

ENDELIG \u2013 julegaverne kunne deles ud.  Den gamle sentimentale morfar stortudede ved \u00e5rets billede af vidunderbarnebarnet. Rasmus kiggede lidt forstr\u00e6kket, men mor og besse fik straks afdramatiseret. Ja, jeg tudede s\u00e5dan set bare videre.<\/p>\n

Fra mor og far til Rasmus. Fra mor og far til Rasmus. Fra besse og morfar til Rasmus. Fra besse og morfar til Rasmus. Jeg kunne blive ved. Den kn\u00e6gt bliver vist lidt (meget) fork\u00e6let.<\/p>\n

Vi fors\u00f8gte at kontakte Bo p\u00e5 FaceTime, men nethastigheden var ikke hertil. S\u00e5 Rasmus m\u00e5tte n\u00f8jes med almindelig mobiltelefoni.<\/p>\n

Det var ‘storespilleaften’, s\u00e5 drengene mod pigerne – f\u00f8rst Matador og s\u00e5 Afrikas Stjerne. 1 – 1 og s\u00e5 skulle et 3. spil afg\u00f8re, hvem der vandt den store gave. Beskidte tricks og overdrevent held – ja, drengene m\u00e5tte sande, at spilleheldet var opbrugt. S\u00e5 pigerne l\u00f8b af med strandtennis m.v. Mon vi f\u00e5r lov at lege med?<\/p>\n

Se billeder fra 24.12.2012 \u2013 klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

25.12.2012<\/h2>\n<\/div>\n

S\u00e5 skete det igen. En ny campingplads \u2013 ingen forbindelse med pladsens tr\u00e5dl\u00f8se netv\u00e6rk. H\u00e6rv\u00e6rk. Havde t\u00e6nkte bandeord ogs\u00e5 kostet 1 AUD for 6 bandeord, s\u00e5 var jeg blevet ruineret. Og p\u00e5 den v\u00e6rst t\u00e6nkelige dag \u2013 der er jo 364 dage til n\u00e6ste jul, hvor jeg kan \u00f8nske mig et WiFi.<\/p>\n

Turguiden havde valgt 1. juledag til \u2019skiftedag\u2019. Ganske fornuftigt \u2013 stort set ikke en bil p\u00e5 vejene. Alle butikker og restauranter lukket. Og dog \u2013 McDonald\u2019s sikrede, at vi fik frokost.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Nambucca – Pipers Bay – 218 km<\/figcaption><\/figure>\n

Vi flyttede karavanen 218 km sydp\u00e5 \u2013 fra Nambucca til Pipers Bay. En k\u00f8retur i smuk natur \u2013 herunder en hel del skov. Trods det umiddelbart s\u00e5 ud som om Pacific Highway 1 gik ned langs kysten, var der ikke havudsigt p\u00e5 ruten. Men det var nu ogs\u00e5 ganske hyggeligt og smukt at se marker, enge og skov.<\/p>\n

P\u00e5 f\u00f8rste halvdel af turen var Pacific Highway 1 fortsat en \u2019landevej\u2019, der snoede sig gennem landskabet og forbandt en m\u00e6ngde mindre byer. Og i byerne l\u00e5 skoler op ad \u2019landevejen\u2019, s\u00e5 hastighedsbegr\u00e6nsningerne gik helt ned til 40 km\/t. Anden halvdel blev lidt mere transportvenlig. Lange str\u00e6kninger med 3 spor, delt skiftevis 2 og 1 \u2013 og til sidst minsandten ogs\u00e5 4 spor \u2013 og uden om de mindre byer. Stort set p\u00e5 hele str\u00e6kningen kunne vi fornemme vejanl\u00e6gsaktivitet \u2013 s\u00e5 mon ikke infrastrukturen er forbedret v\u00e6sentligt om et par \u00e5r?<\/p>\n

Vi kom frem til Lakesite Resort Forster i Pipers Bay ved 3-tiden, og straks kastede Rasmus sig i poolen til afk\u00f8ling. Vi s\u00e5 ham igen ved 6-siden \u2013 og dette til trods for, at det begyndte at regne ved 5-tiden. Super dejligt at han havde fundet legekammerater \u2013 og drengeleg i en svimmingpool har ingen sprogbarriere.<\/p>\n

For f\u00f8rste gang p\u00e5 denne fase af vores RTW-tour spiste vi p\u00e5 indend\u00f8rs \u2013 og resterne blev juleaften blev varmet i mikroen. En enkelt spil Matador m\u00e5tte vi jo ogs\u00e5 have.<\/p>\n

Regnen fortsatte \u2013 og det samme gjorde mine fors\u00f8g p\u00e5 at komme p\u00e5 pladsens tr\u00e5dl\u00f8se netv\u00e6rk. Min t\u00e5lmodighed blev testet \u2013 og det samme gjorde mine IT-kundskaber. Tr\u00e6theden overmandede til sidst begge dele.<\/p>\n

Se billeder fra 25.12.2012 \u2013 klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

26.12.2012<\/h2>\n<\/div>\n

Ved familier\u00e5det til morgenmaden blev to nye ord defineret som bandeord (og dermed belagt med 1\/6 AUD i afgift, hvis de blev udtalt eller stavet): \u2019nosser\u2019 og \u2019patter\u2019. Jeg kunne fortsat godt \u2019f\u00e5 lange nosser\u2019 af det manglende WiFi, men jeg m\u00e5tte ikke sige det h\u00f8jt. Rasmus m\u00e5tte heller ikke l\u00e6ngere omtale besses babser som \u2019patter\u2019, og han mente, at han havde sparet omkring 3 AUD ved, at ordet f\u00f8rst nu var p\u00e5f\u00f8rt bandeordslisten. \u201dHelt \u00e6rligt morfar, de er lige s\u00e5 store som Linse\u2019s\u201d, var morgenens sidste bem\u00e6rkning i den sag.<\/p>\n

Han var i storform fra morgenstunden, og med bem\u00e6rkninger som: \u201dEndelig \u2013 lad os bryde nogle regler\u201d og \u201dJeg m\u00e5 indr\u00f8mme, jeg er lidt af en charmetrold\u201d, var vi ligesom i gang med dagens oplevelser.<\/p>\n

Det regnede fortsat \u2013 og vejrudsigten \u2019lovede\u2019 regn hele dagen \u2013 s\u00e5 pigerne ville en tur i byens indk\u00f8bscenter. De havde vist en fornemmelse af, at der startede udsalg i t\u00f8jbutikkerne. Jeg fik bevilget \u2019alenetid\u2019, s\u00e5 Rasmus smuttede med pigerne. Han havde vist en fornemmelse af en \u2019efterjulegave\u2019.<\/p>\n

Alle 3 fik bekr\u00e6ftet deres fornemmelser \u2013 og jeg fik ajourf\u00f8rt vores dagbog. Pladsens \u2019officielle\u2019 WiFi var fortsat i en \u2019mode\u2019, som ikke matchede min computer, men i receptionsomr\u00e5det lykkedes det mig at logge p\u00e5 receptionens WiFi (et andet lokalt tr\u00e5dl\u00f8st netv\u00e6rk). Jeg fors\u00f8gte igen at forklare receptionisten, at han burde genstarte routeren, men han fastholdt st\u00e6digt, at jeg var den eneste p\u00e5 hele pladsen, som ikke kunne logge p\u00e5. Jeg t\u00e6nkte en overgang p\u00e5 at klage til ejeren \u2013 men det var vist ogs\u00e5 ham.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Jeg har fors\u00f8gt at forklare, at det ikke er jul l\u00e6ngere, og at julemanden burde sendes hjem til Gr\u00f8nland, men fruen p\u00e5st\u00e5r, at julen varer indtil p\u00e5ske.<\/figcaption><\/figure>\n

I det fortsatte regnvejr var der biograf p\u00e5 programmet. En af Rasmus\u2019 kalendergaver var \u201dMin s\u00f8sters b\u00f8rn i Nordjylland\u201d, s\u00e5 den stod p\u00e5 plakaten. Men, men, men \u2026.. \u201dWrong region\u201d, meddelte DVD-afspilleren p\u00e5 camperens fladsk\u00e6rm. Hvorfor australierne ikke lige m\u00e5 se film fra Nordjylland, st\u00e5r mig fortsat uklart.<\/p>\n

Heldigvis har Rasmus\u2019 DVD-afspiller ikke de samme fine fornemmelser for, hvor man befinder sig, s\u00e5 den danske storfilm blev beskuet af os alle fire p\u00e5 en 5 tommers sk\u00e6rm.<\/p>\n

Regnvejret fik logget os p\u00e5 restaurant, inden aftenhyggen i campervan\u2019en igen stod p\u00e5 Afrikas Stjerne og Matador.<\/p>\n

Og s\u00e5 var det godnat.<\/p>\n

Se billeder fra 26.12.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

27.12.2012<\/h2>\n<\/div>\n

S\u00e5 var det Rasmus\u2019 og min tur til at k\u00f8re til Forsters indk\u00f8bscenter. Utroligt at kn\u00e6gten havde lyst til at tage med mig ind til centret for at k\u00f8be et par nye short. Det var ren k\u00e6rlighed. Helt overstr\u00f8mmende. S\u00e5 jeg m\u00e5tte jo geng\u00e6lde k\u00e6rligheden med et Nintendo 3D spil og s\u00e5 en lille omvej forbi McDonald\u2019s p\u00e5 vejen hjem. Ren k\u00e6rlighed.<\/p>\n

Temperaturen var faldet til 21 grader \u2013 men regnen var stoppet og solen skinnede. Alting duftede friskt og dejligt. Der blev r\u00e5hygget med swimmingpool, solbadning og spil hele eftermiddagen. Smilet stod igen fra det ene \u00f8re til det andet.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Og s\u00e5 farvel til nissehuerne<\/figcaption><\/figure>\n

Ogs\u00e5 da vi lige stillede op til nissehuefotografering i solskin og 25 graders varme sidst p\u00e5 eftermiddagen.<\/p>\n

Inden jeg skulle grille de m\u00f8rbradb\u00f8ffer, som jeg selv havde indk\u00f8bt hos slagteren, m\u00e5tte jeg lige klare en \u2019vasketur\u2019. H\u00e5ndkl\u00e6derne tr\u00e6ngte til en \u2019frisker\u2019 og der var lavvande i Tina trussebeholdning. Med solbriller og kasket fors\u00f8gte jeg at skjule min identitet. Med dagens husgerninger var jeg bange for at blive shanghajet til at v\u00e6re frontl\u00f8ber i n\u00e6ste \u00e5rs gayparade i Sydney.<\/p>\n

L\u00e6kker mad, mega meget hygge og den smukkeste solnedgang.<\/p>\n

Se billeder fra 27.12.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

28.12.2012<\/h2>\n<\/div>\n

Turguideassistenten (det var mig) havde p\u00e5 g\u00e5rsdagens indk\u00f8bstur spottet et skilt til Cape Hawke, som skulle v\u00e6re et udsigtspunkt med udsigt over kystlinien b\u00e5de mod nord og mod syd. S\u00e5 det m\u00e5tte vi naturligvis opleve.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Udsigt fra Cape Hawke mod syd<\/figcaption><\/figure>\n

Trods 420 meter \u2013 stort set lodret, mente besse \u2013 var det besv\u00e6ret v\u00e6rd. En fantastisk flot udsigt op og ned langs Det Tasmanske Hav og ind i landet over Wallis Lake(s). Storsl\u00e5et natur g\u00f8r en helt \u2019h\u00f8j\u2019.<\/p>\n

S\u00e5 forbi indk\u00f8bscentret, hvor vi investerede i 2 nye campingstole. 6 AUD stykket. Jeg fatter ganske enkelt ikke priss\u00e6tningen. Moms, fragt, emballage, forhandleravance \u2013 hvad er kostprisen?<\/p>\n

Og s\u00e5 betaler man 25 AUD for 4 stk. laks. Ingen kostpris, lidt udgift til at fange dem og transporten er fra lige rundt om hj\u00f8rnet. Man skal v\u00e6re fisker \u2013 ikke campingstoleproducent.<\/p>\n

Jeg meldte mig (igen) \u2019frivilligt\u2019 til kokketjansen \u2013 og grillede laks og gr\u00f8ntsager. 7 (Rasmus) + 7 (besse) + 8 (Tina) kokkehuer (ud af 3 x 10 mulige). Vist en meget god start p\u00e5 vores madlavningskonkurrence.<\/p>\n

\u00c5ret lakker mod enden, og p\u00e5 \u00e5rets sidste bankdag m\u00e5tte vi lige klare \u2019bilopsparingen\u2019 (jeg har lovet Rasmus en bil, n\u00e5r han bliver 18 \u00e5r \u2013 og forudsat, at han ikke ryger). Kontanterne skulle investeres i aktier, og jeg t\u00e6nkte, at Rasmus havde lige s\u00e5 god (eller m\u00e5ske bedre) forstand p\u00e5 aktieinvesteringer som jeg. Han kunne v\u00e6lge mellem bank (Danske Bank), medicin (Novo Nordisk), fly (SAS), vindm\u00f8ller (Vestas), \u00f8l (Carlsberg), fladsk\u00e6rm (B&O) og smykker (Pandora). Maks 3 forskellige \u2013 men ok med 1 eller 2. \u201dDet er da klart, morfar\u201d, konkluderede han hurtigt. \u201dMedicin skal alle bruge. B\u00f8rn. Voksne. Og de fattige i Afrika. Og alle vil gerne ud at rejse ligesom os.\u201d S\u00e5 det blev halvt af hver med Novo Nordisk og SAS.<\/p>\n

Se billeder fra 28.12.2012 \u2013 klik her<\/a>.<\/p>\n

Filmklip fra 28.12.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

29.12.2012<\/h2>\n<\/div>\n
\"\"<\/a>
Pipers Bay – Cessnock – 175 km<\/figcaption><\/figure>\n

Turen fortsatte sydp\u00e5 mod Hunter Valley \u2013 et af Australiens store vinomr\u00e5der. Dagens rute var f\u00f8rst langs kysten gennem Booti Booti Conservation Reserve \u2013 en meget smuk, tynd sand-\/skovstr\u00e6kning med Willis Lake p\u00e5 den ene side og Koralhavet p\u00e5 den anden. En str\u00e6kning som vi dagen forinden havde betragtet fra Cape Hawke.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Udsigt fra Lighthouse ved Seal Rocks mod \u00f8st<\/figcaption><\/figure>\n

Dern\u00e6st en \u2019afstikker\u2019 til Seal Rocks, som er sandstrand, klipper (ogs\u00e5 ude i havet) og fyrt\u00e5rn. Fascinerende smukt \u2013 b\u00e5de set nede fra stranden og oppe fra fyret. N\u00e5r man beskuer klippesk\u00e6rene langt ude fra kysten, forst\u00e5r man godt, hvorfor man i 1875 byggede Sugerloaf Point Lighthouse.<\/p>\n

Rasmus var blevet lovet McDonald\u2019s til frokost, men sultet overmandede kn\u00e6gten ved en Hungry Jack. Australsk kopi \u2013 men en d\u00e5rlig kopi \u2013 de kunne i hvert fald ikke h\u00e5ndtere \u2019rushhour\u2019. Fejlekspedition og bl\u00f8de pommes frites. Vi vil ha\u2019 McDonald\u2019s.<\/p>\n

Som s\u00e5 i \u00f8vrigt l\u00e5 200 meter straks efter udk\u00f8rslen fra Hungry Jack.<\/p>\n

Ved 16-tiden n\u00e5ede vi frem til BIG4 Valley Vineyard Tourist Park i Hunter Valley. Sol, swimmingpool, hoppepude, WiFi med internet og Thai Restaurant. Ja, der var noget til os alle.<\/p>\n

Se billeder fra 29.12.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

30.12.2012<\/h2>\n<\/div>\n

Vores Round The World Tour har givet mange nye oplevelser, og selv en \u2018almindelig vintur\u2019 i Hunter Valley blev ganske speciel. Det skete nemlig med privatchauff\u00f8r (turguiden). Hvilken luksus ikke alene at smage p\u00e5 vinene men ogs\u00e5 drikke dem med god samvittighed.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Flere pengetr\u00e6er<\/figcaption><\/figure>\n

Rundturen i Hunter Valley lignede ellers p\u00e5 mange omr\u00e5der vores bes\u00f8g i Napa Valley, nord for San Francisco. Omgivet af et begr\u00e6nset antal vinstokke ligger et nydeligt hus, hvor nydelige damer sk\u00e6nker op med et begr\u00e6nset antal forskellige vine. De fleste i en prisklasse, som jeg normalt ikke k\u00f8ber vin i. Kan du lide vinen \u2013 og det kan du jo 8 gange ud af 10 \u2013 det er jo ikke r\u00e6vepis, de pr\u00e6senterer i salgsboden \u2013 er det jo ikke et sp\u00f8rgsm\u00e5l om hvorvidt, du k\u00f8ber den, men om hvor mange flasker du \u00f8nsker at k\u00f8be.<\/p>\n

Her i Hunter Valley kan man vist ikke kalde det ‘proptr\u00e6kkeri’, n\u00e5r alle vin er med skruel\u00e5g, men s\u00e5 en s\u00e6rlig form for \u2018turistfangeri\u2019. Egentlig syntes jeg ikke, det var mindre forpligtende at k\u00f8be vinen i Napa Valley selv om man betalte 6 USD for at smage 3 vine (som dog blev modregnet prisen p\u00e5 de k\u00f8bte vine). Foreg\u00e5r vinsmagningen ved personlig betjening, ligger der noget af et pres p\u00e5 at smagningen afsluttes med et k\u00f8b. Men det var jo alligevel hyggeligt \u2013 og vi kom da formiddagen igennem med 4 x 2 flasker dejlig \u2013 men alt for dyr \u2013 r\u00f8dvin.<\/p>\n

De er jo snu forretningsfolk her Down Under. For n\u00e5r nu der dagligt kommer et v\u00e6ld af nysgerrige turister, der vil k\u00f8be 2 flasker vin, s\u00e5 bygger man da ogs\u00e5 et ostemageri, et bageri eller p\u00f8lsemageri. S\u00e5 lokalt. S\u00e5 nostalgisk. Og nu er der s\u00f8rme ogs\u00e5 noget at spise til vinen. Det er tydeligt, at det er en ganske god forretning \u2013 men respekt for deres professionelle indstilling til at kombinere vinsmagning med at g\u00f8re business.<\/p>\n

\"\"<\/a>
8 %’eren er lidt for bitter<\/figcaption><\/figure>\n

Vi afsluttede vinturen med en \u00f8ltest. Og her kunne Rasmus hurtig konkludere, at Carlson\u2019s Cold og Carlson\u2019s Dry ikke var udsat for reel konkurrence fra det lokale bryggeri.<\/p>\n

Tina havde kokketjansen og serverede rejer\/ost\/p\u00f8lser. Ogs\u00e5 22 kokkehuer \u2013 fordelt med 9 (Rasmus (var der lidt \u2018mortill\u00e6g\u2019 ?)), 6 (besse) og 7 (Jan).<\/p>\n

Aftenunderholdning bestod af bes\u00f8g i Hunter Valley Gardens, hvor et Christmas Lights Spectacular med over 1,25 million lys var en flot oplevelse. Der var lysshow med eventyr, The Twelve Days of Christmas, Jesus f\u00f8dsel, dinosaurer og Sidney (med operahuset og Sidney Harbour Brigde). Og s\u00e5 havde de over en s\u00f8 et flot fyrv\u00e6rkeri, der rigtig varmede os op til morgendagens nyt\u00e5rsforestilling i Sydney.<\/p>\n

Se billeder fra 30.12.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n

Filmklip fra 30.12.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

31.12.2012<\/h2>\n<\/div>\n
\"\"<\/a>
Hunter Valley – Sydney – 154 km<\/figcaption><\/figure>\n

Dagen startede (alts\u00e5 efter morgenmad) med en morgendukkert – Rasmus mente (og det var s\u00e5dan set korrekt), at jeg skyldte en tur i poolen. S\u00e5 fik vi pakket og klar til dagens tur ind til Sidney. Vi skulle forbi Maui’s kontor i Mascot (sydlig forstad til Sydney), hvor vores campervan skulle st\u00e5 parkeret i 2 dage, mens vi n\u00f8d storbyen, nyr\u00e5rsaften og et l\u00e6kkert hotelv\u00e6relse.<\/p>\n

Lang n\u00e6se – for de ville ikke have vores campervan st\u00e5ende. S\u00f8forklaringer om det antal campervans, de skulle h\u00e5ndtere den 01.01 og 02.01 og om hvor lidt plads, de havde at operere p\u00e5. Vi blev godt knotne, for vi havde jo netop forh\u00f8rt os herom i Brisbane, og den venlige medarbejder d\u00e9r kontaktede Sydney-kontoret og fik accept i vores p\u00e5h\u00f8r. Men nul – ingen parkering. Ydermere fik Tina ved telefonisk kontakt til vores hotel oplyst, at hotellet ikke kunne tilbyde parkering for campervans – alts\u00e5 planen om, at vi stillede vores campervan hos Maui og k\u00f8rte til hotellet i Tina’s campervan var ‘no go’. Ja, s\u00e5 var det jo ikke alene de 31 grader, der gav sved p\u00e5 panden.<\/p>\n

Det eneste positive ved m\u00f8det med Maui, Sydney var, at de gav os en adresse og et telefonnummer til Airportlink Carpark. Lidt sp\u00f8jst skulle vi kontakte ejeren, Michael p\u00e5 en japansk restaurant, da han ikke besvarede Maui-medarbejderens telefonopkald. Vi fandt ikke Michael, men vi fandt en nedlagt fabriksejendom med mange kvadratmeter betonparkering. Og i et s\u00e6rskilt omr\u00e5de stod 4 campervans parkeret. Michael kunne \u00e5benbart m\u00e6rke vibrationerne af mobiltelefonen i lommen, mens han k\u00f8rte p\u00e5 nyt\u00e5rsvisit med familien, for pludselig ringede han tilbage. Det l\u00f8d som om vi var det rigtige sted – og at vi kunne parkere begge vores campervans i 2 d\u00f8gn. Sp\u00e6ndende om vi nogen sinde ser dem igen (og den del af vores baggage, som vi ikke tog med p\u00e5 hotellet).<\/p>\n

Herefter i taxi ind til hotellet, checkin og s\u00e5 en hurtigt pizza – klokken var efterh\u00e5nden blevet 15 – og vi skulle jo lige n\u00e5 en ‘morfar’, inden vi skulle til nyt\u00e5rsfest p\u00e5 Restaurant Waterfront, The Rocks (ved Circular Quay).<\/p>\n

En sand folkevandring gennem Sydney – vi og 1.499.996 (if\u00f8lge lokale medier i Sidney) andre skulle til Sydney Harbour og fejre nyt\u00e5rsaften. Vi kom lige inden menneskem\u00e6ngden klumpede sig helt sammen nede ved The Rocks – og omr\u00e5det i \u00f8vrigt blev lukket for flere tilskuere.<\/p>\n

\"\"<\/a>
16 sekunder tilbage af 2012 – nedt\u00e6llingen begynder<\/figcaption><\/figure>\n

Jeg ved ikke rigtigt, hvad det er, der g\u00f8r nyt\u00e5rsaften i Sydney til noget helt s\u00e6rligt. Men stemningen er fantastisk. Det oser af fest og gl\u00e6de. 28 grader kl. 20:00, vel omkring 24 grader kl. 24:00. Lysudsmykning p\u00e5 Sydney Harbour Bridge og flere 3-mastede skonnerter i havnen og spots p\u00e5 operahuset og en m\u00e6ngde andre bygninger. N\u00e6sten fuldm\u00e5ne. Ikke en sky p\u00e5 himlen. Kylie Minogue talte ned – og syv ton fyrv\u00e6rkeri med omkring 100.000 knald blev skudt af. Det var stort. Godt nyt\u00e5r.<\/p>\n

Se billeder fra 31.12.2012 – klik her<\/a>.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Syv ton fyrv\u00e6rkeri med omkring 100.000 knald blev skudt af<\/figcaption><\/figure>\n

\n<\/div>\n

\n
\n

01.01.2013<\/h2>\n<\/div>\n

Den 1. januar er jo s\u00e5dan ‘dagen derp\u00e5’ – og ikke rigtig ‘en ny start’.<\/p>\n

Selv om vi sov l\u00e6nge f\u00f8lte jeg mig godt brugt, da vi godt over klokken 11 k\u00e6mpede os ned i byen for at f\u00e5 morgenmad. Hotellets morgenbuffet var lukket 10:30. T\u00f8mmerm\u00e6nd og br\u00e6ndende sol. En udend\u00f8rs caf\u00e9 med ekstrem langsom servering, 90 % af det bestilte og s\u00e5 et pristill\u00e6g p\u00e5 50% som f\u00f8lge af at det var den 01.01 (det stod s\u00e5 pludseligt klart, hvorfor vi ikke skulle betale, da vi bestilte fremme ved disken).<\/p>\n

Stort set alle shops var lukket, s\u00e5 vi (prim\u00e6rt Rasmus og jeg) s\u00f8gte afk\u00f8ling i Event Cinemas George Street.<\/p>\n

\"\"<\/a>Det blev til 166 minutter med The Hobbit: An Unexpected Journey. Lidt sv\u00e6rt at f\u00f8lge med, n\u00e5r filmen ikke er tekstet – og man i \u00f8vrigt ikke har l\u00e6st bogen (eller set\/l\u00e6st Ringenes Herre). Der var rigtig mange ‘special effects’, som efter Tinas anbefaling gjorde, at vi ikke \u00f8nskede at se filmen i 3D. Mange skulle efter sigende blive d\u00e5rlige, n\u00e5r de ser den i 3D – og selv i 2D var der da ogs\u00e5 scener, hvor jeg koncentrede mig om at det hele var filmtricks.<\/p>\n

Tina og besse havde lyst til lidt solskinspromenade – og Rasmus og jeg til en afslapper p\u00e5 v\u00e6relset, inden vi sammen gik i Sydney’s Chinatown og spiste – selvf\u00f8lgelig – Pekingand (og andet godt).<\/p>\n

Se billeder fra 01.01.2013 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

02.01.2013<\/h2>\n<\/div>\n

Frisk og udhvilet v\u00e5gnede vi kl. 8 og efter bad og \u2019nedpakning\u2019 af nyt\u00e5rsbaggagen indtog vi et overd\u00e5digt morgenm\u00e5ltid p\u00e5 hotellets restaurant. Overd\u00e5digt i hvert fald efter prisen \u2013 82 AUD (ca. 500 kr) for 2 English Breakfast og 2 Continental. S\u00e5 var det ogs\u00e5 betalt.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Rasmus med morfar p\u00e5 vej til Toronga Zoo<\/figcaption><\/figure>\n

Vi tjekkede ud og fik opbevaret vores baggage, s\u00e5 Tina og besse kunne powershoppe, mens Rasmus og jeg hyggede os med en tur i Toronga Zoo (Sydney\u2019s zoologiske have).<\/p>\n

Til besse\u2019s store bekymring og turguidens klare rejseinformationer gik vi syngende og sm\u00e5dansende op til undergrundsstationen Museum, hvor vi tog toget til Circular Quay \u2013 havnekajen med de mange f\u00e6rger, der sejler rundt i Sydney-omr\u00e5det. Her fandt vi s\u00e5 f\u00e6rgen til Toronga Zoo \u2013 og ganske heldigt var afgang kun 10 minutter efter vi havde f\u00e5et k\u00f8bt billet.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Rasmus og morfar p\u00e5 vej hjem fra Toronga Zoo<\/figcaption><\/figure>\n

Vi fik set Koalabj\u00f8rne, giraffer, elefanter, tigre, sneleoparter, bjerggeder og mange andre sp\u00e6ndende dyr. Vi fik drukket sodavand, spist burgere og is. Men vigtigst af alt \u2013 vi fik r\u00e5hygget som en rigtig morfardag. Lykken er.<\/p>\n

Tina fik brugt flere m\u00e5neders t\u00f8j- og skobudget, mens besse fik k\u00f8bt nye kufferter. Og en lille s\u00f8d \u2019klud\u2019.<\/p>\n

S\u00e5 med 4 store kufferter tog vi en taxi tilbage til Mascot og h\u00e5bede inderligt p\u00e5, at vores campervans stadig stod p\u00e5 den \u2019parkeringsplads\u2019, hvor vi den 31.12.12 havde efterladt dem. Taxichauff\u00f8ren s\u00e5 noget bekymret p\u00e5 de 4 kufferter, som vi forklarede blot at have v\u00e6ret vores garderobe til nyt\u00e5rsdagene. Men heldigvis var det en stationscar, som der var lige akkurat plads til alt.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Sydney – Moss Vale – 125 km<\/figcaption><\/figure>\n

Vores campervans stod s\u00e6\u2019f\u00f8\u2019li\u2019 og ventede p\u00e5 os \u2013 sammen med \u2019parkeringspladsbestyrer\u2019 Michael, som mente, at 47 \u00bd time var lig 3 dage. Nu var dagsraten kun 10 USD pr. campervan, s\u00e5 vi gik ikke ind i en st\u00f8rre diskussion. Sammenlagt var de 2 x taxi samt afgiften i Mascot givet ogs\u00e5 mindre, end hvad vi skulle have betalt for \u00e9n camparvan inde i Sydney \u2013 hvis vi alts\u00e5 overhovedet kunne have fundet et sted, hvor der var h\u00f8jt nok til en campervan.<\/p>\n

\u201dOn the road again\u201d, sang Rasmus og jeg \u2013 og s\u00e5 smuttede vi videre sydp\u00e5 125 km til Moss Vale.<\/p>\n

Han siger, det er \u2019sjovere\u2019 at k\u00f8re med morfar. Men jeg tror nu ogs\u00e5 bare han nyder den bedre komfort og vores aircondition \ud83d\ude42<\/p>\n

P\u00e5 Moss Vale Caravan Park fik vi geninstalleret os i vores campervans. Og fra naboejendommens pizzaria fik vi klaret aftensmaden hurtigt, s\u00e5 der var energi til b\u00e5de Afrikas Stjerne og Matador.<\/p>\n

Ja, vi var ligesom \u2019hjemme\u2019 igen.<\/p>\n

Se billeder fra 02.01.2013 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

03.01.2013<\/h2>\n<\/div>\n

Det var en rigtig kold nat \u2013 med temperatur vel ned til 12 \u2013 14 grader. Helt ned i soveposen og kun n\u00e6sen udenfor. Til sidst blev fruens klapren t\u00e6nder dog for meget, s\u00e5 jeg t\u00e6ndte for varmebl\u00e6seren. Vildt luksusgrej \u2013 varmebl\u00e6ser om natten og airconditionering om dagen\/aftenen.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Moss Vale – Canberra – Old Adiminaby – 333 km<\/figcaption><\/figure>\n

Vi var lidt i panik fra morgenstunden. Efter Sydney havde vi ingen forudbestilte campingpladser, og det skulle vise sig at v\u00e6re noget af et problem. For stort set alle campingpladser meldte \u201dAlt udsolgt\u201d. Nuvel var det australsk sommerferie \u2013 og h\u00f8js\u00e6son for turister \u2013 men det var da godt nok en overraskelse for os, at der var totalt booket efter nyt\u00e5r. Vi m\u00e5tte forlade pladsen i Moss Vale (skulle v\u00e6re ude inden 10:00) uden at have reservation til aftenen.<\/p>\n

Vi var dog alligevel heldige i Moss Vale \u2013 for i receptionen fik turguiden en tyk mappe med mega mange campingpladser optegnet. Og ved 3. opringning lykkedes det at f\u00e5 en reservation p\u00e5 Rainbows Pines Turist Caravan Park i Old Adiminaby.<\/p>\n

K\u00f8returen p\u00e5 knap 350 km blev delt i tidsm\u00e6ssig to lige store st\u00e6kninger med break i Australiens hovedstad, Canberra.  P\u00e5 str\u00e6kningen bev\u00e6gede vi os l\u00e6ngere ind i landet, og store skovomr\u00e5der blev afl\u00f8st af k\u00e6mpe sletter. ALT er stort i USA, men Australiens sletter er bare mega store. Jeg kan bare ikke f\u00e5 nok af s\u00e5danne views.<\/p>\n

Vejene var prydet med advarselsskilte om Wildlife \u2013 men ingen skilte p\u00e5 sletterne med advarsel om gennemg\u00e5ende asfaltveje med hurtigk\u00f8rende biler. S\u00e5 desv\u00e6rre var der i vejkanten alt for mange steder resultatet af sammenst\u00f8d mellem k\u00e6nguruer og biler \u2013 vel at m\u00e6rke ingen d\u00f8de biler.<\/p>\n

\"\"<\/a>
War Museum<\/figcaption><\/figure>\n

Canberra er som n\u00e6vnt Australiens hovedstad. Ligesom Washington DC decideret bygget som hovedstad \u2013 hvilket betyder, at der er uforholdsm\u00e6ssig mange museer, kontorbygninger og lignende i forhold til beboelser. Faktisk bor der alene godt 300.000 fast i Canberra. Bygningerne g\u00f8r nok byen storsl\u00e5et, men man finder ikke megen charme.<\/p>\n

Med vores noget anstrengte tidsplan (vi skulle v\u00e6re fremme i Old Adiminaby inden 18:00) blev det til en k\u00f8retur ind gennem centrum og hyggelig frokost. Dern\u00e6st p\u00e5 deres War Museum \u2013 noget imponerende at Australien trods deres beliggenhed var aktive deltagere i den europ\u00e6iske del af s\u00e5vel f\u00f8rste som anden verdenskrig. S\u00e5 skulle vi jo ogs\u00e5 lige k\u00f8re forbi b\u00e5de den gamle og den nye parlamentsbygning \u2013 s\u00e5 havde vi jo reelt set hovedstaden.<\/p>\n

I Cooma delte vi os i 2 hold \u2013 en til indk\u00f8b \u2013 en til at n\u00e5 frem p\u00e5 campingpladsen inden kl. 18. Rasmus og jeg valgte frivilligt at k\u00f8re mod Old Adiminaby. Maui\u2019ens temperaturm\u00e5ler viste 36 grader \u2013 vi n\u00f8d vores aircon.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Spilleaften<\/figcaption><\/figure>\n

Da vi n\u00e5ede frem, var \u2019butikken\u2019 lukket, men \u2019bossen\u2019 var lige om hj\u00f8rnet ved \u2019maskinparken\u2019 \u2013 vi var jo ventet. Meget smuk beliggende men \u2026\u2026. \u2013 ingen swimmingpool, intet WiFi (men dog mobilnet). S\u00e5 den manglende svimmingpool var allerede fra morgenstunden kompenseret med 3 spil efter aftensmaden (p\u00f8lser p\u00e5 Maui-grill \/ ost og fl\u00fctes).<\/p>\n

Selvf\u00f8lgelig vandt Rasmus og jeg 2 \u2013 1.<\/p>\n

Se billeder fra 03.01.2013 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

04.01.2013<\/h2>\n<\/div>\n

En hel fantastisk morgen. Sol fra en skyfri himmel \u2013 24 grader til morgenmaden og bedre held med booking af n\u00e6ste campingplads \u2013 allerede 2. fors\u00f8g gav accept til 3 overnatninger p\u00e5 Contryside Caravan Park i Kalaru, som if\u00f8lge \u2019bogen\u2019 havde swimmingpool, hoppepude og WiFi (hvad kunne vi s\u00e5 mere \u00f8nske os).<\/p>\n

\"\"<\/a>
Old Adiminaby – Kalaru – 187 km<\/figcaption><\/figure>\n

K\u00f8returen mod syd\u00f8st var helt fantastisk smuk. F\u00f8rste del fra Old Adiminaby og Lake Eucombene p\u00e5 h\u00f8jslette, som l\u00e5 mere end 1.000 meter over havets overflade. Med bjerge i baggrunden gav det forklaringen p\u00e5, at vi i byen Cooma (1.170 m.o.h.) k\u00f8rte forbi en forretning med skiudstyr (godt nok sommerlukket) og navnene i omr\u00e5det \u2013 Snoowy River og Snoowy Mountain Highway.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Fred Piper Memorial Lookout<\/figcaption><\/figure>\n

I South East Forrest National Park passerede vi Fred Piper Memorial Lookout \u2013 et udsigtspunkt bygget til minde om Fred Piper. Australa Monument: Fred Piper was a Cooma – Bega passenger service driver for 28 years, and he died of a heart attack while digging a path for his bus through a snow drift on the Snowy Mountains Highway.<\/p>\n

Nede i dalen viste Muai\u2019ens temperaturm\u00e5ler 39 grader, men den var naturligvis p\u00e5virket af en h\u00f8j vejtemperatur. Nu var der vandingsanl\u00e6g og flere og flere dyrkede marker. Det lignede nys\u00e5ede majs \u2013 hvad kan ellers dyrkes i s\u00e5dan en varme?<\/p>\n

Vi n\u00e5ede frem til Kalura omkring kl. 12, s\u00e5 der var d\u00f8mt pool inden frokost. OK \u2013 de havde en pool \u2013 vel p\u00e5 st\u00f8rrelse af 6 af de boblebade, vi havde p\u00e5 v\u00e6relset tilbage i Yosimite, USA. Men vi blev da k\u00f8let ned \u2013 hvilket i hvert fald for os voksne var det vigtigste. Rasmus var forst\u00e5eligt nok lidt \u2019mellemforn\u00f8jet\u2019.<\/p>\n

Campingpladsen havde ogs\u00e5 den annoncerede hoppepude, men temperaturen og den manglende skygge forb\u00f8d reelt set anvendelse heraf. Og afkrydningen af WiFi var \u2019snyd og bedrag\u2019 \u2013 men endnu v\u00e6rre \u2013 mobild\u00e6kningen var mellem 10% og ingen d\u00e6kning. Internettets betydning for civilisationen har absolut ikke samme omfang som i Europa og USA.<\/p>\n

Vi havde en rigtig afslapningseftermiddag, hvor vi under beh\u00f8rig skygge (og ind i mellem brug af Maui\u2019en og dens aircondition) hyggede med spil, l\u00e6sning, lektier og bare \u2019flade ud\u2019.<\/p>\n

Til aften blev vi feteret med Rasmus\u2019 \u201d4-stjernes-middag\u201d. Maden blev indk\u00f8bt (mor hjalp lidt) p\u00e5 campingpladsens takeaway og s\u00e5 vimsede han om os med servering af drinks og snacks f\u00f8r, under og efter middagen. Det gav 3 x 9 point fra mor, besse og mig.<\/p>\n

Se billeder fra 04.01.2013 – klik her.<\/a><\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

05.01.2013<\/h2>\n<\/div>\n

Ved familier\u00e5det til morgenmaden blev vi enige om at forkorte opholdet i Contryside Caravan Park i Kalaru. Mini swimmingpool, ingen shoppingmuligheder, for mange fluer, intet WiFi og kun meget begr\u00e6nset mobild\u00e6kning. S\u00e5 de 3 overnatninger blev aftalt reduceret til 2, og turguiden fik til opgave at finde en ny campingplads ved vandet, med k\u00e6mpe swimmingpool, legeplads og WiFi. S\u00e5 m\u00e5tte vi \u2019glemme\u2019 de 2 x 58 AUD (ca. 700 DKK) vi havde betalt for 3. overnatning. BIG4 i Eden meldte OK, s\u00e5 nu var vi jo sp\u00e6ndte p\u00e5 faciliteterne.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Tathra Beach<\/figcaption><\/figure>\n

Vi pakkede badet\u00f8jet og flygtede fra fluerne ned til Tathra Beach \u2013 ca. 5 km fra campingpladsen. Fin sandstrand, store b\u00f8lger og en bl\u00e6st, der godt nok afk\u00f8lede os perfekt, men samtidig skabte en mindre sandstorm. Besse blev godt sandbl\u00e6st, mens Rasmus, Tina og jeg blev v\u00e6ltet omkuld af meterh\u00f8je b\u00f8lger.<\/p>\n

Vi klarede et par timer \u2013 men det var inklusiv en tur p\u00e5 strandvejen for at k\u00f8be is. S\u00e5 var det m\u00e5ske alligevel bedre med fluerne. Strandomr\u00e5det havde en udm\u00e6rket frokostrestaurant med plads til ca. 40 g\u00e6ster. Alle 40 kom mellem kl. 12:45 og 12:55 \u2013 og vi var de sidste 4. S\u00e5 f\u00f8rst kl. 13:55 fik vores mad. N\u00e5, Rasmus havde sin Nintendo og vi voksne hyggede med k\u00f8lige drikkevarer uden fluer og sandstorm.<\/p>\n

Det var nu besse tur til at arrangere \u201d4-stjernes-middag\u201d, s\u00e5 jeg tilb\u00f8d mig som chauff\u00f8r og drager til en indk\u00f8bstur i n\u00e6rmeste Coles (i Bega ca. 18 km fra campingpladsen). Laksesnitter til forret, mexicanske pandekager med kylling, taco, salat m.m.m. til hovedret og muffins til dessert. Med 9 point fra Rasmus, 10 fra Tina og 9 point fra mig, vandt besse s\u00e5ledes konkurrencen med sammenlagt 28 point \u2013 1 mere end Rasmus.<\/p>\n

Pas i \u00f8vrigt p\u00e5 betegnelsen \u201dCountryside \u2013 rigt fugleliv\u201d. Mange fugle = ingen edderkopper. Ingen edderkopper = mange fluer \ud83d\ude41<\/p>\n

Se billeder fra 05.01.2013 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

06.01.2013<\/h2>\n<\/div>\n

\u201dGo\u2019 morgen skat og tillykke med os\u201d \u2013 selvf\u00f8lgelig havde jeg husket, at vi havde k\u00e6restedag \u2013 ogs\u00e5 selv om iPhonen\u2019s kalendermarkering f\u00f8rst angav 07.01.13 kl. 04:00 (svarende til 06.01.13 kl. 18:00 + 10 timers tidsforskel mellem Gentofte og Kalaru, Australien). Og det var jo en ganske s\u00e6rlig en af slagsen \u2013 nr. 400.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Kalura – Eden – 53 km<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/a>
Internetadgang p\u00e5 Twofold Bay Beach Resort<\/figcaption><\/figure>\n

Vi smuttede s\u00e5 lige en kort tur p\u00e5 53 km fra Kalaru til Eden, hvor vi havde booket pladser for 2 overnatninger p\u00e5 BIG4\u2019s Twofold Bay Beach Resort. Der var en k\u00e6mpe swimmingpool. Der var legeplads og hoppepude. Men omkring WiFi havde vi l\u00e6st forkert. De annoncerede ikke med Wifi men med \u201dInternet Access\u201d, hvilket viste sig at betyde mulighed for at k\u00f8be 1 time og 1 kvarters adgang til internettet p\u00e5 en langsom computer og langsom nethastighed fra et \u201dInternet Room\u201d p\u00e5 1 x 1,5 meter for 10 AUD. Narrefisse.<\/p>\n

Vores pladser var super gode. Skr\u00e5t i forl\u00e6ngelse med hinanden og i mellem os  et stort tr\u00e6 med mange blade. Det gav varieret skygge stort set hele dagen.<\/p>\n

Rasmus n\u00f8d swimmingpoolen det meste af dagen og vi andre fordybede os i egne tanker p\u00e5 skift. Sk\u00f8nt.<\/p>\n

K\u00e6restedagen blev beh\u00f8rigt markeret med en dejlig middag p\u00e5 restaurant.<\/p>\n

Se billeder fra 06.01.2013 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

07.01.2013<\/h2>\n<\/div>\n

Vi havde p\u00e5 forh\u00e5nd booket to overnatninger i Eden, s\u00e5 dagen var planlagt med hjemmehygge, vandretur, swimmingpool \u2013 og ja, s\u00e5 havde jeg jo (igen) vasketur (min storfamilie havde 80 stykker t\u00f8j klar til vask).<\/p>\n

\"\"<\/a>
Besse p\u00e5 bjergbestigning<\/figcaption><\/figure>\n

Besse og jeg gik os en lang tur langs Twofold Bay Beach \u2013 og bel\u00f8nningen for fruens udholdenhed og \u2019bjergbestigning\u2019 var en k\u00f8lig formiddags\u00f8l p\u00e5 det n\u00e6rliggende resort.<\/p>\n

Rasmus havde konverteret til delfin \u2013 og Tina m\u00e5tte med j\u00e6vne mellemrum lade sig uds\u00e6tte for undervandsangreb og vandkamp.<\/p>\n

Vi m\u00e5tte jo ogs\u00e5 have lidt \u2019kultur\u2019, s\u00e5 dagens supermarkedsindk\u00f8bstur med kombineret med bes\u00f8g p\u00e5 Eden Killer Whale Museum.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Manglende t\u00e6nder efter ‘tovtr\u00e6kning’<\/figcaption><\/figure>\n

Her s\u00e5 vi skelettet af \u201dGamle Tom\u201d \u2013 en \u2019verdenskendt\u2019 sp\u00e6khugger fra Twofold Bay. \u201dGamle Tom\u201d \u2019styrede\u2019 bugten fra omkring 1880 til omkring 1920. I \u00f8vrigt en hel fantastisk historie om et samarbejde mellem hvalfangere og sp\u00e6khuggere. Sp\u00e6khuggerne viste hvalfangerne ud til hvalerne \u2013 ja, det trak faktisk b\u00e5dene i reb, som de holdt i munden – og n\u00e5r hvalfangerne havde f\u00e5et deres harpuner i hvalerne, rullede sp\u00e6khuggerne sig over hvalens \u2019bl\u00e6sehul\u2019, og sv\u00f8mmede neden under hvalerne, s\u00e5 de ikke kunne dykke. Som bel\u00f8nning smed hvalfangerne afsk\u00e5rne hvaltunger ud til sp\u00e6khuggerne.<\/p>\n

Hjemme p\u00e5 campingpladsen stod den p\u00e5 spil, pool og sol. Og om aftenen havde vi indg\u00e5et den s\u00e6rlige aftale, at hvis enten drengene eller pigerne tabte i s\u00e5vel Matator som Afrikas Stjerne, s\u00e5 skulle taberne moone.<\/p>\n

Pigerne moonede \ud83d\ude42<\/p>\n

Se billeder (nej \u2013 ikke at pigernes mooning) fra 07.01.2013 \u2013 klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

08.01.2013<\/h2>\n<\/div>\n
\"\"<\/a>
Morgentemperatur 07:40 – og vejrudsigt<\/figcaption><\/figure>\n

S\u00e5 vendte vinden \u2013 fra \u00f8st og dermed fra Koralhavet til vest og dermed fra fastland og \u00f8rken. Det bet\u00f8d 29 grader til morgenmaden, og rygterne om kommende varmerekord n\u00e5ede campingpladsen. Der var derfor d\u00f8mt pool  inden afrejse \u2013 og s\u00e5 i \u00f8vrigt fuld knald p\u00e5 aircon i Maui\u2019en. Rasmus havde (igen) fedtet sig ind (hos b\u00e5de besse og morfar), s\u00e5 det blev besse i \u2019svedekassen\u2019 sammen med Tina og Rasmus i Maui\u2019en sammen med mig.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Eden – Bairnsdale – 269 km<\/figcaption><\/figure>\n

Turen Eden – Bairnsdale p\u00e5 269 km var meget skovrig, hvilket d\u00e6mpede temperaturen noget. Men p\u00e5 solstr\u00e6kningerne viste Maui\u2019ens temperaturm\u00e5ler 39 \u00bd grad. Vi blev da ogs\u00e5 i den grad mindet om varmen uden for bilen, da vi passerede en gruppe mennesker, der samledes om at hj\u00e6lpe en dame, der givet var dejset om p\u00e5 grund af varmen. Uhyggeligt \u2013 og uhyggen blev forst\u00e6rket, da vi kort efter m\u00f8dte en ambulance med udrykning.<\/p>\n

Bairnsdale var en rigtig by \u2013 og i en rigtig by er der (mindst) \u00e9n McDonald\u2019s, siger Rasmus. S\u00e5 dagens varme mad var sk\u00f8nne burgere p\u00e5 Den Gyldne M\u00e5ge.<\/p>\n

Jeg havde selv \u2019udpeget\u2019 Big4 i Bairnsdale, da jeg ud fra Big4-mappen havde spottet (og nu set rigtig godt efter symbolerne), at der p\u00e5 pladsen var WiFi. Ikke verdens hurtigste, men det var der. S\u00e5 jeg fik \u2019bevilget\u2019 3 timers \u2019alenetid\u2019, mens Rasmus og pigerne n\u00f8d poolen og soldyrkning.<\/p>\n

Pladsen havde ogs\u00e5 en minigolfbane, og her m\u00e5tte vi beundrende se Dronningm\u00f8llemesteren (Tina) g\u00e5 banen igennem 8 under par. Jeg fik absolut mest ud af spillet \u2013 med ca. 50 % flere slag end mesteren.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

09.01.2013<\/h2>\n<\/div>\n

Rasmus havde (for 2. gang) fedtet sig ind til at sove i \u2019sm\u00f8rhullet\u2019 mellem besse og mig. Ikke meget plads \u2013 og s\u00e6rligt ikke, n\u00e5r Rasmus roterer 4 gange rundt om sig selv (i l\u00e6ngdeg\u00e5ende retning) i l\u00f8bet af natten. Det blev en forholdsm\u00e6ssig rolig nat \u2013 og besse fik vist kun en enkelt \u2019kajeryster\u2019.<\/p>\n

Og hvad er sk\u00f8nnere end besses dyne om morgenen, n\u00e5r hun st\u00e5r op? Intet, mente Rasmus \u2013 og gassede den helt frem til kl. 10:30. Jeg skal da lige love for, at kn\u00e6gten fik udsovet. Han var ikke til at styre (l\u00e6ses positivt) resten af dagen.<\/p>\n

Jeg fik igen en time alenetid (jeg var fortsat i minus i forhold til behov :-)), mens Rasmus, Tina og besse opdaterede madforsyningerne.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Ferryman Seafood Cafe<\/figcaption><\/figure>\n

Frokosten blev indtaget p\u00e5 Ferryman Seafood Cafe, som var et hyggeligt gensyn med Lakes Entrance, hvor vi ogs\u00e5 camperede sammen med Rasmus, Tina og Bo i 2009.<\/p>\n

Eftermiddagen stod p\u00e5 forbedring af Rasmus\u2019 og mit minigolfhandicap, inden vi efter aftensmaden (far her grillstegte lige laks og rejer :-)) skulle afvikle Bairnsdale-mesterskabet for hold. Vores tr\u00e6ning gav det \u00f8nskede resultat \u2013 vi lammet\u00e6vede t\u00f8serne med et enkelt slag.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

10.01.2013<\/h2>\n<\/div>\n
\"\"<\/a>
Bairnsdale – Melbourne – 297 km<\/figcaption><\/figure>\n

S\u00e5 stod den p\u00e5 sidste tur i Australien (for denne gang) \u2013 fra Bairnsdale til Melbourne – 297 km. Ved morgenbordet blev bilbes\u00e6tningen s\u00e6dvanen tro dr\u00f8ftet. Og s\u00e6dvanen tro l\u00f8d det fra Rasmus: \u201dJeg vil k\u00f8re med morfar\u201d.<\/p>\n

Tina fors\u00f8gte med \u201dK\u00e6re Rasmus\u201d, hovedet p\u00e5 skr\u00e5 og tilbud om \u2019snack-up\u2019 p\u00e5 f\u00f8rstkommende tankstation. Kompromis blev indg\u00e5et. \u00bd-delen med morfar og \u00bd-delen med mor. \u201dJeg kan lige s\u00e5 godt f\u00e5 det v\u00e6rste overst\u00e5et\u201d, meddelte Rasmus, og mente dermed, at f\u00f8rste halvdel af turen skulle foreg\u00e5 i Camperman\u2019en. Han skyndte sig dog hurtigt at forklare, at det var et bilvalg og ikke et chauff\u00f8rvalg, han havde hentydet til.<\/p>\n

Der gik dog ikke mere end 5 minutter, f\u00f8r han havde ombestemt sig. \u201dF\u00f8rst k\u00f8rer jeg med dig morfar. S\u00e5 passer jeg p\u00e5, at du ikke udt\u00f8rrer.\u201d Jeg havde ham lumsk mist\u00e6nkt for, at han var noget udspekuleret. For chancen for at det s\u00e5 blev til mere end halvdelen i Maui\u2019en var givet st\u00f8rre, n\u00e5r han startede hos morfar. Og ja \u2013 han k\u00f8rte med morfar hele vejen til Melbourne.<\/p>\n

Vi havde et gl\u00e6deligt gensyn med Ashley Garden BIG4 Holiday Village i Braybrook. I 2009, da vi i Australien, boede vi et par overnatninger p\u00e5 samme campingplads med Rasmus, Tina og Bo.<\/p>\n

Det sidste stykke vej og passagen af McDonald\u2019s i Braybrook fremkaldte i \u00f8vrigt sjove minder om fruens og min f\u00f8rste k\u00f8retur i 2009. Ca. 1 time brugte vi dengang p\u00e5 at k\u00f8re rundt for at finde f\u00f8rn\u00e6vnte McDonald\u2019s, som vi havde passeret under 5 minutter f\u00f8r vi ankom til udlejningsfirmaet med taxi. Det er ligesom blevet nemmere at k\u00f8re i venstre side af vejen \ud83d\ude42<\/p>\n

Det gl\u00e6delige gensyn blev i \u00f8vrigt hurtigt ret afd\u00e6mpet. \u201dVores WiFi er under opgradering \u2013 virker igen medio januar\u201d, l\u00f8d det undskyldende fra receptionisten. 3 d\u00f8gn i Melbourne uden WiFi. Katastrofe :-((<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

11.01.2013<\/h2>\n<\/div>\n

Rasmus og jeg havde f\u00e5et bevilget endnu en morfardag. Som han jo rigtigt bem\u00e6rkede: \u201dJeg er i underskud af morfardage. I har nu rejst i 3 m\u00e5neder, og vi har kun haft \u00e9n morfardag.\u201d<\/p>\n

S\u00e5 det var op i receptionen og k\u00f8be 2 dagskort til bus- og tognettet, og s\u00e5 med bus 220 fra Braybrock til Qeens Street ved Finders Station. Vi var helt h\u00f8je, da vi k\u00f8rte p\u00e5 vej mod centrum, men I guder, hvor var det varmt, hver gang bussen stoppede og han \u00e5bnede d\u00f8rene. Vi rundede 36 grader, da vi kom til centrum, s\u00e5 f\u00f8rste pitstop var n\u00e6rmeste caf\u00e9, hvor vi kunne f\u00e5 2 iskolde colaer (de havde desv\u00e6rre ikke licens, s\u00e5 jeg kunne f\u00e5 en \u00f8l).<\/p>\n

\"\"<\/a>
Melbourne Aquarium<\/figcaption><\/figure>\n

Melbourne Aqaurium er p\u00e6nt stort og med pingviner og rigtig mange forskellige fisk. Rasmus demonstrerede ganske stor viden om \u201ddyr, der lever under vand\u201d, som han kaldte det \u2013 for det er jo ikke bare fisk. \u201dHvor ved du alt det fra\u201d, spurgte jeg nysgerrigt. \u201dFra skolen, \u201dundervandsfilm\u201d og bes\u00f8g p\u00e5 akvarium\u2019er derhjemme\u201d, svarede han triumferende. Ingen tvivl om at han har meget stor interesse for \u201dvanddyr\u201d.<\/p>\n

Sulten var ved at overmande os, s\u00e5 det var frem med iPhone\u2019s og s\u00f8ge efter n\u00e6rmeste McDonald\u2019s. 900 meter \u2013 h\u00e5rdt n\u00e5r man er sulten, men ingen snak om alternative spisesteder.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Eureka Skydeck<\/figcaption><\/figure>\n

Efter frokost bes\u00f8gte vi Eureka Skydeck \u2013 den h\u00f8jeste bygning p\u00e5 den sydlige halvkugle. Fra 88. etage betragtede vi Melbourne og omegn \u2013 og s\u00e6rligt sp\u00e6ndende syntes jeg, at udsigten mod tennisanl\u00e6gget, hvor Australian Open spilles fra mandag den 14.01, var lidt sjov. Skulle Caroline nu ikke lige komme tilbage p\u00e5 banen? Det m\u00e5 da lige v\u00e6re stedet, hvor vi igen ser Miss Sunshine.<\/p>\n

S\u00e5 fik vi os en lille g\u00e5tur i centrum, inden vi igen tog bussen tilbage til Braybrook. Lidt sp\u00f8jst at buschauff\u00f8ren k\u00f8rte forkert \u2013 indtil en passager gjorde ham opm\u00e6rksom herp\u00e5. S\u00e5 var det lidt rundt i et villakvarter for at komme tilbage til ruten. Ikke lige velegnede veje til en citybus.<\/p>\n

Hjemme p\u00e5 campingpladsen var det lige p\u00e5 hovedet i poolen \u2013 s\u00e5 vi fik afsluttet morfardagen med vandbrydekamp. Efter 15 minutter havde jeg ikke luft til mere \ud83d\ude42<\/p>\n

Se billeder fra 11.01.2013 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

12.01.2013<\/h2>\n<\/div>\n

Fine vaskefaciliteter og en t\u00f8rresnor med indbygget t\u00f8rretumbler \u2013 ja, s\u00e5 var der jo ingen grund til at Rasmus og Tina havde vasket\u00f8j med hjem til Danmark. Vi kunne jo ogs\u00e5 lige s\u00e5 godt vaske vores Tshirts, inden de skulle pakkes nederst i kufferten. Vejrudsigten til den f\u00f8rste uge p\u00e5 New Zealand viste ikke det store behov for Tshirts.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Rasmus – f\u00f8r<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/a>
Rasmus – efter<\/figcaption><\/figure>\n

Og s\u00e5 jeg udlovede 5 AUD for nogle Rasmus-lokker, s\u00e5 jeg kunne snuse til ham den kommende m\u00e5ned.<\/p>\n

Vi r\u00e5hyggede med egoafslapning til hen p\u00e5 eftermiddagen, hvor vi s\u00e5 tog til Scienceworks \u2013 Melbourne\u2019s svar p\u00e5 Experimentariet.<\/p>\n

\"\"<\/a>
P\u00e5 Scienceworks<\/figcaption><\/figure>\n

Rasmus\u2019 alder og interesser var nok s\u00e5dan \u2019lige midt i mellem\u2019, hvor afdelingen for leg er for sm\u00e5b\u00f8rnsagtig og afdelingen for indl\u00e6ring for avanceret.<\/p>\n

Camperman\u2019en skulle afleveres renvasket, s\u00e5 vi eksperimenterede med en australsk g\u00f8r-det-selv-vaskehal. For medens 3 x 2 AUD fik Camperman\u2019en forvask, skumvask og h\u00f8jtryksspuling. Det blev vist ikke til en ny bil, men Rasmus mente bestemt, at den var mere ren, end da de havde modtaget den 4 uger tidligere.<\/p>\n

Vi holdt \u2019afskedsmiddag\u2019 p\u00e5 den n\u00e6rliggende Thai restaurant og smovsede os gennem kyllingespyd, for\u00e5rsruller, kylling i karry, friturestegte rejer og b\u00f8f med hvidl\u00f8g og pepper. Ja \u2013 og s\u00e5 lige bananasplit til dessert.<\/p>\n

Den store finalespilleaften blev noget af en fuser. Pigerne lammet\u00e6vede os i b\u00e5de Afrikas Stjerne og Matador \ud83d\ude41<\/p>\n

Se billeder fra 12.01.2013 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

13.01.2013<\/h2>\n<\/div>\n

Gr\u00e5vejr, sm\u00e5koldt (20 grader – n\u00e6rmest ‘vinter’ i Melbourne) – men jo dagen, hvor vi skulle pakke sammen, sende Rasmus og Tina hjem til Danmark og selv forts\u00e6tte til New Zealand. S\u00e5 vejret var jo p\u00e5 sin vis ganske passende. Vi kunne alle k\u00f8le ned – for Rasmus og Tina som forberedelse til frostvejr i Danmark og for os en forsmag p\u00e5 temperaturen p\u00e5 New Zealand. Og jo s\u00e5 i \u00f8vrigt fint vejr til nedpakning og rejse.<\/p>\n

Rasmus’ formiddag blev reddet af morfars iPhone og en udvidelse af det australske mobilabonnement. Det blev til 4 afsnit af Jul i Valhalla, inden mobilnettet blev overbelastet og transmissionshastigheden utilstr\u00e6kkelig til streaming.<\/p>\n

F\u00f8rst afleverede vi Maui’en – og konstaterede en samlet k\u00f8retur i Australien p\u00e5 2377 km. Meget natursk\u00f8n oplevelse. Har man ikke topprioritet p\u00e5 at skulle dykke i Great Barrier Reef, s\u00e5 vil det v\u00e6re str\u00e6kningen Brisbane – Melbourne, jeg vil anbefale til ‘f\u00f8rstegangsAustraliensfarere’. Men absolut ikke mindre end 3 uger – helst 4. Og husk lige at bestille plads p\u00e5 campingpladserne i forvejen, hvis rejsen foreg\u00e5r medio december – medio januar.<\/p>\n

Dern\u00e6st Camperman’en – hvor kontoret l\u00e5 26 km mod nord\u00f8st. I midten – ja, der var lufthavnen \ud83d\ude42 Men vi fik fat i en minivan, s\u00e5 4 store kufferter, 7 h\u00e5ndtasker\/rygs\u00e6kke, Julius (julemanden) og s\u00e5 os 3 voksne plus Rasmus samlet kunne transporteres tilbage til lufthavnen.<\/p>\n

Julius, Rasmus og Tina skulle flyve med Emirates via Singapore og Dubai til K\u00f8benhavn, mens Anette og jeg skulle med Air New Zealand til Christchurch, New Zealand. Men heldigvis var vores planlagte afgangstider med kun 20 minutters mellemrum, s\u00e5 vi kunne jo sammen hygge med lidt sushi\/Hungry Jack og r\u00f8verhistorier.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Klar til afgang<\/figcaption><\/figure>\n

Den v\u00e6rste r\u00f8verhistorie var dog nok, at Tina og besse glemte Rasmus’ rygs\u00e6k, da de flyttede bord hos Hungry Jack, mens Rasmus og jeg ledte efter en McDonald’s. S\u00e5 da vi besluttede at g\u00e5 til vores respektive gates (som heldigt var pr\u00e6cis ved siden af hinanden), var rygs\u00e6kken v\u00e6k. Vores forvirrede blikke blev spottet af et par, som sad ved et andet bord i restauranten. “Er det en rygs\u00e6k, I leder efter? S\u00e5 er den afhentet af en securityvagt”. Ups – skidt og godt – efter et par l\u00f8ftede pegefingre til mor, fik Rasmus hos vagten udleveret sin rygs\u00e6k igen.<\/p>\n

Jeg var ved at ‘br\u00e6nde inde’ med 65 AUD – men heldigvis har Lego ogs\u00e5 eksporteret til lufthavnen i Melbourne. De sidste 4 AUD blev dog sparet til en tur for Rasmus og mig i to massagestole. En fed m\u00e5de at sidde sm\u00e5grinende ved siden af hinanden og sige tak for ferien.<\/p>\n

Vores fly var 1\/2 time forsinket, s\u00e5 det endte med, at Julius, Rasmus og Tina boardede f\u00f8rst – og vi 10 minutter efter. Vi taxiede faktisk ud mod startbanen, da Emirates lettede. Og vi n\u00e5ede lige at f\u00e5 en mail fra Tina: “Tak for en dejlig ferie – vi har f\u00e5et tre s\u00e6der for os selv :-)”. Emirates har virkelig respekt for julemanden.<\/p>\n

Med op til 300 km\/t medvind og en topfart over land p\u00e5 1138 km\/t indhentede vi forsinkelsen og landede faktisk kl. 23:49 (New Zealand tid) – 10 minutter f\u00f8r schedule time. Men toiletbes\u00f8g og indk\u00f8b af toldfri whisky blev skyld i, at vi kom bagerst i k\u00f8en – s\u00e5 selv om hotellet under 5 minutter fra lufthavnen, var vi f\u00f8rst p\u00e5 vores v\u00e6relser omkring kl. 01:30.<\/p>\n

Her kunne vi s\u00e5 konstatere, at minutprisen for samtaler hjem til Danmark p\u00e5 vores TDC-abonnementer var 12 DKK og prisen pr. MB data var 75 DKK for mig og 100 DKK for Anette. Et tjek p\u00e5 vejret, bankkontoen, B\u00f8rsen Mobil og mails kostede lige 720 DKK. Er der noget teleselskaberne kan blive enige om, s\u00e5 er det at tyvstj\u00e6le pengene p\u00e5 international teletrafik. L\u00e6nge leve WiFi, Internet, Skype og FaceTime.<\/p>\n

Se billeder fra 13.01.2013 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

14.01.2013<\/h2>\n<\/div>\n
\"\"<\/a>
Hotel ved Christchurch lufthavn med Maui-camperudlejning i baghaven<\/figcaption><\/figure>\n

Et stort plus – Maui, Christchurch var nabo til vores lufthavnshotel, Sudima. S\u00e5 pr\u00e6cis kl. 11:00 troppede jeg op for at afhente vores nye mobile feriehus. Et stort minus – selv om jeg som ‘professionel camperbruger’ fik dispensation for at skulle se en 15 minutters introduktionsvideo, s\u00e5 ventede jeg over en time, f\u00f8r jeg blev ekspederet. Et stort plus – fantastisk god service, inkl. bord\/stoles\u00e6t i en kvalitet, der vel var 10 gange Maui Australien, ekstra dyne og ekstra h\u00e5ndkl\u00e6der. Man ved jo lige, hvad der beh\u00f8ves \ud83d\ude42 Et stort minus – mega omst\u00e6ndeligt – de burde have et s\u00e6rligt tjek ind for proffer. Det tog samlet n\u00e6sten 2 timer at blive k\u00f8reklar.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Copenhagen Bakery<\/figcaption><\/figure>\n

F\u00f8rste stop var n\u00f8je planlagt – Copenhagen Bakery. Fruen havde tjek p\u00e5 adressen – nu skulle vi have rigtig rugbr\u00f8d. Vi t\u00f8mte butikken for de sidste 2 hele, friske kernerugbr\u00f8d. S\u00e5 forbi supermarked – vi skulle jo starte p\u00e5 en frisk – s\u00e5 der blev k\u00f8b alt fra morgenmad til toiletpapir. I \u00f8vrigt en bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdi indretning af “Countdown” (New Zealand’s SuperBrugsen) – f\u00f8rst \u00f8l og vin. Det burde inspirere andre supermarkeder.<\/p>\n

Vi var nu klar til at ‘generobre’ Syd\u00f8en p\u00e5 New Zealand og t\u00e6nkte tilbage p\u00e5 vores f\u00f8rste rejse hertil i 1992. Det var i ‘RT-tiden’, hvor jeg som landsformand repr\u00e6senterede Round Table Danmark p\u00e5 WOCO’s verdensm\u00f8de i Palmerston North (Nord\u00f8en). Dengang startede vi med en “PreTour”, som foregik sammen med 4 andre par og 2 singler p\u00e5 en rundtur p\u00e5 Syd\u00f8en. Nu skulle dr\u00f8mmene g\u00f8res til virkelighed igen.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Christchurch – Akaroa – 85 km<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/a>
Canterbury – med ogsigt mod Akaroa<\/figcaption><\/figure>\n

F\u00f8rste tur var – som i 1992 – planlagt til Akaroa. www.akaroa.com: “Just 75 kilometres from the city of Christchurch, New Zealand, Akaroa is a historic French and British settlement nestled in the heart of an ancient volcano. Explore the village with its colonial architecture, galleries, craft stores, and caf\u00e9s. Relax or take part in the many activities that are on offer. Explore the dramatic outer bays and take your time to soak in the magic of this area. A wide range of accommodation is available and you will need more than a day to explore this little piece of paradise.” Og s\u00e5 var det ikke en gang l\u00f8gn.<\/p>\n

Den smukke udsigt fra campingpladsen – vel den smukkest beliggende campingplads vi endnu har ligget p\u00e5 under vores RTW Tour – blev akkompagneret af rugbr\u00f8d med p\u00e5l\u00e6g og ost til aftensmad. Ren nostalgi.<\/p>\n

Se billeder fra 14.01.2013 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

15.01.2013<\/h2>\n<\/div>\n

For en sj\u00e6ldent gangs skyld holdt meteriol\u00f8gnerne, hvad de lovede. Regn fra morgen til aften. Og ja – det pissede ned hele dagen.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Caroline Wozniacki – Sabine Lisicki – 2-6, 6-3, 6-3<\/figcaption><\/figure>\n

Anette s\u00f8gte stillingen som turguideaspirantselev – og blev straks sat igang med ans\u00e6ttelsestest. Planl\u00e6g en oplevelsestur p\u00e5 27 dage rundt om syd\u00f8en p\u00e5 New Zealand. Pusten og st\u00f8nnen – og en del snak med sig selv – men planen syntes at tage form.<\/p>\n

Jeg opdaterede dagbog mens Caroline’s kamp mod Sabine Lisicki i Australien Open blev fulgt med Live-opdatering p\u00e5 Eurosport.com. Det var n\u00e6sten for sp\u00e6ndende – og absolut en n\u00f8dl\u00f8sning at f\u00f8lge alene med resultatet af hvert parti – men OK, n\u00e5r enden er god, er alting godt. 2-6, 6-3, 6-3 (efter at have v\u00e6ret bagud 0-3). Du beh\u00f8ver ikke at give s\u00e5 meget sp\u00e6nding i n\u00e6ste match, Caroline.<\/p>\n

Og stod den p\u00e5 r\u00e5hygge med Mac’en (yes – her var WiFi og en rimelig internetforbindelse) og “Mine favoritter” p\u00e5 iPhonen med akkompagnement af heftige regnbyer p\u00e5 taget af Maui’en.<\/p>\n

Se billeder fra 15.01.2013 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

16.01.2013<\/h2>\n<\/div>\n
\"\"<\/a>
Morgenmad i solskin<\/figcaption><\/figure>\n

S\u00e5 havde vi f\u00e5et tilstr\u00e6kkeligt med vand til planter, dyr og vanddrikkende mennesker – og vi kunne nyde morgenkaffen i lunt vejr, solskin og den smukkeste udsigt. Som f\u00f8lge af g\u00e5rsdagens regnvejr havde vi besluttet at blive en dag mere p\u00e5 Top 10 Holiday Park Akaroa – og med vores kendskab til pladsens indretning havde vi f\u00e5et skiftet til en rigtig ‘udsigtsplads’.<\/p>\n

Dagens program l\u00f8d p\u00e5 vandretur og sightseeing i Akaroa og omegn samt “Cruise Akaroa Harbour, uncover the history of the region, see dolphins, seals, penguins and enjoy stunning views” med Black Cat Cruises.<\/p>\n

\n

Akaroa blev ‘fundet’ af Captain Jean Fran\u00e7ois L’Anglois (franskmand) i 1838, men da han havde v\u00e6ret hjemme for at finde franskm\u00e6nd, der ville etablere sig p\u00e5 New Zealand og kom tilbage i 1840, kunne han konstatere, at engl\u00e6nderne var kommet ham i fork\u00f8bet og indg\u00e5et aftale med lokale h\u00f8vdinger. Franskm\u00e6ndene bosatte sig imidlertid og byen er i dag meget fransk pr\u00e6get. Det skader jo absolut ikke p\u00e5 hyggen. Og de taler let forst\u00e5eligt engelsk.<\/p>\n

Vi bookede en ‘havnerundfart’ (Akaroa betyder “Lang havn” – og havneomr\u00e5det er principielt hele fjorden – helt ud til Stillehavet). ‘Eftermiddagsforestillingen’ kl. 15:30 var med “Fish & Chips”, men billets\u00e6lgeren undskyldte at flere g\u00e6ster havde klaget over kombinationen af madlugt og en vis s\u00f8gang, s\u00e5 serveringen foregik inden afgang og p\u00e5 den ‘originale’ (og ‘verdenskendte’) Akaroa Fish & Chip Shop.<\/p>\n

I byen bem\u00e6rkede jeg i \u00f8vrigt flere Telecom-telefonbokse. Nej – ingen bruger telefonbokse i dag (siger de i Danske Bank). Men oven p\u00e5 hver boks sad en mega WiFi-antenne – og Telecom tilb\u00f8d gratis WiFi. Og det fungerede – ganske udm\u00e6rket. Forklar mig lige forretningsid\u00e9en.<\/p>\n

Vi havde en fantastisk smuk sejltur i fjorden\/’havnen’ – og ja, vi s\u00e5 delfiner, s\u00e6ler, (dv\u00e6rg)pingviner og n\u00f8d den fantastiske udsigt.<\/p>\n

Se billeder fra 16.01.2013 – klik her<\/a>.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Stedet hvor Engl\u00e6nderne indgik aftale med den lokale h\u00f8vding<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\"\"<\/a>
Udsejling mod Stillehavet<\/figcaption><\/figure>\n

17.01.2013<\/h2>\n<\/div>\n
\"\"<\/a>
Akaroa – Kaikoura – 285 km<\/figcaption><\/figure>\n

Str\u00e6kningerne Akaroa – Lake Ellesmere og Waipara – Kaikoura af Inland Kaikoura Road (f\u00f8rste fjerdedel og sidste halvdel af dagens tur Akaroa – Kaikoura p\u00e5 285 km) er mega smukke – ogs\u00e5 i regnvejr. Endnu en regnvejrsdag – men det \u00f8delagde p\u00e5 ingen m\u00e5de den storsl\u00e5ede natur. N\u00e6sten tv\u00e6rtimod. Samtlige nuancer p\u00e5 farveskalaen fra lysegr\u00f8n til m\u00f8rkebrun – og i bunden af de sommert\u00f8rre floder fra gr\u00e5 til sort – pr\u00e6senterede sig storsl\u00e5et. Alt under tr\u00e6gr\u00e6nsen – men bakke op og bakke ned.<\/p>\n

\n
\"\"<\/a>
The Mud House Winery & Cafe<\/figcaption><\/figure>\n

Da jeg afhentede campervan’en anbefalede medarbejderen, at vi skulle spise frokost The Mud House Winery & Cafe i Waipara, n\u00e5r vi drog nordp\u00e5. Jeg var sikker hvor omkring, han havde udpeget stedet, men ikke p\u00e5 navnet. Alligevel syntes jeg reelt ikke i tvivl, da vi s\u00e5 ‘stedet’ fra landevejen.<\/p>\n

Vi startede med vinsmagning – s\u00e5 kunne vi jo lige f\u00e5 tanket lidt op (6 flasker) inden den videre tur – og minsandten om ikke vi fik rabat p\u00e5 efterbevilling. Med rabath\u00e6fte, som de selv udleverede, fik vi 10 % (som blev afrundet til en flaske).<\/p>\n

Dern\u00e6st ind i restauranten for at nyde en uds\u00f8gt Mud Platte. G\u00e6t lige hvem, der sad i restauranten? Ja, medarbejderen fra Maui! For sjov spurgte jeg ham lige, om jeg var kommet det rigtige sted – hvilket han med et k\u00e6mpe smil bekr\u00e6ftede.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Endelig (igen) p\u00e5 ‘nettet’ – for at kunne l\u00e6se, at Danmarks h\u00e5ndboldherrer havde lammet\u00e6vet Island i Sevilla. 4 kampe – 8 point – det tegner bare s\u00e5 godt.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\"\"<\/a>
Charwell Forks<\/figcaption><\/figure>\n

P\u00e5 str\u00e6kningen Waipara – Kailoura af Inland Kailoura Road s\u00e5 vi vel omkring 10.000 af New Zealand’s 45 mio. f\u00e5r (ca. 10 f\u00e5r pr. indbygger). Bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt at se dem gr\u00e6sse op ad stejle skr\u00e5ninger.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\"\"<\/a>
En-vejs-bro p\u00e5 Inland Kaikoura Road<\/figcaption><\/figure>\n

Indland Kailoura Road b\u00f8d p\u00e5 endnu et s\u00e6rsyn – vel omkring 20 ensporede broer. Nuvel trafikken var ikke voldsom – det var vel reelt kun campervans vi m\u00f8dte p\u00e5 vores vej – men det var en fordel at v\u00e6re lidt ‘fremsynet’, n\u00e5r man n\u00e6rmede sig en bro. Var der nogen p\u00e5 broen – nej, det kunne hurtigt overskues. Var der nogen p\u00e5 vej ind p\u00e5 broen fra den modsatte ende – m\u00e5ske, det var mere et lotteri. Vi fik os et par ‘hovsaoplevelser’ – og en del af garderoben fra bags\u00e6det og \u00f8verste hylde p\u00e5 ‘flyvetur’ gennem ‘huset’.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Ingen mobild\u00e6kning p\u00e5 Inland Kaikoura Road – selvf\u00f8lgelig. Men med tankeoverf\u00f8ring fik jeg s\u00e5 udsat igangs\u00e6tningen af tenniskampen mellem Caroline Wozniacki og D. Vecik. Rent faktisk startede den pr\u00e6cist som jeg fik logget mig p\u00e5 WiFi og Eurosport.com, da vi kom frem til Top 10 Holiday Park i Kaikuora. 6-1, 6-4 – s\u00e5dan Miss Sunshine.<\/p>\n

Se billeder fra 17.01.2013 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

18.01.2013<\/h2>\n<\/div>\n

Det er jo rigtigt hyggeligt, at nogen l\u00e6ser vores rejsebeskrivelse. Og endnu mere hyggeligt, n\u00e5r nogen kommenterer den. En s\u00e6rlig tak til min personlige IT-r\u00e5dgiver, It-revisor (CISA, CRISC), adm. dir. Revi-IT A\/S, Martin Brogaard Nielsen, som kan forklare mig Telecom’s forretningsid\u00e9 (sp\u00f8rgsm\u00e5l 16.01.13):<\/p>\n

\"\"<\/a>
Kaikoura – Blenheim – 128 km<\/figcaption><\/figure>\n

“K\u00e6re Jan. Blot en kommentar til din undren over forretningsideen bag gratis WIFI. Dels brander virksomheden sit navn ganske alvorligt (se bare, du har skrevet om det i din dagbog), giver dermed ekstra hits p\u00e5 Google (og det er penge v\u00e6rd), og herudover s\u00e6lger udbyderen uden tvivl din \u201dsurf-historik\u201d til analysefirmaerne. Sidstn\u00e6vnte er ret interesserede i at finde ud af hvad en g\u00e6st laver p\u00e5 internettet, for det er (ogs\u00e5) penge v\u00e6rd. De vil kunne se, at du har en Mac, kommer fra Danmark, s\u00f8ger p\u00e5 \u2019hvor er den n\u00e6rmeste McD\u2019 osv. Selvf\u00f8lgelig g\u00f8r man kun dette, n\u00e5r man i forvejen har en infrastruktur, men det lyder det ogs\u00e5 til, at de har n\u00e5r du skriver, at antennerne er monteret ovenp\u00e5 telefonbokse (hvad er det i \u00f8vrigt? :-). Nu beh\u00f8ver du ikke gruble mere over det :-).”<\/p>\n

\"\"<\/a>
SH 1 S<\/figcaption><\/figure>\n

Str\u00e6kningen Kaikoura – Blenheim bragte dejlige minder frem fra vores RT-tur i 1992. Her k\u00f8rte vi med tog p\u00e5 str\u00e6kningen (fra Christchurch til Picton, hvor vi tog f\u00e6rgen til nord\u00f8en), og dengang var jeg vildt fascineret af ruten, hvor sporet flere steder n\u00e6sten k\u00f8rte i vandkanten. Jeg huskede fra dengang, at vi mindst 20 gange p\u00e5 str\u00e6kningen ‘byttede’ om, s\u00e5 halvdelen af tiden var togsporet t\u00e6ttest vandet og vise versa. Jeg undrede mig – som dengang – hvorfor man ‘bytter’ hele tiden. (Sp\u00e6ndende om en l\u00e6ser nu har svaret p\u00e5 det :-))<\/p>\n

\"\"<\/a>
S\u00f8l\u00f8ver Ohau Point nord for Kaikoura<\/figcaption><\/figure>\n

Ved Ohau Point nord for Kaikoura s\u00e5 vi en af New Zealand’s st\u00f8rste kolonier af s\u00f8l\u00f8ver. Hvor var det befriende at se ‘vilde dyr’ p\u00e5 n\u00e6rt hold uden at skulle betale entre. Ikke p.g.a. udgiften – men fordi man ved, at de i s\u00e5 fald jo reelt er sp\u00e6rret inde i et (delvist) unaturligt milj\u00f8.<\/p>\n

P\u00e5 turen besluttede jeg mig for at starte en ny ‘b\u00f8lge’. Motorcyklister g\u00f8r det. Sejlere g\u00f8r det. Man hilser, n\u00e5r man passerer hinanden. For man er jo noget ganske s\u00e6rligt. S\u00e5 hvorfor ikke campervan’ere? Nu hilser jeg p\u00e5 alle modk\u00f8rende campervans. Bare vent – om 5 \u00e5r hilser alle campervan’ere, n\u00e5r de k\u00f8rer forbi hinanden.<\/p>\n

Efter en hyggelig frokost i byen Blenheim indlogerede vi os p\u00e5 endnu en Top 10 Holiday Park. I kan godt opdatere alle gamle noter om manglende WiFi p\u00e5 New Zealand. I hvert fald hvis vi taler om Top 10 campingpladser. De har (indtil nu i hvert fald) v\u00e6ret helt i Top 10. BIG 4 Australia – her kunne I sgu godt l\u00e6re noget af Kiwi’erne.<\/p>\n

Efter aftensmaden – hvor jeg i \u00f8vrigt (igen) grillede laks (badet i hvidvin) – stod fruen p\u00e5 hovedet i en affaldscontainer. Hendes oprydningsiver havde lige kostet en gaffel \ud83d\ude42 Endnu et talent – gaflen blev generobret.<\/p>\n

\n

Se billeder fra 18.01.2013 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

19.01.2013<\/h2>\n<\/div>\n

Jeg fors\u00f8gte fra morgenstunden at f\u00e5 h\u00e5ndboldkampen Danmark – Makedonien frem p\u00e5 TV2Play. Men, men, men – kun TV2 News m\u00e5 sendes til udenlandske IP-adresser. S\u00e5 det blev til Liveopdatering p\u00e5 sporten.dk – og nu venter Tunesien i 1\/8-finalen.<\/p>\n

\n
\"\"<\/a>
Blenheim – Richmond – 150 km<\/figcaption><\/figure>\n

N\u00e6ste destination var Richmond, Nelson, men vi tog bevidst lige en omvej omkring Picton. En rigtig fornuftig disposition – turen Picton ad Queen Charlotte Drive til Havelock var som sk\u00e5ret ud af en turistbrochure. Ingen overdrivelse at Kiwi’erne kalder det en “Scenic route” – og meget passende har de etableret sm\u00e5 rastepladser med “Scenic views”. Fruen efterspurgte “lockouts” p\u00e5 turen – men rettede dog hurtigt selv til “lookouts” \ud83d\ude42<\/p>\n

\"\"<\/a>
Udsejlingen fra Picton<\/figcaption><\/figure>\n

Der er skrevet mange rosende ord om Nelson – og s\u00e6rligt om deres “marked” om l\u00f8rdagen. Jeg er alts\u00e5 ikke lige til “markeder”, men solidarisk havde jeg indvilget i, at vi timede ruten s\u00e5ledes, at vi kom til Nelson l\u00f8rdag. Jeg indlagde stop ved forskellige udsigtspunkter, et l\u00e6ngere ‘kaffeholdt’ og sidst – men absolut vigtigt i timingen – en 10 km’s tilbagek\u00f8rsel til Havelock, da jeg opdagede, at dieselstanden var kriminel lav. S\u00e5 var jeg helt sikker p\u00e5, at vi ikke n\u00e5ede frem til Nelson, f\u00f8r “markedet” lukkede kl. 13:00 \ud83d\ude42 OK – det var ikke planen – men det var resultatet.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\"\"<\/a>
Frokost i Nelson<\/figcaption><\/figure>\n

Vi fik dog alligevel en hyggelig bytur i Nelson – med en super dejlig frokost. Eneste minus – MEGET n\u00e6rg\u00e5ende m\u00e5ger – vi skulle faktisk l\u00f8bende skr\u00e6mme dem v\u00e6k, hvis ikke de skulle smutte forbi bordet og snuppe en pommes frites.<\/p>\n

Fremme p\u00e5 campingpladsen i Richmond m\u00f8dte vi nogle meget nedtrykte naboer. De havde holdt parkeret (jeg fik ikke fat i hvor) og v\u00e6ret p\u00e5 en 10 minutters g\u00e5tur = smadret siderude og pist v\u00e6k computer, iPad og iPhone. Surt show. Vi m\u00e5 vist fremover (igen – som i USA) altid medbringe rygs\u00e6k med ‘elektronikken’, n\u00e5r vi forlader campervan’en.<\/p>\n

Eurosport.com: “WOZNIACKI 6-4 6-3 – GAME, SET & MATCH! Tsurenko has a chance to break back and get things back on serve but Wozniacki saves it with a forehand winner before going on to wrap up the match at her third attempt (first in this game) when the Ukrainian sends a forehand into the net. Wozniacki will face Svetlana Kuznetsova in the fourth round.” Jeg mindes ikke, jeg har fulgt med i en tenniskamp med s\u00e5 mange table servepartier. Heldigvis tabte Tsurenko flest.<\/p>\n<\/div>\n

Se billeder fra 19.01.2013 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

20.01.2013<\/h2>\n<\/div>\n

Ja, selv Syd\u00f8en har en nordspids – og lige under den ligger Golden Bay. Den nyudl\u00e6rte turguide havde booket en dagstur til Golden Bay – med indlagt frokostbuffet i strandkanten. Verdensklasse.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Pohara – Golden Bay<\/figcaption><\/figure>\n

Dagen startede helt New Zealand atypisk: 17 grader kl. 9:00 og sol fra en 100 % klar himmel. Hvad gik galt? Vi kunne spise morgenmad ude i short og tshirts. Ja, selv solcreme faktor 30 blev taget i brug.<\/p>\n

Golden Bay l\u00e5 ca. 100 km fra Richmond – en k\u00f8rsel gennem vindistrikter, rundt om Abel Tasman National Park og over et ‘bjergpas’ 731 m.o.h. med 290 sving og kurver (if\u00f8lge Politikkens Turen G\u00e5r Til New Zealand – jeg mener nu, at der var 297 sving og kurver). Turenguiden efterlyste “udgiftsposter” – ja, helt afrevisortiseret er hun endnu ikke. Hun mente selvf\u00f8lgelig “udsigtsposter”.<\/p>\n

En sk\u00f8n tur – en sk\u00f8n dag. Jeg tr\u00e6kker mit postulat om naturoplevelse i regnvejr lidt tilbage – det skader absolut ikke p\u00e5 oplevelsen, at landskabet bliver smykket med total solskin.<\/p>\n

Se billeder fra 20.01.2013 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

21.01.2013<\/h2>\n<\/div>\n
\"\"<\/a>
H\u00e5ndboldherrene lammet\u00e6vede Tunesien<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/a>
Richmond – Carters Beach (Westport) – 215 km<\/figcaption><\/figure>\n

En sk\u00f8n morgen – H\u00e5ndboldherrerne lammet\u00e6vede Tunesien til morgenmaden, der blev indtaget i str\u00e5lende solskin og total bl\u00e5 himmel. Kampen blev fulgt p\u00e5 Liveblog live bloggen – sporten.dk.<\/p>\n

Jeg havde ellers f\u00e5et friske r\u00e5d fra min personlige IT-r\u00e5dgiver, It-revisor (CISA, CRISC), adm. dir. Revi-IT A\/S, Martin Brogaard Nielsen: “Du har behov for at blive set som at komme fra Danmark. Alts\u00e5 have en dansk IP-adresse. F\u00f8lgende udbyder giver dig en VPN forbindelse, som du kan koble p\u00e5, og s\u00e5 skulle du route ud via en dansk IP: http:\/\/vpn-byen.dk\/<\/a>” Smutti’ – VPN-forbindelse k\u00f8bt og betalt (60 kr. pr. m\u00e5ned) – og Mac’en sat op til nye muligheder. Selvf\u00f8lgelig kom jeg p\u00e5 – men ak, internetforbindelseshastigheden var ikke til Live-TV.<\/p>\n

S\u00e5ledes opl\u00f8ftet kunne vi starte dagens “ride” til Carters Beach, Westport – en smuttur p\u00e5 215 km. En fantastisk smuk “gr\u00f8n” tur – s\u00e6rligt de godt 100 km, hvor vi bugtede os gennem bjerge og dale sammen med Buller River. Desv\u00e6rre s\u00e5 vi ingen ‘riverraftingb\u00e5de’ p\u00e5 floden – kun p\u00e5 vejen ved at g\u00f8re sig klar. Men givet at de alle har f\u00e5et en fed tur i dag.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Buller River – Hvem sagde River Rafting?<\/figcaption><\/figure>\n

Ikke mange modk\u00f8rende campervans – nok ikke den mest oplagte rute p\u00e5 en ‘almindelig’ ferie p\u00e5 New Zealand – her v\u00e6lger man givet str\u00e6kningen p\u00e5 tv\u00e6rs Greymouth – Christchurch via Arthur’s Pass. Men vi n\u00f8d turen – hver en kilometer.<\/p>\n

Fremme ved Carters Beach fik vi frokost sammen med Eurosport.com og Caroline – Kuznetsova. \u00d8v, \u00f8v, \u00f8v – 2-6, 6-2, 5-7 – og s\u00e5 er det ikke mere Australian Open.<\/p>\n

Efter en hel morfar k\u00f8rte vi til ‘vores’ supermarked (Countdown) i Westport. Vi sprang ud p\u00e5 det dybe vand – nu skulle vi alts\u00e5 pr\u00f8ve New Zealand’s nationalret, grillstegt lammekortelet.<\/p>\n

Jeg ‘tryllede’ ved Maui’ens indbyggede BBQ og scorede 3 kokkehuer.<\/p>\n

Se billeder fra 21.01.2013 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

22.01.2013<\/h2>\n<\/div>\n

Endnu en fantastisk solskinsdag – New Zealand, hvad g\u00e5r der galt? 3 dage i 100 % solskin og n\u00e6sten ‘australsk’ varme.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Carters Beach (Westport) – Franz Josef – 274 km<\/figcaption><\/figure>\n

S\u00e5 vi n\u00f8d den smukke k\u00f8rsel fra Carters Beach (Westport) til Franz Josef – en str\u00e6kning p\u00e5 274 km. Der var store gr\u00e6smarker med kv\u00e6g og f\u00e5r (f\u00e5rene er kraftigt p\u00e5 retur – if\u00f8lge ‘kilde’ er bestanden fra 1989 reduceret fra over 60 mio. til nu omkring 30 mio – de m\u00e5 v\u00e6re udkonkurreret af kv\u00e6g og vinstokke – jeg foretr\u00e6kker nu ogs\u00e5 en god b\u00f8f med et dejligt glas r\u00f8dvin fremfor lammesteg med \u00f8l), der var ‘bjergk\u00f8rsel’ og der var ‘strandvejsk\u00f8rsel’. Og selvf\u00f8lgelig en masse ‘”Scenic views” og “Lookouts” (turguidens ‘udgiftsposter’).<\/p>\n

\"\"<\/a>
Pancake Rocks, Vestkysten, New Zealand<\/figcaption><\/figure>\n

Turguiden havde (vist inspireret af Tina) spottet Punakaiki Pancake Rocks og \u00e5ndehuller. Fra newzealand.com: “Naturen begyndte dette kunstv\u00e6rk omkring 30 millioner \u00e5r siden. Over tusinder af \u00e5r, vekslende lag af sm\u00e5 havdyr og sand blev begravet og komprimeret p\u00e5 havets bund. Dette skabte omr\u00e5der med multiple lag af h\u00e5rd kalksten og bl\u00f8dere sandsten. Jordsk\u00e6lv derefter l\u00f8ftede havbunden h\u00f8j og t\u00f8r, og disse slow motion kunstnere – regnen og vinden – begyndte at udhule bl\u00f8dere sandsten.Resultatet er klipper og kl\u00f8fter med hundredvis af horisontale skiver langs deres lodrette flader, ligesom store stakke af pandekager.” Meget spektakul\u00e6rt.<\/p>\n

\n

Sp\u00e6ndingen blev for\u00f8get af usikkerheden om, hvorvidt vi havde tilstr\u00e6kkelig diesel til at kunne n\u00e5 n\u00e6ste tankstation k\u00f8rende i egen campervan. Umiddelbart efter vi forlod Carters Beach stod der en skilt med teksten: “N\u00e6ste tankstation 90 kilometer”, men da jeg havde ‘3 streger’ p\u00e5 tankm\u00e5leren, mente jeg, at det burde v\u00e6re rigeligt til 90 km. Desv\u00e6rre forsvandt den 3. streg allerede efter 10 km, s\u00e5 usikkerheden kradsede lidt i maves\u00e5ret, da en stor del af ruten foregik i meget dieselforbrugende ‘bjergk\u00f8rsel’. Vi n\u00e5ede dog Greymouth uden problemer – og tankede “kun” 68.35 liter (if\u00f8lge Tekniske data skulle tanken kunne indeholde 75 liter).<\/p>\n<\/div>\n

\n

Turen b\u00f8d (igen) p\u00e5 mange ‘envejsbroer’ – men helt specielt blev en af disse broer ogs\u00e5 ‘delt’ med jernbanen. Alts\u00e5 \u00e9t spor til biler og tog i begge retninger. Der kom dog heldigvis ikke tog, mens vi var p\u00e5 vej over \ud83d\ude42<\/p>\n

Ca. 12:40 spottede vi et reklameskilt for en bar\/restaurant, der skulle befinde sig en time l\u00e6ngere fremme. Fint, t\u00e6nkte vi, det er jo passende tidspunkt at indtage lidt frokost. Kl. 13:40 passerede vi en klump huse (det kan if\u00f8lge Rasmus kun kaldes en by, s\u00e5fremt der er en McDonald’s), og der var da ogs\u00e5 ganske rigtigt en bar\/restaurant. Men den s\u00e5 ud til at have v\u00e6ret lukket hele denne sommer.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Franz Josef Clacier<\/figcaption><\/figure>\n

S\u00e5 det blev f\u00f8rst frokost kl. 15:00, da vi havde parkeret os p\u00e5 Top 10 Holiday Park Franz Josef. Her kunne vi s\u00e5 til geng\u00e6ld nyde rugbr\u00f8d (ja, vi har fortsat noget tilbage) med p\u00e5l\u00e6g og ost med ‘gletsjerudsigt’. Skyerne ‘hang’ lidt over bjergene, men p\u00e5 campingpladsen havde vi ‘australsk’ varme, svag vind og sol fra total bl\u00e5 himmel.<\/p>\n

Med ‘s\u00f8mspr\u00e6tter’ (jeg har ikke fundet p\u00e5 navnet) og tyggegummi agerede jeg ‘brillemand’ og fik skruet min nye RayBan sammen igen, inden vi k\u00f8rte til n\u00e6rmeste supermarked for at k\u00f8be ind til hakkeb\u00f8ffer med bl\u00f8de l\u00f8g, brun sovs og kartofler.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Gallamiddag<\/figcaption><\/figure>\n

Vi holdt dog lidt New Zealandsk stemning over det – jeg stegte hakkeb\u00f8fferne og l\u00f8gene p\u00e5 Maui’ens indbyggede BBQ. Verdensklasse.<\/p>\n

Det var dog bestemt ikke verdensklasse, at jeg hen p\u00e5 aftenen konstaterede, at h\u00f8jre bagd\u00e6k var ‘halvflat’. Var vi punkteret? Hvordan ville det lige se ud i morgen?<\/p>\n<\/div>\n

\n

Se billeder fra 22.01.2013 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

23.01.2013<\/h2>\n<\/div>\n

“Go’ morgen, vi er klar til Skype”, bimlede SMS’en p\u00e5 iPhone kl. 07:30. Midt om natten – men vi savnede rigtig meget Rasmus og Tina, s\u00e5 det var hurtigt morgentoilette og lidt vand i hovedet. Vi fik hul igennem p\u00e5 FaceTime, s\u00e5 forbindelsen blev med b\u00e5de lyd og billede. Ikke det bedste billede – ikke fordi forbindelsen var d\u00e5rlig, men fordi Tinas iPhone har v\u00e6ret udsat for en del ‘styrt’. Rasmus hader at FaceTime, men vi fik da et par dejlige glimt.<\/p>\n

\n

Umiddelbart havde vi ikke tabt mere luft i h\u00f8jre bagd\u00e6k – men havde vi det, s\u00e5 havde vi nok ogs\u00e5 st\u00e5et p\u00e5 f\u00e6lgen. Jeg fik telefonisk kontakt med Maui, som anbefalede et v\u00e6rkstedsbes\u00f8g, men inden jeg havde f\u00e5et anvist et v\u00e6rksted, forsvandt mobild\u00e6kningen. S\u00e5 jeg besluttede mig for at trille stille og roligt ned p\u00e5 tanken i Franz Josef, hvor jeg t\u00f8mte iltbeholderen – eller ogs\u00e5 var det fordi, den alene kunne ‘trykke’ 21 bar. Nu satsede vi p\u00e5, at den holdt luft til vi fandt et rigtigt bilv\u00e6rksted.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Vi k\u00f8rte videre mod Franz Josef gletsjeren, men udsatte vores vandretur, da en st\u00f8rre regnbyge begyndte. Tilbage til campingpladsen og ‘alenetid’ – jeg var ogs\u00e5 kraftig i underskud.<\/p>\n

Efter frokost klarede det op – og vi n\u00f8d en 2 timers vandretur til foden af Franz Josef gletsjeren. Vi havde desv\u00e6rre skiftet til lange bukser og flistr\u00f8je – s\u00e5 vi svedte tran, da vi n\u00e5ede frem. Heldigvis blev det mere overskyet og mere bl\u00e6sende p\u00e5 hjemturen, s\u00e5 her passede p\u00e5kl\u00e6dningen bedre. En dejlig vandretur og meget sp\u00e6ndende natur med gletsjer, vandfald og fossende flod. Vi var helt h\u00f8je, da vi k\u00f8rte tilbage til campingpladsen.<\/p>\n

\"\"<\/a>
P\u00e5 vandretur til Franz Josef gletsjer<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/a>
P\u00e5 vandretur til Franz Josef gletsjer<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/a>
P\u00e5 vandretur til Franz Josef gletsjer<\/figcaption><\/figure>\n

Her ventede s\u00e5 endnu en udfordring – ‘landstikket’ gav ikke den forventede opladning og netsp\u00e6nding i campervan’en. En efter en fejlkilde blev udelukket – men f\u00f8rst da vi fik en nabo og mulighed for at teste med et andet kabel, fik jeg lokaliseret fejlen. Jeps – kablet. Dvs hanstikket som blev sat i campingspladsen ‘hunboks’. G\u00f8r-det-selv-handyman fik – med assistance fra naboen – l\u00f8st udfordringen, og s\u00e5 var der igen str\u00f8m p\u00e5 dyret.<\/p>\n

Se billeder fra 23.01.2013 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

24.01.2013<\/h2>\n<\/div>\n
\"\"<\/a>
Danmark – Ungarn – 1\/4-finale – 28-26<\/figcaption><\/figure>\n

Jeg var helt klar 08:45 New Zealand tid – 20:45 Dansk tid – nu skulle Ungarnerne have gullash. VPN-forbindelsen var oprettet og TV2 kunne med god samvittighed sende mig kampen p\u00e5 min danske internetforbindelse. \u00d8v, \u00f8v, \u00f8v – forbindelsen var i starten s\u00e5 d\u00e5rlig, at de danske drenge scorede 2 m\u00e5l under hvert afbrud. Og det blev kun v\u00e6rre – alts\u00e5 forbindelsen. S\u00e5 n\u00f8dtvungent m\u00e5tte jeg ty til tekst-liveopdatering. Med stor negativ indflydelse p\u00e5 det danske spil – ja, blev det ikke lige bare for sp\u00e6ndende til sidst? N\u00e5, n\u00e5r enden er god, er alting godt. Men gullashsuppe blev det ikke til.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Franz Josef – Haarst – 141 km<\/figcaption><\/figure>\n

Turguiden havde planlagt en kort tur – Franz Josef Glacier – Haarst – 141 km.<\/p>\n

Men tanke p\u00e5 g\u00e5rsdagens halvflade bagd\u00e6k svingede vi lige ind forbi tankstationen og tankede luft. Mist\u00e6nkelig hvislelyd, n\u00e5r jeg r\u00f8rte ved ventilen! S\u00e5 efter 15 km p\u00e5 en tankstation i Fox Clacier – og med et ‘advarselsskilt’ om 120 km til n\u00e6ste tankstation – ville jeg lige tjekke trykket i d\u00e6kket en sidste gang. Igen en mist\u00e6nkelig hvislelyd – og da jeg fors\u00f8gte at trykke d\u00e6kket yderligere, skete ‘katastrofen’. Ventilen pistede ud som en nyant\u00e6ndt Saturnraket. Det tog 18 sekunder, s\u00e5 holdt Maui’en p\u00e5 f\u00e6lgen.<\/p>\n

Hvor heldig kan man v\u00e6re (og dog s\u00e5 synes jeg jo p\u00e5 en eller anden m\u00e5de, at jeg rent faktisk havde ops\u00f8gt heldet)? Alts\u00e5 ikke at d\u00e6kket var helt og aldeles fladt, men at vi holdt p\u00e5 en BP-tankstation MED et workshop (autov\u00e6rksted).<\/p>\n

\"\"<\/a>
Og s\u00e5 en mere<\/figcaption><\/figure>\n

Jeg kontaktede Maui telefonisk – og de mente, at jeg blot selv lige kunne skifte til reservehjulet. De m\u00e5tte have drukket af natpotten – selv med automekanikerens dunkrafte (ja, i flertal) og store boltn\u00f8gle var det en st\u00f8rre udfordring. “Skal jeg ikke bare reparere d\u00e6kket – alts\u00e5 is\u00e6tte ny ventil? Det er helt sikkert nemmere end at skifte til reservehjulet”, forespurgte den venlige automekaniker. “Og vi har ‘samarbejde’ med Maui, s\u00e5 det er ikke noget problem”. Jeg tjekkede lige igen telefonisk med Maui, som i mellemtiden havde sendt mig en SMS med en adresse p\u00e5 Hansens Auto Service i Queenstown. En ny servicemedarbejdere hos Maui kunne godt se fornuften – og jeg rakte triumferende telefonen til automekanikeren. Jeps, kontakt, aftale, smil – og Maui’en var igen k\u00f8reklar – vel 1\/2 time efter vi rullede ind p\u00e5 tankstationen.<\/p>\n

Haarst er Haarst River og absolut intet andet. Men til geng\u00e6ld var vejret til en hel morfar i solbadning p\u00e5 gr\u00e6spl\u00e6nen.<\/p>\n

Og s\u00e5 tryllede jeg med ‘pyt-i-pande’ p\u00e5 Maui’ens indbyggede BBQ. Igen 3 kokkehuer. Fruen bliver sgu forvendt.<\/p>\n

Se billeder fra 24.01.2013 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

25.01.2013<\/h2>\n<\/div>\n
\"\"<\/a>
Haarst – Queenstown – 212 km<\/figcaption><\/figure>\n

Havudsigt er smuk. Havudsigt med klipper er smukkere. En s\u00f8 mellem klipper er smukkest. Enig – hvad der er mere eller mindre smukt er subjektivt, men vi har lagt os pladask for udsigter med vand og bjerge. Gang p\u00e5 gang – det v\u00e6re sig ved kystlinjen eller ved floder og s\u00f8er omgivet af bjerge – siger vi “Whaw” i munden p\u00e5 hinanden. Det er bare S\u00c5 smukt. Ved havet en larmende b\u00f8lgekraft – ved floderne en larmende vandstr\u00f8m – ved s\u00f8erne en larmende stilhed. Som livet – ungdom, manddom, alderdom. M\u00e5ske derfor det smukkeste i dag opfattes som s\u00f8en omgivet af bjerge.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Lake Wanaka – set fra strandbredden i Wanaka<\/figcaption><\/figure>\n

Haarst var som n\u00e6vnt i g\u00e5r ikke meget andet end Haarst River. Den f\u00f8rte os til geng\u00e6ld ind langs Mount Aspiring National Park og derefter stak vi sydp\u00e5 mod Lake Wanaka. “Whaw”. Findes det smukkere? Vi m\u00e5 se de kommende dage. Men at sidde for ‘foden’ af Lake Wanaka og spise dansk rugbr\u00f8d med dansk gorgonzola er VERDENSKLASSE.<\/p>\n

Forbi Lake Hawea og s\u00e5 over Cardrona Valley Road (ja, godt nok dal det meste af str\u00e6kningen, men lige en bjergtop p\u00e5 1.074 m.o.h. skal bestiges) til ‘nedstigningen’ mod Queenstown og Lake Wakatipu.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Queenstown i det fjerne<\/figcaption><\/figure>\n

I 20 \u00e5r og 4 m\u00e5neder havde vi gl\u00e6det os til at komme tilbage til Queenstown. I 20 \u00e5r og 4 m\u00e5neder har jeg sagt, at hvis der var noget sted p\u00e5 denne jord, jeg skulle bo, hvis det ikke var i Danmark, s\u00e5 var det Queenstown, New Zealand. Kunne illusionerne holde – var virkeligheden en helt anden?<\/p>\n

Vi ankom nordfra, hvilket absolut gengav det ‘gamle’ indtryk. Neden for ‘bjerget’ ved s\u00f8en l\u00e5 byen indhyldet i nostalgi. De kommende dage m\u00e5 f\u00e5 os ud af dr\u00f8mmene.<\/p>\n

Campingpladsen var ikke alene Top 10 Holiday Park – den var 5 stjernet. Superb beliggenhed – 2 minutter til supermarked og 4 minutter til bycentrum – lige for foden af ‘bjerget’. Paraglideren dalede ned i ‘hovedet p\u00e5 os’. Solen skinnede fra en skyfri himmel. Dr\u00f8mmer jeg eller er jeg v\u00e5gen? Og for f\u00f8rste gang i mit liv f\u00f8lte jeg behov for at fotografere toiletfaciliteterne.<\/p>\n

Se billeder fra 25.01.2013 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

26.01.2013<\/h2>\n<\/div>\n

Lad mig starte med konklusionen: Queenstown er absolut lige s\u00e5 smuk som for 20 \u00e5r siden – Queenstown er og forbliver at v\u00e6re en af de smukkest beliggende byer p\u00e5 denne klode. Men nej, Queenstown er ikke l\u00e6ngere et alternativ til Danmark. Hvad gik galt? 1,9 mio. turister \u00e5rligt kan da ikke tage fejl. Lige netop udfordingen – 1,9 mio. turister \u00e5rligt har forvandlet byen til et ‘turistmekka’ – med eventbureauer, t\u00f8j- og sportsbutikker samt restauranter side om side. Og et mylder af unge, livsglade mennesker. Lyder det s\u00e5 tosset? Nej – ikke til et bes\u00f8g, men til en fast bop\u00e6l.<\/p>\n

Wikipedia: “Byen er mest af alt kendt for sine mange forskellige forlystelser og bliver ofte ben\u00e6vnt som actionbyernes hovedstad. Hvad adrenalinjunkier ikke kan pr\u00f8ve her, er ikke v\u00e6rd at pr\u00f8ve. Queenstown har omkring 8.500 indbyggere og er et yndet turistm\u00e5l for b\u00e5de New Zeal\u00e6ndere og udl\u00e6ndinge.”<\/p>\n

Morgenen startede med praktiske g\u00f8rem\u00e5l – restaurantbestilling p\u00e5 toppen af Queenstown og vask af senget\u00f8j. Hvorfor er det lige s\u00e5 interessant? Jo, forbi jeg dermed glemte alt om drengenes semifinale mod Kroatien \ud83d\ude41 F\u00f8rst da Tina’s sms tikkede ind “Hej far. Danmark har lige t\u00e6vet Kroatien og er klar til VM finalen p\u00e5 s\u00f8ndag :-)” gik livets alvor op for mig.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Massage – Queenstown<\/figcaption><\/figure>\n

De alvorlige udfordringer fortsatte med dagens aftalte ‘bytur’. Hvor mange forretninger skulle tjekkes, hvor mange bukser og sko skulle pr\u00f8ves. Og i stegende hede – man kunne jo blive fristet til at g\u00e5 med ind i forretningen blot for at blive afk\u00f8let.<\/p>\n

Og ulykkerne v\u00e6ltede ned. Der var ‘marked’ i byen. Sp\u00f8rg mig ikke lige, hvad man kunne k\u00f8be – men Shiatsu-massagen var ganske udm\u00e6rket.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Queenstown – p\u00e5 toppen<\/figcaption><\/figure>\n

Middagen og aftenen var planlagt til Skyline Queenstown Restaurant. Fra deres egen hjemmeside hedder det: “It’s the ideal place for that special night out and the best place in Queenstown to watch the sun go down! With live music creating a relaxing atmosphere and never ending scenery to admire, you will be entertained as you dine on our award winning cuisine.” Ja, man skal ikke s\u00e6tte sit lys under en sk\u00e6ppe. Igen – udsigten kan ikke diskuteres. Men den afslappende atmosf\u00e6re og prisvindende k\u00f8kken m\u00e5 vist ses gennem japanske \u00f8jne med fotohysteri og effektiv affodring. S\u00e5 var det bedre for 20 \u00e5r siden, hvor man skulle booke bord 3 m\u00e5neder i forvejen og middagen var a la carte. Men retf\u00e6rdighedsvis skal det jo n\u00e6vnes, at uden denne kapacitetsfor\u00f8gelse havde vi jo ikke f\u00e5et forn\u00f8jelsen af at spise ‘p\u00e5 toppen’ af Queenstown.<\/p>\n

Se billeder fra 26.01.2013 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

27.01.2013<\/h2>\n<\/div>\n

Er vi blevet for gamle til bungyjump, skydiving, riverrafting? Fruen har ikke lyst (og har vel egentlig aldrig haft det) – og jeg har ikke lyst til det alene. N\u00e6ste tur til adrenalinjunkiernes paradis m\u00e5 blive sammen med Rasmus. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er s\u00e5, om man kan komme frem til eventstederne med rollator.<\/p>\n

\"\"<\/a>
TSS Ernslaw p\u00e5 Lake Wakatipu<\/figcaption><\/figure>\n

Men selvf\u00f8lgelig skulle vi med sejle med TSS Ernslaw p\u00e5 Lake Wakatipu. Nostalgi p\u00e5 1. klasse. Og bare man planl\u00e6gger turen minuti\u00f8st, er det jo 26 grader, svag vind og sol fra en skyfri himmel.<\/p>\n

Med tanke p\u00e5 g\u00e5rsdagens ‘affodring’ p\u00e5 Skyline Queenstown Restaurant havde jeg droppet kl. 12:00-afgangen med frokostbuffet. Det gjorde jo s\u00e5 ogs\u00e5 lige, at jeg kunne klare 2 gange vask inden afgang \ud83d\ude42 Det skal nu blive dejligt at komme hjem til vaskekonen, reng\u00f8ringskonen og madlavningskonen igen.<\/p>\n

N\u00e5, med store fadbamser og r\u00f8get laks til frokost p\u00e5 Pier 19 glemte jeg skyndsomt det h\u00e5rde rejseliv og n\u00f8d tilv\u00e6relsen.<\/p>\n

\"\"<\/a>
TSS Ernslaw p\u00e5 Lake Wakatipu<\/figcaption><\/figure>\n

14:00 st\u00e6vnede vi ud – og det var bare smukt. Tekst kan ikke beskrive det (jeg har i hvert fald ikke evnerne) – billeder er (indtil nu) et todimensionelt, begr\u00e6nset udsnit af ens synsfelt. Men i ‘memory’ er det lagret fuldsize og femdimensionelt (3D + bev\u00e6gelse + duft). S\u00e5 m\u00e5 fremtiden vise, hvor l\u00e6nge hukommelsen r\u00e6kker \ud83d\ude42<\/p>\n

Hjemme p\u00e5 campingpladsen blev det til en hel morfar, inden jeg blev sat i gang med at stege bacon og spejle \u00e6g p\u00e5 Maui’ens BBQ.<\/p>\n

S\u00e5 var det virkelighed igen.<\/p>\n

Se billeder fra 27.01.2013 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

28.01.2013<\/h2>\n<\/div>\n
\"\"<\/a>
Mens hum\u00f8ret endnu var i top \ud83d\ude41<\/figcaption><\/figure>\n

Var jeg lige klar til VM-finalen? I hvert fald noget mere (skulle det vise sig) end de danske spillere. Alarm sat til 05:00, s\u00e5 jeg kunne etablere WiFi-, internet- og VPN-forbindelse. Alt var klart, da jeg sad ‘midt om natten’ og sang med p\u00e5 “Der er et yndigt land”. Endda overskud til en ‘hilsen’ fra Queenstown p\u00e5 Livebloggen – og selvf\u00f8lgelig SMS’er til og fra Tina. Men hvad gik galt? Ikke bare forringet billedkvalitet – spillet gik fuldst\u00e6ndig i st\u00e5 p\u00e5 sk\u00e6rmen. Ja, hvordan skulle jeg kunne hj\u00e6lpe Ulrik, n\u00e5r jeg ikke kunne se kampen, men blot p\u00e5 Livebloggen f\u00f8lge med i, at vi kom mere og mere bagud.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Queenstown – Te Anau – 173 km<\/figcaption><\/figure>\n

I pausen skiftede jeg TV2 ud med DR1. Det hjalp p\u00e5 transmissionen – men jo alts\u00e5 ikke p\u00e5 danskernes spil. Efter 10 minutter af anden halvleg gav jeg op – og lagde mig til at sove igen. S\u00e5 kunne Tina jo sende en glad SMS: “Far, de gjorde det sgu – vi er verdensmestre”. I stedet l\u00f8d den: “Det var simpelthen pinligt” og “Kan ikke huske hvorn\u00e5r jeg sidst har set et hold have en S\u00c5 stor kollektiv off-dag.” S\u00e5 i stedet for mine \u00f8nsker om at give spanierne med spanskr\u00f8r, blev vi ‘tyr-aniseret’ rundt i manegen.<\/p>\n

Turguiden havde sat kursen mod Te Anau – med henblik p\u00e5 at opleve Fiordland og Milford Sound. En lille tur p\u00e5 173 km rundt om Lake Wakatipu og Eyre Mountains\/Taka Ra Haka Conservation Park.<\/p>\n

Men vi kunne naturligvis ikke forlade Queenstown uden at k\u00f8re forbi H.J. Hackett Bungy Jump. Det var jo der, det hele startede i 1988 – Kawarau Bridge – og det var jo der, jeg ‘sprang ud’ i 1992.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Gensyn med H.J. Hackett i Queenstown<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/a>
Da jeg ‘sprang ud’ 25.09.92<\/figcaption><\/figure>\n

Censuren har str\u00f8get fruens bem\u00e6rkning, da vi s\u00e5 ‘broen’, men jeg skal gerne indr\u00f8mme, at det var specielt at v\u00e6re ’tilbage’. Havde jeg ikke sprunget i 1992, s\u00e5 havde jeg gjort det i dag. Stemningen var simpelthen dragende. Og hvilket adrenalinkick. Nu n\u00f8jedes jeg ved at fort\u00e6lle pensionistklubben fra Risgaard Rejser, at de fik halv pris, hvis alle fra busselskabet sprang. Ups – jeg havde lige overset, at en stor del af selskabet havde rundet 70 – og s\u00e5 var spring gratis.<\/p>\n

Se springet fra 1992 – klik her<\/a>.<\/p>\n

Tilbage ad ‘hovedvej’ 6 og ‘nedenom’ Lake Wakatipu. Det gjorde absolut ikke Quennstown mindre smuk at se byen sydfra. M\u00e5ske skulle vi alligevel flytte herned?<\/p>\n

Vi k\u00f8rte igennem et mega dalomr\u00e5de inden vi kom frem til ‘foden’ af Fiordland ved Te Anau. Wikipedia: “Fiordland National Park occupies the southwest corner of the South Island of New Zealand. It is the largest of the 14 national parks in New Zealand, with an area of 12,500 km\u00b2, and a major part of the Te Wahipounamu World Heritage site.” (Sj\u00e6lland er ca. 7.000 km\u00b2)<\/p>\n

Endnu en sk\u00f8n ‘dansk’ frokost ved Lake Te Anau – og endnu en super fin Top 10 Holiday Park. For s\u00e5 ikke at glemme vejret – endnu en SK\u00d8N sommerdag p\u00e5 syd\u00f8en. Der tales blandt de lokale om, at det er den bedste sommer i 100 \u00e5r \ud83d\ude42<\/p>\n

Se billeder fra 28.01.2013 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

29.01.2013<\/h2>\n<\/div>\n

Igen en dag med ‘alarm’ – kl. 06:50. Skr\u00e6kkeligt – igen op midt om natten. Men fruen var allerede oppe, s\u00e5 jeg vendte mig hurtigt om p\u00e5 den anden side. 07:30 ville v\u00e6re mere passende, da vores afgang med “Go Milford” f\u00f8rst var fra campingpladsen 08:15.<\/p>\n

\n

Vi blev afhentet ret pr\u00e6cist af Sir Chuck – en over selvglad, hurtigtalende og n\u00e6sten uforst\u00e5elig lokal rangers, der var ked af, at diligencen var afl\u00f8st af en dieselhakker p\u00e5 fire hjul. Han fortalte mange historier om Milford Road og Milford Sound, men vi forstod kun en meget begr\u00e6nset del. Og alle mine fordomme om ‘busselskaber’ blev indfriet. Stop – alle mand ud – fotografering til venstre – ind i bussen (samme pladser selvf\u00f8lgelig) og videre – stop – alle mand ud – fotografering til h\u00f8jre – ind i bussen (samme pladser selvf\u00f8lgelig) og videre – stop – alle mand ud – der skal tisses – ind i bussen (samme pladser selvf\u00f8lgelig) – skal jeg blive ved? Og rejseselskabet? Himmel henrykt – The best day of my life.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Lake Mirror – p\u00e5 vej mod Milford Sound<\/figcaption><\/figure>\n

Men retf\u00e6rdigvis skal det n\u00e6vnes, at vi fik set det, man skulle se p\u00e5 vejen ud til Milford Sound. Og det var smukt. Ja, smukt var vel kun fornavnet, da vi blev ‘parkeret’ ved Mirror Lake. Jeg forstod ikke den ‘tekniske’ forklaring p\u00e5 ‘spejlrefleksen’, men jeg kunne med egne \u00f8jne se det helt fantastisk syn at bjerge, der b\u00e5de vendte op og ned. Meget originalt havde de da ogs\u00e5 et skilt, der oven vande var ul\u00e6seligt, men i spejlbilledet klart viste “Mirror Lake”. S\u00e5dan.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Og er nogen fanatikere af The Hobbit, s\u00e5 kan jeg berette, at ‘fantasiland’ (ogs\u00e5) ligger i Fiordland – p\u00e5 vej af Milford Road til Milford Sound. En stor del af ‘landskabsfilmen’ skulle efter sigende v\u00e6re filmet her – resten et eller andet sted i Wales.<\/p>\n

S\u00e5 var vi fremme – efter godt 3 timer med mange foto- og tissepauser – og (gen)synet af Milford Sound var overv\u00e6ldende. Alligevel vidste vi godt, at det bedste ventede – sejlturen ud – og ‘klimaks’ – selvturen ind fra Tasman Sea. Det var da hyggeligt med s\u00e6lkolonierne, det var da fascinerende med vandfald, men det var helt ubeskriveligt smukt at sejle ind gennem Milford Sound. M\u00e5 det v\u00e6re p\u00e5 \u00f8nskesedlen for alle – og m\u00e5 jeres \u00f8nske blive opfyldt.<\/p>\n

Ombord fik vi en spiselig buffet – men jeg er fortsat ikke til buffet’er. Men hvor var fad\u00f8lsanl\u00e6gget? Hvor kunne jeg k\u00f8be Chardonnay til fruen? Vi var kommet p\u00e5 et cruise for afholdsmennesker – eller ogs\u00e5 var vi de eneste, der syntes at Milford Sound og frokostbuffet s\u00e5 sig bedst ud gennem en fadbamse. Det blev til 2 Speicht p\u00e5 d\u00e5se – og vi var absolut de eneste, der havde behov for andet end vand, kaffe og the.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Milford Sound<\/figcaption><\/figure>\n

Hvis vi bare om 10 \u00e5r kan huske 10 % af indtrykket fra Milford Sound, s\u00e5 kan vi mimre til billederne og i taknemmelighed t\u00e6nke tilbage p\u00e5 29.01.13.<\/p>\n

Sir Chuck bragte os tilbage til Te Anau – og heldigvis indstillede han skydningen p\u00e5 hjemturen, s\u00e5 vi kunne f\u00e5 os en lille ‘buslur’.<\/p>\n

Fruen havde givet mig fri mht aftensmaden og inviteret p\u00e5 La Dolce Vita – italiensk restaurant for viderekommende. T\u00e6nk sig en italiensk restaurant, der ikke serverede pizza. Det skal man vist til Te Anau p\u00e5 New Zealand for at opleve. OK – maden var udm\u00e6rket – men at de serverede hovedretten f\u00f8r vi havde spist forretten gav sgu ikke mange kokkehuer. Ja, og s\u00e5 gjorde de ikke en gang antrit til en retr\u00e6te – n\u00e6h, tjeneren placerede stort set hovedrettet oven p\u00e5 resterne af forretten. Her kommer vi aldrig igen.<\/p>\n

Se billeder fra 29.01.2013 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

30.01.2013<\/h2>\n<\/div>\n
\"\"<\/a>
Morgenmad til fruen<\/figcaption><\/figure>\n

Det blev heller ikke til meget sk\u00f8nhedss\u00f8vn den 30. Jeg havde nemlig besluttet mig for at forberede morgenmad til fruen, mens hun var i bad. S\u00e5dan – bacon, p\u00f8lse og spejl\u00e6g – klar da hun kom tilbage. Der manglede blot lige det ristede toastbr\u00f8d. Jeg fik rent 10 tal for initiativet – men dumpekarakter for de forkullede baconstykker (desv\u00e6rre lod jeg dem ligge med fuld varme p\u00e5, mens jeg selv lige fik vand i hovedet og b\u00f8rstede t\u00e6nder).<\/p>\n

\"\"<\/a>
Te Anau – Bluff \/ Invergargill – 236 km<\/figcaption><\/figure>\n

Dagens rute var planlagt til Bluff – et af de sydligste punkter p\u00e5 Syd\u00f8en – og lidt nord p\u00e5 igen til Invarcargill – ca. 236 km.<\/p>\n

F\u00f8rst syd langs kanten af Fiordland til Lake Manapouri. Whaw. S\u00e5 gennem ‘h\u00f8jlandet’ syd til Te Waewae Bay. Whaw. S\u00e5 kystvejen til Riverton. Whaw. Igennem Invarcargill – OK – en ‘rigtig’ by med b\u00e5de industrikvarter og gamle, s\u00e6rpr\u00e6gede huse. Og s\u00e5 endelig Bluff – med udsigten mod Stewart Island og Sydhavet. Desv\u00e6rre ikke Whaw – da en s\u00f8brise l\u00e5 t\u00e6t over omr\u00e5det. Jeg havde jo ellers lige gl\u00e6det mig til at kunne se Sydpolen 4.810 km lige frem.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Sydligste spids (undtaget Stewart Island) p\u00e5 New Zealand<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/a>
Udsigt mod Sydpolen<\/figcaption><\/figure>\n

I stedet kiggede jeg sm\u00e5 13.000 km lige ned gennem jorden – og kunne fornemme, at jeg sejlede i Anderstina p\u00e5 kanten mellem Atlanterhavet og Biscayen og s\u00e5dan vel p\u00e5 h\u00f8jde med Bordeaux.<\/p>\n

Invarcargill var som n\u00e6vnt en ‘rigtig’ by, som ud over McDonald’s ogs\u00e5 havde et Countdown supermarked. Ja, hvad ville jeg s\u00e5 lige tilberede til aftensmaden, blev jeg venligt spurgt. Fast arbejde ved Maui’ens BBQ – og denne gang grillstegt laks sv\u00f8bt i bacon.<\/p>\n

Vores ‘bagboere’ beundrede min kokkekunst og inviterede til after-dinner-drinks. Et \u00e6ldre \u00e6gtepar (vel p\u00e5 vores alder) fra Holland. De havde tidligere ejet og drevet en campingplads i Arnhem – nu havde de solgt gesch\u00e4ften og n\u00f8d livet. Hyggeligt at m\u00f8de nye mennesker, som l\u00e6gger \u00f8rer til gamle r\u00f8verhistorier \ud83d\ude42<\/p>\n

Se billeder fra 30.01.2013 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

31.01.2013<\/h2>\n<\/div>\n

Min efterh\u00e5nden betydelige erfaring med Maui’ens BBQ havde givet mig blod p\u00e5 tanden. Skulle jeg ikke overraske fruen med en omelet til morgenmad. Jeg m\u00e5 sove, n\u00e5r jeg kommer hjem til Danmark igen.<\/p>\n

Lad mig starte med det positive. Vi fik stillet sulten. Men jeg m\u00e5tte i den grad erkende, at jeg er 35 \u00e5r bagefter med basale kogekunster. Vi kaldte det alene omelet p\u00e5 grund af ingredienserne. S\u00e5 der blev ikke noget billede til offentligg\u00f8relse.<\/p>\n

\n
\"\"<\/a>
Invercargill – Dunedin – 214 km<\/figcaption><\/figure>\n

“Oh what a beautiful morning” fors\u00f8gte fruen, da vi startede dagens tur p\u00e5 214 km fra Invercargill til Dunedin. Og selv om hun jo ikke ligefrem er nogen sangl\u00e6rke, s\u00e5 gav det en fortryllende indledning til en tur i et landskab, der i den grad mindede mig om det absolut smukkeste af Vestsj\u00e6lland. Dette blot i kingsize.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Jeg undrede mig over, at vi ikke m\u00f8dte modk\u00f8rende campervans. “Jeg tror, det er fordi, de k\u00f8rer den anden vej rundt”, forklarede fruen med overbevisende stemme. Det tog mig 10 minutter, inden jeg holdt op med at grine og jeg kunne forklare det totalt ulogiske i udsagnet.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Vi spiste om kap med m\u00e5gerne<\/figcaption><\/figure>\n

Fremme i Dunedin fik vi parkeret Maui’en og gik p\u00e5 jagt efter et pizzeria. Nu ville vi alts\u00e5 have den pizza. F\u00f8rst den ene vej – og s\u00e5 den anden vej. Ikke noget decideret pizzeria – men Ratbags servede en ganske udm\u00e6rket pizza med broccoli og blue cheese. Eneste minus var, at m\u00e5gerne spiste ved borderne ved siden af.<\/p>\n

Hvorfor s\u00e6tter man ikke 100 m\u00e5ger i bur p\u00e5 hver af alverdens zoo’s og s\u00e5 i \u00f8vrigt udrydder bestanden? Kan nogen fort\u00e6lle mig hvilken verdens nytte disse ‘havrotter’ g\u00f8r. Den kan da ikke v\u00e6re det store problem at fange dem – de kommer jo helt af sig selv.<\/p>\n

Se billeder fra 31.01.2013 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

01.02.2013<\/h2>\n<\/div>\n

Fik man s\u00e5 endelig lov til at sove l\u00e6nge? N\u00e6h – for igen blev sk\u00f8nhedss\u00f8vnen forstyrret af en infam kl\u00f8e (ja, alts\u00e5 p\u00e5 arme og ben). Og igen en del ‘r\u00f8de knopper’. Computer, WiFi, Internet, Google – og “det kl\u00f8r af helvede til”. Tekst og billeder. Konklusion: Vi m\u00e5tte have mindst \u00e9n loppe p\u00e5 fri kost og logi. S\u00e5 Maui’en blev t\u00f8mt, linned (igen) vasket og fruen i gang med hovedreng\u00f8ring. Hvis den eller de lopper overlever dette, s\u00e5 er der ‘frit blod’ i 8 dage.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Back2School – opfindsomt blikfang i computerbutik<\/figcaption><\/figure>\n

Turguiden havde dikteret ‘bytur’ i Dunedin, s\u00e5 det var med bussen fra campingpladsen til City. En sm\u00e5 15 minutters hyggelig tur, som gav forklaringen p\u00e5, hvorfor Kiwi’erne kalder Dunedin for New Zealand’s San Francisco. Bakke op og bakke ned – og absolut uden for kategori.<\/p>\n

\n

Fruen entrede samtlige butikker p\u00e5 George Street – og jeg n\u00f8d det dejlige solskinsvejr. En enkelt shop fristede mig dog – mega store med Apple, PC’ere og diverse accessories. Jeg kan dog godt se uden at r\u00f8re \ud83d\ude42 Hverken fruen eller jeg misbrugte plastikkort, s\u00e5 vi kunne tomh\u00e6ndet slentre videre til det mere kulturelle – The Cathedral Church of Saint Paul The Apostle og ‘hovedbaneg\u00e5rden’ i Dunedin.<\/p>\n

Fruen var naturligvis opm\u00e6rksom p\u00e5 min passion for jernbanedrift – ogs\u00e5 i skala 1:1 – s\u00e5 vi tog en Scenic Tour med Dunedin Silver Fern. Ganske hyggeligt – og ogs\u00e5 ganske sp\u00e6ndende at se Port Chaimers – Dunedin’s container- og krydstogtskibshavn samt diverse bugter s\u00e5dan lidt fra oven (jernbanen bugtede sig op langt kysten p\u00e5 bjergsider og lignende vel i gennemsnit 100 meter over havet).<\/p>\n

Tilbage i byen bem\u00e6rkede jeg de mange b\u00f8rn og unge mennesker, der syntes p\u00e5 vej hjem fra skole. To ting slog mig. 1. Deres skoleuniformer. 2. At ingen ‘h\u00e6ngte ud’ p\u00e5 McDonald’s eller de mange, hyggelige barer ved The Octagon. For lige at tage det sidste f\u00f8rst – man bruger nok ikke skoleuniform i en alder, hvor det er tilladt at drikke alkoholiske drikke ‘offentligt’. Men alts\u00e5 skoleuniformer – og i \u00f8vrigt meget forskellige fra skole til skole. Har vi nogen sinde haft skoleuniformer i Danmark? Er vi de kloge eller de dumme?<\/p>\n<\/div>\n

\n
\"\"<\/a>
Ta’ dig s\u00e5 sammen, mand<\/figcaption><\/figure>\n

Vi smuttede s\u00e5 ogs\u00e5 lige forbi et apotek, s\u00e5 vi kunne f\u00e5 noget spray mod lopper og noget creme til lindring af kl\u00f8en efter loppestik. “Det er sandfluer, I er angrebet af”, udtrykte apoteksassistenten med stor overbevisning, efter at hun havde besigtiget skaderne. Kommer I fra vestkysten eller Queenstown – det er en plage derovre i \u00f8jeblikket.<\/p>\n

N\u00e5 ja – lopper eller sandfluer – det kl\u00f8r ad helvede til. S\u00e5 for 250 kr. ‘skrub-a-sandflue’ og kl\u00f8elindrende creme kom vi optimistiske videre til en hyggelig aften i byen.<\/p>\n

Jeg skulle have en friaften, mente fruen. S\u00e5 hun inviterede p\u00e5 middag. “Du har vel ‘kortet’ med”?, forsikrede hun sig dog, inden vi bestilte. Joh, det var lige som det plejer – men hvem \u00f8nsker ogs\u00e5 forandringer efter 400 m\u00e5neder?<\/p>\n

Tilbage p\u00e5 campingpladsen, hvor senget\u00f8jet igen blev monteret. Opstemte over troen p\u00e5, at b\u00e5de lopper og sandfluer var likvideret – og m\u00e5ske ogs\u00e5 under lettere indflydelse af de alkoholiske drikke, vi havde nydt i byen – fik vi n\u00e6sten en fest ud af at montere linned p\u00e5 dynerne.<\/p>\n

Se billeder fra 01.02.2013 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

02.02.2013<\/h2>\n<\/div>\n
\"\"<\/a>
Duniden – Omarama – 230 km<\/figcaption><\/figure>\n

Vi havde alts\u00e5 bare ikke f\u00e5et nok af bjerge, floder og s\u00f8er. S\u00e5 efter godt 100 km nordp\u00e5 af kystvejen fra Dunedin mod Oamaru, smuttede vi lige igen ca. 130 km ind i landet. Igennem Waitaki Valley, langs Waitaki River, Lake Waitaki og Lake Aviemore og den vest dele af Lake Benmore. Waitaki River deler i \u00f8vrigt omr\u00e5derne Otago og Canterbury.<\/p>\n

Newzealand.com: ” The Waitaki is a place of scenic contrast. Journey along the Waitaki Valley and the landscape changes from green pasture to the dryness of Central Otago.”<\/p>\n

\"\"<\/a>
Waitaki Power Station<\/figcaption><\/figure>\n

Ikke mindre end 8 vandkraftstationer udnytter energien i og omkring Waitaki River. teara.govt.nz: “The Tekapo basin and Waitaki River, with eight hydro stations and about 50% of New Zealand\u2019s hydroelectric storage, are critical to New Zealand\u2019s electricity supply. The river and lake system is one of the most modified in the country, dotted with feeder canals, artificial or raised lakes, dams, and the power stations themselves.” Fasinerende. I min optik den smukkeste udnyttelse af natures egne energikilder.<\/p>\n

Undervejs en sp\u00f8js frokostoplevelse p\u00e5 The Flying Pigs, hvor vi helt originalt n\u00f8d henholdsvis lakse- og kyllingesalat. Ikke et ondt ord om grise – der var naturligvis bacon i salaterne.<\/p>\n

Se billeder fra 02.02.2013 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

03.02.2013<\/h2>\n<\/div>\n

Id\u00e9en med ‘afstikkeren’ ind p\u00e5 \u00f8en var – udover at nyde Waitaki Valley, Waitaki River og Lake Waitaki – at have et velegnet udgangspunkt for en dagstur til Mt. Cook. Omarama var udm\u00e6rket hertil – ca. 100 km til Mt. Cook National Park.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Lake Pukaki og Mount Cook set fra Peter’s Lookout<\/figcaption><\/figure>\n

Turen ‘derind’ af Twizel-Omarama Road gik forbi mega marker med gr\u00e6ssende kv\u00e6g – alle marker med ‘rullende’ vandningsanl\u00e6g. Ja, har man (fersk)vand, har man mulighed for gr\u00e6smarker. Har man gr\u00e6smarker, har man mulighed for kv\u00e6g. Herefter ad Mount Cook Road langs Lake Pukaki, som ligger i forl\u00e6ngelse af Tasman Valley, som igen er forl\u00e6ngelse af Tasman Gletsjer. Jeg er fuldst\u00e6ndig tosset med bjerge og s\u00f8er \ud83d\ude42<\/p>\n

Efter at have betragtet herlighederne p\u00e5 afstand k\u00f8rte vi ind i Hooker Valley, hvor vi bev\u00e6gede os ud p\u00e5 en ‘l\u00e6ngere’ travetur, hvor vi ‘hilste p\u00e5’ Freda (f\u00f8rste kvinde der besteg Mt. Cook i 1910), beskuede Aoraki \/ Mt Cook Memorial (til \u00e6re for de snesevis af klatrere som er omkommet p\u00e5 bjerget) og beundrede Hooker River og Mount Sefton og Mount Cook i baggrunden.<\/p>\n

Jeg havde dog ikke f\u00e5et stillet min eventyrlyst – og mente egentlig ogs\u00e5, at der m\u00e5tte v\u00e6re flere views at se – at vi kunne komme t\u00e6ttere p\u00e5 Tasman Gletsjeren og Mt. Cook – s\u00e5 da vi k\u00f8rte fra centret for Mt. Cook National Park, ‘opdagede’ jeg en grusvej, som jeg senere (p\u00e5 Google Maps) fandt ud af var Tasman Valley Road. 8 km – og ikke et ord. Jeg kunne m\u00e6rke fruens bet\u00e6nkeligheder ganske tydeligt – selv om det blev lidt afd\u00e6mpet, da vi p\u00e5 vejen m\u00f8dte en enkelt bil. Men det var s\u00e5 ogs\u00e5 det. 8 km st\u00f8vende grusvej, over broer, p\u00e5 bjergsider, hvor man absolut ikke skulle m\u00f8de en modk\u00f8rende, og ind gennem Tasman Valley. Lykken stod mig bi – for inde for enden af denne 8 km grusvej var der en parkeringsplads – og 5 – 6 andre biler. Vi var ikke alene. Absolut ikke – for mens vi sad og n\u00f8d frokosten ved Tasman River, kom en turistbus med omkring 40 vinterkl\u00e6dte, japanske ‘fotografer’.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Tasman Gletsjer – Mount Johnson<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/a>
Tasman Gletsjer – Mount Cook til venstre<\/figcaption><\/figure>\n

Endnu en dejlig vandretur – denne gang blev vandreturen n\u00e6rmest en bjergbestigning, s\u00e5 turguiden sendte mig alene afsted p\u00e5 de sidste 200 meter frem og 100 meter op \ud83d\ude42 Whaw en udsigt – Tasman Gletsjer, Tasman Lake og Tasman Valley. Og s\u00e5 en perler\u00e6kke af snekl\u00e6dte bjerge i baggrunden – med Mt. Cook knejsende over dem alle.<\/p>\n

Det skal lige n\u00e6vnes, at der ogs\u00e5 var en mere ‘japservenlig’ rute rundt om ‘bjerget’ og ned til Lake Tasman, s\u00e5 vi st\u00f8dte ikke ind i busselskabet \ud83d\ude42<\/p>\n

Desv\u00e6rre er det jo nok ogs\u00e5 den rute, vi m\u00e5 v\u00e6lge n\u00e6ste gang \ud83d\ude41<\/p>\n

Se billeder fra 03.02.2013 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

04.02.2013<\/h2>\n<\/div>\n
\"\"<\/a>
Omarama – Timaru – 191 km<\/figcaption><\/figure>\n

S\u00e5 gik den ikke l\u00e6ngere – 11 dage uden regn og rigtig mange solskinstimer. Og der var sparet godt op \ud83d\ude42 S\u00e5 en dag med regn fra morgen til aften.<\/p>\n

Vi t\u00e6nkte lige tilbage – regn en hel dag 15.01 og en halv 17.01 og 23.01. Absolut langt under ‘standard’ som angiver 9 dage i januar og 9 dage i februar.<\/p>\n

Vi tilbragte s\u00e5 formiddagen af regnvejrsdagen p\u00e5 landevejen mellem Omarama og Timaru. Selv regnen kunne ikke \u00f8del\u00e6gge hum\u00f8ret og det smukke landskab forbi sydenden af Lake Pukaki, Simons Pass, Lake Tekapo og et utal af gr\u00e6smarker med kv\u00e6g og lam. Rigtig ‘landbrugsNewZealand’.<\/p>\n

I Timaru kapitulerede vi s\u00e5 over for McDonald’s. T\u00e6nk sig – vi havde overhovedet ikke f\u00e5et McDonald’s mad p\u00e5 New Zealand. S\u00e5 den s\u00e6rlige NZ-Bacon-Cheese-BBQ-Burger blev indtaget med stor forn\u00f8jelse.<\/p>\n

Og s\u00e5 kunne regnvejrsdagen jo passende bruges til en hel morfar, surf p\u00e5 nettet, opdatering af dagbog og nyhedsmail til Dansk Ballonunion.<\/p>\n

Nej – der er s\u00e5 ingen billeder \ud83d\ude42<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

05.02.2013<\/h2>\n<\/div>\n

Det var s\u00e5 en rigtig ‘slapperdag’. Sove l\u00e6nge, nyde solen (som igen skinnede fra en (n\u00e6sten) skyfri himmel) og en l\u00e6ngere g\u00e5tur.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Caroline Bay Rekreationsomr\u00e5de<\/figcaption><\/figure>\n

Achbury Park og byens stolthed – Caroline Bay – l\u00e5 \u00f8de hen. OK, de 13 grader var m\u00e5ske heller ikke lige til badestrand, men g\u00e5rsdagens regn- og stormvejr pyntede ikke p\u00e5 strandpromenaden. Rosenhaven s\u00e5 ogs\u00e5 noget forbl\u00e6st ud.<\/p>\n

Timaru var ‘alting og ingenting’. En rigtig by (if\u00f8lge Rasmus) – men forretningslivet viste et tydeligt tegn p\u00e5 krise og p\u00e5 NZ’s noget tilbagest\u00e5ende \u00f8konomi. Indtrykket blev givet heller ikke forsk\u00f8nnet af, at ALT var p\u00e5 udsalg. Jeg skal ikke afvise, at man kan spare mange penge ved at k\u00f8be under udsalg, men hold k\u00e6ft hvor bliver det bare kedeligt, n\u00e5r ‘resterne’ ligger i rodebunker og h\u00e6nger ‘hulter til pulter’.<\/p>\n

\"\"<\/a>
PAK’nSAVE – s\u00e5 kan det vist ikke mere uinspirerende at k\u00f8be ind<\/figcaption><\/figure>\n

Fruen r\u00f8rte ved rigtig meget (bare hun ikke f\u00e5r t\u00f8jeksem) – men k\u00f8bte ikke noget. For en gangs skyld konkluderede hun, at et k\u00f8b ville v\u00e6re et forbrug og ikke en besparelse.<\/p>\n

Efter en hyggelig frokost p\u00e5 Monteith’s Bar & Restaurant smuttede vi lige i PAK’n’SAVE (supermarked) p\u00e5 vejen tilbage til campingpladsen.<\/p>\n

Magen til uinspirerende ‘k\u00f8be-ind-sted’ skal man lede l\u00e6nge efter. Fruen mente dog, at Aldi er nummeret ringere. Jeg holder mig til Countdown. Ups – det var vist lige f\u00f8r, at jeg kom til at indr\u00f8mme, at det er lidt hyggeligt hernede at k\u00f8be ind og dagligt v\u00e6re ‘Grilmaster’.<\/p>\n

Se billeder fra 05.02.2013 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

06.02.2013<\/h2>\n<\/div>\n

Dagen startede helt perfekt. FaceTime med Rasmus og Tina, og fruen huskede vores 401. k\u00e6restedag. S\u00e5dan.<\/p>\n

\n
\"\"<\/a>
Timaru – Christchurch – 165 km<\/figcaption><\/figure>\n

Men den blev hurtigt lidt vemodig, for turen Timaru – Christchurch p\u00e5 165 km var planlagt til at v\u00e6re ‘sidste rejse’ med Maui’en. S\u00e5 “On the road again” blev afsunget med ‘gr\u00e5d’ i stemmen.<\/p>\n

Vi t\u00e6nkte tilbage til f\u00f8rste tur – 14.01.13 – hvor vi k\u00f8rte fra Christchurch til Akaroa. Her havde vi holdt ind p\u00e5 The Old Vicarage for at spise frokost, men desv\u00e6rre havde k\u00f8kkenet middagslukket, s\u00e5 det blev alene til kaffe og kage. Men stedet var super hyggeligt, s\u00e5 hvorfor ikke pr\u00f8ve at finde det igen, og s\u00e5 f\u00e5 den \u00f8nskede frokost.<\/p>\n

Vi var vel stort set halvvejs til Akaroa, da vi vendte om. De m\u00e5tte have nedlagt stedet – eller ogs\u00e5 havde vi overset det p\u00e5 ruten. For det var jo helt ut\u00e6nkeligt, at vi ikke kunne huske, hvilken vej vi k\u00f8rte for godt 3 uger siden \ud83d\ude42<\/p>\n

\"\"<\/a>
The Old Vicarage<\/figcaption><\/figure>\n

Dieselm\u00e5leren blikkede advarende, da vi n\u00e6rmede os Christchurch igen. Jeg overvejede at vise tankpasseren et billede at The Old Vicarage og s\u00e5 h\u00f8re, om han skulle kende stedet, men da det eneste billede, jeg havde, var ‘inde’ ved restauranten og ikke viewet fra vejen, opgav jeg p\u00e5 forh\u00e5nd.<\/p>\n

Videre mod byen – og 200 meter efter tankstationen – l\u00e5 s\u00e5 The Old Vicarage. Klokken var blevet 14:10, s\u00e5 nu frygtede vi, at k\u00f8kkenet igen havde middagslukket.<\/p>\n

Men nej nej. Der var sort af mennesker – og de serverede da gerne frokost til os. Alts\u00e5 mod en ekstrabetaling p\u00e5 15 % som f\u00f8lge af “public holiday – Waitangi Day” (Waitangi Day commemorates the first signing of New Zealand\u2019s founding document \u2013 the Treaty at Waitangi in 1840.) Det var prisen v\u00e6rd – ogs\u00e5 med de plus 15 %. Super dejlig frokost – og de samme hyggelige omgivelser \ud83d\ude42<\/p>\n

Fremme p\u00e5 campingpladsen i Christchurch demonstrerede vi tydeligt, at vi nu var ‘erfarne’ campister. Var den anviste plads OK? – Nej. Var alternativet OK? – Nej. Alle gode gange 3 – ja, sidste gang sendte jeg sgu fruen – og s\u00e5 fik vi en super plads, hvor vi rigtig kunne nyde eftermiddagssolen.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

07.02.2013<\/h2>\n<\/div>\n
\"\"<\/a>
Dagens post og dagens nyheder studeres<\/figcaption><\/figure>\n

Det var nu dejligt med en l a n g formiddag. Ikke fordi vi stresser for at kunne forlade campingpladsen senest 10:00 – for n\u00e5r fruen har sv\u00e6rt ved morgenmad meget senere end 9:00, s\u00e5 har vi masser af tid til at g\u00f8re os ‘flytteklare’. Men det giver nu en s\u00e6rlig formiddagshygge, n\u00e5r en ekstra kop kaffe kan nydes til l\u00e6sning af nattens (d.v.s. dag i Danmark) post og nyheder.<\/p>\n

Og s\u00e5 kan jeg jo ogs\u00e5 f\u00e5 tid til at vaske t\u00f8j. Man rejser vel ikke hjem fra en 4 m\u00e5neders tur med vasket\u00f8j? Her p\u00e5 campingpladsen i Christchurch kunne jeg s\u00e5 gl\u00e6de mig over en ‘d\u00e5rlig-skulder-venlig’ t\u00f8rresnor, der hang i brysth\u00f8jde. I \u00f8vrigt sp\u00e6ndende om fruen, n\u00e5r vi kommer hjem, kan huske, hvordan man vasker t\u00f8j \ud83d\ude42<\/p>\n

Buslinjen B bragte os fra campingpladsen til Central Station, som er en ny ‘\u00e5ben’ samlingsplads for stort set alle Christchurch’s busser. Men forveksl endelig ikke denne samlingsplads med R\u00e5dhuspladsen – ‘terminalbygninger’ var containere og omkringliggende bygninger var \u00e9n- max to-etagers fabriksbygninger.<\/p>\n

I vores fors\u00f8g p\u00e5 at finde centrum travede vi lidt sydp\u00e5 – og kom til South City Center – a la Fields (i mindre m\u00e5lestok). OK – gang i kompasset p\u00e5 iPhonen. “Kompasforstyrrelse” – ja, jeg ska’ komme efter dig. S\u00e5 gang i “8-tallet”. Lidt sjovt at fruen ikke kendte til mit forehavende, s\u00e5 hun traskede p\u00e6nt efter mig i hele “8-tallet” \ud83d\ude42<\/p>\n

\"\"<\/a>
Et udsnit af jordsk\u00e6lvskatastrofen i Christchurch<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/a>
re:Start – ny bydel prim\u00e6rt opbygget af containere<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/a>
(Gen)opbygget restaurant i yderkanten af City Centre<\/figcaption><\/figure>\n

Tilbage mod nord fandt vi heldigvis et skilt med “City Centre”. Ja, heldigvis, for ellers ville vi aldrig have g\u00e6ttet p\u00e5, at vi nu var i City. Bag en total afsp\u00e6ring kunne vi se enkelte bygninger, hvoraf de fleste var under nedrivning, og \u00f8de omr\u00e5der med beton, grus og sten. Virkelig skr\u00e6mmende. Omfanget af jordsk\u00e6lvskatastrofen i februar 2011 var ganske enkelt uforst\u00e5elig. Det sk\u00f8nnes at \u00f8del\u00e6ggelserne l\u00f8ber op i 10 – 15 milliarder dollars.<\/p>\n

Men kiwierne er et sejt folkef\u00e6rd, s\u00e5 lige uden for “R\u00f8d zone” (hvor alt er afsp\u00e6rret for publikum) havde man etableret “re:Start” – slet og ret en ‘containerby’ med caf\u00e9er og forretninger. Livsbekr\u00e6ftende.<\/p>\n

Kun en enkelt kritik bem\u00e6rkning – umiddelbart havde ingen af caf\u00e9erne fad\u00f8l \ud83d\ude41 S\u00e5 det blev lidt ufrivilligt en l\u00e6ngere ‘rundtur’ – alts\u00e5 rundt om “R\u00f8d zone”. Det gjorde kun vores indtryk endnu mere deprimerende. Vi taler ikke om et par enkelte kontorbygninger, ikke om en gade eller to – vi taler om en hel bydel, og m\u00e5ske mest trist om den \u00e6ldste del af Christchurch med katedraler og offentlige bygninger.<\/p>\n

Det eneste positive ved vores tur rundt om “R\u00f8d zone” var Cassels & Sons bar & pizzeria, som var nybygget (eller totalrenoveret) lige uden for “R\u00f8d zone” mod havnen. Sk\u00f8n pizza – og en STOR fadbamse \ud83d\ude42<\/p>\n

Men vi var godt nedtrykte, da vi kom tilbage til campingpladsen, s\u00e5 det blev til et ekstra glas r\u00f8dvin og taknemmelighed over, at vi ikke (og heller ikke som turister) har v\u00e6ret udsat for naturkatastrofer.<\/p>\n

Se billeder fra 07.02.2013 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

08.02.2013<\/h2>\n<\/div>\n

S\u00e5 n\u00e6rmede tiden sig, hvor vi skulle indstille os p\u00e5 at forlade Christchurch – at forlade Syd\u00f8en p\u00e5 New Zealand. Ja, vel mentalt at indstille os p\u00e5, at vi nu var p\u00e5 vej hjem til Danmark. Lidt underligt – for det har vi jo v\u00e6ret, siden vi tog ud 16.10 – men det var f\u00f8rst bievet ‘rigtigt’ her de sidste 8 dages tid.<\/p>\n

Og alligevel havde vi jo b\u00e5de nogle dage i Auckland (Nord\u00f8en p\u00e5 New Zealand) og 3 1\/2 dag i Hong Kong at se frem til.<\/p>\n

Sidste dag i Christchurch og dermed p\u00e5 Syd\u00f8en blev en rigtig ‘slapper’, hvor vi f\u00f8rst stod op ved 9-tiden (jeg havde dog v\u00e6ret p\u00e5 mail siden kl. 7), spiste morgenmad frem til kl. 11 og en kort frokosttur til n\u00e6rmeste mexicanske restaurant og et mega Countdown.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Grillmesteren tryller<\/figcaption><\/figure>\n

I supermarkedet k\u00f8bte vi de l\u00e6kreste b\u00f8ffer og bearnaisesauce – og selvf\u00f8lgelig et par frankfurtere. Fruen kogte lidt kartofter (som jeg efterf\u00f8lgende ogs\u00e5 grillede) og miksede tomatsalat med r\u00e5 l\u00f8g. Og ja, s\u00e5 tryllede jeg en sidste gang ved Maui’ens indbyggede BBQ. Det var VERDENSKLASSE \ud83d\ude42<\/p>\n

Se billeder fra 08.02.2013 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

09.02.2013<\/h2>\n<\/div>\n

Og det var s\u00e5 definitivt sidste tur i Maui\u2019en \u2013 20 km fra campingpladsen til udlejningsfirmaet (som jo meget bekvemt ligger vis-\u00e0-vis lufthavnen). Og der blev IKKE sunget \u201cOn the road again\u201d \u2013 det var sgu for vemodigt. Nej, der blev ikke en gang talt \u2013 vi var tavse. Men ikke deprimerede \u2013 vi havde haft en super dejlig tur p\u00e5 Syd\u00f8en i Maui\u2019en \u2013 i alt 3346 km var det blevet til \u2013 blot vemodige.<\/p>\n

Smut \u2013 en hop p\u00e5 1.000 km \u2013 i Air New Zealand\u2019s dejlige Airbus 320. Lige godt 1 time \u2013 og s\u00e5 var vi i Auckland p\u00e5 Nord\u00f8en.<\/p>\n

Nu var det jo blot en indenrigsflyvning, s\u00e5 ikke s\u00e5 meget pjat med told- og paskontrol. D\u00e5rligt havde maskinen sat hjulene p\u00e5 landingsbanen, f\u00f8r vi sad i en taxi p\u00e5 vej mod Auckland centrum.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Mercure Windsor Hotel<\/figcaption><\/figure>\n

Og mig som hader taxier. Hvorfor skulle jeg lige f\u00e5 en chauff\u00f8r, der sad med vanter, t\u00f8rte sved af panden og havde t\u00e6ndt for varmeanl\u00e6gget, selv om solen skinnede fra en skyfri himmel og udetemperatuen i skyggen var 21 grader? Jeg f\u00f8lte mig helt bogstaveligt tvunget til at tale med ham hele turen ind til centrum \u2013 ellers var han faldet I s\u00f8vn mere end den ene gang. Belastende. Og s\u00e5 var det endda en VIP-vogn \u2013 Gud ved hvordan \u2018almindelige\u2019 taxichauff\u00f8rer klarer at holde sig v\u00e5gen.<\/p>\n

Hotel Mercuri var ikke noget at skrive hjem om \u2013 m\u00e5ske lige bortset fra, at det l\u00e5 meget centralt. 5 minutters gang og vi sad p\u00e5 en super hyggeligt restaurant ved Pier 2.<\/p>\n

Efter frokost fik fruen \u2018bevilget\u2019 en times powershopping (det blev dog kun til en enkelt skuldertaske), men jeg fik kinesisk hoved-nakke-ryg-massage. S\u00e5 var vi jo begge lykkelige \ud83d\ude42<\/p>\n

Aftensmiddagen blev indtaget p\u00e5 restaurant Everybody’s \u2013 en restaurant for de unge, de smukke og de rige. Heldigvis kunne vi f\u00e5 bord under katagorien \u201cde smukke\u201d. Der var godt nok mange lamseben \u2013 men jeg n\u00f8jedes med en ribeye-steak.<\/p>\n

Og s\u00e5 n\u00f8d vi et p\u00e6nt stort hotelv\u00e6relse, bad og en dobbeltseng \ud83d\ude42<\/p>\n

Se billeder (nej ikke fra dobbeltsengen) fra 09.02.2013 \u2013 klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

10.02.2013<\/h2>\n<\/div>\n

Her var man s\u00e5 lige blevet forv\u00e6nt med, at der var velfungerende WiFi- og Internetforbindelse p\u00e5 Top 10 Holiday Park \u2013 og s\u00e5 havde de ikke WiFi p\u00e5 Hotel Mercure Windsor i Auckland \ud83d\ude41 Skulle man p\u00e5 \u2019nettet\u2019 var det en kabelforbindelse p\u00e5 skrivepulten \u2013 men det er jo hyggeligere at ligge i sengen med benene oppe og en kold WhiskyCola inden for r\u00e6kkevidde.<\/p>\n

Og det var jo n\u00f8dvendigt med benene oppe efter en lang dag, hvor s\u00e6rligt havneomr\u00e5det var blevet inspiceret p\u00e5 g\u00e5ben.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Anderstina III ?<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/a>
Auckland North Wharft<\/figcaption><\/figure>\n

Auckland er lidt af et Mekka for sejlskibe \u2013 og vel at m\u00e6rke sejlskibe at en s\u00e5dan st\u00f8rrelse, at end ikke den nye Tuborg Havn har tilstr\u00e6kkelige store \u2019landingsfaciliteter\u2019. Der var rigtig mange skibe, som i dr\u00f8mme blev d\u00f8bt \u201dAnderstina III\u201d. Men end ikke to Br\u00f8drene Andersen sammen ville kunne h\u00e5ndtere disse sejlskibe.<\/p>\n

North Wharf var omdannet fra en kedelig industrihavn til et \u2019oplevelsescenter\u2019 med America Cup\u2019s skibe, charterb\u00e5de af erhver st\u00f8rrelse (alts\u00e5 begyndende ved de vel omkring 60 fod) soppebasin, g\u00f8glere, legeplads \u2013 og s\u00e5 en stribe af moderne \u2013 men absolut hyggelige \u2013 restauranter. Og alting ser jo l\u00e6kkert og indbydende ud, n\u00e5r turister i tusindtal slentrer op og ned ad kajen i solskin.<\/p>\n

Rigtigt inspirerende er det at beskue de k\u00f8nneste pigers fantastiske evne til kl\u00e6de sig passende til sommervarmen.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Go’ tur ned \ud83d\ude42<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/a>
Udsigten fra Sky Tover Auckland<\/figcaption><\/figure>\n

Efter moler\u00e6s og en dejlig frokost p\u00e5 Soul i North Wharf smuttede vi lige en tur i  Sky Tower. Der er nu noget s\u00e6rligt at se en storby fra 186 meters h\u00f8jde \u2013 og Auckland er virkelig en smuk by med dens beliggehed p\u00e5 en landtange \u2013 omgivet af vand n\u00e6sten hele vejen rundt.<\/p>\n

Og hvert \u2019t\u00e5rn\u2019 har jo efterh\u00e5nden sine egne \u2019t\u00e5rnspringere\u2019 \u2013 Sky Tower ingen undtagelse. Go\u2019 tur ned \ud83d\ude42<\/p>\n

Se billeder (nej ikke af de k\u00f8nne piger) fra 10.02.2013 \u2013 klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

11.02.2013<\/h2>\n<\/div>\n

Rejsedage er s\u00e5dan pr. definition “in between”. Ja, OK – vel med undtagelse af dagen, hvor rejsen starter. Ophidselsen ved airportlounges og transithaller er omvendt proportional med antallet af gange, man har oplevet det. Mens ‘depressionen’ ved ‘nedpakning’, taxi til lufthavnen, checkin, overv\u00e6gt (alts\u00e5 mht baggage), udrejsekontrol og securitycontrol n\u00e6rmest er ligefrem proportional med antallet af gange, man har oplevet det.<\/p>\n

Og s\u00e5 bliver det absolut ikke bedre af, at planlagt flyafgang f\u00f8rst var 23:59.<\/p>\n

Baggagen blev stuvet af vejen p\u00e5 hotellet, og s\u00e5 begav vi os p\u00e5 endnu en byvandring.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Havnefronten p\u00e5 vej til Devenport<\/figcaption><\/figure>\n

Auckland er s\u00e5men en ganske hyggelig by – og den tager sig indbydende og smuk ud i solskin – men der skulle en sejltur til Devonport (en halv\u00f8 vis-a–vis Auckland Harbour) til at give dagen et s\u00e6rligt indhold. Det var ogs\u00e5 rigtigt flot at se Auckland Skyline fra vandsiden – og Devonport var ganske hyggelig med s\u00e6dvanlige souvenirbutikker og sm\u00e5 caf\u00e9er.<\/p>\n

\"\"<\/a>
The Ferry Building<\/figcaption><\/figure>\n

Tilbage i centrum fork\u00e6lede vi os selv med en super l\u00e6kker frokost p\u00e5 Harbourside Seafood Bar and Grill p\u00e5 1. sal i The Ferry Building. Unik beliggenhed mellem Pier 1 og Pier 2 – direkte ved havnefronten. Jeg tror, vi holdt den l\u00e6ngste frokost p\u00e5 vores rejse \ud83d\ude42<\/p>\n

Sidst p\u00e5 eftermiddagen hyrede vi s\u00e5 – via hotellet – en taxi, der kunne k\u00f8re os til lufthavnen. “35 NZD cash”, annoncerede receptionisten. Ja, frem og tilbage er ikke altid lige langt. Turen ind til hotellet fra lufthavnen kostede 75 NZD (ekskl. tips) – og s\u00e5 med sovende chauff\u00f8r. Taget i r\u00f8ven. Nu fik vi en v\u00e5gen chauff\u00f8r og turen for 35 NZD (ekskl. tips).<\/p>\n

Se billeder fra 11.02.2013 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

12.02.2013<\/h2>\n<\/div>\n
\n

Ved checkin til Air New Zealand’s NZ35 til Hong Kong fik vi valget mellem 38A+38B (midt i flyet) eller 60K og 60J (bagerst i flyet – 66 r\u00e6kker i alt). Normalt ville vi jo v\u00e6lge s\u00e5 langt fremme som muligt, men her var der lige den ‘kr\u00f8lle’, at 38C var besat, mens 60H p\u00e5 tidspunktet for vores checkin var ledigt. Skulle vi satse? Vi fik oplyst, at flyet ikke var fuldbooket – “der er nogle usolgte pladser endnu”, bedyrede checkinagenten. “Men jeg kan selvf\u00f8lgelig ikke garantere …… :-)”. Vi satsede – og ‘vandt’ – s\u00e5 vi kunne ‘brede’ os over 3 s\u00e6der de sm\u00e5 11 timer (10:46 – 9.246 km) fra Auckland til Hong Kong.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Det udnyttede jeg til vel godt 7 timers s\u00f8vn – kun kortvarigt afbrudt 30 – 40 gange – enten pga uro i benene eller ondt i nakken, n\u00e5r hovedet blev tabt for meget. Fruen var betydelig mindre effektiv – det blev vist kun til et par timers s\u00f8vn.<\/p>\n

Ingen tvivl om at Hong Kong International Airport (Chek Lap Kok Airport – som blev \u00e5bnet i 1998, efter at engl\u00e6nderne havde ‘overdraget’ Hong Kong til Kina) normalt er en meget travl lufthavn (if\u00f8lge Wikipedia verdens travleste lufthavn med 44,4 mio. passagerer \u00e5rligt), men kl. 6 mandag morgen midt i kinesisk nyt\u00e5rs-tam-tam (vi fandt ud af, at vi var landet til noget svarede til vores nyt\u00e5rsmorgen) var der sgu noget d\u00f8dt. Passagerne fra Air New Zealand NZ35 var ret alene i lufthavnen – hvilket bet\u00f8d nul ventetid ved pas- og indrejsekontrol. Befriende – n\u00e5r vi lige t\u00e6nker tilbage p\u00e5 vores \u00f8vrige oplevelser p\u00e5 RTW-Tour’en.<\/p>\n

St\u00f8rtste udfordring l\u00e5 s\u00e5 i valget af farven p\u00e5 taxi’en. Der var r\u00f8de, der var gr\u00f8nne og der var bl\u00e5. Og vi forstod rimeligt klart, at de k\u00f8rte til forskellige omr\u00e5der af Hong Kong. Problemet var blot, at vi ikke kunne ‘overs\u00e6tte’ adressen p\u00e5 hotellet til disse ‘omr\u00e5deskilte’. Jeg g\u00e6ttede (vel et s\u00e5kaldt kvalificeret g\u00e6t) – og g\u00e6ttede rigtigt, s\u00e5 med en r\u00f8d taxi k\u00f8rte vi hastigt mod Hotel The Harbourview p\u00e5 Hong Kong Island. En rigtig ‘lynkineser’, som var lysv\u00e5gen, s\u00e5 jeg ikke beh\u00f8vede at tale med ham. Ret heldigt – for hans engelske var nogenlunde p\u00e5 niveau med mit kinesiske. Ikke andet end taxi’er p\u00e5 vejene. Om det skyldtes kinesisk nyt\u00e5r, betalingsveje (vejafgifterne fordoblede taxameterprisen ind til hotellet) eller bilfri by, ved jeg ikke, men vi f\u00f8lte os helt alene i en by med 7 mio. indbyggere.<\/p>\n

Naturligvis var vores v\u00e6relse ikke indflytningsklart kl. 7 om morgenen, s\u00e5 vi startede dagen med et st\u00f8rre morgenm\u00e5ltid p\u00e5 hotellets restaurant, hvorefter vi begav os p\u00e5 vores f\u00f8rste byg\u00e5tur i Hong Kong. Overv\u00e6ldende stilhed m\u00f8dte os. Byen var lukket. De eneste p\u00e5 gaden ud over os var ‘gl\u00e6despiger’, som fortsat manglende lommepenge. Hotellet l\u00e5 fantastisk centralt – vel 3 blokke fra ‘Halmtorvet’.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\"\"<\/a>
Majestry Seafood Restaurant<\/figcaption><\/figure>\n

Vi fik vores v\u00e6relse allerede klokken 11, s\u00e5 herefter vores anden byg\u00e5tur. Nu var vi jo opm\u00e6rksomme p\u00e5 nabolagets s\u00e6rkende, s\u00e5 hurtigt spottede fruen en ‘p\u00e6nere’ restaurant p\u00e5 2. sal i en kontorbygning. Majestry Seafood Restaurant – ja, det kunne vel ikke g\u00e5 galt? En storsl\u00e5et ‘velkomst’ – men s\u00e5 var ‘festen’ ogs\u00e5 slut. Tvungen the som b\u00e5de lugtede og s\u00e5 ud som urin var restaurantens l\u00f8sning p\u00e5 det ellers s\u00e6dvanlige glas vand. En sur k\u00e6lling der kun delvist accepterede vores valg af for\u00e5rsruller og kyllingevinger (alene valgt ud fra at det var de eneste to retter, vi ‘forstod’). Delvist fordi hun ret egenr\u00e5digt supplerede med to yderligere retter. Dog heldigvis ikke suppe – heldigvis fordi spiseredskaberne alene var pinde \ud83d\ude42<\/p>\n

\n
\"\"<\/a>
\u2026\u2026. l\u00e6ngere nede ad gaden \ud83d\ude42<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/a>
Happening Hong Kong – vist nok Gudstjeneste<\/figcaption><\/figure>\n

Efter dette m\u00f8de med ‘Kina’ spadserede vi rundt lidt – med retning mod ‘Hovedbaneg\u00e5rden’. Se nu begyndte ‘festen’. H\u00f8j musik i gaderne, st\u00f8rre forsamlinger af mennesker – og alle i ‘feststemning’.<\/p>\n

El Shaddai DWXI – Prayer Partners Fellowship International, Inc. – s\u00e5 var der gang i den. Og en ‘efterligning’ af ‘vores’ linedans. Jo, der var ikke en trusse t\u00f8r.<\/p>\n

For bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt var det, at mere end 90 % af menneskerne p\u00e5 gader og pladser var kvinder under 30. M\u00e5ske kan nogen forklare mig, hvad de lige havde gang i, n\u00e5r de sad p\u00e5 fortovet i grupper af 5 – 10, spiste picnic og spillede kort?<\/p>\n<\/div>\n

\n

Tilbage p\u00e5 hotellet fik vi et par sandwich og s\u00e5 tidligt i seng for at kompensere for de ekstra 5 timer vi havde f\u00e5et p\u00e5 str\u00e6kningen Auckland – Hong Kong.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Se billeder fra 12.02.2013 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

13.02.2013<\/h2>\n<\/div>\n

Inspireret af den erfarne Hong Kong turist, partnerkollega i Beierholm, Hakon R\u00f8nn Jensen (ja, nu er han sgu blevet direkt\u00f8r i foretagendet – sikken en karrierre, jeg har givet ham :-)), mindre erfarne Kong Kong turist, storebror Bjarne, 5 magiske oplevelser i Hong Kong, turengaardtil.dk og s\u00e5 vores egen nysgerrighed skulle vi nu opleve Hong Kong – eller i hvert fald en del af Hong Kong.<\/p>\n

Jeg havde i till\u00e6g til f\u00f8rn\u00e6vnte inspiration googlet lidt – og blandt andet fundet et par “Hop on Hop off”-busser, som kunne transportere os til de forskellige omr\u00e5der og sev\u00e6rdigheder i byen. En af dem – Rickshaw Sightseeing Bus – havde ruterne H1 og H2, hvor H2 havde stoppested ca. 10 minutters gang fra vores hotel. Hvor sv\u00e6rt ka’ det v\u00e6re? Ups – den k\u00f8rte vist lige for n\u00e6sen af os. Men pyt – en halv times ventetid, hvor vi meget imponeret over gadebilledet med kun busser og taxi’er fulgte med i byens tilbagevending efter nyt\u00e5rshall\u00f8jerne. 167 busser kom forbi – men ingen H2. S\u00e5 efter en lille times t\u00e5lmodighed gik vi lidt sluk\u00f8ret videre mod Central Station. Nej den kom ikke lige efter, vi var g\u00e5et. Ruten var omlagt pga vejarbejde et par stoppesteder tidligere, s\u00e5 den kom slet ikke \ud83d\ude41<\/p>\n

Til geng\u00e6ld fik vi s\u00e5 oplevet Grappa’s Ristorante i The Mall Pacific Place. Det var ikke s\u00e5 meget den veltempererede Carlsberg, jeg vil huske. Men en yngre kvinde med en (fik jeg senere oplyst) 7 \u00e5rig pige, der spiste Lasagne. Aldrig har jeg set en s\u00e5 ‘fin’ pige sidde s\u00e5 rank flot p\u00e5 en h\u00f8j barstol og spise Lasagne s\u00e5 flot med kniv og gaffel. Da vi gik, m\u00e5tte jeg komplimentere moderen (og fik der oplyst alderen p\u00e5 pigen) – det kunne have v\u00e6ret \u00e5rhundredets scoretricks – hvis alts\u00e5 ikke fruen fulgte nysgerrigt med p\u00e5 5 meters afstand.<\/p>\n

\n

I vores s\u00f8gen efter en af de 5 magiske oplevelser i Hong Kong (turengaardtil.dk), Mid-Levels Escalators, Des Voeux Road Central (jeg m\u00e5 vist lige have givet redakt\u00f8ren en GoogleMapFinte) st\u00f8dte vi ind i Lupa Mario Batali – en super l\u00e6kker (og pisse dyr) restaurant, der absolut intet kinesisk havde over sig.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Mid-Levels Escalators<\/figcaption><\/figure>\n

Og lige rundt om hj\u00f8rnet var s\u00e5 (selvf\u00f8lgelig) Mid-Levels Escalators, Des Voeux Road Central. Turengaardtil.dk: “Gennem sn\u00e6vre, stejle gader, forbi sm\u00e5 cafeer, klos op ad butikker, langs sp\u00e6ndende restauranter og eksklusive boliger. Med sine 800 meter er Hong Kongs overd\u00e6kkede rulletrappesystem verdens l\u00e6ngste og en overraskende, anderledes og afslappende m\u00e5de at opleve den asiatiske storby p\u00e5.”<\/p>\n

\"\"<\/a>
Peak Cafe Bar<\/figcaption><\/figure>\n

Ja, overraskende, anderledes og afslappende (rimeligt stejlt op ad samtlige 800 meter – men jo alts\u00e5 p\u00e5 rulletrapper) – kun afbrudt (igen) af en velafk\u00f8let Carlsberg p\u00e5 Peak Cafe Bar p\u00e5 vejen op. Og s\u00e5 i \u00f8vrigt en taxi hele vejen ned – og hjem til hotellet.<\/p>\n

Efter en hel morfar og almindelig hotelv\u00e6relsesafslapning (ja, der var internetforbindelse) f\u00f8rte fruen os igen til en sp\u00e6ndende spiseoplevelse – denne gang pizza p\u00e5 Jack’s Terrazza. Nej, man finder ikke restauranten i turistguider eller lignende. Igen en restaurant p\u00e5 2. sal – nuvel et par etager over gl\u00e6despigerne p\u00e5 gaden, men alligevel?<\/p>\n

Se billeder (nej ikke af gl\u00e6despigerne) fra 13.02.2013 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n

14.02.2013<\/h2>\n<\/div>\n

Med g\u00e5rsdagens erfaring s\u00f8gte vi nu at st\u00e5 p\u00e5 Rickshaw Sightseeing Bus H2 ved Hong Kong Convention and Exhibition Center (10 minutter den anden vej) – og efter 24 minutters ventetid (de k\u00f8rer hver halve time :-)) havde vi succes. Fine pladser p\u00e5 f\u00f8rste sal – og det sm\u00e5regnede kun \ud83d\ude42 H2 var den s\u00e5kaldte Metropolis Route, som bragte os gennem den \u00f8stlige del af Hong Kong Island med Victoria Harbour, Wan Chai og Admiralty.<\/p>\n

Vi stod af ved The Peak Tram (anbefalet af den erfarne Hong Kong turist) – for fra toppen af denne ‘togbane’ skulle man have et fantastisk syn over den meste af Hong Kong. Den id\u00e9 havde mindst 1.000 andre turister ogs\u00e5, s\u00e5 da vi endelig fik os indordnet i en k\u00f8, viste f\u00f8rste tidsanvisning en ventetid p\u00e5 2 1\/2 time. Det passede ikke lige vores temperament \ud83d\ude41<\/p>\n

\"\"<\/a>
Armani Junior – det er fandme uhyggeligt<\/figcaption><\/figure>\n

Vi tog s\u00e5 i stedet en g\u00e5tur ned gennem Central mod Central Star Ferry. De var der alle sammen – Cartier, Gucci, Bvlgari, Dolce & Cabbana, Armani – ja, selv Armani Junior (det er alts\u00e5 bare for meget). Og unge mennesker stod i k\u00f8 foran Prada – ikke fordi der var udsalg, men fordi de kun lukkede et begr\u00e6nset antal kunder ind ad gangen.<\/p>\n

Ved Star Ferry fik vi os en formiddags\u00f8l (Carlsberg, naturligvis), inden vi tog ‘2. del’ af sightseeing-turen, H1 Heritage Route, som bragte os gennem den vestlige del af Hong Kong Island. Rigtig mange ‘boligt\u00e5rne’ – 30 – 40 etager med (formentlig) \u00e9n lejlighed p\u00e5 under 50 m2 pr. etage – betonbyggeri fra 60’erne – det kan umuligt v\u00e6re disse lejligheders lejere, der stod i k\u00f8 foran Prada.<\/p>\n

N\u00e6h, disse unge mennesker m\u00f8dte vi s\u00e5 igen p\u00e5 Watermark – en absolut-ikke-kinesisk restaurant ved Star Ferry terminalen. Spisekort kun p\u00e5 engelsk – tjenerne talte kun engelsk til g\u00e6sterne – men tjenerne indbyrdes og g\u00e6sterne indbyrdes talte kinesisk. Sikke et show.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Hard Rock Cafe Hong Kong<\/figcaption><\/figure>\n

B\u00e5de den erfarne Hong Kong turist, den mindre erfarne og turengaartil.dk havde anbefalet Restaurant Felix p\u00e5 The Pinensula Hotel. S\u00e5 vores “RTWTourafslutningsmiddag” skulle naturligvis indtages “Bag de store panoramavinduer p\u00e5 28. etage er der berusende vue ned over byens flakkende lyshav, og indenfor har den franske designer Philippe Starck s\u00f8rget for at sanserne stimuleres maksimalt.” (turengaardtil.dk). Men ak – igen lynkinesere. For allerede dagen f\u00f8r meldte restauranten “alt udsolgt”. Den havde vi ikke lige set komme. Enorm popul\u00e6r restaurant – eller et resultat af St. Valentine’s Day?<\/p>\n

Men vi havde fundet det bedste alternativ \u2013 Hard Rock Caf\u00e9 i Hong Kong. Vi er og bliver \u2018hardrockere\u2019 \u2013 og hvilken festmiddag med revelsben, fritter og coleslaw.<\/p>\n

Ved siden af os sad et ungt par – spiste, drak, tastede p\u00e5 hver sin smartphone – men sagde ikke et ord til hindanden i over en time. Tillykke med os, skat.<\/p>\n

Se billeder fra 14.02.2013 \u2013 klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

15.02.2013<\/h2>\n<\/div>\n

S\u00e5 oprandt sidste dag p\u00e5 vores RTW-Tour – ja, s\u00e5dan lige med undtagelse af hjemrejsen, som er planlagt til at starte kl. 23:25 fra Hong Hong Airport og via Frankfurt slutte i K\u00f8benhavns lufthavn l\u00f8rdag morgen kl. 8:45.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Star Ferry<\/figcaption><\/figure>\n

Endnu en g\u00e5tur til Central – endnu en formiddags\u00f8l (Carlsberg) ved Star Ferry – og s\u00e5 en sejltur med samme over til ‘fastlandet’. Starferry.com.hk: “The Star Ferry’s ferry crossings at Victoria Harbour are acclaimed as an important part of the commuter system between Hong Kong Island and Kowloon, and essential journeys for visitors. The National Geographic Traveler named the ferry crossing as one of 50 places of a lifetime.  The ferry ride is also well known as one of the world\u2019s best value-for-money sightseeing trips.” Ja, turen frem og tilbage kostede 9 HKD (6,50 DKK) for os begge.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Hong Kong Island<\/figcaption><\/figure>\n

Hyggeligt og imponerende at se Hong Kong Island fra vandsiden – men desv\u00e6rre var det noget diset. Vi fik os en dejlig frokost p\u00e5 BLT Steak, som l\u00e5 umiddelbart i forbindelse med Star Ferry’s terminal i Victoria Harbour. Men varmen var trykkende – og energien p\u00e5 nulpunktet – s\u00e5 det blev ikke til sightseeing p\u00e5 ‘fastlandet’ – vi tog hurtigt f\u00e6rgen tilbage til Hong Kong Island.<\/p>\n

En sidste tur ‘op i byen’ og en en ‘skrub-hjem-\u00f8l’ (Carlsberg) i Central, inden vi gik tilbage til hotellet.<\/p>\n

I \u00f8vrigt var Hong Kong Island helt s\u00e6rpr\u00e6get mht trafik og fodg\u00e6ngere. Trafik: Private personbiler var et meget sj\u00e6ldent syn. Gadebilledet var hurtigk\u00f8rende busser og taxier samt sporvogne. Fodg\u00e6ngere: Mindst halvdelen af fodg\u00e6ngerfortove befandt sig p\u00e5 ‘2. sal’ – og dermed ogs\u00e5 gangbroer over stort set alle bef\u00e6rdede gader. Jeg er umiddelbart ikke tilh\u00e6nger af betalingsring eller roadpricing i K\u00f8benhavn, men jeg m\u00e5 indr\u00f8mme, at systemet p\u00e5 Hong Kong Island er effektivt.<\/p>\n

Fra hotellet gik det med shuttle bus til Hong Kong International Airport (Chek Lap Kok Airport) – en tur – igen uden v\u00e6sentlige trafikale udfordringer – p\u00e5 ca. tre kvarter. Men her havde vi s\u00e5 lige forregnet os – for vi havde ikke v\u00e6ret opm\u00e6rksom p\u00e5, at Lufthansa alene havde en og samme afgang fra Hong Kong – og at checkin\/baggagedrop derfor f\u00f8rst kunne ske omkring 20:30. S\u00e5 var det jo mindre hyggeligt at v\u00e6re der allerede ved 19-tiden.<\/p>\n

Jeg havde gennemf\u00f8rt online checkin omkring midnat i g\u00e5r, og fors\u00f8gte at v\u00e6re ‘smart’ ved s\u00e6devalg. 44A og 44 C – og dermed 44B ledigt. F\u00f8rste tilbagemelding fra checkinagenten var positiv. Flyet var ikke fuldbooket, s\u00e5 44B var fortsat ikke besat.<\/p>\n

Se billeder fra 15.02.2013 – klik her<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

16.02.2013<\/h2>\n<\/div>\n

Round The World – det l\u00f8d m\u00e5ske nok lidt ‘poppet’, men det var jo den ‘livsdr\u00f8m’, vi \u00f8nskede at gennemf\u00f8re. Hele tiden p\u00e5 vej ud – hele tiden p\u00e5 vej hjem.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Round The World 2012\/13<\/figcaption><\/figure>\n

Sidste dag Round The World startede med 9.213 km fra Hong Kong til Frankfurt og derefter 672 km fra Frankfurt til K\u00f8benhavn. Samlet flyvetid 14 timer og 20 minutter. Min ‘snedige’ plan med at seate os p\u00e5 44A og 44C lykkedes – der blev ikke sat nogen passager i mellem os – s\u00e5 vi kunne igen brede os over 3 s\u00e6der p\u00e5 natflyvningen fra Hong Kong til Frankfurt. Super fedt. F\u00f8rste klasse til \u00f8konomipris.<\/p>\n

Selvf\u00f8lgelig lidt belastende med mellemlandingen i Frankfurt, men de 2 timers transfertid var jo til at overleve med en kop kaffe og en chokoladecrossant.<\/p>\n

Og s\u00e5 stod vi der lige pludselig igen. I K\u00f8benhavns Lufthavn. 4 m\u00e5neder (p\u00e5 n\u00e6r 5 timer) efter vi stak afsted mod New York. S\u00e5 lang tid – og alligevel – vi var jo n\u00e6sten lige taget afsted. En meget underlig fornemmelse. Men hold k\u00e6ft hvor vi gl\u00e6dede os til at se familie, venner – og Bregnevej.<\/p>\n

Else og storebror Bjarne dannede i ankomsthallen velkomstkomite med dannebrogsflag. Vildt og r\u00f8rende. Limousinek\u00f8rsel til Bregnevej – og s\u00e5 var vi hjemme. En fornemmelse lige s\u00e5 dejlig som da vi 16. oktober sidste \u00e5r satte alarmen til, og af familien Stampe blev k\u00f8rt til lufthavnen.<\/p>\n

Vi er dybt taknemmelige over den fantastiske oplevelse, vi har haft. De 1.418 billeder og denne dagbog er kun ‘snapshots’ af en Round The World Tour i VERDENSKLASSE.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

Kilometerstatistik<\/h2>\n<\/div>\n

Vi har sammenlagt k\u00f8rt godt 10.000 km i mobilhome, 4.000 km i alm. bil og fl\u00f8jet knap 44.000 km – i alt jorden rundt godt 58.000 km. S\u00e5 med jordens rundkreds (ved \u00e6kvator) p\u00e5 40.000 km har det jo ikke alene v\u00e6ret ‘rundt’ men ogs\u00e5 noget ‘ned og op’ :-).<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

13.10.2012 Jeg flygter ind i stuen, mens fruen haster forbi med st\u00f8vsuger og gulvskrubbe. Rent skal der v\u00e6re, nu huset skal passes af Karin og Michael, mens vi udlever vores dr\u00f8m om en l\u00e6ngerevarende jordomrejse. Men liges\u00e5 vigtigt er det jo at g\u00f8re sig digitalt klar til turen – herunder naturligvis at kreere et logo. … <\/p>\n

L\u00e6s videre “2012\/13 Round The World”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":5,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[37],"tags":[],"class_list":["post-858","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-2012-13-round-the-world"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/858","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/5"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=858"}],"version-history":[{"count":88,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/858\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7749,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/858\/revisions\/7749"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=858"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=858"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/anetteogjan.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=858"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}