Kategori: Ski

“Man skal ikke ændre på noget, som fungerer godt” – er et af mine mange motto. Men ……….. – omvendt skal man jo også være åben for nye idéer. Så vi holdt fast i MorfarSkitur og Østrig, men jeg skiftede så fra “Gør det selv” til Nortlander Ski-Tours.

Når man nu er så uheldig (nogen vil sige ‘klumpet’) at tabe både Rasmus’ og mit pas ud af inderlommen i vesten, er det bare super dejligt at rejse med et rejsebureau. Hvad der ellers udelukkende ville have været mit problem, blev lige pludselig guidernes. Og ja, de løste opgaven perfekt, mens vi (næsten) ubekymret nød vores MorfarSkitur. Vi fik vores pas tilbage, da vi stod i Innsbruck lufthavn og skulle hjem. De var blevet fundet på baggagehylden i flyet, der fløj os ned til Innsbruck.

Den ændrede rejseform medførte også ‘halvpension’ – hvilket kunne have givet udfordringer. Men 2 – 3 af aftenernes 4 retter gled ned, så vi gik ikke sultne i seng. Jeg havde da også måtte love, at det hed ‘pizzeria’, hvis maden var ‘uspiselig’.

3 dage MAX skiløb. 3 dage MAX morfarhygge. MorfarSkitur er bare STORT. Ja, vi påberåber os stadigvæk hver i sær at være den, der nyder turen mest.

7. MorfarSkitur – meget godt klaret, når man kun er 10 år.

Afrejsen blev noget mere begivenhedsrig end forventet. Rasmus og Tina kommer til Bregnevej – uden pas og blåt sygesikringsbevis. Så efter at have hentet Bo, kører vi tilbage til Mellemvangen. Ved checkin kommer så næste ups. Det var ikke Rasmus’ pas, Tina havde taget med – det var hendes eget. Så hun måtte lige hurtigt tilbage på Mellemvangen, mens besse, Rasmus og morfar spiste burgere. Men rejseudfordringerne skulle vise sig langt fra at være overstået. Morfar misforstod afgangsstedet for RailJet direkte til Sankt Anton kl. 18:40 i Zürich. Ja, det var ikke 18:40 fra lufthavnen – det var 18:40 fra hovedbanegården. Heldigvis kunne vi formedens 90 CHF komme med nattaget kl. 20:40. Men vi var så først fremme lige før midnat. Og så var jeg ved at tage livet af knægten. I natten muld og mørke sendte jeg ham ud af toget til den forkerte side. Altså mellem to spor og ikke på perronen. Han syntes godt nok, at der var langt ned, men jeg beordrede ham blot til at springe. Ups.

Sankt Anton levede helt op til dets image. Fra kaiserwetter til snestorm. Valluga skal stadig besejres, men pisten ned er elendig. Crazy Kangaroo er blevet ‘pæn’ og Mooservirt kører med områdets højeste decibel.

På 3. dagen blev fåret blev skilt fra bukken. Minus 11 grader, snestorm, tåge, upræpareret rød pist 21. Jeg var fåret.

Igen en super dejlig oplevelse. “Det eneste dårlige ved en morfartur er, at den slutter” (citat Rasmus).