
Generhvervelse af balloncertifikat


Uanset om du ved en tilfældighed eller ved en bevidst indtastning af vores hjemmesideadresse er kommet ind på denne side, skal du være hjertelig velkommen til at læse om og se lidt billeder fra vores liv. Sitet er ikke opbygget med henblik på ‘eksternt brug’, men det er tiltænkt at være vores digitale livsalbum, hvor en del af livets mange spændende oplevelser beskrives i tekst og vises i billeder. Sitet videreudvikles løbende i takt med nye oplevelser beskrives og fotograferes – og når tid og lyst motiverer til ‘historieskrivning’ og skanning af papirbilleder. Det er ikke tilladt at gengive noget fra denne hjemmeside (billeder/tekst) uden vores forudgående tilladelse.
Ballonflyvning er Jan’s passion.
Første flyvning var i begyndelsen af 80’erne, hvor Lau Laursen inviterede på ballontur fra Skovlunde. Flyvningen foregik fra Skovlunde til Lynge med Rimmy Tschernja og Jan blev døbt “Markgreven af Hedebakke”.
I 80’erne var Jan ‘crew’ for Lau Laursen som navigatør, driver, co-driver og almindelig ballast. 01.05.89 startede Jan den praktiske uddannelse som ballonpilot, og certifikat blev opnået 27.08.90.
Oplevelserne er utallige – fra flyvning med udsigt til Barentshavet, flyvning i Japan, mange steder i Europa og stort set hver en krog af Danmark. Det er blevet til et enkelt danmarksmesterskab, 2 sølvmedaljer, 2 x deltagelse i EM og 3 x deltagelse i VM.
Efter opnåelse af instruktørstatus blev passionen i maj 2002 udvidet til at uddanne Tina som ballonpilot, og Tina fik certifikat 16.04.06.
Senest har Rasmus 06.06.10 modtaget ballonnavnet “Markgreven af Suså” efter første ballonflyvning med morfar.
I 2011 indtrådte Jan i bestyrelsen for Dansk Ballonunion – og blev straks udpeget til næstformand. Denne post blev i 2013 udskiftet med formandsposten.
I 2019 påbegyndte Jan en ny ballonaktivitet – at være stævneleder ved afviklingen af Danmarksmesterskaberne i ballonflyvning.




Endnu et år som stævneleder ved afviklingen af Danmarksmesterskabet i ballonflyvning.
I 2020 var arrangøren Circus Balloon Club, perioden uge 31 og konkurrenceområdet Vestsjælland. Det var jo som at komme hjem ?

Indslag TV2Øst: Klik her.
